Anna Grue har med serien om den nysgerrige efterlønner Anne-Maj Mortensen skabt en vaskeægte dansk hyggekrimisucces. I det fjerde selvstændige bind er der mord i flertal, et muligt justitsmord og tråde til internetsvindel på menuen. Det var netop Anna Grues optagethed af internetsvindel, som satte hende i gang med plottet til Ligene i lysthuset.
Det har længe spøgt i forfatterens hjerne, hvor mange måder, der hvert eneste minut bliver lavet svindel på nettet – og ikke mindst hvad det gør ved de mange ofre.
”Det er et tillidsbrud ud over alle grænser”, slår Anna Grue fast. “Jeg kan huske helt i starten af netsvindelæraen, hvor man fik de der ”Du har vundet en iphone – du skal bare lige indtaste….” Jeg gjorde det ikke, men jeg kunne da lige så godt have gjort det. Jeg øjnede slet ikke, at det kunne koste én penge – jeg tænkte det mere som noget på linje med telefonfis. Da er det langsomt gået op for os alle sammen, at det er en kæmpe forretning, og selv om det foregår på dansk, så er det ofte en international forbryderorganisation som står bag.”
Mekanismerne bag netsvindel
Anna Grue har gennem længere tid samlet beretninger om mails, sms’er og opringninger af den karakter, og hun har haft researchsamtaler med tech-journalisten Frederik Kulager fra Zetland, som følger fænomenet løbende.
”Frederik har forklaret mig mekanismerne bag netsvindel, og hvor stort omfanget i virkeligheden er. Jeg har ikke brugt en tiendedel af det i bogen, for min søde redaktør sagde, at det simpelthen blev for langhåret for en spændingsroman. Jeg håber, han tilgiver mig”.
Årsagen til, at Anna Grue går så meget op i emnet, er især alle de mennesker, hun betegner som ”digitalt fremmede”. Det er mennesker, som er koblet fuldstændigt af det computerbaserede samfund.
”Jeg synes, det er dybt forargeligt, at det i mindre og mindre grad er muligt at fungere uden smartphone og computer. Selv når det kommer til gamle mennesker, som aldrig har rørt sådan noget tøjeri, forventes det, at de selvfølgelig kan gå på netbank, bestille mad via en app og kommunikere med kommunen. Det er jo fuldstændigt håbløst,” siger Anna Grue.
Det er jo langt ude
Men det er ikke kun de ældre, der har problemer. Forfatteren peger på, at der også er mange andre, som i praksis bliver gjort til en slags digitale analfabeter, fordi de aldrig har brugt computere på deres arbejde og som ikke er fortrolige med dem. Det kan blandt andet være manuelt arbejdende mennesker som lastbilchauffører, jord- og beton-arbejdere eller rengøringspersonale.
”Hvad skal de bruge en computer til i arbejdslivet? Man tager for givet, at de bare anskaffer sådan en i privaten. De får at vide, at de bare kan gå på hen på Borgerservice og få hjælp, men der er jo ofte lang ventetid, og mange steder kan man kun booke tid på… computeren.”
“Ja, det er sandt, at man kan blive fritaget for at bruge e-boks og anden digital kommunikation, men så er man jo overladt til postvæsenet. Og hvem regner med at få et fysisk brev til tiden i dag?” spørger forfatteren med et smil.
“Jeg synes det er ufatteligt langt ude, og jeg fatter ikke, at vi finder os i det.”
Anna Grue Foto: Stine Heilmann
Den digitale underklasse
Dagbladet Politiken har kørt en serie om ”den digitale underklasse”, og ifølge avisen er det mellem 20 og 25 procent, som bliver ladt tilbage på perronen.
”Det er altså voldsomt mange,” siger Anna Grue.
Hvis man for eksempel bor i en lille landsby i Odsherred, som den hvor hun har sit elskede sommerhus, og man skal i Borgerservice for at få hjælp til MitID – så skal man først tage en bus (som ikke kører overalt, og som kommer med lange mellemrum) til Nykøbing eller over til Asnæs, og derefter skal man have kræfter til at bevæge sig fra bussen og over til Borgerservice, hvor man i øvrigt mange steder skal have bestilt tid – på nettet.
”Det er simpelthen en catch 22, og man kan ikke stille noget op. Det er så håbløst, så ydmygende og nedværdigende for de mennesker. Ofte er det jo mennesker, som har fungeret godt hele deres liv og været selvhjulpne; dem man lyttede til, og som nu pludselig er blevet hjælpeløse. Man kan ikke engang køre i toget uden at have en særlig app, og det er jo tit lige præcis mennesker uden smartphones eller computere, der har mest brug for offentlig trafik,” forklarer Anna Grue.
