Vi guider til de bedste bøger til sommerferien. Her er en skøn sommerstak med hele 55 bøger, der kan tage dig på fantastiske rejser i sommerferien.
Hvad enten du er til krimi eller klassikere, fantasy eller non-fiktion, paperbacks eller murstensromaner, kan du med garanti få inspiration til, hvilke bøger du skal læse til sommer. Vi har fundet hele 55 bøger, så der er rig mulighed for masser af dejlige læseoplevelser.
Se hele listen med bøger til sommerferien, eller gå direkte til din yndlingskategori:
Den sidste roman i Thomas Korsgaards rørende trilogi om Tue
Vinder af De Gyldne Laurbær.
Tue bor ikke længere hjemme – ja, faktisk bor han slet ingen steder, da han er blevet smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg.
Nu aner han ikke, hvor han skal tage, for han kan i hvert fald ikke tage hjem til Skive og sin voldelige far. I stedet flakker han rundt på gaden, indtil han en dag møder pigen Victoria, som lever et ganske andet liv end han selv.
Man skulle nok have været der er tredje bog om Tue, som vi mødte første gang i Hvis der skulle komme et menneske forbi. En rammende fortælling om at stå udenfor fællesskabet og drømme om at finde hjem.
Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).
Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse.
Skøn historisk roman om mod og udholdenhed i et lokalsamfund under Anden Verdenskrig.
Grace ankommer til London i 1939 med høje forventninger til sit nye fremtidige liv. Hun har lagt planer med veninden, Viv, om fest og farver og og drømmer om jobs i glamourøse stormagasiner. Efter moderens død er Grace blevet smidt ud af sit barndomshjem af sin skruppelløse onkel og ankommer derfor tomhændet uden en anbefaling med til at søge et nyt job.
Graces mors gamle veninde, Mrs. Weatherford åbner sit hjem for de to unge kvinder, og hjælper Grace med et midlertidigt arbejde i den faldefærdige boghandel, Primrose Hill Books. Den gamle boghandler, Mr. Evans, er en tvær mand, som først afviser Grace og hendes idéer for butikken. Men som tiden går, får hun mere ansvar og blod på tanden, hjulpet på vej af butikkens brogede kundeskare. Og i blandt dem, den flotte pilot, George Anderson.
Tiden er ved at rinde ud for Alma. Nu forbereder hun sig på at gå i stå sammen med det bornholmerur, som har fulgt hende igennem årtiers sorger og glæder.
Et uventet møde med en lille dreng puster nyt liv i den gamle kone, og samtidig ruskes der op i mindet om ægtemanden Otto og det, der skete med ham. Kun Alma kender sandheden, og den kan hun ikke altid huske.
Urværk er en kærlig skildring af et menneske, som forsøger at finde en fredfyldt afslutning på et langt liv. Det er svært, når nu Otto blev som han blev og Alma gjorde som hun gjorde. Og det bliver ikke lettere af, at både livet, døden og tiden spiller Alma et puds.
En smuk, anmelderrost roman om intriger, kunst og kærlighed
I 1913, på toppen af sin karriere, maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann et portræt af det første menneske, der udstråler begær og erotik. Adam i Paradis. Udenfor murene i hans eksotiske atelier i villaen på Frederiksberg har København imidlertid været vidne til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.
Med inspirationen fra den ikoniske malers kunst og tid har Rakel Haslund-Gjerrild skabt en roman om århundredskiftets kulturelite og deres krukkeri, intriger og kærlighed på trods.
VINDER AF WEEKENDAVISENS LITTERATURPRIS
NOMINERET TIL POLITIKENS LITTERATURPRIS
NOMINERET TIL MONTANAS LITTERATURPRIS
“Et frydefuldt lille mesterværk” – Information ★★★★★ – Jyllands-Posten “Litterær kunst fra allerøverste hylde” – Weekendavisen ♥♥♥♥♥ – Politiken “Stilsikkert sprog og lyrisk magi” – Litteratursiden.dk
For første gang i 20 år er tre brødre kørt sammen op til den ødegård i Sverige, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Med sig har de deres mors aske, som de har planlagt at sprede ved stedet.
Sidst de besøgte stedet skete der noget, der resulterede i, at de aldrig tog tilbage til ødegården. Noget de aldrig har talt om, og som de tre brødre opdager, at de har meget forskellige erindringer om.
Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at forstå sin familie og om at genopleve sin barndom og de hændelser, man er præget af.
En uforglemmelig kærlighedshistorie under Anden Verdenskrig
Lenka og Josef møder hinanden i Prag lige inden anden verdenskrig bryder ud. De forelsker sig og gifter sig hurtigt, men de liv sammen bliver en kort stund, da de tvinges fra hinanden af krigen.
Josef sætter kurs mod New York med sin familie og vil have Lenka med, men hun bliver i Prag med sine forældre, indtil de har mulighed for at følge efter sammen. På vej over Atlanten forliser det skib, som Josef rejser med, men han overlever. Lenka kommer i koncentrationslejr, først Theresienstadt og sidenhen Auschwitz. Begge er de uvidende om, at den anden stadig er i live, men minderne om deres kærlighed hjælper dem igennem sorg og håbløshed. Et langt liv senere står de pludselig ansigt til ansigt. Skæbnen har ført dem sammen igen, fra de første lykkelige ungdomsår i førkrigstidens Prag, over nazismens skrækregime i Europa og til et nyt liv som jødisk immigrant i USA.
De elskende i Prag er historien om den første store kærlighed, om mindernes og kunstens lindrende kraft, om menneskers mod og udholdenhed i svære tider.
Den første roman i syv år fra den norske verdensforfatter
Morgenstjernen er en roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Den er Karl Ove Knausgårds første roman siden det store autofiktive projekt Min Kamp i 2013.
Romanen følger ni mennesker henover to dage efter en kæmpe stjerne har vist sig en sensommeraften i august. Stjernen giver anledning til meget debat og alle har forskellige opfattelser af hvad de oplever og forskellige meninger om stjernens kraft.
Livet ender dog med at gå videre, men alt er ikke helt som før, da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe.
Historisk roman om familiehemmeligheder og stor kærlighed
Sigrid vokser op i en kærlig, velstående familie i Fåborg i begyndelsen af 1900-tallet.
Hun er en stor beundrer af sin unge moster Anna, som hun har en tæt tilknytning til.
Efter en ulykkelig kærlighedshistorie flygter Anna til Grønland. Hendes rejse til det kolde nord midt under første verdenskrig bliver skelsættende for begge kvinders liv, og deres skæbner vikler sig i usædvanlig og uhørt grad ind i hinanden.
Der hvor du ikke vil hen er en historisk roman om nære familiebånd og om at blive offer for dem. Om kærlige handlinger med utilsigtede konsekvenser.
Da familien Harringtons hjem i London brænder ned i 1970’erne, flytter mrs. Harrington med sine to børn og hushjælp til Foxcote Manor.
13-årige Hera finder en dag en baby efterladt på deres grund, og familien tager babyen til sig. Den lille pige spreder glæde, lys og håb. Familien vil holde pigen hemmelig for omverdenen, men da et lig bliver fundet i en omkringliggende skov, knuses deres drøm om at forblive en samlet familie.
Fyrre år senere har Sylvie taget en stor beslutning og er gået fra sin utro mand. Hun er klar til at starte på en frisk, men hendes teenagedatter begynder at grave i fortiden og beder Sylvie om hjælp. Det bringer hende til Foxcote Manor, hvor sandheden langsomt falder på plads.
Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation.
Knæet værker, og det hele går lidt langtsom på grund af krykkerne.
Men da en af de andre kurgæster dør, sætter Anne-Maj smerterne til side og går i gang med sin egen efterforskning – også selvom den ikke ligefrem behager det lokale politi.
Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anne Grues hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.
Nyeste bog i Michael Katz Krefelds bestsellerserie om Cecilie Mars
En række drab på kvinder ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne.
Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder.
I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene.
En lille pige, født af en islandsk surrogatmor, forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík.
Elleve år senere dør en pige af mæslinger, og faren ønsker at lægge sag an mod den person, som smittede datteren. Samtidig findes en kvinde død i en forladt bil.
Yrsa Sigurðardóttir er en af Islands bedste og mest populære krimiforfattere, som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Tavshed er sjette selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya.
Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.
Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.
De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.
En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.
Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.
Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.
Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!
Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, da hendes far dør. På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.
Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid.
Løgne, en mystisk forsvinden og en familie, der går itu
En nat bliver Maria vækket til beskeden om, at hendes steddatter er forsvundet.
Efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at hendes mand mistænkes for at have slået sin datter ihjel. Det nægter hun at tro, for hun kender sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand.
Men alt begynder at smuldre omkring hende. Pludselig kommer hun i tvivl.
Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?
Alle lyver er femte selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side.
