CarlsenPuls Amerikanske YA-forfattere Bøger til unge Young Adult-romaner

The Hate U Give-stjerne skal være med i Kære Evan Hansen-filmen

the hate u give, angie thomas, YA, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, ungdomslitteratur, dear evan hansen, kære evan hansen

Den prisbelønnede og anmelderroste YA-musical Kære Evan Hansen, der har hittet på Broadway, kommer som film, og det bliver bl.a. med en af skuespillerne fra The Hate U Give-filmen.

Begejstringen er ikke blevet mindre, siden det blev offentliggjort, at musical-hittet Kære Evan Hansen kommer som film. Nu slutter kæmpestjernen Amandla Stenberg sig til castet.

Fra Hunger Games til The Hate U Give

Du kender hende måske bedst som hovedpersonen i filmatiseringen af Angie Thomas’ internationale bestseller The Hate U Give, hvor Amandla Stenberg spillede hovedpersonen Starr.

Men Stenberg har også medvirket i filmatiseringen af bl.a. The Hunger Games. Her spillede hun pigen Rue, som danner alliance med hovedpersonen Katniss Everdeen.

LÆS OGSÅ: 5 bøger du skal læse, hvis ikke du kan få nok af Kære Evan Hansen

Nu er Stenberg klar til at indtage rollen som Alana Beck, high school senioren, der udadtil virker glad, men som bag facaden gemmer på en dyb ensomhed.

Efter en klassekammerats selvmord er hendes reaktion på de sociale medier med til at starte en stor bevægelse sammen med Evan Hansen.

Rollen som Alana er blevet udvidet fra musicalen til filmen, som også vil indeholde en helt ny original sang, som Stenberg er med til at skrive. Det vides endnu ikke, hvornår filmen forventes at få premiere, eller om den bliver vist i de danske biografer.


Bogen bag musical-hittet

YA, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, kære evan hansen, deaer evan hansen, Steven Levinson, Benj Passek og Justin Paul, Val Elmich.

Evan har altid følt sig alene. Men da hans brev til sig selv havner i de forkerte hænder, bliver han pludselig trukket ind i en families sorg over tabet af deres søn, åbner nye muligheder sig. Pludselig har den angstramte Evan et nyt formål.

Han er selvsikker, og han går viralt. Alle dage er fantastiske. Indtil alt truer med at falde sammen, og han bliver konfronteret med sin værste fjende: Sig selv.

En hvid løgn fører til store sandheder i denne varme coming-of-age-fortælling om sorg, autenticitet og kampen for at høre til i en tid med hurtige forbindelser og dyb isolation.

Du kan købe Kære Evan Hansen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Filmrettighederne er solgt – Kære Evan Hansen kommer som film

Se bogtraileren