Netsvindel kan ske for alle
Når man tvinger digitalt usikre mennesker til at bruge en computer, gør man dem samtidig meget udsatte for netsvindel.
“Det er såmænd også sket for mig selv en enkelt gang,” siger Anna, der ellers betragter sig selv som en meget sikker netbruger.
“Jeg dumpede i med begge ben i en Messenger-scam, hvor jeg fik at vide, at jeg inden for meget kort skulle verificere mine kortoplysninger for at beholde min profesionelle Facebook-side. Heldigvis kunne jeg i samme sekund, jeg klikkede send, mærke, at noget var galt, og jeg fik spærret kortet.”
Svindlernes vigtigste vej til succes er netop at stresse offeret til at træffe forkerte beslutninger: Svar indenfor en time for at vinde den nye iPhone, flyt pengene over på en anden konto inden midnat for at undgå bedrageri, send straks dine kortoplysninger, så vi kan tilbagebetale de penge, du har betalt for meget til elforsyningen…
“Når man bliver stresset og forvirret, tænker man ikke klart, og det er det, bedragerne lever højt på – uanset ofrets alder. 13-årige gamer-drenge er lige så udsat som 30-årige kontorfolk og 80-årige pensionister.”
Sextorsion-fiduser
Et svindelfænomen i vækst er alle sextorsion-fiduserne, hvor folk får falske breve, beskeder eller mails, der skal forestille at være fra Rigspolitiet, og oplyser, at offeret har været inde på den og den pornoside. Man skal derefter straks betale nogle penge, hvis ikke ens ægtefælle eller kolleger skal få besked.
”Dem er der mange, som bliver så forskrækkede over, at de skynder sig at betale. De fleste har noget at skjule – noget man ikke er stolt af – og det gør os sårbare i forhold til netsvindel. Så sidder man pludselig der og føler sig skyldig”, siger Anna Grue.
Også Anna Grues faste detektiv, efterlønneren Anne-Maj Mortensen, bliver netsvindlet i Ligene i lysthuset. Hun er i det hele taget presset og stresset på alle fronter, og det har forfatteren meget bevidst valgt.
”Jeg vil gerne have, at Anne-Maj udvikler sig, og at hendes forhold til politiet også er i udvikling. Det er ikke vanvittigt sandsynligt, at politiet er glade for at have hende til at blande sig i alt, så jeg bliver nødt til at finde en ny måde at gøre det på hver gang. Denne gang ville jeg gerne have, at også hun deltager i efterforskningen med en vis vrangvilje.”
Anne-Maj Mortensen har virkelig ikke lyst til at opklare den sag. Hun har i forvejen rigeligt at tænke på: Hendes højgravide datter ligger syg med en svær bækkenløsning, og barnebarnet Didi er kommet i puberteten. Og så udvides familien med endnu en hund, der viser sig at være en lidt større mundfuld end gravhunden Mortensen.
”Anne-Maj må mere eller mindre overtage hele husholdningen i den lille familie. Hun er hårdt spændt for, og en indviklet mordsag er det sidste, hun har brug for. Men gæt, om hun kan holde sig fra den,” slutter Anna Grue med et smil.
Ligene i lysthuset
En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.
Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder.
Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.
En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …
Blodigt bryllup er en minikrimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.
Tredje selvstændige hyggekrimi i Anna Grues bestsellerserie om fru Mortensen.
Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands Lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Til hendes store irritation må hun påtage sig at få solgt boligen, og det bliver en kamp med en lige lovlig smart ejendomsmægler – og alt for mange flyttekasser.
Midt i processen overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til lejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale mægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme.
Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen.
Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.
Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.
En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.
Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.
En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.
Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation.
Knæet værker, og det hele går lidt langtsom på grund af krykkerne.
Men da en af de andre kurgæster dør, sætter Anne-Maj smerterne til side og går i gang med sin egen efterforskning – også selvom den ikke ligefrem behager det lokale politi.
Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anne Grues hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.
Anna Grue har med serien om den nysgerrige efterlønner Anne-Maj Mortensen skabt en vaskeægte dansk hyggekrimisucces. I det fjerde selvstændige bind er der mord i flertal, et muligt justitsmord og tråde til internetsvindel på menuen. Det var netop Anna Grues optagethed af internetsvindel, som satte hende i gang med plottet til Ligene i lysthuset.
Det har længe spøgt i forfatterens hjerne, hvor mange måder, der hvert eneste minut bliver lavet svindel på nettet – og ikke mindst hvad det gør ved de mange ofre.
”Det er et tillidsbrud ud over alle grænser”, slår Anna Grue fast. “Jeg kan huske helt i starten af netsvindelæraen, hvor man fik de der ”Du har vundet en iphone – du skal bare lige indtaste….” Jeg gjorde det ikke, men jeg kunne da lige så godt have gjort det. Jeg øjnede slet ikke, at det kunne koste én penge – jeg tænkte det mere som noget på linje med telefonfis. Da er det langsomt gået op for os alle sammen, at det er en kæmpe forretning, og selv om det foregår på dansk, så er det ofte en international forbryderorganisation som står bag.”
Mekanismerne bag netsvindel
Anna Grue har gennem længere tid samlet beretninger om mails, sms’er og opringninger af den karakter, og hun har haft researchsamtaler med tech-journalisten Frederik Kulager fra Zetland, som følger fænomenet løbende.
”Frederik har forklaret mig mekanismerne bag netsvindel, og hvor stort omfanget i virkeligheden er. Jeg har ikke brugt en tiendedel af det i bogen, for min søde redaktør sagde, at det simpelthen blev for langhåret for en spændingsroman. Jeg håber, han tilgiver mig”.
Årsagen til, at Anna Grue går så meget op i emnet, er især alle de mennesker, hun betegner som ”digitalt fremmede”. Det er mennesker, som er koblet fuldstændigt af det computerbaserede samfund.
”Jeg synes, det er dybt forargeligt, at det i mindre og mindre grad er muligt at fungere uden smartphone og computer. Selv når det kommer til gamle mennesker, som aldrig har rørt sådan noget tøjeri, forventes det, at de selvfølgelig kan gå på netbank, bestille mad via en app og kommunikere med kommunen. Det er jo fuldstændigt håbløst,” siger Anna Grue.
Det er jo langt ude
Men det er ikke kun de ældre, der har problemer. Forfatteren peger på, at der også er mange andre, som i praksis bliver gjort til en slags digitale analfabeter, fordi de aldrig har brugt computere på deres arbejde og som ikke er fortrolige med dem. Det kan blandt andet være manuelt arbejdende mennesker som lastbilchauffører, jord- og beton-arbejdere eller rengøringspersonale.
”Hvad skal de bruge en computer til i arbejdslivet? Man tager for givet, at de bare anskaffer sådan en i privaten. De får at vide, at de bare kan gå på hen på Borgerservice og få hjælp, men der er jo ofte lang ventetid, og mange steder kan man kun booke tid på… computeren.”
“Ja, det er sandt, at man kan blive fritaget for at bruge e-boks og anden digital kommunikation, men så er man jo overladt til postvæsenet. Og hvem regner med at få et fysisk brev til tiden i dag?” spørger forfatteren med et smil.
“Jeg synes det er ufatteligt langt ude, og jeg fatter ikke, at vi finder os i det.”
Den digitale underklasse
Dagbladet Politiken har kørt en serie om ”den digitale underklasse”, og ifølge avisen er det mellem 20 og 25 procent, som bliver ladt tilbage på perronen.
”Det er altså voldsomt mange,” siger Anna Grue.
Hvis man for eksempel bor i en lille landsby i Odsherred, som den hvor hun har sit elskede sommerhus, og man skal i Borgerservice for at få hjælp til MitID – så skal man først tage en bus (som ikke kører overalt, og som kommer med lange mellemrum) til Nykøbing eller over til Asnæs, og derefter skal man have kræfter til at bevæge sig fra bussen og over til Borgerservice, hvor man i øvrigt mange steder skal have bestilt tid – på nettet.
”Det er simpelthen en catch 22, og man kan ikke stille noget op. Det er så håbløst, så ydmygende og nedværdigende for de mennesker. Ofte er det jo mennesker, som har fungeret godt hele deres liv og været selvhjulpne; dem man lyttede til, og som nu pludselig er blevet hjælpeløse. Man kan ikke engang køre i toget uden at have en særlig app, og det er jo tit lige præcis mennesker uden smartphones eller computere, der har mest brug for offentlig trafik,” forklarer Anna Grue.
Netsvindel kan ske for alle
Når man tvinger digitalt usikre mennesker til at bruge en computer, gør man dem samtidig meget udsatte for netsvindel.
