Fagbøger Samfund og debat

Ny bog af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen: 6 ting du ikke vidste om Danmark i rummet

Ny bog af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen: 6 ting du ikke vidste om Danmark i rummet

Astrofysiker Tina Ibsen og techjournalist Anders Høeg Nissen er aktuel med bogen Danmark i rummet, som er baseret på podcasten RumSnak – med bidrag fra bl. a. Andreas Mogensen.

Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen er også værter på den populære podcast RumSnak, der har eksisteret siden 2019. Podcasten handler om astronomi og rumfart – emner der får mere og mere opmærksomhed. Danmark i rummet er baseret på et udpluk af nogle af de mest interessante RumSnak igennem tiden – med fokus på Danmarks bidrag til rumfart og teknologi.

Væsentlige danske bidrag til teknologi, forskning og rejser i rummet:

Måling af Jordens magnetfelt

Danske DTU Space står bag to store satellitmissioner, der har haft til opgave at undersøge Jordens magnetfelt. Den mindste satellit Ørsted, blev opsendt i 1999 og vejer kun 60 kg og fylder, hvad der svarer til en ølkasse. Efterfølgeren til Ørsted, Swarm-satellitterne har blandt andet vist over en 10-årig periode, at Jordens magnetfelt er blevet fem procent svagere i området mellem Sydafrika og Sydamerika – en drastisk svækkelse, som der endnu ikke findes en god forklaring på.

Undersøgelse af kæmpelyn

DTU Space står, med forsker Torsten Neubert i spidsen, også bag ASIM-missionen, der skal gøre os klogere på energiudladningerne i atmosfæren – også kaldet kæmpelyn. Disse lyn slår ikke ned i Jorden, men de går opad. Blandt den danske astronaut Andreas Mogensens opgaver på den kommende mission er at tage billeder af de såkaldte TLE’er, som de hedder med en fagterm.

LÆS OGSÅ: Den store sommerlæseliste – her er masser af fantastiske bøger til sommerferien

Fotos af Mars under det røde støv

Den danske forsker Morten Bo Madsen har været med til at udvikle en lille plade, som har været med på flere marsrobotter. Den lille plade med magneter kaldes en farvekalibrering, og den kan bruges til at sørge for, at billederne fra Mars bliver taget i realistiske billeder og fri for støv. Opfindelsen af pladen er medvirkende til, at vi i dag har så flotte billeder af Mars.

Udvikling af ilt på Mars

Morten Bo Madsen og hans team har også været med i udviklingen af projektet MOXIE, der har vist, at det kan lade sig gøre at producere ilt på Mars ved elektrolyse direkte fra det kuldioxid, som udgør hovedparten af atmosfæren. Håbet er, at man i fremtiden kan producere ilt til brændstof, som kan bringe astronauterne tilbage til kredsløbet om planeten, hvor en raket kan sende dem hele vejen hjem.

LÆS OGSÅ: Skår: Bret Easton Ellis er tilbage med storslået roman. Læs i hans første roman i 13 år

Motionscykel med i rummet

Den er blevet omdrejningspunkt for alle astronauter på Den Internationale Rumstation. Motionscyklen, der er udviklet af Danish Aerospace Company, har været fast inventar i rummet siden opsendingen i 2001. Astronauterne skal motionere to timer om dagen for at modvirke kroppens forfald i vægtløs tilstand – og her er rumcyklen, du er spændt fast på, en vigtig del af motionsprogrammet.

Ny bog af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen: 6 ting du ikke vidste om Danmark i rummet
Andreas Mogensen på den danskudviklede motionscykel, der gør det muligt at træne i vægtløs tilstand. Foto: ESA

Fremtidige boliger på andre planeter

To danske arkitektfirmaer er involveret i at udvikle boliger til henholdsvis Månen eller Mars: SAGA Space Architects og BIG (Bjarke Ingels Group). Der er endnu ikke faste planer om boliger på hverken Månen eller Mars, men der arbejdes på at forberede missioner til fremtiden, hvor man kan flytte til Månen og Mars. Boligerne skal blandt kunne laves uden at slæbe tunge byggematerialer med i en rumraket, og det skal være helt særligt tæt for at holde på ilten. For det lille firma SAGA har det også være vigtigt, at vi ikke kun kan bo der, men også trives der.


Ny bog af Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen: 6 ting du ikke vidste om Danmark i rummet

Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.
Danmark har været langt fremme inden for astronomi, siden Tycho Brahe etablerede sit forskningscenter på Hven i 1500-tallet. Og vi har leveret både teknologi og forskning til en lang række videnskabelige missioner.
DTU Space har udviklet og leveret teknologi til James Webb-teleskopet, der blev opsendt i december 2021, og som leverer billeder af universet for 13 milliarder år siden.
Forskere på Niels Bohr Institutet har bygget instrumenter, som kører rundt på Mars, installeret på NASA’s rovere.

Du kan købe Danmark i rummet online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.