En dragende krimi, hvor tingene ikke er, som de ser ud
Aloysius Archer er en direkte og ærlig mand, krigsveteran fra Anden Verdenskrig. Han er også netop kommet ud på prøveløsladelse, efter at have været fængslet for en forbrydelse, han ikke begik. Med en lang list over ting han skal, og en endnu længere over dem, han skal undgå, begynder Archer sit nye liv i den lille by Poca. Han får hurtigt et job som gældsindriver for byens største forretningsmand, men jobbet viser sig ikke at være så lige til, som det ser ud.
Da et mord bliver begået, falder mistanken på den tidligere straffede Archer, og han indser, han må bruge al sin snilde til at finde den virkelige morder, inden han bliver sendt tilbage i fængsel. En hæderlig mand er første bind i ny krimiserie om Aloysius Archer.
Djævelsk god spænding fra Frankrigs bedst sælgende forfatter
Nervepirrende spændingsroman fra Frankrigs bedst sælgende forfatter.
Journalisten Mathilde Monney tager til øen Beaumont for at opsøge en tidligere bestsellerforfatter, der har isoleret sig efter han pludselig stoppede med at skrive tyve år tidligere. Mathilde er fast besluttet på at finde ud af, hvorfor forfatteren så pludseligt trak sig fra offentlighedens søgelys.
Selvsamme dag som Mathilde ankommer til øen, bliver liget af en kvinde fundet på øen. For at fange morderen lukkes øen ned – og med nedlukningen af øen bliver et net af løgne og hemmeligheder langsomt afdækket.
Efter sit store gennembrud med den prisbelønnede Sommermørke har Stina Jackson skrevet spændingsromanen Ødemark.
I den lille by, Ödesmark, som ligger allernordligst i Sverige, bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun har aftenvagt på benzintanken, er hun bevidst om, at kunderne kigger på hende.
Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting?
Olivia er del af en gruppe agenter, som rejser ind i historier for at redde handlingen og ikke mindst verdensfreden mod ondsindede magter.
Det er en hård tjans, og holdet af umage helte har deres egne problemer at kæmpe med – men da flere af deres missioner saboteres, begynder et dystert billede at tegne sig af en magtkamp, der hurtigt kan koste dem alle livet, og holdet må finde ud af at arbejde sammen, hvis de skal finde og destruere fjenden i tide.
Med humor, spænding og stor indlevelse fortæller Boris Hansen en historie om korrupte statsmagter, fantastiske bøger og enestående venskaber.
Skraldet flyder omkring husene, og gaderne er oversvømmet. En ukendt katastrofe har lagt landet øde, og fuglene på himlen er det eneste, der fylder en ung kvindes liv. Dem og den daglige overlevelse.
Hun er forladt og uden andre mennesker begynder ordene at forsvinde for hende. Og uden sprog bliver verden stadig sværere at fastholde.
I romanen Alle himlens fugle skriver Rakel Haslund-Gjerrild poetisk om ensomhed og længsel, om hav, vind og fugle.
Samtidig skriver hun om et af de værste skrækscenarier, man kan forestille sig: At være den eneste overlevende i en forladt verden.
Brødrene Emil og Brighton er vokset op i New York og har altid set op til en gruppe magikere, Spell Walkerne, som har svoret at bekæmpe Specterne, som tilegner sig magiske evner på bekostning af andre magiske væsner.
Brighton ville ønske, han selv var en Spell Walker, så han kunne tilslutte sig kampen mod de onde.
Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. En dag viser det sig dog, at han har magiske evner, som placerer ham midt i kampens hede. Det slår revner i forholdet til broren. Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.
Storslået fortælling om mennesker og drager fra bestsellerforfatter Patrick Ness
Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.
Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.
Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.
Da Judes forældre bliver brutalt myrdet, bliver hun og tvillingesøsteren bortført til elvernes magiske verden.
De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der finder de to menneskebørn latterlige og grimme. Især Jude står for skud.
Med livet som indsats forsøger hun at modsætte sig deres nedværdigende blikke. Hun tager til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender.
Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: magt.
Den længe ventede efterfølger til Tjenerindens fortælling
I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling besvarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier.
Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid – frihed, fængsel eller død.
Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead.
Af forfatteren til bestsellerserien bag Shadow and Bone serien
Nikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land. Og han har ingen planer om at afsløre dem for nogen.
Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede Grisha-hær nærmer sig.
Imens kæmper Nikolai selv med en mørk magi, der spreder sig inden i ham dag for dag, og som truer med at tilintetgøre det, han har kæmpet for.
Men nogle hemmeligheder bør forblive hemmelige, og nogle sår kan aldrig heles.
Hvordan kan du flygte, når dine alle kan høre dine tanker?
Prentisstown er en usædvanlig by, for her er der ingen hemmeligheder. Alle kan nemlig høre hinandens tanker i en overvældende strøm af Støj.
Kort før sin fødselsdag, opdager Todd sammen med sin hun, Manchee, et område med total stilhed.
Til deres store overraskelse, opdager de også, at byen, hvor privatliv er en umulighed, gemmer på en mørk hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.
Det kriminelle geni Kaz har en drøm om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt. Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle vil.
Til at hjælpe sig sammensætter Kaz et højst usædvanligt hold af forbrydere, som hver især besidder særlige talenter. De begiver sig ud på en farefuld færd for at befri et gidsel fra en uindtagelig fæstning.
De seks forbrydere er det eneste, der står mellem verden, som de kender den, og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfolde sig. Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først …
En genfortælling af Bella og Edwards legendariske kærlighedshistorie
Den populære historie tager en ny og mørkere drejning, når den fortælles af Edward.
Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, han har oplevet som vampyr, og efterhånden som flere fængslende detaljer gives om Edwards fortid og om hans dybeste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han samtidig udsætter Bella for fare?
I Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere og giver os en episk roman om udødelig kærlighed
Stærk fortælling om de unge, der falder ud af fællesskabet
Lulu bor med sin psykisk ustabile mor i en forstad til København. Men hun kæmper med en sort ensomhed, der synes at gribe mere og mere om sig, og da det en dag slår klik for hendes mor, flygter Lulu ud af lejligheden. Hun skal bare lige have en pause. Væk fra sin mor og kritikken, der hagler ned over hende.
Men så møder Lulu en flok piger, der ser hende, og som giver hende en opmærksomhed, hun er uvant med. Lulu føler sig som et menneske igen, og hun bliver snart en del af gruppen. Men tilhørsforholdet kommer med en pris, og da spillereglerne viser sig at være svære, ender Lulu snar som en brik i et spil, der kan få fatale konsekvenser.
Da Evies forældre skal skilles, stopper hun med at tro på kærligheden. Derfor skiller hun sig af med alle sine kærlighedsbøger på en byttecentral, hvor hun møder en mystisk kvinde, der synes at have en mærkelig påvirkning på Evie.
For da hun tager hjem, kan hun pludselig se udfaldet af alle forelskelser, hun er vidne til, og de ender alle ulykkeligt.
Hendes manglende tro på kærligheden ændrer sig heller ikke, da hun møder op til en dansetime, og bliver sat til at danse med X. Måske er det ikke alle andre, der ikke forstår Evies syn, måske er det Evie selv, der skal lære at forstå …
Romanen der går forud for den bedstsælgende The Hate U Give
17-årige Maverick ved, at en rigtig mand bør sørge for sin familie. Det gør Maverick ved at deale stoffer for The King Lords.
Med sine hårdt tjente penge hjælper han sin mor, som passer to jobs, mens hans far sidder i fængsel.
Alt forandres da Maverick finder ud af, at han skal være far. Det er svært at passe hverdagen, så da han får mulighed for at komme ud af The King Lords og stofferne, tager han den.
Men King Lords-blodet løber i hans årer, og loyalitet, hævn og ansvar er ved at æde Mav op. Særligt da en nær ven bliver slået ihjel.
Felix er flyttet tilbage til Oslo. Han starter i gymnasiet og falder hurtigt for den smukke fyr Nicolai. Forelskelsen vokser, og Felix kan næsten ikke rumme den, men han er så bange for at blive afvist.
For hvad hvis Nicolai slet ikke er til fyre, og hvad hvis Felix’ nye venner ikke kan acceptere hans seksualitet?
Samtidig knytter Felix et tættere bånd til vennen Philip. Han har aldrig prøvet at have sådan et venskab før. Philip tager alting, som det kommer, og da Felix endelig tager mod til sig og fortæller om følelserne for Nicolai, bliver han mødt med åbenhed og forståelse.
Selvom Milly, Aubrey og Jonah er fætre og kusiner, kender de knap nok hinanden, og de har aldrig mødt deres rige bedstemor, som slog hånden af deres forældre, før de blev født. Så da de modtager en invitation til at komme og arbejde hos hende sommeren over, bliver de nysgerrige.
