Aktuelt Blandede bøger Inspirationslister og guides

10 gode bøger til dig, der er ramt af tømmermænd

gode bøger, tømmermænd, kur mod tømmermænd

Godt nytår! Vi har samlet 10 gode bøger til dig, der planlægger en dag på sofaen – med burgere, skihop og en lille smule ondt i hovedet …

Har du brug for en lille, litterær reparationsbajer?

LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

Vi er jo typerne, der synes, der findes en bog til enhver anledning – og hvilken dag bliver ikke lidt lysere af et nyt bogligt bekendtskab? Her er vores 10 bud på gode bøger, der kan friske dig op 🤗


Til dig, der bare skal have noget lækkert – hurtigt!

Mad på 20 minutter

Lær at lave god og varieret mad på 20 minutter.

I denne kogebog finder du både opskrifter, der tager kun tager 20 minutter fra start til slut, og opskrifter, der kræver en indsats i køkkenet i 20 minutter, og hvor komfuret klarer resten. Derudover finder du en række basis-opskrifter, hvor du kan lave det meste i forvejen og få retten færdig på 20 minutter, og desuden forslag til, hvordan du kan trylle med dine rester.

Thomas Alcayaga er opskriftudvikler og har madsitet madetmere. Han er desuden kendt for B.T.s Det bedste af det billigste

Du kan købe Mad på 20 minutter online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Til dig, der skrålede med på Nik og Jays Hot cirka 60 gange i går

Brændende piger

I Lukasevangeliet kap. 12 vers 2-3 står der: “Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.”

I Chapel Croft blev otte protestantiske martyrer brændt på bålet for 500 år siden. For 30 år siden forsvandt to teenagepiger ud i den blå luft, og for blot to måneder siden begik den lokale præst selvmord.

Jack Brooks er den nye præst i byen, og har et håbet om en ny begyndelse og en fredelig tilværelse sammen med sin femtenårige datter. Men Jack og hendes begynder at se ildevarslende syner, og rituelle pindedukker dukker op på deres dørtrin. Det står det klart, at byens blodige fortid stadig spøger.

Jack bliver viklet ind et spind af hemmeligheder, og hun må kæmpe for sin og sin datters overlevelse. Der er nemlig ikke ufarligt at søge sandheden i Chapel Croft, hvor alle har noget at skjule.

Du kan købe Brændende piger online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel


Til dig, der kører new year, new me-stilen

Det begynder med os

Endelig!

Det begynder med os starter, hvor Det ender med os sluttede — Colleen Hoover fortsætter historien om Lily og Ryle og ikke mindst fanfavoritten Atlas, hvis historie vi endelig hører.

Colleen Hoover er ikke mindre end et viralt fænomen på bl.a. kortvideomediet TikTok. Hashtagget for Det ender med os alene (#itendswithus) har rundet 1,1 mia views, og selvom Det begynder med os endnu ikke er udkommet i USA (18. oktober) er hashtagget (#itstartswithus) allerede meget populært – 70,5 mio views siden den blev offentliggjort i midten af februar.

Du kan købe Det begynder med os online  eller i din lokale boghandel.


Til dig, der tog en taxa hjem fra … Albertslund … måske?

Jeg er fra Vestegnen

Jeg er fra Vestegnen er en samling ærlige fortællinger fra Københavns vestegn. Sammen tegner de et billede af den særlige DNA, man bærer rundt på, når man er fra Vestegnen.

Det er fortællinger om at blive til noget – nogen gange på trods af sit ophav – og om livsmod, fightervilje, om at stå ved, hvem man er, og hvor man kommer fra. Og om at være stolt af Vestegnen, på både godt og ondt.  

Mød rapperen Tessa, Jonathan Elkær fra Phlake, den ikoniske rapgruppe Suspekt, SF’s formand Pia Olsen Dyhr, skuespiller Christopher Læssø, tv-vært Michèle Bellaiche, landsholdsspiller Daniel Wass, skuespiller Marco Ilsø, bandet Outlandish, kunstneren Marco Evaristti, designer Jim Lyngvild og kommerciel direktør for AC Milan, Casper Stylsvig.

Du kan købe Jeg er fra Vestegnen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Til dig, der står op, selvom du har en virkelig god grund til ikke at gøre det

Vindervilje

Viktor Axelsen er lige nu landets mest unikke sportsmand. Han har vundet verdensmesterskabet og olympisk guld i badminton, begge dele uden at tabe et eneste sæt.

I Vindervilje bliver det tydeligt, at Viktor Axelsen er drevet af en særlig mentalitet. Han gør op med alt, der hedder plejer og søger konstant sportslig og personlig udvikling. 

Han fortæller åbent om at bruge utraditionelle metoder, begå fejl og lære af dem, have markante holdninger og tage opsigtvækkende valg både privat og professionelt. Han fortæller blandt andet om sin kontroversielle flytning til Dubai, om at skabe sit eget setup og samarbejdet med B.S. Christiansen, om at flyve fra en turnering i et isolationskammer og selvfølgelig også om sportslige højdepunkter. 

Men Viktor Axelsen vil også gerne motivere alt sportsudøvere til erhversfolk. Med erfaringer fra sin succesfulde karriere og  konkrete råd håber han at inspirere andre til at jagte deres fulde potentiale.

Du kan købe Vindervilje online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Til dig, der … Vent, var der nogen, der sagde bacon?! Mmm, bacon …

Penge og Bacon

Sammen med sin ægtemand Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon, bot Anja i en lejlighed med “sublime detaljer” på toppen af Østerbro. Anja arbejder som kostumesyerske for DR’s pigekor, og i stedet for at sove, køber hun dyre silkekjoler på nette og lægger meget store puslespil.

Selvom Anja elsker Anders, bliver deres forhold udfordret, da Danmarks kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-niveauet. I deres isolation må de stille flere vigtige spørgsmål: kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne?

Penge & Bacon er en sorthumoristisk roman af Anna Juul, hvor ensomhed, kedsomhed og tilværelsens øvrige ulidelighed er i centrum.

Du kan købe Penge & Bacon online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Til dig, der står op, selvom du godt kan huske det dér, du gjorde i går

Den uovervindelige Greta James

Greta James elsker at optræde for et gigantisk publikum. Men det er kun indtil hendes mor dør, og hun en dag bryder sammen på scenen.

Hun siger modstræbende ja til at tage sin mors plads på en krydstogtrejse til Alaska, som forældrene har planlagt. Men det går op for Greta, at moren var familiens lim, og at hendes forholdet til sin far og bror er meget kompliceret.

På krydstogtskibet møder hun historikeren Ben Wilder, som gennemgår store omvæltninger i sit liv. Ben er ombord for at holde sit foredrag om en eventyrlig bog, som Gretas mor elskede.

Mens Greta arbejder på at hele genopbygge sin selvsikkerhed, og Ben må konfrontere sin usikre fremtid, læner de sig op ad hinanden for at finde op og ned i livets svære valg.

Du kan købe Den uovervindelige Greta James online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Til dig, der hvert år elsker at se kuglen synke på Times Square

New Yorks døtre

Lily Rose er en ung kvinde med ben i næsen der bor med sin familie i New York. Mens Anden Verdenskrig raser får hun en uventet mulighed for at vise hvad hun kan som souschef på den berømte restaurant Valentino’s.

Imod hendes families ønske tager hun jobbet og Lilys mor gør hvad hun kan for at få hende på bedre og vigtigere tanker; nemlig valget af ægtemand.

Hendes ambition er at Lily gift med med Nathaniel Carter, New Yorks rigeste ungkarl, men i Valentino’s køkken arbejder også den flotte italiener, Tom Morelli. Snart stilles Lily overfor det sværeste valg i hendes liv: familien og kærligheden.

Du kan købe New Yorks døtre online, eller i din lokale boghandler.


Til dig, der nok går i seng igen nu faktisk

Mayday

Mens forholdet mellem Rusland og NATO er på frysepunktet, afholder NATO sin største øvelse nogensinde i Finnmark. NATO-piloterne Ylva Nordahl og John Evans havner i deres F-16-fly i en konfrontation med et russisk fly og bliver skudt ned. Det udløser en storpolitisk krise, og det eneste, der kan forhindre, at konflikten optrappes, er, at Ylva og John når sikkert tilbage til Norge og afslører, hvad der egentlig skete i luftrummet. Det er en næsten umulig mission og det bliver en kamp mod tiden, hvor både Ruslands præsident, chefen for NATO og den private militærindustri støder sammen. Ylva og John skal bevæge sig tværs over den iskolde russiske tundra til fods med fjenden i hælene for at komme til Norge. På sin flugt gennem den vilde og smukke, arktiske tundra opdager Ylva dog, at hverken John eller dem, hun stoler på, viser sig at være det, de udgiver sig for.

Mayday er en uhyggelig og aktuel arktisk thriller af den norske filmskaber og forfatter Grethe Bøe er første bog i serien med den halvt samiske, halvt norske jagerpilot Ylva Nordahl, som bærer på en hemmelighed, der gør hende til en frygtløs forkæmper for sandheden.

Du kan købe Mayday online her eller i din lokale boghandel.


Til dig, der føler dig mere død end levende

Det sidste søm

Det sidste søm er sjette og sidste selvstændige krimi om den svenske politimand Fabian Risk.

Kan man være både afpresser, manipulator, voldtægtsmand og mishandler, og også være politichef hos Københavns Politi? Ja, det kan man. Og det er Kim Sleizner, der har vadet over adskillige lig for at nå hele vejen til toppen.

Betjenten Dunja Hougaard er gået under jorden, for at indlede en udredning mod sin tidligere chef. Hendes team har brugt måneder på at samle information om ham, og da en person i toppen af den danske efterretningstjeneste bliver fundet død sammen med en ukendt kvinde i en bil på bunden af det københavnske havneløb, strammes grebet. Men hvem strammes det om?

På den anden side af sundet i Helsingborg får Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie.

Du kan købe Det sidste søm online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Vil du have flere anbefalinger til gode bøger? Så se her eller her