Anna Grue

Anna Grue
Anna Grue. Foto af Les Kaner.

Anne Grue (f. 1957) er en meget læst krimiforfatter, kendt for at kombinere klassisk spænding og mordgåder med et skarpt blik for de psykologiske mekanismer og det almindelige hverdagsliv. Hendes forfatterskab, som hun dedikerede sig til efter en karriere i magasinbranchen, er primært fokuseret på kriminalromaner, der har opnået stor popularitet og international succes.

Grues bøger er inspireret af den engelske krimitradition og lægger vægt på psykologien bag forbrydelsen og de nære relationer. Hun skriver let om det svære og har også udgivet den anmelderroste historiske romanserie, der begynder med “Italiensvej” og skildrer livet i 1950’ernes København. Anna Grue er et bevis på, at gode krimier kan være både elementært spændende og dybt menneskelige.
Derudover er hun ophavskvinden til flere populære serier som bl.a. “Sommerdahl”, der omhandler den skaldede æstetiker og reklamechef Dan Sommerdahl, der opererer i den fiktive provinsby Christianssund.

10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår
bedste krimier

Få indblik i Anna Grues anmelderroste krimiserie og bøgernes rækkefølge

Anna Grue har flere anmelderroste krimiserier. En af dem er Anne-Maj Mortensen-serien, der er fyldt med et elskeligt persongalleri. Krimiserien består af bøgerne i følgende rækkefølge:

  • Mysteriet i Genbrugsen (1)
  • Døden i kurbadet (2)
  • Nøglen til mord (3)
  • Ligene i lysthusene (4)
  • Blodigt Bryllup (5)

Serien om Anne-Maj Mortensen er først og fremmest en krimiserie med mord og mysterier, men det hyggelige fylder ligeså meget som det uhyggelige element. Anna Grue betegner det selv som genren: hyggekrimi. 

En krimi skal som udgangspunkt indeholde spænding og mindst ét mord og en opklaring. Det gør en hyggekrimi, men den har også humor og varme med i historien. Genren kaldes også for cozy crime i Storbritannien, hvor den er meget udbredt. 

I hyggekrimierne er bøgerne mindre dystre og blodige, der er til gengæld flere sjove øjeblikke. Anna Grues bøger fokuserer også i højere grad på psykologiske mekanismer fremfor store politiske magtspil og kriminaltekniske detaljer.

LÆS OGSÅ: Den danske Agatha Christie. Anna Grue skriver hyggelige bestsellerkrimier

Anna Grue: “Jeg plotter kun sjældent på forhånd

Plottet i historierne bestemmer Anna Grue kun sjældent på forhånd. Hun kan bedst lide at overraske sig selv, mens hun skriver, som gør skrivningen og fortællingen sjovere og mere interessant. Hun tager udgangspunkt i, at der er en gruppe af personer og et miljø, som hun gerne vil arbejde med. Derfra starter skrivningen, og så ved hun først, hvad der sker i selve skriveprocessen.

LÆS OGSÅ: Anna Grue om sin nye hovedperson: Anne-Maj er en parodi på mig selv

Anna Grues hovedperson Fru Mortensen.

Anne-Maj Mortensen er en efterlønner bosat i et lille, sødt og lyseblåt byhus i Nykøbing Sjælland. Her bor hun med sin gravhund, hvor hun i sit livs efterår er blevet en slags detektiv.

Anne-Maj og Anna Grue er på mange måder forskellige, men alligevel har forfatteren et par ting til fælles med sin hovedperson. Deres interesser, nysgerrighed og utålmodighed er blandt andet ting, som de begge deler.

Anne-Maj er på mange måder en karakter, hvor Anna Grue gør lidt grin med sig selv i en fiktiv ramme, og hun fremhæver, at hovedpersonen er en form for parodi på sig selv.

LÆS OGSÅ: Anna Grue: Mine krimier handler mere om mennesker og relationer end om kriminalitet

Bliv klogere på den spændende forfatter med populære og humoristiske krimier her på siden med vores indlæg med Anna Grue.