“Det er såmænd også sket for mig selv en enkelt gang,” siger Anna, der ellers betragter sig selv som en meget sikker netbruger.
“Jeg dumpede i med begge ben i en Messenger-scam, hvor jeg fik at vide, at jeg inden for meget kort skulle verificere mine kortoplysninger for at beholde min profesionelle Facebook-side. Heldigvis kunne jeg i samme sekund, jeg klikkede send, mærke, at noget var galt, og jeg fik spærret kortet.”
Svindlernes vigtigste vej til succes er netop at stresse offeret til at træffe forkerte beslutninger: Svar indenfor en time for at vinde den nye iPhone, flyt pengene over på en anden konto inden midnat for at undgå bedrageri, send straks dine kortoplysninger, så vi kan tilbagebetale de penge, du har betalt for meget til elforsyningen…
“Når man bliver stresset og forvirret, tænker man ikke klart, og det er det, bedragerne lever højt på – uanset ofrets alder. 13-årige gamer-drenge er lige så udsat som 30-årige kontorfolk og 80-årige pensionister.”
Sextorsion-fiduser
Et svindelfænomen i vækst er alle sextorsion-fiduserne, hvor folk får falske breve, beskeder eller mails, der skal forestille at være fra Rigspolitiet, og oplyser, at offeret har været inde på den og den pornoside. Man skal derefter straks betale nogle penge, hvis ikke ens ægtefælle eller kolleger skal få besked.
”Dem er der mange, som bliver så forskrækkede over, at de skynder sig at betale. De fleste har noget at skjule – noget man ikke er stolt af – og det gør os sårbare i forhold til netsvindel. Så sidder man pludselig der og føler sig skyldig”, siger Anna Grue.
LÆS OGSÅ: Anna Grue om den virkelige historie bag Nøglen til mord: Vi overraskede vores mægler med en ung dame, der altså IKKE var hans kone
Anne-Majs udvikling
Også Anna Grues faste detektiv, efterlønneren Anne-Maj Mortensen, bliver netsvindlet i Ligene i lysthuset. Hun er i det hele taget presset og stresset på alle fronter, og det har forfatteren meget bevidst valgt.
”Jeg vil gerne have, at Anne-Maj udvikler sig, og at hendes forhold til politiet også er i udvikling. Det er ikke vanvittigt sandsynligt, at politiet er glade for at have hende til at blande sig i alt, så jeg bliver nødt til at finde en ny måde at gøre det på hver gang. Denne gang ville jeg gerne have, at også hun deltager i efterforskningen med en vis vrangvilje.”
Anne-Maj Mortensen har virkelig ikke lyst til at opklare den sag. Hun har i forvejen rigeligt at tænke på: Hendes højgravide datter ligger syg med en svær bækkenløsning, og barnebarnet Didi er kommet i puberteten. Og så udvides familien med endnu en hund, der viser sig at være en lidt større mundfuld end gravhunden Mortensen.
”Anne-Maj må mere eller mindre overtage hele husholdningen i den lille familie. Hun er hårdt spændt for, og en indviklet mordsag er det sidste, hun har brug for. Men gæt, om hun kan holde sig fra den,” slutter Anna Grue med et smil.
Ligene i lysthuset
En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.
Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder.
Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.
Du kan købe Ligene i lysthuset i nærmeste boghandel eller online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Blodigt bryllup
En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …
Blodigt bryllup er en minikrimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.
Du kan købe Blodigt bryllup online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel
Nøglen til mord
Tredje selvstændige hyggekrimi i Anna Grues bestsellerserie om fru Mortensen.
Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands Lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Til hendes store irritation må hun påtage sig at få solgt boligen, og det bliver en kamp med en lige lovlig smart ejendomsmægler – og alt for mange flyttekasser.
Midt i processen overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til lejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale mægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme.
Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen.
Du kan købe Nøglen til mord online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.
Mysteriet i Genbrugsen
Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.
Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.
En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.
Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.
En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.
LÆS OGSÅ: Smuglæs i Anna Grues krimi Mysteriet i Genbrugsen
Du kan købe Mysteriet i Genbrugsen i paperback online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Døden i kurbadet
Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation.
Knæet værker, og det hele går lidt langtsom på grund af krykkerne.
Men da en af de andre kurgæster dør, sætter Anne-Maj smerterne til side og går i gang med sin egen efterforskning – også selvom den ikke ligefrem behager det lokale politi.
Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anne Grues hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.
Du kan købe Døden i kurbadet online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: