Aktuelt Blandede bøger Inspirationslister og guides

Sommerlæsning 2024 – Gode romaner og bøger til din sommer

sommerlæsning

Savner du en virkelig god bog, som du kan læse over sommeren? Så kan du her finde en bog, der vil være perfekt sommerlæsning.


Det er endelig blevet sommer, så nu er det tid til at bade, grille og slappe af. Ingen sommer er dog komplet uden en rigtig god bog, som man kan tage med på stranden, i sommerhus eller drømme sig langt væk med. Uanset om du er til sjove romaner, hjerteskærende kærlighedshistorier eller nervepirrerende krimier, så kan du finde en anbefaling til dig her.

LÆS OGSÅ: 7 danske forfatterskaber du kan fordybe dig i

Sommerlæsning – Find de bøger, der passer perfekt til dig




Linea Maja Ernst: Kun til navlen

Kun til navlen, Linea Maja Ernst, romaner om identitetskriser

En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes.

Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser.

Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.

Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes? Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.

Du kan købe Kun til navlen online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.




Emi Yagi: Dagbog fra et tomrum

Sommerlæsning 2024 - Gode romaner og bøger til din sommer

Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men … Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.

Dagbog fra et tomrum er en anmelderrost, humoristisk og knivskarp romandebut fra Japans nye litterære stjerneskud.

Udnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan

Dagbog fra et tomrum er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst.” – The New Yorker

Du kan købe Dagbog fra et tomrum online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel.




Anne Cathrine Bomann: Akvariet

Sommerlæsning 2024 - Gode romaner og bøger til din sommer

Vigga er tæt på de tredive og har hverken boliglån, brudekjole eller børnehavebarn.
Hun er single og kronisk arbejdsløs, men til gengæld har hun Maiken og vin og sleepovers på en hverdagsaften.

Da Maiken bliver gravid, slås der langsomt en ring om hende, som Vigga risikerer at ende udenfor. Vigga bliver sendt i jobaktivering på Oceanet, Danmarks største akvarium, og forventer at skulle gennemspille sin sædvanlige, asociale rutine: møde ind, spise frokost alene, gå hjem igen uden at have talt med at andet menneske. Seks måneder, og så videre til et nyt sted.
Men noget ændrer sig, da hun møder blæksprutten Rosa. Og otte arme er måske det, der skal til, for at trække Vigga ud af hendes indelukke.

Du kan købe Akvariet online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Thomas Korsgaard: Snydt ud af næsen

bøger af Thomas Korsgaard, Thomas Korsgaard, Snydt ud af næsen
Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen

Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.

Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som er svære at tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen taler højt om.

Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster.

Du kan købe Snydt ud af næsen online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Susan Knorrenborg: Spørg John

Spørg John, Susan Knorrenborg, Romaner om identitetskriser,

Katrine og Tina er kusiner. Og hinandens bedste veninder. De er vokset op sammen som søstre i den lille flække Fensmark.

Katrine tager til København for at studere og får trofækæresten Frederik fra Virum. Tina bliver på Sydsjælland og sygner mere og mere hen i skodjobs og forholdet til plattenslageren Tage, der fjernhealer og har ”landbrug” i kælderen plus et par næver, der sidder temmelig løst. Især når Tina er inden for rækkevidde.

Alligevel er det ikke til at forudsige, hvem der redder hvem i sidste ende. Og når det ser sortest ud, kan de to veninder altid søge råd hos synske John i ugebladet Hjemmet, for John ser alt …

Spørg John er en roman om ulige børn, om aldrig rigtigt at passe ind og om at miste sig selv, når man forsøger at finde sin plads – og ikke mindst om kærlighed.

Du kan købe Spørg John online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 17 maj.




Signe Pildal: Francine & Katrine

Francine og Katrine, Signe Pildal

Francine & Katrine handler om, hvad der sker efter et seksuelt overgreb. Romanen følger Francine, som bliver voldtaget af sin universitetsvejleder, og Katrine, som er gift med ham. Den handler om de vidtrækkende følger, voldtægten har, ikke kun for de to kvinder, men også for andre mennesker omkring dem.

Det er en roman om magt og afmagt, om at vide og fortie og om, hvad man gør for at beskytte sig selv og dem, man elsker.

”Hun gik i bad, da hun kom hjem. Det gør man åbenbart, havde hun tænkt, da hun stod med lukkede øjne under bruseren. Hun havde skrabet sine underben glatte, mens hun græd og vandet skyllede ned over hende. Kvalmen ved tanken om, at Kjær skulle have bemærket hårene på hendes ben. Hun tænkte ikke på det, da hun lå på sofaen, men nu betyder det noget. Det ville have været endnu en ubærlig blottelse.”

