CarlsenPuls: YA-bøger du skal glæde dig til i 2018!

Vi elsker YA, og vi glæder os til at dele en masse fede danske og internationale must reads med jer i de kommende måneder.

Vi skyder 2018 igang på bedste manér med to YA udgivelser i januar og to i februar, så der er lidt godt læsestof at lune sig på i de kolde vintermåneder.

Glæd dig til mere nyt fra CarlsenPuls – vi tør godt love, at 2018 bliver et fantastisk år for YA-fans!

En af os lyver af Karen M. McManus

En af os lyver, Karen M. McManus, YA, YA-romanVild med Pretty Little Liars? Så skal du læse En af os lyver! I denne helt-umulig-at-lægge-fra-sig YA roman mødes fem studerende til eftersidning på Bayview High en helt almindelig mandag eftermiddag. Dog forlader kun fire lokalet i live.

De fem studerende:

  • Bronwyn – skolens stræber og fremtidige Yale-studerende, der aldrig bryder reglerne
  • Addy – skolens skønhed, som har lagt sit liv i sin kærestes hænder
  • Nate – skolens kriminelle, der er prøveløsladt efter at have solgt stoffer
  • Cooper – skolens baseball-stjerne, som alle piger drømmer om
  • Simon – skolens outsider og skaberen af Bayview Highs berygtede gossip-app

Simon bliver myrdet den mandag eftermiddag. Tirsdag havde han planlagt at poste noget ondsindet sladder på sin app om hver af de fire andre. Spørgsmålet er, om én af dem har myrdet Simon, eller om morderen er en helt anden. Kan du regne mordgåden ud?

En af os lyver, Karen M. McManus, YA, YA-roman

En af os lyver af Karen McManus udkommer den 9. januar 2018 men kan allerede nu forudbestilles online her.

Hvor solen skinner om natten af Annie Bahnson

Hvor solen skinner om natten, Annie Bahnson, YA, YA-romanEfter pigerne Freddy og Lulu er blevet studenter rejser de til Grækenland. De har haft nogle hårde år i gymnasiet, og derfor længes de efter at slappe af og være fuldstændigt fri for forpligtelser. Freddy skal nemlig starte studie efter sommerferien, og hendes far er allerede godt igang med både at finde lejlighed til hende og planlægge resten af hendes liv. Lulu ved derimod ikke rigtig, hvad der venter, når hun kommer hjem.

Langt fra Danmarks trygge rammer begiver Habib sig ud på en farefuld færd over Middelhavet. Han ser sig nødsaget til at flygte fra Syrien for ikke at blive en del af Assads hær, men samtidigt flygter han også fra et brutalt regime, hvor homoseksualitet anses som en dødssynd. Derfor sætter han kurs mod Danmark i håbet om at blive genforenet med sin kæreste Jamil.

Freddy, Lulu og Habib møder hinanden ved et tilfælde på en græsk ø – og i løbet af et par uger får de at se, at frihed er forskellig afhængigt af øjnene, der ser.

Hvor solen skinner om natte, Annie Bahnson, YA, YA-roman

Hvor solen skinner om natten af Annie Bahnson udkommer den 16. januar 2018 men kan allerede nu forudbestilles online her. 

Kragens kald af Leigh Bardugo

Kragens kald, Leigh Bardugo, YA, YA-roman, fantasyNu kommer Leigh Bardugos længe ventede Six of Crows endelig på dansk som Kragens kald! I denne fænomenale fantasy-møder-mysterie fortælling står det kriminelle geni Kaz over for en umulig opgave.

Kaz har svært ved at sige nej til en opgave – selv de helt umulige. Med hjælp fra seks livsfarlige forbrydere, der hver især besidder særlige praktiske og magiske evner, vil han forsøge at befrie et gidsel fra en uindtagelig fæstning. Hvis deres foretagende lykkes, er belønningen enorm, men dødstruslen er lige så stor.

Forbrydergruppen skal samarbejde for at nå deres mål – men tør de stole på hinanden, når den værste trussel kan vise sig at være … dem selv?

Foruden Kragens kald er Leigh Bardugo kendt for den populære Grisha-triologi.

Kragens kald, Leigh Bardugo, YA, YA-roman, fantasy

Kragens kald af Leigh Bardugo udkommer den 15. februar.

Hazel Wood af Melissa Albert

En original fantasyroman med et eventyrligt tvist á la Tim Burton.

Hazel wood, Melissa Albert, YA, YA-roman, fantasy

17-årige Alice og hendes mor har altid været forfulgt af sort uheld. Kulsort uheld. Derfor har de det meste af Alices liv været på farten for at prøve at være et skridt foran. En dag dør Alices mormor alene på sit gods Hazel Wood. Mormoren var lidt af en enspænder og kultforfatter til en samling af dystre eventyr – men det viser sig, at eventyrerne måske i virkeligheden ikke var ren fantasi. Snart bliver Alices mor nemlig bortført af et væsen, som påstår at være fra Hinterland – den grusomme, overnaturlige verden, hvor eventyrerne foregår.

Det eneste spor Alice har at gå efter i sin søgen efter sin mor er en seddel med beskeden: “Hold dig væk fra Hazel Wood…”

Hazel wood, Melissa Albert, fantasy, YA, YA-roman

Hazel Wood af Melissa Albert udkommer den 20. februar, og kan allerede nu forudbestilles online


Har du husket …

… at få fingre i efterårets pageturnes fra CarlsenPuls?

Valget af Sarah Engell

Valget, Sarah Engell, YA, YA-roman18-årige Xenia er et politisk stjerneskud, som er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti. Ved hjælp af politisk indflydelse håber hun nemlig på at kunne gøre verden til et bedre sted.

Mødet med en lille syrisk pige, der er flygtet til Danmark alene, stiller dog Xenia i et svært dilemma. Det er nemlig umuligt for Xenia både at vælge succes og samvittighed, og snart bliver hun nødt til at træffe et valg.

Valget er en smuk og intens beretning om livets valg og deres konsekvenser. Den er skrevet af den talentfulde YA forfatter Sarah Engell, som med sine realistiske romaner sætter en dagsorden og formår at få læseren til at reflektere over virkeligheden.

Valget, Sarah Engell, YA, YA-roman,

Du kan købe Valget af Sarah Engell online her eller købes i din lokale boghandel.

For altid, Lara Jean af Jenny Han

Vil med den søde serie om Lara Jean? Oprindeligt skulle serien blot have bestået af to bøger, men forfatter Jenny Han besluttede at udvide med endnu en bog – og heldigvis for det!

For altid, Lara Jean er dermed tredje og sidste bog om Lara Jean. Bogen begynder med, at Lara Jean stortrives. Hun har nemlig alt, hvad hun nogensinde kunne ønske sig, ovenikøbet også den sødeste kæreste. Men lige om hjørnet er der store beslutninger, som skal træffes: Hvor skal hun gå på universitetet? Kan hun forlade alt og alle, hun kender?

For altid Lara Jean, Lara Jean, Jenny Han, YA, YA-roman

Denne fine YA roman handler om at være modig nok til at tage en moden beslutning, som kan ændre hele ens liv.

For altid Lara Jean, Lara Jean, Jenny Han, YA, YA-roman,

Du kan købe For altid, Lara Jean af Jenny Han online her eller i din lokale boghandel.

Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.