Biografier

Byt til nyt – se de nye bøger du kan bytte dine julegaver til

Har du fået dubletter i julegave, eller har du måske fået en gave, som ikke lige var dig? Så er der heldigvis hjælp at hente!

Her giver vi dig nemlig en række forslag til nye bøger, som du kan bytte dine julegaver til. Der er både nye bøger til at hjælpe med nytårsfortsættene, kommende bøger du kan glæde dig til og favoritter fra tidligere.

Klar til det nye år

Er dit nytårsfortsæt at lave god mad? Så kig med her, hvor vi har samlet nogle skønne kogebøger!

mummum – søde favoritter

På bare 4 år er madbloggen mummum med Mathilde og Amanda ved roret blevet et af de mest populære steder at søge efter nemme hverdagsretter. Nu er de klar med anden kogebog med lækre desserter.

LÆS OGSÅ: Prøv opskriften på denne lækre jordbærtærte. Mummum er tilbage med en masse søde favoritter

Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen står bag den populære madblog Mummum og står bag kogebogssuccesserne mummum – Hverdagsfavoritter og mummum – Kun aftensmad, og i denne nye kogebog har de samlet deres søde favoritter. Her er både kager i lag, bradepandekager, chokoladeboller, kringler, rabarberhorn, chokobarer, og hurtige desserter. Og i bedste Mummum-stil: hurtige, nemme og budgetvenlige opskrifter.

Du kan købe mummum – søde favoritter online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.



Sam og Sam Clark: Moro Easy

Moro Easy er en samling af lækre opskrifter, der samler opskrifter fra det sydlige Spanien og Nordafrika, inspireret af perioden i 700-tallet, hvor de muslimske maurere havde erobret Spanien.

LÆS OGSÅ: Få smagen af Sydspanien og Nordafrika på din tallerken med Moro Easy

Sam og Sam Clark bringer smage fra det sydlige Spanien og Nordafrika ind i hverdagskøkkenet med kogebogen Moro Easy. Kendt for deres udforskende, smagscentrerede madlavning, som kun kræver få ingredienser, har de sammensat mere end 100 lækre og simple opskrifter, der er klar på minutter, og ideelle til både hverdag og fest.

Moro beskriver en kulinarisk tradition, der oprinder i de muslimske maureres erobring af Spanien i år 711, hvor de dermed bragte smagene fra Nordafrika til det sydspanske køkken. I opskrifterne kombineres intense smage og en ukompliceret tilgang til madlavning. Opskrifterne inkluderer blandt andet stegte auberginer med granatæble og pistacie, stegt havtaske med citron og koriander, og kylling med syltet citronlabneh.

Du kan købe MORO online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Jamie Oliver: Alt i en

Alt i en er endnu en god kogebog fra Jamie Oliver, hvor fokus ligger på opskrifter, der kan laves i kun én potte eller pande.

LÆS OGSÅ: Jamie Oliver giver dig i kogebogen Alt i en opskriften på den perfekte citron-cheesecake! Få opskriften her

I Alt i en finder du over 100 nemme hverdagsretter, der tilberedes i 1 pande, bradepande eller gryde. Det er alt fra pastaretter, grøntsagsretter, kyllingeretter, æggeretter, burgere & toast, fiskeretter, kødretter, mad til flere dage, til lækre kager og desserter.

Jamie Olivers opskrifter er kendetegnet ved, at han ikke gør tingene sværere end nødvendigt. Alle kan være med, og alle kan finde masser af inspiration i bogen.

Mængden af ingredienser er minimeret, og kan alle fås i almindelige supermarkeder. Der er mange vegetariske retter, og en del af kødretterne er forsynet med et vegetar-alternativ.

Du kan købe Alt i en online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Louisa Lorang: Pasta

Pasta af Louisa Lorang er lavet med store mængder olivenolie, parmesan og kærlighed – og fyldt med lækre, budgetvenlige og nemme pastaretter.

LÆS OGSÅ: Louisa Lorang: Pasta er kærlighed på en tallerken

Pastaretter er både elegante og enkle, og er oplagt at lave i hverdagen, når maden skal hurtigt på bordet. Men pasta kan også gøres ekstra lækkert, når der er tid til at lade saucen simre og lave pastaen selv. Og så er pastaretter bare utrolig nem og budgetvenligt hverdagsmad.  

I bogen finder du klassikere som Cacio e pepe, pasta alla norma, pasta puttanesca, cabonara og mange andre “must-eats”. Her er også masser af grønne pastaretter som fx ravioli med græskar, salvie og brunet smør og pasta med radichio, blåost og valnødder.

Find også helt enkle pastaopskrifter, der bare smager himmelsk, heriblandt pasta med citron, oliven og parmesan eller pasta og trøffel. Der er også en opskrift på hjemmelavet pasta og gnocci.

Du kan købe Pasta online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Maria Charlotte Larsen: Velsmag

Velsmag af Maria Charlotte Larsen er en let tilgængelig kogebog fyldt med lækre opskrifter, hvis fire dele fokuserer på henholdsvis pasta, galette og risotto, mættende måltidssalater, grøntsager tilberedt på tre forskellige måder og endelig en række delikate madbrød med fx urter og hvidløg.

LÆS OGSÅ: MariaLottes – enkle opskrifter på velsmagende hverdagsmad.

Velsmag er din nye, let tilgængelige kogebog med lækker comfort food, som pifter hverdagens madlavning op.

MariaLottes hverdagsmad er nem og overskuelig, og så smager den vidunderligt! I hverdagen skal det være ukompliceret og stressfrit at gå i køkkenet, hvilket betyder simple indkøbslister og kortere tilberedningstid. Til gengæld er retterne pakket med fuldfed ost, nødder, citron, chorizo, solmodne tomater, snasket pasta og sprødstegte grøntsager, som stimulerer smagsløgene og får ens madhjerte til at banke.

MariaLottes er et stort digitalt madunivers, og i bogen får du 60 hverdagsfavoritter, hvoraf hovedparten er nyudviklede opskrifter.

Du kan købe Velsmag online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Meyers Madhus: Meyers surdejsskole

Meyers surdejsskole er den perfekte indførsel i surdejsbagning og alt hvad det indebærer – ikke kun for at få det perfekte surdejsbrød, men også baguettes, boller, croissanter, brioche, japansk milk bread, bagels og mange andre former for bagværk.

LÆS OGSÅ: Meyers Surdejsskole. Hop med på surdejstrenden – og bliv en bedre bager, end du troede muligt!

Surdejsbagning er langt fra nyt i Meyers univers. Men i Meyers Surdejsskole bliver bagningen foldet ud i alle sine nuancer med en indlevende og pædagogisk indføring i de greb, der giver surdejsbrød af allerhøjeste kaliber.

Målet er at gøre drømmenes surdejsbrød tilgængeligt for alle. Brødet skal have en mørkt karamelliseret skorpe, et tyndt ’øre’, en åben og let sej krumme med store og ujævne lufthuller, en skøn aroma af korn og en let syrlighed, der bryder kornets sødme.

Claus Meyer og folkene bag bagekurserne i Meyers Madhus introducerer spændende korn- og meltyper, som først for nylig har fået plads på danske, økologisk dyrkede marker, og der øses af al den bageviden, som hele holdet har opsamlet gennem tiden.

Du kan købe Meyers Surdejsskole online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.









Dejlige romaner





Se de nye bøger og kommende udgivelser

Klar til at fordybe dig i en spændende roman? Her giver vi seks bud på nye bøger, som er vaskeægte pageturners.





Colleen Hoover: Verity – Mørkt bedrag

Verity – Mørkt bedrag er en anderledes roman, end dem Colleen Hoover normalt skriver. I denne udgave af thrilleren får også du et ekstra kapitel og forfatterens noter.

LÆS OGSÅ: Ny udgave af nervepirrende og sexet thriller-hit fra Colleen Hoover

Verity – Mørkt bedrag er en opdateret udgave af den virale thriller fra bestsellerforfatter Colleen Hoover, som inkluderer forfatterens note samt et helt nyt afsluttende kapitel.

Lowen har drømme om at slå igennem som forfatter og får en dag et vildt jobtilbud. Jeremy Crawford, gift med bestsellerforfatteren Verity Crawford, vil hyre Lowen til at færdiggøre de kommende bøger, der er planlagt i en serie, da hans kone ikke længere er i stand til at skrive.

I familien Crawfords hjem gennemgår Lowen Veritys noter for at komme i gang med at skrive. Lowen falder over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity beskriver en forfærdelig udlægning af, hvad der skete den skæbnesvangre aften, hvor den lille familie blev ødelagt for altid. Lowen er i tvivl, om hun skal vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet, men i takt med at hendes følelser for ham vokser, ser hun muligheder i, at han kender sandheden.

For uanset hvor hengiven han er overfor sin tilskadekomne hustru nu, vil han så fortsat kunne elske hende?

Du kan købe Verity – Mørkt bedrag online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





C.J. Tudor: Brændende piger

Brændende piger er en spændingsroman om en kvindelig præst, der overtager præsteembedet i byen Chapel Croft. Men pludselig begynder ældgamle hemmeligheder om byen at komme frem, og alle må nu kæmpe for at overleve.

LÆS OGSÅ: Brændende piger er en urovækkende pageturner fra den britiske spændingsmester C.J. Tudor. Smuglæs i bogen her

I Lukasevangeliet kap. 12 vers 2-3 står der: “Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.”

I Chapel Croft blev otte protestantiske martyrer brændt på bålet for 500 år siden. For 30 år siden forsvandt to teenagepiger ud i den blå luft, og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord.

Jack Brooks er den nye præst i byen, og har et håbet om en ny begyndelse og en fredelig tilværelse sammen med sin femtenårige datter. Men Jack og hendes begynder at se ildevarslende syner, og rituelle pindedukker dukker op på deres dørtrin. Det står det klart, at byens blodige fortid stadig spøger.

Jack bliver viklet ind et spind af hemmeligheder, og hun må kæmpe for sin og sin datters overlevelse. Der er nemlig ikke ufarligt at søge sandheden i Chapel Croft, hvor alle har noget at skjule.

Du kan købe Brændende piger online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel





Ella Carey: Kvinden fra Paris

Ella Carey skriver medrivende romaner om kvinders skæbner i historien. I Kvinden fra Paris møder du Vianne, der i 1918 flytter fra Paris til New York for at realisere sine drømme.

LÆS OGSÅ: Ella Carey skriver levende om kvindeskæbner og kærlighed

Den internationale bestsellerforfatter Ella Carey er tilbage med en medrivende fortælling om tab og sorg, om store drømme, high fashion og altoverskyggende kærlighed. Kvinden fra Paris er tredje bind i serien om stærke kvinder i krigstid og en mandsdomineret verden.

Vianne bor i Paris i året er 1918, og drømmer om den dag, hvor hun ikke længere er nødt til at sy uniformer, og i stedet kan begynde at skabe de fantastiske kjoler, hun drømmer om. Men netop som krigens afslutning synes inden for rækkevidde, rammes Viannes mor og søster af et luftangreb, og hendes bror stiller hende et ultimatum: opgiv drømmen om at blive designer, eller forlad deres fælles barndomshjem.

Vianne sætter kurs mod glamourøse New York for at forfølge sine drømme, og lykken tilsmiler hende, indtil nyheden om en skrækkelig ulykke tvinger hende tilbage til Frankrig. Her opdager hun en hemmelighed fra krigen, der ændrer alt, hvad hun troede hun vidste om sig selv og sin familie.

Du kan købe Kvinden fra Paris online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 17 januar.





Anna Juul: Superskurk

Anna Juul blev debuterede i 2021 med romanen Penge & Bacon. Nu er hun tilbage med Superskurk.

LÆS OGSÅ: Penge og Bacon af Anna Juul er fyldt med sort humor – og (måske lidt småpinligt) genkendelige parforholdsmønstre

Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.

Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!

Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.

Du kan købe Superskurk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Maren Uthaug: 11%

11% er en vild fortælling om fire kvinders liv, der vikles sammen i en tid, hvor der ingen mænd er tilbage i samfundet.

LÆS OGSÅ: 11%. Ny, stor roman af anmelderroste Maren Uthaug. Tyvstart din læsning her

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Kristeligt Dagblad
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Dagbladenes bureau

Vinder af De Gyldne Laurbær 2022

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”Citat fra bogen

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.

Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.

Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Thomas Korsgaard: Trilogien om Tue

Thomas Korsgaard vandt De Gyldne Laurbær for Trilogien om Tue, som nu er udkommet i en samlet udgave.

LÆS OGSÅ: Har du læst? Trilogien om Tue af Thomas Korsgaard har rørt læsere lige fra statsministre til gymnasieelever

Trilogien om Tue er en samlet udgave af de populære bøger om Tue, der vokser op på en gård for enden af verdens længste grusvej i Nørre Ørum.

Faren skylder sin bror så mange penge, at han må sælge sin guldtand, og han er mere optaget af sine hunde end sine børn. Moren sidder helst i et mørkt rum hele dagen og spiller poker på nettet.

Tue beslutter sig for at prøve lykken i København. Men byen er ikke helt lige til, når man kommer fra Jylland, ikke kender nogen og slet ikke har mulighed for forældrekøb.

Du kan købe Trilogien om Tue online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Nye favoritter: Fagbøger





Selvom de fleste af os nok har en bogreol (eller flere) derhjemme, så er der nogle bøger, som vi hiver frem igen og igen. Her giver vi et bud på fem favoritter til bogreolen.





Camilia Soltani Østergaard: Jeg er fra Vestegnen

Jeg er fra Vestegnen er en række fortællinger fra fremtrædende danskere, som er opvokset på den københavnske vestegn.

LÆS OGSÅ: Jeg er fra Vestegnen er en samling hudløst ærlige fortællinger fra kendte danskere. Tyvstart din læsning her

Jeg er fra Vestegnen er en samling ærlige fortællinger fra Københavns vestegn. Sammen tegner de et billede af den særlige DNA, man bærer rundt på, når man er fra Vestegnen.

Det er fortællinger om at blive til noget – nogen gange på trods af sit ophav – og om livsmod, fightervilje, om at stå ved, hvem man er, og hvor man kommer fra. Og om at være stolt af Vestegnen, på både godt og ondt.  

Mød rapperen Tessa, Jonathan Elkær fra Phlake, den ikoniske rapgruppe Suspekt, SF’s formand Pia Olsen Dyhr, skuespiller Christopher Læssø, tv-vært Michèle Bellaiche, landsholdsspiller Daniel Wass, skuespiller Marco Ilsø, bandet Outlandish, kunstneren Marco Evaristti, designer Jim Lyngvild og kommerciel direktør for AC Milan, Casper Stylsvig.

Du kan købe Jeg er fra Vestegnen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Christian Martinez Larsen: Ure

I denne bog kan du komme tættere på urets historie, hvor Christian Martinez Larsen guider dig gennem mærkernes univers og udviklingen af teknologien.

LÆS OGSÅ: Ure fortæller historien om de største brands og ikoniske armbåndsures udvikling igennem det 20. århundrede. Læs i bogen her

Ure – Historien om de største brands og mest ikoniske armbåndsure er den ultimative bog om ure, som kan læses af alle med interesse for emnet. En fascinerende og rigt illustreret fortælling om verdens 25 mest kendte urmærker, og der ses også nærmere på mindre og unikke urmagere.

Du inviteres med på en rejse helt ind i de mindste dele af urværket, men også ned i havets dyb og ud i det ydre rum. For armbåndsure er mere end maskiner til at holde styr på tiden eller smykker til at pynte sig med.

De fortæller også om det 20. århundredes udvikling og om menneskelig formåen og stræben efter perfektion. Læs både om kvartsure, mekaniske ure, vintageure og moderne ure, og de banebrydende urskabere i verdenshistorien, skelsættende begivenheder og selvfølgelig alle de legendariske ure.

Du kan købe Ure online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Jens Folmer Jepsen: Dissing

I bogen Jens Folmer Jepsen historien om musikeren Povl Dissing, der var definerende for dansk musik i mere end 60 år.

LÆS OGSÅ: Kom tæt på Povl Dissing i ny biografi om den folkekære og omdiskuterede sanger. Tyvstart din læsning her

❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken

Povl Dissing har i mere end 60 år været en stemme i dansk musik, som både har været opsigtsvækkende, omdiskuteret og elsket. Da hans karriere begyndte, vidste folk ikke, hvad de skulle mene om hans hæse og teatralske stemme, men siden er han blevet en afholdt og folkekær visesanger.

I Dissing fortæller Povl Dissing for første gang sin vilde livshistorie. Selv om Povl Dissings egne ord er i centrum, er bogen bygget op som en klassisk biografi og derfor fyldt med interviews med blandt andet Niels Hausgaard, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Fuzzy, Poul Krebs og Kjartan fra Folkeklubben samt Povl Dissings venner og familie.

Du kan købe Dissing online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Carolyne Kaddu Rasmussen: Hovedet i himlen og fødderne på jorden

I Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller Carolyne Kaddu Rasmussen sin inspirerende livshistorie. Med sit unikke og positive sind, har Carolyne tryllebundet danskerne fuldkomment.

LÆS OGSÅ: Hovedet i himlen og fødderne på jorden er Carolyne Kaddu Rasmussens vilde livshistorie. Smuglæs i bogen her

Mange kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. Nu fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk og humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt.

Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya. Hun forelskede sig i en politiker, som må flygte til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie.

Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, starter Carolyne forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddanner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.

Du kan købe Hovedet i himlen og fødderne på jorden online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Faxe

Bogen er ren fodboldnostalgi og tager læseren med tilbage til en tid, hvor selv de professionelle spillere kunne drikke en øl efter kamp, hvor der var mere plads til sjov og spas end i dag – og hvor spillerne rejste sig og kæmpede videre efter en hård tackling.

Faxe – Den ramte jeg sgu lige i røven … er en fortælling om John “Faxe” Jensen, der bragede sig ind i dansk fodboldhistorie med et kraftfuldt højrebensskud til 1-0 mod Tyskland i EM-finalen i 1992. 

Men hans karriere bød på meget, meget mere end det. 30 år i professionel fodbold, ni danske mesterskaber med Brøndby IF, Årets Spiller i Danmark i 1987 og meget, meget mere er en del af Faxes vilde historie.

Bogen er rigt illustreret med forord af Peter Schmeichel, interviews med bl.a. Michael Laudrup og Steve Bould – og en helt særlig hilsen fra forsvarslegenden Tony Adams.

Du kan købe Faxe online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



De bedste YA-bøger

Hvis du også er vild med young adult-genren, skal du kigge med herunder. Vi har samlet de bedste YA-bøger, som både kan læses af unge voksne og de ældre.





Karen M. McManus: Ikke mere at sige

Karen M. McManus bliver kaldt dronningen af YA-mordmysterier, og Ikke mere at sige er fortællinge om Brynn, der forsøger at rippe op i fortiden og kommer tættere på at afsløre hemmeligheder, der kan ændre alt.

LÆS OGSÅ: Karen M. McManus er tilbage med Ikke mere at sige, der er en nervepirrende YA-thriller til dig, der elsker true crime. Tyvstart din læsning her

Det er fire år siden, at Brynns yndlingslærer, mr. Larkin, blev fundet myrde tpå skolen. Tre elever fandt liget, men sagen blev aldrig opklaret. Nu, hvor Brynn flytter hjem for at begynde i praktik på et true crime-show, vil hun opklare sagen.

Hendes tidligere bedste ven Tripp Talbot, var en af dem, der fandt liget. Og havde det ikke været for Tripps vidneudsagn, var de to andre sandsynligvis blevet dømt for mordet. De har aldrig glemt, hvad han gjorde for dem den dag, og det har han heller ikke. Ligesom han ikke har glemt, at alt, hvad han fortalte politiet, var løgn.

Brynn ripper op i fortiden og kommer tættere på at afsløre hemmeligheder, der kan ændre alt.

Du kan købe Ikke mere at sige online eller i din nærmeste boghandel.





Boris Hansen: Tavse verdener (2) – De falske liv

Science fiction og YA møder hinanden i Boris Hansens serie Tavse verdener, hvor anden bog netop er udkommet.

LÆS OGSÅ: Boris Hansen klar med opfølger til sci-fi-hit Tavse verdener

Et hold af fiktionsagenter rejser ind i bøger for at beskytte dem fra stormagter, der forsøger at misbruge opfindelsen. Men for Olivia Alby er fiktionsagent ikke et drømmejob. Ofte tager missionerne en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter.

Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.

De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion ved at udviskes. Olivia Alby og hendes team søger på tværs af verdener for at løse gåden om en mission, der slog fejl med umulige konsekvenser – og samtidig jages de af fortidens hemmeligheder og af en fiktiv morder, der er sluppet ud i virkeligheden.

Du kan købe Tavse verdener (2) – De falske liv online eller i din nærmeste boghandel.





nye bøger