Deres forældre insisterer på, at de tager afsted, men da Milly, Aubrey og Jonah ankommer til øen, står det klart, at hun har helt særlige planer, og at familiens fortid er både mystisk og mørk.
Alle i familien har hemmeligheder, og hvad det end var, der skubbede dem fra hinanden, er langt fra et overstået kapitel …
Øst for Paradis er en stor og dramatisk slægtsroman af John Steinbeck, og den regnes for at være en klassiker inden for amerikansk litteratur.
I romanen møder man familierne Trask og Hamilton, som lever i Californien i Salinasdal. Deres skæbner krydser generation efter generation, og vi følger familiemedlemmernes op og nedture i datidens USA.
Vi møder blandt andet familiepatriarken Cyrus Trask, som stjæler penge i den amerikanske hær under Borgerkrigen. Charles, som er jaloux på sin bror Adam. Cathy som er manipulerende og sårende til sin egen fordel. Og Cal, der muligvis kæmper den hårdeste kamp af alle – nemlig at finde ud af, hvordan man vælger mellem godt og ondt.
Øst for Paradis udkom første gang i USA i 1952, hvor den efter udgivelsen blev filmatiseret med James Dean i hovedrollen.
Charlotte Brontës klassiske gotiske dannelsesroman.
Jane Eyre er Charlotte Brontës klassiske gotiske dannelsesroman.
Jane Eyre er en forældreløs pige, der er vokset op i fattigdom og som har haft alt andet end en let barndom. Hun vokser op hos sin onkel og hans familie, der mishandler hende lige til den dag de sender hende på kostskole. Det bliver starten på et et nyt liv.
Som attenårig forlader Jane skolen for at blive guvernante på et stort gods. Hun forelsker sig i godsejeren, men samtidig begynder der at ske mærkelige ting på godset.
En flot, nyoversat udgave af Ernest Hemingways Pulitzer-vindende roman Den gamle mand og havet.
Den gamle mand og havet er en rørende historie om en cubansk fisker og hans kamp mod en gigantisk marlin langt ude i Golfstrømmen. Med sit enkle og dog kraftfulde sprog fortæller Hemingway en historie om eviggyldige temaer som mod, tab og personlig triumf, der fik øjeblikkelig klassikerstatus.
Romanen er udstyret med forord af Hemingways søn Patrick Hemingway og præsentation af barnebarnet Seàn Hemingway.
Et af de vigtigste vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig
Anne Franks Dagbog er skrevet af den unge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Bogen er et af de stærkeste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig.
På sin 13-års fødselsdag får Anne Frank en dagbog, som hun straks tager i brug. Det bliver starten til denne gribende beretning om hendes og de øvrige beboeres liv, mens de skjuler sig i et lille baghus. Vi følger deres evige frygt for at blive opdaget, krigen, der raser lige udenfor – og ikke mindst Anne, som har sine helt egne ting at slås med.
Kun Annes far overlever krigen, og i 1947 udgiver han første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Denne flotte nye udgave af bogen er med forord af Kirsten Nilsson og i ny oversættelse af Aino Roscher Kristensen.
”Bogen bliver ikke mindre betydningsfuld, som årene går. Tværtimod bliver den kun vigtigere.”– Kirsten Nilsson, fra bogens forord
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Hvorfor er der så mange børn og unge, der lider af angst? Hvordan støtter man bedst børn og unge med angst?
Angst er blevet et symptom, som hører vores tid til, og flere og flere børn og unge får en angstdiagnose i disse år. I bogen gør psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen os klogere på angst, og hvordan vi skal forstå og hjælpe mennesker, der har angst.
Bogen giver læseren en større forståelse af, hvad angst er, så man bliver bedre rustet til at støtte mennesker, der lider af angst ligesom den giver et overblik over, hvilke professionelle terapi- og behandlingsmuligheder, der findes.
Desuden fortæller en række voksne og familier med børn i forskellige aldre deres historier med angst, og Peter Lund Madsen fortæller også historier fra sit eget liv om at kæmpe med og håndtere angst.
Den opsigtsvækkende fortælling om et mørkt kapitel i dansk kolonihistorie
“De fortalte mig, fra jeg var ret lille, at de havde betalt min mor med et par pakker cigaretter. Min mor sagde, at hun skrev under med ført hånd.”
Imperiets børn er fortællingen om dengang danske politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Dette skete til trods for, at det var stik i mod FN’s retningslinjer efter Anden Verdenskrig, som pålagde det internationale samfund at give kolonier selvstændighed.
Bogen er resultatet af omfattende research i både danske og udenlandske arkiver såvel som rejser til Grønland.
Læs om alle stadier i menneskets tilværelse. Vores historie begynder under dynen, ved undfangelsen, og slutter under jorden, når mennesket er gået bort, og det sidste liv ebber ud.
Indimellem går biolog og naturformidler Anders Kofoed bagom alle de andre store øjeblikke. Spædbarnet, der begynder at pludre og får sprog. Teenageren, der flipper ud på sine forældre. Kvinden, der føder i smerter og giver livet videre. Forældreparret, der forlader hinanden og går på jagt efter nye mager. Bedsteforældrene, der træder til og passer slægtens yngste. De ældre, der begynder at glemme i livets efterår. Og til sidst døden, som siden tidernes morgen har været kilde til frygt og filosofisk undren for mennesket.
Som ekspert i dyr trækker Anders Kofoed en række oplysende og underholdende paralleller til andre levende væseners liv og forklarer, at vi mennesker ikke er alene med vores mærkværdigheder. Flagermus pludrer også kærligt til deres afkom. Hunde og køer bliver også umulige teenagere. Og de gamle løver tager sig også af de unge i flokken. Der er en mening med det meste, hvis vi kigger rundt i livets store træ.
♥♥♥♥♥♥ “Sætter helt ny standard for politisk litteratur”– Politiken ★★★★★ “Et must read for alle, der interesserer sig for USA” – Berlingske ★★★★★ – Altinget ★★★★★ – Kristeligt Dagblad
Barack Obama fortæller i Et forjættet land den utrolige historie om en ung, søgende mand, der ender som leder af den frie verden.
Det er en hudløst ærlig beretning om Barack Obamas politiske dannelse og om de største milepæle i den første periode af hans historiske præsidentskab – en periode præget af dramatiske forandringer og turbulens.
Obama reflekterer over præsidentembedet og giver en enestående og tankevækkende analyse af både betydningen af og begrænsningerne i en præsidents magt – såvel som indblik i den dynamik, der er i amerikansk politik og i internationalt diplomati.
Samtidig beskriver han den svære balancegang, der er, når man som sort amerikaner stiller op til et offentligt embede. Om de moralske overvejelser, man har, når der skal tages beslutninger, der involverer de højeste risici. Han fortæller om de kræfter, der modarbejdede ham både hjemme og i udlandet, han er åben omkring, hvordan det at bo i Det Hvide Hus påvirkede hans hustru og døtre, og modig nok til at afsløre skuffelser og tvivl på egne evner.
Humoristisk og indsigtsfuld samtalebog af Signe Lindkvist og Iben Hjejle
Til sammen har Signe Lindkvist og Iben Hjejle levet i mere end 90 år, så på en eller anden måde er de jo nu en slags voksne.
I Er der en voksen til stede? taler de om livets store spørgsmål: Lige fra hvordan man kommer videre efter at have mistet sin mor til om der skal paprika på porrer med ost.
For at leve er ikke en dans på roser, da slet ikke når livet slår kolbøtter og efterlader én i tusinde stykker. Med humor, alvor og stor iver fortæller de to kvinder om deres op- og nedture igennem livet, om vigtigheden af at turde begå fejl og om at acceptere, “at det var, hvad det blev til”.
Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.
Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.
Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.
Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en ny medrivende politisk spændingsroman.
Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.
Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …
Sprudlende, sjov og ærlig beretning af Sofie Linde
Det er skønt at være gravid. Sådan ser det i hvert fald ofte ud, når man kigger sig omkring, men det syntes Sofie Linde bare ikke.
Ærligt og morsomt fortæller den populære tv-vært om det, som hun har oplevet som den vanvittige graviditetstid i sit graviditetsmanifest for førstegangs-fødende.
Bogen består af dagbogsuddrag, sjove anekdoter og skøre fotos fra Instagram, der tilsammen er fortællingen om at være gravid og stifte familie og et underholdende opgør med forventningen om, at det absolut skal være smukt, lykkeligt og helt fantastisk.
Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia, rådede lægerne dem til at få et nyt barn med det samme. Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.
Som 6-årig opdagede Puk forældrenes hemmelighed, og hun påtog sig opgaven med at holde familien på ret køl. Alligevel var opvæksten præget af misbrug, farens ludomani, morens skrøbelige psyke og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.
I Se mor, jeg danser fortæller Puk Elgård om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Dermed minder hun os om, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.
Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige direktører om mod og magt
I sommeren 2020 mødtes fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder for at tale om deres karriereveje.
Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.
Det blev til en samtale om valg og fravalg i livet, forestillinger og fordomme, oplevelser og overvejelser. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for kvinder, der har talent og knokler for at gøre karriere.
Som blot 15-årig indleder Vanessa Wye et forhold til læreren Jacob Strane. Han er 42, men trods aldersforskellen er deres forhold baseret på kærlighed.
Da Jacob Strane sytten år senere bliver anklaget for overgreb af en tidligere elev, er Vanessa chokeret.
For hende er der nemlig ingen tvivl: Jacob Strane var hendes første, store kærlighed.
Men efterhånden som sagen ruller, bliver hun tvunget til at granske fortiden: Hvem forførte hvem? Hvor meget ville hun selv forholdet? Er hun også et offer?
Berlin, 1929. Livet leves med kabareter, svindlere, dejlige damer og gryende nazisme.
Her møder vi Gereon Rath, en desillusioneret, ensom politibetjent fra Köln, der bliver overflyttet til Berlin-afdelingen, efter at han har dræbt en psykopatisk massemorder i selvforsvar.
Kort efter sin ankomst til Berlin opdager Rath et lig, der helt tydeligt er blevet tortureret inden mordet. Det skal vise sig, at liget kan kobles til en plan om at smugle firs millioner mark fra det kommunistiske Rusland til Berlin – og Rath befinder sig lige i orkanens øje.
Den våde fisk er første bind i serien om Gereon Rath.
En stor skæbnefortælling af forfatteren til Clifton-krøniken
William Warwick har altid drømt om at komme ind i politiet, og i starten af 1980’erne søger han om optagelse i Metropolitan Police i stedet for at blive advokat som sin far. Han starter sin karriere som ordensbetjent og rykker hurtigt videre op i Scotland Yard.
Under efterforskningen af sin første store sag, røveriet af et uvurderligt Rembrandt-maleri, møder han Beth Rainsford, som han forelsker sig hovedkulds i.
Men Beth har en hemmelighed, som hun vil gøre alt for ikke at få afsløret …
Øjet der ser er første bind i Jeffrey Archers nye serie om William Warwick. Glæd dig! I efteråret 2020 kommer seriens andet bind.
Læserfavorit fra romance-dronningen Colleen Hoover
Morgan Grant og hendes teenagedatter, Clara, kunne ikke være gladere for at være så forskellige. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv gjorde, som ung. Hun måtte nemlig udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og kedelig.
Men de to modstridende personligheder gør det svært at leve under samme tag, hvis det ikke var for Claras fredfyldte far som er familiens anker. Men da han kommer ud for en tragisk ulykke smadres freden og Morgan og Clara må nu kæmpe for at genopbygge deres liv.
Vi guider til de bedste bøger til sommerferien. Her er en skøn sommerstak med hele 55 bøger, der kan tage dig på fantastiske rejser i sommerferien.
Hvad enten du er til krimi eller klassikere, fantasy eller non-fiktion, paperbacks eller murstensromaner, kan du med garanti få inspiration til, hvilke bøger du skal læse til sommer. Vi har fundet hele 55 bøger, så der er rig mulighed for masser af dejlige læseoplevelser.
Se hele listen med bøger til sommerferien, eller gå direkte til din yndlingskategori:
Leder du også efter bøger til sommerferien til børn? Se børnebøger til sommerferien her
10 gode romaner – gode bøger til sommerferien
Den sidste roman i Thomas Korsgaards rørende trilogi om Tue
Vinder af De Gyldne Laurbær.
Tue bor ikke længere hjemme – ja, faktisk bor han slet ingen steder, da han er blevet smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg.
Nu aner han ikke, hvor han skal tage, for han kan i hvert fald ikke tage hjem til Skive og sin voldelige far. I stedet flakker han rundt på gaden, indtil han en dag møder pigen Victoria, som lever et ganske andet liv end han selv.
Man skulle nok have været der er tredje bog om Tue, som vi mødte første gang i Hvis der skulle komme et menneske forbi. En rammende fortælling om at stå udenfor fællesskabet og drømme om at finde hjem.
Du kan købe Man skulle nok have været der online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: ”Jeg har bevæget mig op i den øvre underklasse!” Thomas Korsgaard om litteratur og klasse
Kom med Molly på skibet Jutlandia
Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).
Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse.
Du kan købe Pigen fra det store hvide skib online, fx på Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Vraa og Kold om Jutlandia: Historien rummer det hele – drama, død og kærlighed
Foretrækker du historiske romaner, når du skal vælge bøger til sommerferien? Se listen over mange flere historiske romaner her.
Gribende historisk roman om Blitzen
Skøn historisk roman om mod og udholdenhed i et lokalsamfund under Anden Verdenskrig.
Grace ankommer til London i 1939 med høje forventninger til sit nye fremtidige liv. Hun har lagt planer med veninden, Viv, om fest og farver og og drømmer om jobs i glamourøse stormagasiner. Efter moderens død er Grace blevet smidt ud af sit barndomshjem af sin skruppelløse onkel og ankommer derfor tomhændet uden en anbefaling med til at søge et nyt job.
Graces mors gamle veninde, Mrs. Weatherford åbner sit hjem for de to unge kvinder, og hjælper Grace med et midlertidigt arbejde i den faldefærdige boghandel, Primrose Hill Books. Den gamle boghandler, Mr. Evans, er en tvær mand, som først afviser Grace og hendes idéer for butikken. Men som tiden går, får hun mere ansvar og blod på tanden, hjulpet på vej af butikkens brogede kundeskare. Og i blandt dem, den flotte pilot, George Anderson.
Du kan købe Den sidste boghandel i London, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: “Jeg smilede, jeg græd, og jeg glædede mig.” Det siger læserne om Den sidste boghandel i London
Læs mere om Madeline Martin her.
En usædvanlig og foruroligende kærlighedshistorie
Tiden er ved at rinde ud for Alma. Nu forbereder hun sig på at gå i stå sammen med det bornholmerur, som har fulgt hende igennem årtiers sorger og glæder.
Et uventet møde med en lille dreng puster nyt liv i den gamle kone, og samtidig ruskes der op i mindet om ægtemanden Otto og det, der skete med ham. Kun Alma kender sandheden, og den kan hun ikke altid huske.
Urværk er en kærlig skildring af et menneske, som forsøger at finde en fredfyldt afslutning på et langt liv. Det er svært, når nu Otto blev som han blev og Alma gjorde som hun gjorde. Og det bliver ikke lettere af, at både livet, døden og tiden spiller Alma et puds.
En gribende og usædvanlig fortælling om livet.
Du kan købe Urværk online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Det er ikke plottet, der driver mig, det er det psykologiske. Ane Riel om romanen Urværk
En smuk, anmelderrost roman om intriger, kunst og kærlighed
I 1913, på toppen af sin karriere, maler den danske billedkunstner Kristian Zahrtmann et portræt af det første menneske, der udstråler begær og erotik. Adam i Paradis. Udenfor murene i hans eksotiske atelier i villaen på Frederiksberg har København imidlertid været vidne til to store retsforfølgelser af homoseksuelle.
Med inspirationen fra den ikoniske malers kunst og tid har Rakel Haslund-Gjerrild skabt en roman om århundredskiftets kulturelite og deres krukkeri, intriger og kærlighed på trods.
VINDER AF WEEKENDAVISENS LITTERATURPRIS
NOMINERET TIL POLITIKENS LITTERATURPRIS
NOMINERET TIL MONTANAS LITTERATURPRIS
“Et frydefuldt lille mesterværk” – Information
★★★★★ – Jyllands-Posten
“Litterær kunst fra allerøverste hylde” – Weekendavisen
♥♥♥♥♥ – Politiken
“Stilsikkert sprog og lyrisk magi” – Litteratursiden.dk
Du kan købe Adam i Paradis online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel
Læs også: Drift, kunst og længsel: Rakel Haslund-Gjerrild om romanen Adam i Paradis og maleren Kristian Zahrtmann
En international sensation
For første gang i 20 år er tre brødre kørt sammen op til den ødegård i Sverige, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Med sig har de deres mors aske, som de har planlagt at sprede ved stedet.
Sidst de besøgte stedet skete der noget, der resulterede i, at de aldrig tog tilbage til ødegården. Noget de aldrig har talt om, og som de tre brødre opdager, at de har meget forskellige erindringer om.
Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at forstå sin familie og om at genopleve sin barndom og de hændelser, man er præget af.
Du kan købe Overleverne online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Hvordan en kikset samtale blev til en international sensation. Mød svenske Alex Schulman.
