Krimi Anna Grue Bestsellere Danske krimier Danske krimiforfattere Populære krimier Skønlitteratur

Krimier må godt være hyggelige. Anna Grue er aktuel med en vaskeægte hyggekrimi-serie

Krimier må godt være hyggelige. Anna Grue er aktuel med en vaskeægte hyggekrimi-serie

Efterlønner Anne-Maj Mortensen er hovedpersonen i Anna Grues hyggekrimiserie.


Findes der noget bedre end at hygge med en god krimi? Så skulle det da lige være at kombinere de to ting – i bogstaveligste forstand! Anna Grue har med serien om efterlønner Anne-Maj Mortensen skrevet en vaskeægte hyggekrimi.

Læs mere om hele serien og den aktuelle Blodigt bryllup, der er en minikrimi i om Anne-Maj Mortensen. Serien tæller: Mysteriet i genbrugsen, Døden i kurbadet, Nøglen til mord, Ligene i lysthuset og nu minikrimien Blodigt bryllup.

Den paradoksale hyggekrimi

Begrebet “hyggekrimi” er en direkte oversættelse af det engelske “cozy crime”. Til trods for det store fokus på det hyggelige aspekt – som vi i Danmark jo ofte praler med at være ophavsnation for – er det i Storbritannien, at hyggekrimigenren traditionelt har haft størst succes. Et oplagt eksempel på hyggekrimien er genrens ukronede dronning Agatha Christie og hendes kriminalromaner om Miss Marple.

En hyggekrimi er på mange måder ligesom en normal krimi. Det en spændende pageturner med (som minimum) ét mord, som man følger den spændende opklaring af. Til gengæld er der i hyggekrimier skruet ned for uhyggen: Der bruges simpelthen mindre plads på detaljerede beskrivelser af vold og tortur – selvfølgelig uden at gå på kompromis med mystikken og spændingen.

Kort fortalt er hyggekrimier altså spændende på den hyggelige måde, til trods for at der alt andet lige er noget paradoksalt i en hyggelig mordgåde (om ikke andet så for offeret).

Derfor er serien om Anne-Maj Mortensen hyggekrimier

I Mysteriet i Genbrugsen, som er første bind i Anna Grues hyggekrimi-serie, møder vi Anne-Maj Mortensen. Fru Mortensen er efterlønner men har masser at se til – hun har jo både hund, have og en hel familie at passe!

Samtidig er fru Mortensen dog også ret så nysgerrig, så da der begynder at ske mystiske ting og sager i Nykøbing Sjælland, kan hun ikke lade være med at stikke næsen i dem. Ja, altså hvis politiet ikke har lyst til at gøre deres arbejde ordentligt, er det jo næsten en samfundspligt at hjælpe dem!

LÆS OGSÅ: Smuglæs i Anna Grues helt nye krimi Mysteriet i Genbrugsen

På mange måder er Anna Grues krimier om Anne-Maj Mortensen altså en mere moderne version af Agatha Christies krimier om Miss Marple. Det er klassiske whodunnit mysterier med et humoristisk twist, hvor amatørdetektiver hjælper med at opklare mordgåder for at genoprette ro og orden.



Nyt fra Anna Grue:

Blodigt bryllup

Forårets bedste krimier

En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …

Blodigt bryllup er en minikrimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

Du kan købe Blodigt bryllup online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel




I samme serie:

Mysteriet i Genbrugsen

mysteriet i genbrugsen, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen, hyggekrimi

Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.

Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.

En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.

Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.

En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.

LÆS OGSÅ: Smuglæs i Anna Grues krimi Mysteriet i Genbrugsen

Du kan købe Mysteriet i Genbrugsen i paperback online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Døden i kurbadet

Krimier må godt være hyggelige. Anna Grue er aktuel med en vaskeægte hyggekrimi-serie

Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation. Knæet værker, og det hele går lidt langtsom på grund af krykkerne.

Men da en af de andre kurgæster dør, sætter Anne-Maj smerterne til side og går i gang med sin egen efterforskning – også selvom den ikke ligefrem behager det lokale politi. 

Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anne Grues hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.

Du kan købe Døden i kurbadet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel fra den 28. maj.




Nøglen til mord

Anna Grue, Nøglen til Mord

Tredje selvstændige hyggekrimi i Anna Grues bestsellerserie om fru Mortensen. 

Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands Lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Til hendes store irritation må hun påtage sig at få solgt boligen, og det bliver en kamp med en lige lovlig smart ejendomsmægler – og alt for mange flyttekasser.

Midt i processen overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til lejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale mægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme.

Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen.

Du kan købe Nøglen til mord online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.

Ligene i lysthuset

Anna Grue, Ligene i lysthuset



En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.

Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder. 

Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.

Du kan købe Ligene i lysthuset i nærmeste boghandel eller online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.

Mangler du inspiration til din næste læseoplevelse? Så har vi masser af krimier til dig her.

Hvis du er mere nysgerrig på forfatteren, kan du læse mere om Anna Grue og hendes bøger.




Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.