Du kan købe Francine & Katrine online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Jay Crownover: Rule

Jay Crownover, Rule, Marked men

Shaw Landon har været hemmeligt forelsket i Rule Archer fra det øjeblik de mødtes. Rule er alt hvad et dydsmønster som Shaw burde holde sig langt væk fra – og den eneste person, som hun aldrig har forsøgt at ændre sig for. Hun er ikke bange for hans skræmmende piercinger og tatoveringer eller hans rå attitude. Selvom hun ved, at Rule er helt forkert for hende, så har hun svært ved at overbevise sit hjerte om det.

For en rebel som Rule Archer er Shaw Landon en storsnudet, perfekt prinsesse. Hun har levet sit liv efter andres regler; Rule har lavet sine egne. Han gider ikke bruge tid på en pæn pige som hende, selvom hun som den eneste kender hans sande jeg.

Efter en nat med stærke fødselsdagsdrinks, blotlagte hemmeligheder og andre udskejelser kan Rule og Shaw ikke længere benægte deres gensidige tiltrækning. Men hvordan kan en pige som hende og en fyr som ham finde sammen uden at ødelægge kærligheden – eller hinanden?

Du kan købe Rule online fx hos Gucca.dk eller i din nærmeste boghandel.




Colleen Hoover: Det ender med os

Sommerlæsning 2024 - Gode romaner og bøger til din sommer

NY UDGAVE MED EKSTRA MATERIALE!

En uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris.

Da Lily møder den flotte neurokirurg Ryle, falder hun for ham med det samme. Og da de to bliver et par, svæver Lily nærmest af lykke.

Alligevel er der noget ved Ryle, som giver skår i glæden.

Og da Lilys ungdomskæreste Atlas dukker op, går det op for Lily, at hendes forhold måske er mere skrøbeligt, end hun havde forestillet sig.

For nogle gange er det dem, der elsker dig højest, som kan gøre dig allermest ondt.

Denne udgave indeholder en samling billeder samt en Q&A mellem Colleen Hoover og hendes mor, Vannoy Fite, hvis historie er inspirationskilde til bogen. 

Du kan købe Det ender med os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Marcus Jarl: Dine farver var blå

Dine farver var blå, marcus jarl

Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far. 

I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.

En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.

Dine farver var blå er en rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl.

Du kan købe Dine farver var blå online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel fra 11. juni.




Pip Williams: Bogbinderen fra Jericho

Bogbinderen fra Jericho, Pip Williams,

Peggy og hendes tvillingesøster Maude arbejder i bogbinderiet hos Oxford University Press. Peggy drømmer om en dag at kunne læse bøgerne, mens Maude er fint tilfreds med kun at folde dem. De bor sammen på en husbåd i forstaden Jericho, som grænser op til Oxford.

Da Første Verdenskrig bryder ud, drager størstedelen af mændene fra Oxford University Press mod Vestfronten. Efterladt tilbage er kvinderne, der må holde forlaget og resten af nationen kørende. De usikre tider skaber store forandringer i Peggy og Maudes ellers forudsigelige tilværelse og giver nye bekendtskaber. Fra frivillige sygeplejersker til flygtninge, på flugt fra besættelsens rædsler, bringer krigen kvinder fra alle samfundslag sammen, og med dem følger nogle svære valg for Peggy.

Bogbinderen fra Jericho er en roman om viden – hvem skaber den, hvem kan få adgang til den og hvilke sandheder går tabt i processen?

Du kan købe Bogbinderen fra Jericho online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 23. maj.




Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed: Pigerne fra Sprogø

Hvem var de kvinder, der blev anbragt på Kvindehjemmet på Sprogø? Hvordan var deres hverdag på øen, hvor de blev holdt isoleret fra det omgivende samfund og deres familie? Hvordan opstod ideen om at isolere bestemte kvinder på en øde ø? Og hvorfor blev denne ide blev betragtet som en del af det, der gjorde den danske åndssvageforsorg til ”verdens bedste”?

I perioden 1923-1961 blev ca. 500 kvinder, som blev anset for at være ”løsagtige” og ”moralsk defekte”, anbragt på Sprogø. Kvindehjemmet var i samtiden et prestigeprojekt inden for åndssvageforsorgen, og anstalten blev af læger, politikere og i pressen fremhævet i rosende vendinger som et billede på fremskridt. I dag er historien om kvindehjemmet stadig omdrejningspunkt for stor offentlig interesse, men nu som genstand for forargelse og som eksempel på velfærdsstatens skyggeside.

Du kan købe Pigerne fra Sprogø fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel.




Niels Krause Kjær: Jagttegn

Sommerlæsning 2024 - Gode romaner og bøger til din sommer

❤️❤️❤️❤️❤️ til “Niels Krause-Kjærs veloplagte, velskrevne nye politiske thriller” – Politiken

En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. 

Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? 

JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Du kan købe Jagttegn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Svante Karlshøj Ipsen: Hvidvaskeren

fars dags gave, hvidvaskeren

Han vil væk fra ghettoen, og han drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, der ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere har han skotøjsæsker fuld af pengesedler, kører i store biler og fester, men det hele kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han et hemmeligt sted under en ny identitet.

Hvidvaskeren giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere tager store summe fra samfundet. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med både lavt selvværd og indre dæmoner.

Du kan købe Hvidvaskeren online eller i din nærmeste boghandel.




Leif Davidsen: I skyggen i krigen

Forårets bedste krimier, Leif Davidsen, I skyggen af krigen, fars dags gave

Den tidligere efterretningsofficer Peter Bojden er flyttet til Malaga, efter han røg ud af PET pga. en metoo-sag.
Her bliver han en dag opsøgt af spiontjenestens nye chef. Hun vil have ham med tilbage til København, hvor Bojdens tidligere ven og kollega Kasper Bork sidder fængslet i en skandalesag om at lække informationer til medierne. Bork står til en lang fængselsdom, og systemet ønsker i virkeligheden ikke en opklaring, men Peter Bojden indleder sin efterforskning, som både bringer ham til Berlin og Japan.
Det bliver en rejse mellem oprigtige fjender og tvivlsomme venner.


I skyggen af krigen er en topaktuel spændingsroman, hvor Leif Davidsen igen viser sin dybe indsigt i storpolitik og efterretningstjenesternes hemmelige arbejde.

Du kan købe I skyggen af krigen i din nærmeste boghandel eller online her.




Karin Fossum: Natteløberen

Karin Fossum, Natteløberen, Forårets bedste krimier

Ny krimiserie af den prisbelønnede krimiforfatter Karin Fossum!

Da adskillige ældre personer rystes af indbrud og trues på livet af en bevæbnet skikkelse om natten, må efterforsker Eddie Feber kaste al sin viden og erfaring ind i opklaringen af sagen. Og han gør det, han er allerbedst til: at tænke ud af boksen. Men i kampen mod tiden er det måske ikke engang nok til at afsløre Natteløberens identitet og afværge, at truslerne føres ud i livet.

Natteløberen er den første Feber-krimi – en ny serie af Norges prisbelønnede krimidronning Karin Fossum, forfatteren til Konrad Sejer-serien.

Du kan købe Natteløberen online fx. hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra 18. juni.




Johanna Mo: Espeløvet

Espeløvet, Johanna Mo

Da Hanna Dunckers veninde, Ingrid, finder sin kæreste død, ligner det mord. Hanna og kollegerne ved Kalmars politi må bede Ingrid om hjælp til at optrevle sandheden om kærestens brogede fortid, men da Ingrid bliver akut syg ændres alt, og Hanna må holde hovedet koldt.

I mellemtiden er Hannas bror, Kristoffer, vendt tilbage til Öland for at deltage i retssagen, der kan rense deres far, og med sin angstfyldte bagage invaderer han Hanna og Isaks skrøbelige samliv. Kommer sandheden endelig frem om hvad der skete for 17 år siden, da deres far blev dømt for mord?

Espeløvet er fjerde bind i serien om Hanna Duncker og politistyrken på Öland.

Du kan købe Espeløvet online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra den 15. maj.




Anne Grue: Blodigt bryllup

Forårets bedste krimier

En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …

Blodigt bryllup er en minikrimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

Du kan købe Blodigt bryllup online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel




Lotte Elstad: Xiania (1) – Klara

Xiania

Året er 1922. Klara tager toget fra en lille norsk flække til storbyen Kristiania (Xiania) for at håndtere en uønsket graviditet. Hun er 19 år gammel, og i hånden har hun en lap papir med et navn og en adresse: Madam Zavarella, Elvagata 2.

Efter en abort, som næsten koster Klara livet, bliver hun en del af den sammensatte verden omkring Madam Zavarella i slummen Vaterland. Det er en stinkende, fattig, pulserende underverden, men hos Madam Zavarella er der pengesedler gemt i alle sprækker af det vakkelvorne hus, der er en automobil i gården, forbindelser til de finere kredse på Bygdø, og selvom det er forbudstid, flyder alkoholen frit. Før Klara ved af det, har hun fået kort hår og bukser og færdes hjemmevant i byens natteliv, hvor hun føler sig splittet mellem revolutionære Matteo og smukke Leander.

Xiania er et portræt af en ung kvindes møde med et sydende Kristiania og med en farverig, excentrisk flok af outsidere. Det er et glamourøst og beskidt drama om jazztidens Oslo. Xiania 1: Klara er første bind i en planlagt trilogi af den norske forfatter Lotta Elstad.

Du kan købe Xiania 1: Klara online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Nguyễn Phan Quế Mai: Når bjergene synger

Når bjergene synger,

Én familie, to generationer af kvinder og en krig der vil forandre deres liv for evigt.

Hanoi, 1972. De amerikanske bomber regner ned over Vietnam og tolvårige Hương og hendes bedstemor Diệu Lan er nødsaget til at søge dækning. For Diệu Lan føles krigen alt for velkendt. Hun har tidligere måttet ofre alt for at holde sammen på familien, mens landet faldt fra hinanden. Nu må Hương gøre det samme.

Når bjergene synger er en episk slægtsroman, hvor Trần-familiens prøvelser fortæller historien om de grusomheder Vietnam har været vidne til som nation. Nguyễn Phan Quế Mai har skrevet en smuk og gribende roman der udfolder Vietnams smertefulde historie, men samtidig giver håb for fremtiden.

“… en fængende, rørende roman (…) en roman der, i mere end en forstand, heler historien”
– New York Times

“En lysende fortælling, der giver genlyd på tværs af generationer”
– O, the Oprah Magazine 

Du kan købe Når bjergene synger online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 20. juni.




Sofie Aukdal: Taylor Swift: Mastermind

Taylor Swift: Mastermind, Sofie Aukdal, Taylor Swift,

Taylor Swift er pigen fra landet, der flyttede til Nashville som 14-årig og blev en af klodens største popstjerner.

I denne bog fortæller den danske Swift-ekspert Sofie Aukdal om den amerikanske sanger, musiker og sangskriver, som også er en benhård forretningskvinde med stor magt. Hun kan få unge til at registrere sig som vælgere ved at lave et enkelt opslag på sine sociale medier. Og til nogle af hendes rekordstore stadionkoncerter er publikums hoppen og dansen blevet målt som et lille jordskælv.

I denne bog får man en masse flotte billeder og en indføring i superstjernens verden, karriere og personlige historie. Sofie Aukdal skriver for musikmagasinet Soundvenue, er cand.mag. i musikvidenskab og har som fan selv fulgt sangeren tæt gennem mange år. Det er en bog til Swiftierne, der laver friendship-bracelets, men også til dem, der lige er hoppet ombord på vognen.

Du kan købe Taylor Swift: Mastermind online eller i din nærmeste boghandel fra 13. maj.




Annesophia Petri Holm: Talmagi

Talmagi

Lær dig selv at kende med numerologi.

Tallene 1-9 indeholder hver deres symbolik, budskab og energi, og den talkode, som ligger i din fødselsdato, siger noget om, hvem du er. I denne bog lærer du din egen personlige talkode at kende, og ud fra den bliver du klogere på dine talenter, potentialer og det, du er her for at lære. 

At kende sin egen kode og dens betydning er en unik nøgle til at forstå sig selv og sin omverden på et dybere plan. Koden kan nemlig sammenlignes med et kort over en selv, som gør det nemmere at finde vej.

Det er også en stor hjælp at kende sin partners, sine venners, kollegers eller familiemedlemmers koder. Det giver en mulighed for bedre at forstå, hvorfor de gør, siger og tænker, som de gør – og hvorfor de måske er anderledes end en selv. At kende til sin egen og andre menneskers datokoder skaber empati og medfølelse – både med sig selv og andre.

Du kan købe Talmagi online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmest boghandel




Anders Kofoed: Den nødvendige far

Den nødvendige far, Anders Kofoed, fars dags gave

Faderrollen ikke er en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.

I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have. Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. 

Bogen er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.

Du kan købe Den nødvendige far online hos fx Bog&idé eller i nærmeste boghandel.




Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle

Sommerlæsning 2024 - Gode romaner og bøger til din sommer

Danske dagsommerfugle er den mest omfattende beskrivelse af de sommerfugle, der er hjemmehørende hos os. I bogen gennemgår Michael Stoltze 94 arter: bemærkelsesværdige egenskaber, udseende, karakteristiske varianter, flyvetid, levesteder, værtsplanter og udbredelsesområde. Når det gælder sjældne arter og arter i stærk tilbagegang, forklares det, hvordan man kan sikre arten gode livsbetingelser.

I de seneste år er der foretaget en landsdækkende registrering af dagsommerfugle, og der er indsamlet helt ny viden om de danske arters udbredelse og tilbagegang. Michael Stoltze inddrager denne nye viden, så bogens informationer er helt up to date.

Du kan købe Danske dagsommerfugle online hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra 14. juni.