I Mestrene tager Malte Tellerup livtag med sin fortid, som håndboldspiller og det valg, han tog som 19-årig om at forlade sporten og vendte dermed en mulig karriere i elitesport ryggen. Men sporten har aldrig forladt ham.
Malte Tellerup begyndte at spille håndbold som 8-årig i Bolbro Hallen på Fyn og blev en del af en gylden årgang, der havde stor succes. Han viste tidligt talent som målvogter, fik målrettet træning, blev bedre og bedre og skiftede senere til ærkefjenden GOG. Her gik det også godt, men da han havde chancen for at blive professionel, stoppede han med at spille håndbold som 19-årig. Til alles undren. Hvorfor?
”Hvis det var nemt for mig at svare på, så havde jeg ikke skrevet en bog om det. Jeg stopper midt i min karrieres topniveau og på et tidspunkt, hvor jeg skal til at overgå til at være senior og vælge elitehåndbold som levevej. Men jeg har samtidig også en ide om, at der er et andet liv udenfor håndboldhallen, som jeg er nysgerrig for at lære at kende. Jeg vil læse litteraturvidenskab og være forfatter. Det er et skæbnevalg, jeg foretager,” forklarer han.
Malte Tellerup, 2008, privatfoto
Alt eller intet
Malte Tellerup er ud af det, man kunne kalde en rigtig håndboldfamilie, hvor både mor og far og bror spiller håndbold, og alle tilbringer meget tid i hallen. Hallen og sporten udgør en fælles historie og er et fælles sprog for familien. Da Malte siger farvel til den sport, der har fyldt næsten det hele for ham, er det et clean cut. Han holder fuldkommen op med at se håndbold og trækker sig helt væk fra det.
”Da jeg tog beslutningen om at stoppe, var det helt slut. Alt var lukket, det var alt eller intet for mig. Samtidig var det på en måde også et farvel til min opvækst og en afvisning af den gamle verden. Jeg var 19 år, og i den alder er der jo mange, der gør oprør mod det de kommer fra, og det her valg lagde da også en afstand til mine forældre. Håndbold er jo hjerteblod for min familie. Mine forældre var i chok over beslutningen, men de bakkede mig op. Det har taget lang tid for især min far og jeg at finde et andet sprog og en anden fælles arena, da håndbolden forsvandt”, fortæller Malte Tellerup.
En bog presser sig på
Da Malte Tellerup er omkring 29 år begynder en række drømme eller rettere mareridt at forstyrre ham. Det er drømme om at være tilbage på banen og gøre comeback. Der opstår en nysgerrighed hos ham for at dykke ned i fortiden og via håndboldhallen forstå sin barndom, og hvordan årene med håndbold og den vindermentalitet og konkurrencementalitet, der herskede her, har præget ham. En bog begyndte at presse sig på.
I indledningen til Mestrene skriver han: ”Jeg er bange for at lave den her bog og for hvad det gør ved mig, om jeg bliver endnu mere længselsfuld efter det, jeg ikke valgte”. Hvordan har bogen så været at skrive?
”Det har været hårdt. Og hårdere at være i kontakt med end jeg troede. Men det har også været en fed og energifyldt skriveproces. Bogen har føles nødvendig. Som om den har ligget lige på tungen. De relativt harmløse drømme om at skulle spille igen hjemsøgte mig, og jeg ville gerne have dem til at stoppe. Hvad sker der, når man skriver om det? Det var jeg i tvivl om. Forsvinder det eller graver jeg mig mere ned? Bliver jeg fri, og slutter jeg fred med det? Det håber jeg, men jeg ved det ikke endnu”, siger han og fortsætter:
”Der er en vis sentimental energi og ambition i bogen. Hvor god kunne jeg være blevet? Rejsen stoppede jo, inden den for alvor begyndte. Jeg har en kæmpe længsel efter at have maxet ud i det, der var i gang dengang. Så bogen er fuld af både sorg og glæde. Bogen er skrevet på stor kærlighed til håndbold. Og det har jeg i mange år ikke givet mig selv lov til at føle. Jeg bliver glad af at sige: jeg elsker håndbold. Den har overrumplet mig lidt, da jeg gav den lov til at vokse”.
Malte Tellerup (øverste række, tredje person, i grønt), 2008, privatfoto
Håndboldkultur før og nu
I bogen kigger Malte Tellerup tilbage på den håndboldkultur, som hans forældre er rundet af i 70’erne og 80’erne. De bliver et billede på det gamle foreningsdanmark, hvor det er sammenhold og fællesskab, der er i centrum. En tid, hvor man røg pibe i pausen, strikkede ude på bænken, og hvor det først og fremmest handlede om sportsånd, holdånd og klubfølelse. For Malte derimod bliver håndboldbanen et sted, hvor han vil vinde og være den bedste. Han har talent som målmand, dyrker sin krop med styrketræning, optimerer og fokuserer og bliver en del af et talentudviklingsprogram, som Ulrik Wilbek står bag.
”Jeg havde en energi og vilje til at vinde og være den bedste. Den er både god og dårlig. Der er enormt meget energi i at træne så meget og trangen til at træne har været definerende for mig. Det er overvejende positivt, at man har evner og opøver noget, man er god til. Men det er svært at overføre de ambitioner til resten af verden. I sportens verden er der regler for, hvordan man vinder, og hvordan man taber. Det er meget sort/hvidt. At tage den logik med ud i resten af verden dur ikke. Her er det hele mere mudret”.
Regler på og udenfor banen
I bogen beskriver Malte, hvordan han dengang oplever at de mere diffuse spilleregler udenfor banen er svære for ham at navigere i. Det sociale spil og især det seksuelle volder ham problemer. Han opdager, at han også tænder på drenge og bliver forelsket i nogle af sine venner, kysser med et par stykker, hvilket de senere skammer sig over. Han undersøger grænserne og sit begær i et heteronormativt miljø, hvor man råber bøsse efter dommeren eller modstanderen, når man vil vise sin utilfredshed. Han undertrykker derfor dele af sig selv, gør sig hård ligesom han er det på banen.
”Det er nogle formative år, jeg skriver om. Jeg ville så gerne passe ind, men kunne ikke. Jeg følte mig anderledes, og deres skam blev til min skam. Så der er to verdener i mig, der ikke kan forenes. Når jeg tænker tilbage på den tid nu, så tror jeg også, jeg forsøgte at være den bedste, fordi jeg følte mig lidt forkert indeni.”
Jeg er meget rundet af det her
Det er de færreste ting, man forlader helt. Også for Malte, hvor håndbolden har ligget og arbejdet i hans underbevidsthed. Hvad har han fundet ud af om sig selv ved at skrive romanen?
”Jeg er blevet bevidst om, at jeg stadig er meget rundet af det her, og det vidste den 19-årige ikke. Det er ligesom ens barndomshjem – det står derovre, og nu skal jeg bare videre. Sådan tror jeg, mange unge har det – man bliver anti til det, man kommer fra, lægger afstand og så modner man og indser, at det måske har været mere med mig, end jeg ville indse”.
Malte Tellerup (Fotograf: Rita Kuhlmann)
Håndboldhallen og verden hænger sammen
”Jeg har også gerne villet skrive min fars historie, fordi han kommer fra en arbejdsklassekultur, hvor det handlede mere om fællesskabet fremfor at gå linjen ud, hvis man havde talentet. Man var mere en slags familie, hvor man var der for hinanden. Da jeg var yngre, syntes jeg bare, det var lort. Jeg syntes, min far var romantisk og gammeldags. For mig handlede det jo om at vinde og at være god. Det er to mentaliteter, der clasher. Uden at skulle forherlige arbejderklassen undersøger bogen dette åbent og nysgerrigt, om der ikke også var nogle kvaliteter ved at være i fællesskabet? Det var jeg selv blind for dengang”, siger Malte Tellerup og uddyber de to mentaliteter historisk:
”På min fars tid var håndbold en amatørsport. Også dem der spillede på landsholdsniveau. Det var en legestue og de var kreative legebørn. Men det blev der lavet om på i slutningen af 80’erne med Ulrik Wilbek, der stod for et nyt fokus på talentudvikling. Det blev begyndelsen på elitekulturen og gav os stjerner som Anja Andersen.
Men det er også noget, der sker i tiden, hvor vi som samfund begynder at tænke i talenter og dyrke talenter. Med Anders Fogh ved magten bliver vi bildt ind, at vi kan alt. Vi kan blive verdens bedste, mens fællesskabet og de bløde og besværlige værdier fortrænges. Det er for mig at se problematisk. Vi skaber en fortælling, der promoverer vinderne, og det fungerer godt i sporten, men udenfor skaber den en masse tabere.
For mig at se, så bør det ikke så meget handle om, hvad individet kan, men hvad vi kan fælles. Bredden, legen, det bløde, det er alt sammen vigtige forudsætninger for at skabe de bedste. Håndboldhallen og verden hænger sammen. Jeg tror, tiden er moden til, at vi hylder fællesskaberne og dem, der skaber dem over vindere”.
MESTRENE:
Nomineret til DR Romanprisen.
“Et fint, rørende, meget gennemreflekteret portræt af forfatteren som ung sportsmand” – Information
★★★★★ “Fremragende” – Jyllands-Posten
★★★★★ Kristeligt Dagblad
Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø. Det er en roman om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte er en forfatter sidst i 20’erne. Han er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie” og bliver i en ung alder en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro. Men da han som 17-årig står over for muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Men hvad skete der? Malte går på opdagelse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.
I Mestrene tager Malte Tellerup livtag med sin fortid, som håndboldspiller og det valg, han tog som 19-årig om at forlade sporten og vendte dermed en mulig karriere i elitesport ryggen. Men sporten har aldrig forladt ham.
Malte Tellerup begyndte at spille håndbold som 8-årig i Bolbro Hallen på Fyn og blev en del af en gylden årgang, der havde stor succes. Han viste tidligt talent som målvogter, fik målrettet træning, blev bedre og bedre og skiftede senere til ærkefjenden GOG. Her gik det også godt, men da han havde chancen for at blive professionel, stoppede han med at spille håndbold som 19-årig. Til alles undren. Hvorfor?
”Hvis det var nemt for mig at svare på, så havde jeg ikke skrevet en bog om det. Jeg stopper midt i min karrieres topniveau og på et tidspunkt, hvor jeg skal til at overgå til at være senior og vælge elitehåndbold som levevej. Men jeg har samtidig også en ide om, at der er et andet liv udenfor håndboldhallen, som jeg er nysgerrig for at lære at kende. Jeg vil læse litteraturvidenskab og være forfatter. Det er et skæbnevalg, jeg foretager,” forklarer han.
Alt eller intet
Malte Tellerup er ud af det, man kunne kalde en rigtig håndboldfamilie, hvor både mor og far og bror spiller håndbold, og alle tilbringer meget tid i hallen. Hallen og sporten udgør en fælles historie og er et fælles sprog for familien. Da Malte siger farvel til den sport, der har fyldt næsten det hele for ham, er det et clean cut. Han holder fuldkommen op med at se håndbold og trækker sig helt væk fra det.
”Da jeg tog beslutningen om at stoppe, var det helt slut. Alt var lukket, det var alt eller intet for mig. Samtidig var det på en måde også et farvel til min opvækst og en afvisning af den gamle verden. Jeg var 19 år, og i den alder er der jo mange, der gør oprør mod det de kommer fra, og det her valg lagde da også en afstand til mine forældre. Håndbold er jo hjerteblod for min familie. Mine forældre var i chok over beslutningen, men de bakkede mig op. Det har taget lang tid for især min far og jeg at finde et andet sprog og en anden fælles arena, da håndbolden forsvandt”, fortæller Malte Tellerup.
En bog presser sig på
Da Malte Tellerup er omkring 29 år begynder en række drømme eller rettere mareridt at forstyrre ham. Det er drømme om at være tilbage på banen og gøre comeback. Der opstår en nysgerrighed hos ham for at dykke ned i fortiden og via håndboldhallen forstå sin barndom, og hvordan årene med håndbold og den vindermentalitet og konkurrencementalitet, der herskede her, har præget ham. En bog begyndte at presse sig på.
I indledningen til Mestrene skriver han: ”Jeg er bange for at lave den her bog og for hvad det gør ved mig, om jeg bliver endnu mere længselsfuld efter det, jeg ikke valgte”. Hvordan har bogen så været at skrive?
”Det har været hårdt. Og hårdere at være i kontakt med end jeg troede. Men det har også været en fed og energifyldt skriveproces. Bogen har føles nødvendig. Som om den har ligget lige på tungen. De relativt harmløse drømme om at skulle spille igen hjemsøgte mig, og jeg ville gerne have dem til at stoppe. Hvad sker der, når man skriver om det? Det var jeg i tvivl om. Forsvinder det eller graver jeg mig mere ned? Bliver jeg fri, og slutter jeg fred med det? Det håber jeg, men jeg ved det ikke endnu”, siger han og fortsætter:
”Der er en vis sentimental energi og ambition i bogen. Hvor god kunne jeg være blevet? Rejsen stoppede jo, inden den for alvor begyndte. Jeg har en kæmpe længsel efter at have maxet ud i det, der var i gang dengang. Så bogen er fuld af både sorg og glæde. Bogen er skrevet på stor kærlighed til håndbold. Og det har jeg i mange år ikke givet mig selv lov til at føle. Jeg bliver glad af at sige: jeg elsker håndbold. Den har overrumplet mig lidt, da jeg gav den lov til at vokse”.
Håndboldkultur før og nu
I bogen kigger Malte Tellerup tilbage på den håndboldkultur, som hans forældre er rundet af i 70’erne og 80’erne. De bliver et billede på det gamle foreningsdanmark, hvor det er sammenhold og fællesskab, der er i centrum. En tid, hvor man røg pibe i pausen, strikkede ude på bænken, og hvor det først og fremmest handlede om sportsånd, holdånd og klubfølelse. For Malte derimod bliver håndboldbanen et sted, hvor han vil vinde og være den bedste. Han har talent som målmand, dyrker sin krop med styrketræning, optimerer og fokuserer og bliver en del af et talentudviklingsprogram, som Ulrik Wilbek står bag.
LÆS OGSÅ: Uddrag fra Malte Tellerups Mestrene
”Jeg havde en energi og vilje til at vinde og være den bedste. Den er både god og dårlig. Der er enormt meget energi i at træne så meget og trangen til at træne har været definerende for mig. Det er overvejende positivt, at man har evner og opøver noget, man er god til. Men det er svært at overføre de ambitioner til resten af verden. I sportens verden er der regler for, hvordan man vinder, og hvordan man taber. Det er meget sort/hvidt. At tage den logik med ud i resten af verden dur ikke. Her er det hele mere mudret”.
Regler på og udenfor banen
I bogen beskriver Malte, hvordan han dengang oplever at de mere diffuse spilleregler udenfor banen er svære for ham at navigere i. Det sociale spil og især det seksuelle volder ham problemer. Han opdager, at han også tænder på drenge og bliver forelsket i nogle af sine venner, kysser med et par stykker, hvilket de senere skammer sig over. Han undersøger grænserne og sit begær i et heteronormativt miljø, hvor man råber bøsse efter dommeren eller modstanderen, når man vil vise sin utilfredshed. Han undertrykker derfor dele af sig selv, gør sig hård ligesom han er det på banen.
”Det er nogle formative år, jeg skriver om. Jeg ville så gerne passe ind, men kunne ikke. Jeg følte mig anderledes, og deres skam blev til min skam. Så der er to verdener i mig, der ikke kan forenes. Når jeg tænker tilbage på den tid nu, så tror jeg også, jeg forsøgte at være den bedste, fordi jeg følte mig lidt forkert indeni.”
Jeg er meget rundet af det her
Det er de færreste ting, man forlader helt. Også for Malte, hvor håndbolden har ligget og arbejdet i hans underbevidsthed. Hvad har han fundet ud af om sig selv ved at skrive romanen?
”Jeg er blevet bevidst om, at jeg stadig er meget rundet af det her, og det vidste den 19-årige ikke. Det er ligesom ens barndomshjem – det står derovre, og nu skal jeg bare videre. Sådan tror jeg, mange unge har det – man bliver anti til det, man kommer fra, lægger afstand og så modner man og indser, at det måske har været mere med mig, end jeg ville indse”.
Håndboldhallen og verden hænger sammen
”Jeg har også gerne villet skrive min fars historie, fordi han kommer fra en arbejdsklassekultur, hvor det handlede mere om fællesskabet fremfor at gå linjen ud, hvis man havde talentet. Man var mere en slags familie, hvor man var der for hinanden. Da jeg var yngre, syntes jeg bare, det var lort. Jeg syntes, min far var romantisk og gammeldags. For mig handlede det jo om at vinde og at være god. Det er to mentaliteter, der clasher. Uden at skulle forherlige arbejderklassen undersøger bogen dette åbent og nysgerrigt, om der ikke også var nogle kvaliteter ved at være i fællesskabet? Det var jeg selv blind for dengang”, siger Malte Tellerup og uddyber de to mentaliteter historisk:
”På min fars tid var håndbold en amatørsport. Også dem der spillede på landsholdsniveau. Det var en legestue og de var kreative legebørn. Men det blev der lavet om på i slutningen af 80’erne med Ulrik Wilbek, der stod for et nyt fokus på talentudvikling. Det blev begyndelsen på elitekulturen og gav os stjerner som Anja Andersen.
Men det er også noget, der sker i tiden, hvor vi som samfund begynder at tænke i talenter og dyrke talenter. Med Anders Fogh ved magten bliver vi bildt ind, at vi kan alt. Vi kan blive verdens bedste, mens fællesskabet og de bløde og besværlige værdier fortrænges. Det er for mig at se problematisk. Vi skaber en fortælling, der promoverer vinderne, og det fungerer godt i sporten, men udenfor skaber den en masse tabere.
For mig at se, så bør det ikke så meget handle om, hvad individet kan, men hvad vi kan fælles. Bredden, legen, det bløde, det er alt sammen vigtige forudsætninger for at skabe de bedste. Håndboldhallen og verden hænger sammen. Jeg tror, tiden er moden til, at vi hylder fællesskaberne og dem, der skaber dem over vindere”.
MESTRENE:
Nomineret til DR Romanprisen.
“Et fint, rørende, meget gennemreflekteret portræt af forfatteren som ung sportsmand” – Information
★★★★★ “Fremragende” – Jyllands-Posten
★★★★★ Kristeligt Dagblad
Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø. Det er en roman om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte er en forfatter sidst i 20’erne. Han er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie” og bliver i en ung alder en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro. Men da han som 17-årig står over for muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Men hvad skete der? Malte går på opdagelse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.
Du kan købe Mestrene online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: