Om BOG.DK

Velkommen til BOG.DK

BOG.DK er stedet for dig, der elsker at læse og vil inspireres, underholdes og udfordres af litteraturen. Du tror på, at bøger kan ændre verden – det gør vi også. Vi skriver om romaner, krimier, non-fiktion, YA og børnebøger og inden for alle genrer.

Hvad kan du finde her?

  • Interviews med nogle af de mest interessante forfattere lige nu

  • Masser af inspirationslister, så du kan gå fra en god bog til den næste

  • Nyheder og tendenser fra bøgernes verden

Artiklerne er skrevet af journalister, forfattere og forlagsredaktører fra Lindhardt og Ringhof og Forlaget Carlsen.

Vil du have de bedste artikler fra BOG.DK tilsendt én gang om måneden til din mailboks?

Hver måned samler vi de bedste artikler fra BOG.DK i det, vi kalder Bogmagasinet. Her er alt, hvad du skal vide om bøger til voksne og børn – og så er det ganske gratis.

Tilmeld dig Bogmagasinet her.

BOG.DK ejes og drives af Lindhardt og Ringhof. Forlaget Lindhardt og Ringhof udgiver årligt mere end 200 nyheder. Kvalitetsbøger der underholder, oplyser og inspirerer, bøger om store personligheder, om vores fælles historie, mad og vin, romaner, krimier og kærlighedshistorier, klassikere, nobelprisvindere, debutanter og internationale bestsellerforfattere. 

Lindhardt og Ringhof har en stærk skønlitterær profil med danske forfattere som Knud Romer, Merete Pryds Helle, Leif Davidsen, Mich Vraa, Maren Uthaug, Thomas Korsgaard, Hella Joof og Anne-Cathrine Riebnitzsky samt stærke krimibestsellere fra bl.a. Steffen Jacobsen, Anna Grue, Niels Krause-Kjær, Anne Mette Hancock og Lone Theils 

Samtidig er det vores ambition at præsentere det bedste af den internationale litteratur for de danske læsere. Forlaget har siden etableringen i 1971 haft et stærkt program for udenlandsk skønlitteratur med store etablerede forfatterskaber som Karl Ove Knausgård, Jeffrey Archer, Margaret Atwood, Daniel Kehlmann, Donna Tart, Colleen Hoover, Siri Hustvedt og Paul Auster, klassikere som Austen, Steinbeck og Hemingway, og nye udenlandske talenter som Amanda Gorman. 

Lindhardt og Ringhof har et markant udgivelsesprogram inden for historie og biografier. Vi udgiver Michelle og Barack Obama, Sofie Linde, Antony Beevor, Yuval Harrari og Daniel Kahneman. Forlaget er Danmarks førende udgiver af kvalitetskogebøger med både danske og internationale stjernekokke som Claus Meyer, Mikkel Karstad, Jamie Oliver og Yotam Ottolenghi. 

Om Forlagshuset Lindhardt og Ringhof

Forlagshuset består bl.a. af Lindhardt og Ringhof, Carlsen samt uddannelsesforretningen L&R Uddannelse, der rummer Alinea, Akademisk Forlag, Forstå samt delejerskab af Praxis, moxis, GoTutor, hvor det er muligt at få lektiehjælp (herunder Learny) og Ordblindetræning. Derudover består L&R også af det digitale forlag Saga, der siden 2014 har skabt Danmarks suverænt største katalog af e- og lydbøger, og som i dag er et betydeligt global digitalt forlag, der udgiver og genudgiver værker på en stadigt voksende række sprog og markeder. Lindhardt og Ringhof er ejet af Egmont og udgør sammen med det norske forlag, Cappelen Damm og Cappelen Damm utdanning, bogdivisionen i Egmont.

Bog.dk, Bogmagasinet, bogmagasin