En uforglemmelig kærlighedshistorie under Anden Verdenskrig
Lenka og Josef møder hinanden i Prag lige inden anden verdenskrig bryder ud. De forelsker sig og gifter sig hurtigt, men de liv sammen bliver en kort stund, da de tvinges fra hinanden af krigen.
Josef sætter kurs mod New York med sin familie og vil have Lenka med, men hun bliver i Prag med sine forældre, indtil de har mulighed for at følge efter sammen. På vej over Atlanten forliser det skib, som Josef rejser med, men han overlever. Lenka kommer i koncentrationslejr, først Theresienstadt og sidenhen Auschwitz. Begge er de uvidende om, at den anden stadig er i live, men minderne om deres kærlighed hjælper dem igennem sorg og håbløshed. Et langt liv senere står de pludselig ansigt til ansigt. Skæbnen har ført dem sammen igen, fra de første lykkelige ungdomsår i førkrigstidens Prag, over nazismens skrækregime i Europa og til et nyt liv som jødisk immigrant i USA.
De elskende i Prag er historien om den første store kærlighed, om mindernes og kunstens lindrende kraft, om menneskers mod og udholdenhed i svære tider.
Du kan købe De elskende fra Prag online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Alyson Richman skriver historiske romaner, der griber dig om hjertet
Den første roman i syv år fra den norske verdensforfatter
Morgenstjernen er en roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Den er Karl Ove Knausgårds første roman siden det store autofiktive projekt Min Kamp i 2013.
LÆS OGSÅ: Manden der heller vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård
Romanen følger ni mennesker henover to dage efter en kæmpe stjerne har vist sig en sensommeraften i august. Stjernen giver anledning til meget debat og alle har forskellige opfattelser af hvad de oplever og forskellige meninger om stjernens kraft.
Livet ender dog med at gå videre, men alt er ikke helt som før, da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe.
Du kan købe Morgenstjernen online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: ”Jeg vidste, at jeg skulle have djævlen med”. Karl Ove Knausgård om romanen Morgenstjernen
Historisk roman om familiehemmeligheder og stor kærlighed
Sigrid vokser op i en kærlig, velstående familie i Fåborg i begyndelsen af 1900-tallet.
Hun er en stor beundrer af sin unge moster Anna, som hun har en tæt tilknytning til.
Efter en ulykkelig kærlighedshistorie flygter Anna til Grønland. Hendes rejse til det kolde nord midt under første verdenskrig bliver skelsættende for begge kvinders liv, og deres skæbner vikler sig i usædvanlig og uhørt grad ind i hinanden.
Der hvor du ikke vil hen er en historisk roman om nære familiebånd og om at blive offer for dem. Om kærlige handlinger med utilsigtede konsekvenser.
Du kan købe Der hvor du ikke vil hen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: “Det var så dramatisk en historie, at jeg ikke kunne lade den ligge.”
Historisk drama på tværs af generationer
Da familien Harringtons hjem i London brænder ned i 1970’erne, flytter mrs. Harrington med sine to børn og hushjælp til Foxcote Manor.
13-årige Hera finder en dag en baby efterladt på deres grund, og familien tager babyen til sig. Den lille pige spreder glæde, lys og håb. Familien vil holde pigen hemmelig for omverdenen, men da et lig bliver fundet i en omkringliggende skov, knuses deres drøm om at forblive en samlet familie.
Fyrre år senere har Sylvie taget en stor beslutning og er gået fra sin utro mand. Hun er klar til at starte på en frisk, men hendes teenagedatter begynder at grave i fortiden og beder Sylvie om hjælp. Det bringer hende til Foxcote Manor, hvor sandheden langsomt falder på plads.
Døtrene fra Foxcote Manor kan købes online, fx hos Bog & Idé, eller i din lokale boghandel.
Læs også: Eve Chase skriver gribende pageturners om familier og hemmeligheder
10 nervepirrende krimier
Hyggekrimi af Anna Grue
Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation.
Knæet værker, og det hele går lidt langtsom på grund af krykkerne.
Men da en af de andre kurgæster dør, sætter Anne-Maj smerterne til side og går i gang med sin egen efterforskning – også selvom den ikke ligefrem behager det lokale politi.
Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anne Grues hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.
Du kan købe Døden i kurbadet online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Anna Grue: Mine krimier handler mere om mennesker og relationer end om kriminalitet
Nyeste bog i Michael Katz Krefelds bestsellerserie om Cecilie Mars
En række drab på kvinder ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne.
Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder.
I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene.
LÆS OGSÅ: Michael Katz Krefeld om ny Cecilie Mars-krimi: Had og vold er farlige mænds modreaktion på #MeToo
Nattens udyr er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste bestseller Mørket kalder. En storbykrimi med den hårdtslående Cecilie Mars.
Du kan købe Nattens udyr online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Cecilie Mars. Her er rækkefølgen på Michael Katz Krefelds tempofyldte krimiserie
Uhyggelig krimi fra det kolde nord
En lille pige, født af en islandsk surrogatmor, forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík.
Elleve år senere dør en pige af mæslinger, og faren ønsker at lægge sag an mod den person, som smittede datteren. Samtidig findes en kvinde død i en forladt bil.
Yrsa Sigurðardóttir er en af Islands bedste og mest populære krimiforfattere, som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Tavshed er sjette selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya.
Du kan købe Tavshed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Fabelagtig krimiserie af den islandske krimidronning Yrsa Sigurðardóttir
Pageturner i den hæsblæsende serie om Nora Sand
Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.
Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.
De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
LÆS OGSÅ: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige
Du kan købe De usynlige online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige
Hårrejsende dansk thriller
I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.
En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.
Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.
Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.
Du kan købe Den kinesiske tvilling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Familien er altid vigtigst. Altid … Smuglæs i Sarah Engells thriller Den kinesiske tvilling
Fængslende krimi med uforudsigelig slutning
Velkommen til Johanna Mo – den nye stjerne på den svenske krimihimmel!
Politiefterforsker Hanna Duncker vender efter 16 år tilbage til sin barndoms ø, da hendes far dør. På sin første arbejdsdag ved Kalmars politi kastes hun ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret.
Pludselig står Hanna Duncker midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid.
Natsangeren er første bog i Ölandsserien.
LÆS OGSÅ: Det siger læserne om Natsangeren af Johanna Mo
Du kan købe Natsangeren, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
Løgne, en mystisk forsvinden og en familie, der går itu
En nat bliver Maria vækket til beskeden om, at hendes steddatter er forsvundet.
Efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at hendes mand mistænkes for at have slået sin datter ihjel. Det nægter hun at tro, for hun kender sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand.
Men alt begynder at smuldre omkring hende. Pludselig kommer hun i tvivl.
Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?
Alle lyver er femte selvstændige bind i Camilla Grebes serie Den mørke side.
Du kan købe Alle lyver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
En dragende krimi, hvor tingene ikke er, som de ser ud
Aloysius Archer er en direkte og ærlig mand, krigsveteran fra Anden Verdenskrig. Han er også netop kommet ud på prøveløsladelse, efter at have været fængslet for en forbrydelse, han ikke begik. Med en lang list over ting han skal, og en endnu længere over dem, han skal undgå, begynder Archer sit nye liv i den lille by Poca. Han får hurtigt et job som gældsindriver for byens største forretningsmand, men jobbet viser sig ikke at være så lige til, som det ser ud.
Da et mord bliver begået, falder mistanken på den tidligere straffede Archer, og han indser, han må bruge al sin snilde til at finde den virkelige morder, inden han bliver sendt tilbage i fængsel. En hæderlig mand er første bind i ny krimiserie om Aloysius Archer.
Du kan købe En hæderlig mand online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Advokaten, der blev spændingsforfatter
Djævelsk god spænding fra Frankrigs bedst sælgende forfatter
Nervepirrende spændingsroman fra Frankrigs bedst sælgende forfatter.
Journalisten Mathilde Monney tager til øen Beaumont for at opsøge en tidligere bestsellerforfatter, der har isoleret sig efter han pludselig stoppede med at skrive tyve år tidligere. Mathilde er fast besluttet på at finde ud af, hvorfor forfatteren så pludseligt trak sig fra offentlighedens søgelys.
LÆS OGSÅ: Musso er kongen af plot-twists – han skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig
Selvsamme dag som Mathilde ankommer til øen, bliver liget af en kvinde fundet på øen. For at fange morderen lukkes øen ned – og med nedlukningen af øen bliver et net af løgne og hemmeligheder langsomt afdækket.
Læs også: Musso er kongen af plot-twists – skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig
Dirrende, nervepirrende og nådesløs
Efter sit store gennembrud med den prisbelønnede Sommermørke har Stina Jackson skrevet spændingsromanen Ødemark.
I den lille by, Ödesmark, som ligger allernordligst i Sverige, bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun har aftenvagt på benzintanken, er hun bevidst om, at kunderne kigger på hende.
Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting?
LÆS OGSÅ: Shortlistet til Årets bog i Sverige 2020. Smuglæs i Stina Jacksons Ødemark
Du kan købe Ødemark online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Stina Jackson: De steder, vi vokser op, lever i os
10 fede fantasy og dystopiske romaner
På missioner i bøgers verdener
Olivia er del af en gruppe agenter, som rejser ind i historier for at redde handlingen og ikke mindst verdensfreden mod ondsindede magter.
Det er en hård tjans, og holdet af umage helte har deres egne problemer at kæmpe med – men da flere af deres missioner saboteres, begynder et dystert billede at tegne sig af en magtkamp, der hurtigt kan koste dem alle livet, og holdet må finde ud af at arbejde sammen, hvis de skal finde og destruere fjenden i tide.
Med humor, spænding og stor indlevelse fortæller Boris Hansen en historie om korrupte statsmagter, fantastiske bøger og enestående venskaber.
Du kan købe Tavse verdener (1) – Den usynlige krig online, fx hos Gucca.com, eller hos din lokale boghandler.
Læs også: Boris Hansen: Det er altid en hård kamp at skrive en bog på den her størrelse
Om at være det eneste menneske tilbage i verden
Skraldet flyder omkring husene, og gaderne er oversvømmet. En ukendt katastrofe har lagt landet øde, og fuglene på himlen er det eneste, der fylder en ung kvindes liv. Dem og den daglige overlevelse.
Hun er forladt og uden andre mennesker begynder ordene at forsvinde for hende. Og uden sprog bliver verden stadig sværere at fastholde.
I romanen Alle himlens fugle skriver Rakel Haslund-Gjerrild poetisk om ensomhed og længsel, om hav, vind og fugle.
Samtidig skriver hun om et af de værste skrækscenarier, man kan forestille sig: At være den eneste overlevende i en forladt verden.
Du kan købe Alle himlens fugle online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: “Hvorfor fortsætte?” Rakel Haslund-Gjerrild har skrevet roman om det sidste menneske i verden
Broderskab og magiske kræfter
Brødrene Emil og Brighton er vokset op i New York og har altid set op til en gruppe magikere, Spell Walkerne, som har svoret at bekæmpe Specterne, som tilegner sig magiske evner på bekostning af andre magiske væsner.
Brighton ville ønske, han selv var en Spell Walker, så han kunne tilslutte sig kampen mod de onde.
Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. En dag viser det sig dog, at han har magiske evner, som placerer ham midt i kampens hede. Det slår revner i forholdet til broren. Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.
Du kan købe Evighedssøn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Fønixen er landet og klar til at indtage din TBR – derfor må du bare læse Evighedssøn
Storslået fortælling om mennesker og drager fra bestsellerforfatter Patrick Ness
Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.
Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.
Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.
Du kan købe Burn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Patrick Ness om Burn: Vi har alle en lille drage i os
Fortryllende trilogi om elvernes verden
Da Judes forældre bliver brutalt myrdet, bliver hun og tvillingesøsteren bortført til elvernes magiske verden.
De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der finder de to menneskebørn latterlige og grimme. Især Jude står for skud.
Med livet som indsats forsøger hun at modsætte sig deres nedværdigende blikke. Hun tager til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender.
Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: magt.
Du kan købe Prinsen af ondskab i Bog & idé eller i din lokale boghandel.
LÆS OGSÅ: Folk of the Air-trilogien. Fra folklore til fortælling med Holly Black
Den længe ventede efterfølger til Tjenerindens fortælling
I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling besvarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier.
Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid – frihed, fængsel eller død.
Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead.
Du kan købe Gileads døtre online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Fortsættelsen til Tjenerindens fortælling er her. Smuglæs i Gileads døtre
Af forfatteren til bestsellerserien bag Shadow and Bone serien
Nikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land. Og han har ingen planer om at afsløre dem for nogen.
Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede Grisha-hær nærmer sig.
Imens kæmper Nikolai selv med en mørk magi, der spreder sig inden i ham dag for dag, og som truer med at tilintetgøre det, han har kæmpet for.
Men nogle hemmeligheder bør forblive hemmelige, og nogle sår kan aldrig heles.
Du kan købe Den besatte konge online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Fem følelser du (måske) vil opleve, når du læser Den besatte konge
Hæsblæsende dystopisk trilogi
Hvordan kan du flygte, når dine alle kan høre dine tanker?
Prentisstown er en usædvanlig by, for her er der ingen hemmeligheder. Alle kan nemlig høre hinandens tanker i en overvældende strøm af Støj.
Kort før sin fødselsdag, opdager Todd sammen med sin hun, Manchee, et område med total stilhed.
Til deres store overraskelse, opdager de også, at byen, hvor privatliv er en umulighed, gemmer på en mørk hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.
Du kan købe Knivens stemme online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Bogen du (måske) har ventet på i 10 år
Leigh Bardugos populære bøger om Grishaverse
Det kriminelle geni Kaz har en drøm om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt. Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle vil.
Til at hjælpe sig sammensætter Kaz et højst usædvanligt hold af forbrydere, som hver især besidder særlige talenter. De begiver sig ud på en farefuld færd for at befri et gidsel fra en uindtagelig fæstning.
De seks forbrydere er det eneste, der står mellem verden, som de kender den, og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfolde sig. Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først …
Du kan købe Kragens kald online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Bring the light – Shadow and Bone vender tilbage på Netflix med en ny sæson
En genfortælling af Bella og Edwards legendariske kærlighedshistorie
Den populære historie tager en ny og mørkere drejning, når den fortælles af Edward.
Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, han har oplevet som vampyr, og efterhånden som flere fængslende detaljer gives om Edwards fortid og om hans dybeste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han samtidig udsætter Bella for fare?
I Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere og giver os en episk roman om udødelig kærlighed
Du kan købe Midnatssol online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Twilight er tilbage! Her er alt, du skal vide om den udødelige kærlighedshistorie
5 YA-romaner
Stærk fortælling om de unge, der falder ud af fællesskabet
Lulu bor med sin psykisk ustabile mor i en forstad til København. Men hun kæmper med en sort ensomhed, der synes at gribe mere og mere om sig, og da det en dag slår klik for hendes mor, flygter Lulu ud af lejligheden. Hun skal bare lige have en pause. Væk fra sin mor og kritikken, der hagler ned over hende.
Men så møder Lulu en flok piger, der ser hende, og som giver hende en opmærksomhed, hun er uvant med. Lulu føler sig som et menneske igen, og hun bliver snart en del af gruppen. Men tilhørsforholdet kommer med en pris, og da spillereglerne viser sig at være svære, ender Lulu snar som en brik i et spil, der kan få fatale konsekvenser.
Du kan købe Måske i morgen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Inez Gavilanes: Vi mennesker er meget ens. Det er det, vi bliver udsat for, som gør forskellen
Årets sommerbog om kærlighed, skuffelser og dans
Da Evies forældre skal skilles, stopper hun med at tro på kærligheden. Derfor skiller hun sig af med alle sine kærlighedsbøger på en byttecentral, hvor hun møder en mystisk kvinde, der synes at have en mærkelig påvirkning på Evie.
For da hun tager hjem, kan hun pludselig se udfaldet af alle forelskelser, hun er vidne til, og de ender alle ulykkeligt.
Hendes manglende tro på kærligheden ændrer sig heller ikke, da hun møder op til en dansetime, og bliver sat til at danse med X. Måske er det ikke alle andre, der ikke forstår Evies syn, måske er det Evie selv, der skal lære at forstå …
Du kan købe Sådan lærer du at danse online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: 5 grunde til hvorfor Sådan lærer du at danse er årets sommerbog
Romanen der går forud for den bedstsælgende The Hate U Give
17-årige Maverick ved, at en rigtig mand bør sørge for sin familie. Det gør Maverick ved at deale stoffer for The King Lords.
Med sine hårdt tjente penge hjælper han sin mor, som passer to jobs, mens hans far sidder i fængsel.
Alt forandres da Maverick finder ud af, at han skal være far. Det er svært at passe hverdagen, så da han får mulighed for at komme ud af The King Lords og stofferne, tager han den.
Men King Lords-blodet løber i hans årer, og loyalitet, hævn og ansvar er ved at æde Mav op. Særligt da en nær ven bliver slået ihjel.
Du kan købe Concrete Rose online, fx på Gucca.dk eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Angie Thomas tager læseren med tilbage til 1998 i ny roman
Romanen der tog de norske læsere med storm
Felix er flyttet tilbage til Oslo. Han starter i gymnasiet og falder hurtigt for den smukke fyr Nicolai. Forelskelsen vokser, og Felix kan næsten ikke rumme den, men han er så bange for at blive afvist.
For hvad hvis Nicolai slet ikke er til fyre, og hvad hvis Felix’ nye venner ikke kan acceptere hans seksualitet?
Samtidig knytter Felix et tættere bånd til vennen Philip. Han har aldrig prøvet at have sådan et venskab før. Philip tager alting, som det kommer, og da Felix endelig tager mod til sig og fortæller om følelserne for Nicolai, bliver han mødt med åbenhed og forståelse.
Du kan købe Dette bliver mellem os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Alexander Kielland Krag: Det er stadig vigtigt med repræsentation i litteraturen
Et nervepirrede mysterium
Selvom Milly, Aubrey og Jonah er fætre og kusiner, kender de knap nok hinanden, og de har aldrig mødt deres rige bedstemor, som slog hånden af deres forældre, før de blev født. Så da de modtager en invitation til at komme og arbejde hos hende sommeren over, bliver de nysgerrige.
Deres forældre insisterer på, at de tager afsted, men da Milly, Aubrey og Jonah ankommer til øen, står det klart, at hun har helt særlige planer, og at familiens fortid er både mystisk og mørk.
Alle i familien har hemmeligheder, og hvad det end var, der skubbede dem fra hinanden, er langt fra et overstået kapitel …
Du kan købe Alt det vi ikke vidste online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Forfatteren til En af os lyver er tilbage i topform med en ny, nervepirrende roman
5 uforglemmelige klassikere
Paul Austers mesterværk
Romanerne By af glas, Genfærd og Det aflåste værelse – bedre kendt som New York Trilogien – blev Paul Austers store gennembrud.
New York Trilogien er en mystisk, medrivende og helt ubeskrivelig fortælling om den ikoniske by og de mennesker, der befolker den.
En uomgængelig roman i verdensklasse.
New York Trilogien fås nu i en ny, flot hardback-udgave.
Du kan købe New York Trilogien online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: En af Paul Austers allermest læste og elskede værker i luksusudgave
Stor, dramatisk amerikansk klassiker
Øst for Paradis er en stor og dramatisk slægtsroman af John Steinbeck, og den regnes for at være en klassiker inden for amerikansk litteratur.
I romanen møder man familierne Trask og Hamilton, som lever i Californien i Salinasdal. Deres skæbner krydser generation efter generation, og vi følger familiemedlemmernes op og nedture i datidens USA.
Vi møder blandt andet familiepatriarken Cyrus Trask, som stjæler penge i den amerikanske hær under Borgerkrigen. Charles, som er jaloux på sin bror Adam. Cathy som er manipulerende og sårende til sin egen fordel. Og Cal, der muligvis kæmper den hårdeste kamp af alle – nemlig at finde ud af, hvordan man vælger mellem godt og ondt.
Øst for Paradis udkom første gang i USA i 1952, hvor den efter udgivelsen blev filmatiseret med James Dean i hovedrollen.
Du kan købe Øst for Paradis online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Derfor hører John Steinbecks bøger til hos moderne læsere
LÆS OGSÅ: 10 fantastiske klassikere, der er udgivet før 1950, som du skal læse
Charlotte Brontës klassiske gotiske dannelsesroman.
Jane Eyre er Charlotte Brontës klassiske gotiske dannelsesroman.
Jane Eyre er en forældreløs pige, der er vokset op i fattigdom og som har haft alt andet end en let barndom. Hun vokser op hos sin onkel og hans familie, der mishandler hende lige til den dag de sender hende på kostskole. Det bliver starten på et et nyt liv.
Som attenårig forlader Jane skolen for at blive guvernante på et stort gods. Hun forelsker sig i godsejeren, men samtidig begynder der at ske mærkelige ting på godset.
Jane Eyre blev for nyligt filmatiseret og resultatet blev fyldt med overdådige kostumer, en gotisk atmosfære, nervepirrende scener og dyster romantik.
Du kan læse e-bogen på Mofibo og Bookmate.
Du kan købe Jane Eyre online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Vild med Jane Austen? Så vil du elske de her romaner!
Mesterværk af Ernest Hemingway
En flot, nyoversat udgave af Ernest Hemingways Pulitzer-vindende roman Den gamle mand og havet.
Den gamle mand og havet er en rørende historie om en cubansk fisker og hans kamp mod en gigantisk marlin langt ude i Golfstrømmen. Med sit enkle og dog kraftfulde sprog fortæller Hemingway en historie om eviggyldige temaer som mod, tab og personlig triumf, der fik øjeblikkelig klassikerstatus.
Romanen er udstyret med forord af Hemingways søn Patrick Hemingway og præsentation af barnebarnet Seàn Hemingway.
Bogen er oversat af forfatter Mich Vraa.
Du kan købe Den gamle mand og havet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Mich Vraa om at nyoversætte Den gamle mand og havet
Et af de vigtigste vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig
Anne Franks Dagbog er skrevet af den unge, jødiske
pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Bogen er et af de stærkeste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig.
På sin 13-års fødselsdag får Anne Frank en dagbog, som hun straks tager i brug. Det bliver starten til denne gribende beretning om hendes og de øvrige beboeres liv, mens de skjuler sig i et lille baghus. Vi følger deres evige frygt for at blive opdaget, krigen, der raser lige udenfor – og ikke mindst Anne, som har sine helt egne
ting at slås med.
Kun Annes far overlever krigen, og i 1947 udgiver han første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Denne flotte nye udgave af bogen er med forord af Kirsten Nilsson og i ny oversættelse af Aino Roscher Kristensen.
”Bogen bliver ikke mindre betydningsfuld, som årene
går. Tværtimod bliver den kun vigtigere.” – Kirsten Nilsson, fra bogens forord
Du kan købe Anne Franks Dagbog online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Anne Frank – et liv, et menneske ud af seks millioner
5 fremragende bøger, der ikke er fiktion
Ukendt historie om stort heltemod
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Du kan købe Skibet fra helvede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Den utrolige historie om dengang 345 KZ-fanger drev i land på Møn
Vigtig bog om angst hos børn og unge
Hvorfor er der så mange børn og unge, der lider af angst? Hvordan støtter man bedst børn og unge med angst?
Angst er blevet et symptom, som hører vores tid til, og flere og flere børn og unge får en angstdiagnose i disse år. I bogen gør psykiater og hjerneforsker Peter Lund Madsen os klogere på angst, og hvordan vi skal forstå og hjælpe mennesker, der har angst.
Bogen giver læseren en større forståelse af, hvad angst er, så man bliver bedre rustet til at støtte mennesker, der lider af angst ligesom den giver et overblik over, hvilke professionelle terapi- og behandlingsmuligheder, der findes.
Desuden fortæller en række voksne og familier med børn i forskellige aldre deres historier med angst, og Peter Lund Madsen fortæller også historier fra sit eget liv om at kæmpe med og håndtere angst.
Du kan købe Når børn og unge får angst online, fx på Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Hvem får angst og hvorfor? Læs i Peter Lund Madsens bog Når børn og unge får angst
Den opsigtsvækkende fortælling om et mørkt kapitel i dansk kolonihistorie
“De fortalte mig, fra jeg var ret lille, at de havde betalt min mor med et par pakker cigaretter. Min mor sagde, at hun skrev under med ført hånd.”
Imperiets børn er fortællingen om dengang danske politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Dette skete til trods for, at det var stik i mod FN’s retningslinjer efter Anden Verdenskrig, som pålagde det internationale samfund at give kolonier selvstændighed.
Bogen er resultatet af omfattende research i både danske og udenlandske arkiver såvel som rejser til Grønland.
Du kan købe Imperiets børn online, fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Danmark vildledte FN for at beholde Grønland som koloni
Alt giver mening, når man kigger godt efter
Læs om alle stadier i menneskets tilværelse. Vores historie begynder under dynen, ved undfangelsen, og slutter under jorden, når mennesket er gået bort, og det sidste liv ebber ud.
Indimellem går biolog og naturformidler Anders Kofoed bagom alle de andre store øjeblikke. Spædbarnet, der begynder at pludre og får sprog. Teenageren, der flipper ud på sine forældre. Kvinden, der føder i smerter og giver livet videre. Forældreparret, der forlader hinanden og går på jagt efter nye mager. Bedsteforældrene, der træder til og passer slægtens yngste. De ældre, der begynder at glemme i livets efterår. Og til sidst døden, som siden tidernes morgen har været kilde til frygt og filosofisk undren for mennesket.
Som ekspert i dyr trækker Anders Kofoed en række oplysende og underholdende paralleller til andre levende væseners liv og forklarer, at vi mennesker ikke er alene med vores mærkværdigheder. Flagermus pludrer også kærligt til deres afkom. Hunde og køer bliver også umulige teenagere. Og de gamle løver tager sig også af de unge i flokken. Der er en mening med det meste, hvis vi kigger rundt i livets store træ.
Du kan købe Meningen med livet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: 2 ting gør mennesket unikt. Det ene er vores sprog, det andet er mere overset
Obamas anmelderroste politiske biografi
♥♥♥♥♥♥ “Sætter helt ny standard for politisk litteratur” – Politiken
★★★★★ “Et must read for alle, der interesserer sig for USA”
– Berlingske
★★★★★ – Altinget
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
Barack Obama fortæller i Et forjættet land den utrolige historie om en ung, søgende mand, der ender som leder af den frie verden.
Det er en hudløst ærlig beretning om Barack Obamas politiske dannelse og om de største milepæle i den første periode af hans historiske præsidentskab – en periode præget af dramatiske forandringer og turbulens.
Obama reflekterer over præsidentembedet og giver en enestående og tankevækkende analyse af både betydningen af og begrænsningerne i en præsidents magt – såvel som indblik i den dynamik, der er i amerikansk politik og i internationalt diplomati.
Samtidig beskriver han den svære balancegang, der er, når man som sort amerikaner stiller op til et offentligt embede. Om de moralske overvejelser, man har, når der skal tages beslutninger, der involverer de højeste risici. Han fortæller om de kræfter, der modarbejdede ham både hjemme og i udlandet, han er åben omkring, hvordan det at bo i Det Hvide Hus påvirkede hans hustru og døtre, og modig nok til at afsløre skuffelser og tvivl på egne evner.
Et forjættet land er det første af to bind.
Du kan købe Et forjættet land online, fx på Gucca, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Yes we can! Eksklusivt uddrag fra Barack Obamas erindringer Et forjættet land
10 skønne bøger der er perfekte til strandturen
Humoristisk og indsigtsfuld samtalebog af Signe Lindkvist og Iben Hjejle
Til sammen har Signe Lindkvist og Iben Hjejle levet i mere end 90 år, så på en eller anden måde er de jo nu en slags voksne.
I Er der en voksen til stede? taler de om livets store spørgsmål: Lige fra hvordan man kommer videre efter at have mistet sin mor til om der skal paprika på porrer med ost.
For at leve er ikke en dans på roser, da slet ikke når livet slår kolbøtter og efterlader én i tusinde stykker. Med humor, alvor og stor iver fortæller de to kvinder om deres op- og nedture igennem livet, om vigtigheden af at turde begå fejl og om at acceptere, “at det var, hvad det blev til”.
Du kan købe Er der en voksen til stede? online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Signe Lindkvist og Iben Hjejle: Jo mere vi har delt ud af os selv, jo flere venner har vi fået
Fantastisk og gysende psykologisk thriller
Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.
Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.
Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.
LÆS OGSÅ: Nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab. Smuglæs i Karen Dionnes Den onde søster
Du kan købe Den onde søster online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab.
Politisk thriller af forfatteren til Kongekabale
Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en ny medrivende politisk spændingsroman.
Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.
Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …
LÆS OGSÅ: Fandens forår. Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?
Du kan købe Fandens forår online her eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?
Sprudlende, sjov og ærlig beretning af Sofie Linde
Det er skønt at være gravid.
Sådan ser det i hvert fald ofte ud, når man kigger sig omkring, men det syntes Sofie Linde bare ikke.
Ærligt og morsomt fortæller den populære tv-vært om det, som hun har oplevet som den vanvittige graviditetstid i sit graviditetsmanifest for førstegangs-fødende.
Bogen består af dagbogsuddrag, sjove anekdoter og skøre fotos fra Instagram, der tilsammen er fortællingen om at være gravid og stifte familie og et underholdende opgør med forventningen om, at det absolut skal være smukt, lykkeligt og helt fantastisk.
Du kan købe Fårking gravid i paperback online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel fra 1. juni
Læs også: Sofie Linde: Jeg vejede næsten 0,1 ton…!
Puk Elgårds gribende historie
Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia, rådede lægerne dem til at få et nyt barn med det samme. Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.
Som 6-årig opdagede Puk forældrenes hemmelighed, og hun påtog sig opgaven med at holde familien på ret køl. Alligevel var opvæksten præget af misbrug, farens ludomani, morens skrøbelige psyke og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.
I Se mor, jeg danser fortæller Puk Elgård om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Dermed minder hun os om, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.
Du kan købe Se mor, jeg danser online, fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Puk Elgård: Jeg skulle selv blive mor for at forstå, hvor slemt det var
Danmarks mest indflydelsesrige kvindelige direktører om mod og magt
I sommeren 2020 mødtes fire af Danmarks mest indflydelsesrige kvinder for at tale om deres karriereveje.
Merete Eldrup, bestyrelsesformand for bl.a. Nykredit og Københavns Universitet. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og forhandlingsleder for 1,4 millioner danske lønmodtagere. Karen Hækkerup, tidligere minister og direktør i Landbrug og Fødevarer, nu generalsekretær i Unicef. Mai-Britt Poulsen, managing director, senior partner og global chief of staff i et af verdens største konsulenthuse, Boston Consulting Group.
Det blev til en samtale om valg og fravalg i livet, forestillinger og fordomme, oplevelser og overvejelser. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for kvinder, der har talent og knokler for at gøre karriere.
Du kan købe Rollemodeller og ravnemødre online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Sandsynligheden for at møde en CEO, der hedder Lars, er større end at møde en kvindelig CEO
Overgreb og kærlighed i farlig forening
Som blot 15-årig indleder Vanessa Wye et forhold til læreren Jacob Strane. Han er 42, men trods aldersforskellen er deres forhold baseret på kærlighed.
LÆS OGSÅ: Det 21. århundredes svar på Lolita. Smuglæs i Min mørke Vanessa
Da Jacob Strane sytten år senere bliver anklaget for overgreb af en tidligere elev, er Vanessa chokeret.
For hende er der nemlig ingen tvivl: Jacob Strane var hendes første, store kærlighed.
Men efterhånden som sagen ruller, bliver hun tvunget til at granske fortiden: Hvem forførte hvem? Hvor meget ville hun selv forholdet? Er hun også et offer?
Du kan købe Min mørke Vanessa i paperback online, fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Min mørke Vanessa er en af årets mest interessante læseoplevelser
Storslået tysk krimiserie af Volker Kutscher
Berlin, 1929. Livet leves med kabareter, svindlere, dejlige damer og gryende nazisme.
Her møder vi Gereon Rath, en desillusioneret, ensom politibetjent fra Köln, der bliver overflyttet til Berlin-afdelingen, efter at han har dræbt en psykopatisk massemorder i selvforsvar.
LÆS OGSÅ: Smuglæs i Den våde fisk
Kort efter sin ankomst til Berlin opdager Rath et lig, der helt tydeligt er blevet tortureret inden mordet. Det skal vise sig, at liget kan kobles til en plan om at smugle firs millioner mark fra det kommunistiske Rusland til Berlin – og Rath befinder sig lige i orkanens øje.
Den våde fisk er første bind i serien om Gereon Rath.
Du kan købe Gereon Rath (1) – Den våde fisk online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Tag med kriminalkommissær Gereon Rath til Berlin i mellemkrigstiden
En stor skæbnefortælling af forfatteren til Clifton-krøniken
William Warwick har altid drømt om at komme ind i politiet, og i starten af 1980’erne søger han om optagelse i Metropolitan Police i stedet for at blive advokat som sin far. Han starter sin karriere som ordensbetjent og rykker hurtigt videre op i Scotland Yard.
Under efterforskningen af sin første store sag, røveriet af et uvurderligt Rembrandt-maleri, møder han Beth Rainsford, som han forelsker sig hovedkulds i.
Men Beth har en hemmelighed, som hun vil gøre alt for ikke at få afsløret …
Øjet der ser er første bind i Jeffrey Archers nye serie om William Warwick. Glæd dig! I efteråret 2020 kommer seriens andet bind.
Du kan købe Øjet der ser online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Jeffrey Archer er klar med Warwick-serien – en ny storslået skæbnefortælling
Læserfavorit fra romance-dronningen Colleen Hoover
Morgan Grant og hendes teenagedatter, Clara, kunne ikke være gladere for at være så forskellige. Morgan er fast besluttet på at forhindre sin datter i at begå de samme fejl, som hun selv gjorde, som ung. Hun måtte nemlig udsætte sine egne drømme, da hun blev gravid og gift som helt ung. Og Clara vil gøre alt for ikke at ende som sin mor; forudsigelig og kedelig.
Men de to modstridende personligheder gør det svært at leve under samme tag, hvis det ikke var for Claras fredfyldte far som er familiens anker. Men da han kommer ud for en tragisk ulykke smadres freden og Morgan og Clara må nu kæmpe for at genopbygge deres liv.
Du kan købe Det var altid dig online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også: Romaner der giver gåsehud. Læserne er vilde med Colleen Hoover!
Hvad skal du læse i sommerferien? Se videoen hvor Gyrith og Søren anbefaler de allerbedste bøger til din sommerstak denne sommer:
Andre læste også: