Piger vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

K for Klara af Line Kyed Knudsen er et stort hit blandt tween-piger. Få overblik over alle seriens bøger her.


K for Klara er bøger om hverdagen for tween-piger – om venskaber, skolelivet, den første forelskelse og meget mere. Hver af bøgerne behandler et særligt tema med dertilhørende udfordringer, som Klara og hendes veninder skal finde ud af.

LÆS OGSÅ: K for Klara hjælper piger – og deres forældre – med at tackle tween-livet

Bøgerne i K for Klara-serien er målrettet børn i alderen 8+ og kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Nedenunder kan du læse mere om alle bøgerne i K for Klara-serien af Line Kyed Knudsen.


K for Klara, Line Kyed Knudsen, Hjerteveninder

Rose er Klaras allerbedste veninde. De er faktisk hjerteveninder.

Men så starter Julie i klassen, og lige pludseligt føler Klara, at Rose bedre kan lide Julie. Og hvorfor går Rose ikke længere med hende og Klaras venindehalskæde?

Hjerteveninder beskriver de følelser, som opstår, når tre piger skal finde ud af at være veninder.

Hjerteveninder er bog nr. 1 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (1) – Hjerteveninder online eller i din nærmeste boghandel.


K for Klara (2) – Vil du være min kæreste?

Vil du være min kæreste, K for Klara, Line Kyed Knudsen

Klara synes, at Benjamin er lidt sød. Ret sød faktisk. Så da hun får en sms fra ham, hvor han spørger, om de skal være kærester, bliver hun ellevild.

Lige indtil det viser sig, at begge hendes veninder har fået den samme sms. Hvad går det ud på? Prøver Benjamin bare at drille dem? Eller vil han være kærester med dem alle tre – samtidig?

Vil du være min kæreste? er bog nr. 2 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan låne K for Klara (2) – Vil du være min kæreste? på biblioteket.



K for Klara (3) – Kys mig nu!

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Kys mig nu!

Klara og hendes veninder leger kysseleg i puderummet sammen med drengene.

Klara vil gerne kysse med Lukas – altså selvfølgelig ikke med tungen, ligesom Julie gør.

Men da Store-Anders lige pludselig insisterer på at være med, synes Klara ikke længere, at legen er sjov …

Kys mig nu! er bog nr. 3 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan låne K for Klara (3) – Kys mig nu! på biblioteket.



K for Klara (4) – Sove hos Malou

Sove hos Malou, K for Klara, Line Kyed Knudsen

Klara er blevet syg. Så da Rose og Julie skal overnatte hos Malou, må Klara blive hjemme. Oven i det kan Klara heller ikke være med til at kælke.

Da Klara endelig er blevet rask, er sneen væk, og de andre skal sove hos Malou igen.

Men må Klara være med?

Sove hos Malou er bog nr. 4 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan låne K for Klara (4) – Sove hos Malou på biblioteket.



K for Klara (5) – Alle for en!

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Alle for en!

Drengene vil ikke have, at Malou kommer ind i deres hule. De siger, at hun lugter.

Klara synes ikke, at drengene kan være bekendt at holde Malou udenfor.

Men hvad skal hun gøre ved det, når hun også gerne selv vil lege med?

Alle for en! er bog nr. 5 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (5) – Alle for en! online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (6) – Du lovede jo!

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Du lovede jo!

Drengene leger krig, og Klara vil vildt gerne med. Desværre har hun lovet Julie at lege frisør.

Klara keder sig mere og mere, og til sidst stikker hun af, så hun kan lave sig et våben til krigen.

Julie bliver rigtig sur på Klara. Men altså … Klara er da stadig en god ven, ikke?

Du lovede jo! er bog nr. 6 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (6) – Du lovede jo! online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (7) – Synd for dig

Synd for dig, Line Kyed Knudsen, K for Klara

Lige om lidt er det Klaras fødselsdag, og hendes allerhøjeste ønske er at få en kanin. Ligesom Rose.

Men Klaras far har mistet sit arbejde, og hendes forældre skændes hele tiden om penge.

Derfor føler Klara, at hun burde ønske sig noget mere fornuftigt end et kæledyr …

Synd for dig er bog nr. 7 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (7) – Synd for dig online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (8) – Den nye klub

K for Klara, Den nye klub, Line Kyed Knudsen

Klara skal starte i klub, og hun glæder sig. Samtidigt er det også lidt mærkeligt at være en af de mindste igen – især når der er så mange store drenge.

I klubben møder hun Frej fra femte, som er ret sej og står på skateboard. Klara kunne også godt tænke sig at prøve at skateboarde, men da hun finder et skateboard, går det hele gruelig galt …

Den nye klub er bog nr. 8 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (8) – Den nye klub online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (9) – Lejrskolen

Line Kyed Knudsen, K for Klara

Klara skal på lejrskole, og hun kan næsten ikke vente!

Rose er dog ikke helt lige så tryg ved tanken, og hun græder på vej derhen i bussen. Måske hun har hjemve?

Klara vil egentlig gerne trøste hende, men hun glemmer det igen midt i alle de sjove ting, der sker på lejrskolen. Men mens de er på skattejagt, forsvinder Rose lige pludseligt.

Lejrskolen er bog nr. 9 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (9) – Lejrskolen online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (10) – Stjernepigen

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Stjernepigen

Der er teater i klubben, og Klara er helt vildt spændt, selvom hun aldrig før har stået på en scene.

Julie glæder sig også, og hun er helt sikker på, at hun får hovedrollen. Klara kunne dog egentlig også godt tænke sig hovedrollen.

Hvad skal de to veninder gøre – for de kan jo ikke begge få hovedrollen?

Stjernepigen er bog nr. 10 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe Stjernepigen online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (11) – Er vi venner?

Er vi venner?, K for Klara, Line Kyed Knudsen

Der er startet en ny dreng i klassen.

Han hedder Niklas, og alle kan godt lide ham. Også Klara. Niklas er nemlig både sød, god til fodbold og sket ikke genert.

Klara er måske nok lidt forelsket i Niklas, så da han pludselig vil snakke med hende alene, bliver det hele meget alvorligt …

Er vi venner? er bog nr. 11 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (11) – Er vi venner? online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (12) – Rideturen

K for Klara, line Kyed Knudsen

Klara elsker at være på rideskolen, og stod det til hende, var hun sammen med Julie og hesten Freja hver dag. Rose gider derimod ikke heste og vil hellere sy på deres venindetørklæder.

En dag får Julie og Klara lov til at få en ridetur på Freja, men de havde egentlig lovet Rose at tage i klub. Hvad skal de gøre?

Rideturen er bog nr. 12 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (12) – Rideturen online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (13) – Er der nogen?

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Er der nogen?

Sammen med resten af klassen skal Klara overnatte på skolen, og de glæder sig allesammen.

Men da Julie tager spillet “Ånden i glasset” frem, bliver det hele lidt uhyggeligt. Julie siger nemlig, at man ved hjælp af spillet kan tale med ånderne.

Da det så begynder at tordne og lyne udenfor, ved Klara ikke, om det er så sjovt længere …

Er der nogen? er bog nr. 13 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (13) – Er der nogen? online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (14) – Er jeg tyk, mor?

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Er jeg tyk mor

Selvom Rose er tynd, synes hun, at hun er blevet tyk. Rose snakker også hele tiden om, hvilken mad der feder.

Derudover er Klaras mor også på kur hele tiden. Så selvom Klara aldrig før har tænkt over sin egen krop, begynder hun nu at tvivle og stiller spørgsmålet:

Er jeg for tyk, mor?

Er jeg tyk, mor? er bog nr. 14 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (14) – Er jeg tyk, mor? online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (15) – Forbudt foto

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Forbudt foto

Der skal tages klassebilleder på skolen, og alle glæder sig. Så da Lukas tager billeder med sin telefon, synes klassen også, at det er sjovt.

Men så fortæller Malou til Klara, at hun og Lukas har taget billeder af hinandens numser. Klara synes, det er helt forkert og også ret ulækkert. For hvad sker der, hvis billederne bliver delt?

Samtidig er Klara også bange for at virke kedelig, hvis ikke hun vil være med til den slags.

Forbudt foto er bog nr. 15 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (15) – Forbudt foto online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (16) – Helt perfekt!

K for Klara, line Kyed Knudsen, Helt Perfekt!

Klara synes selv, at hun klarer sig ret godt i skolen. Så da hun til en skole-hjem-samtale får at vide, at hun godt må sige lidt mere og læse lidt sværere bøger, bliver hun pludselig usikker på sig selv.

Klara anstrenger sig for at blive bedre. For at blive helt perfekt.

Det er bare virkelig svært …

Helt perfekt! er bog nr. 16 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (16) – Helt perfekt! online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (17) – Bare for sjov

Bare for sjov, K for Klara, Line Kyed Knudsen

Klara spiller et spil på computeren sammen med de andre fra klassen. Klaras karakter en lille tyk fe med seje magiske kræfter, og snart får den øgenavnet Tykke, ligesom de andres karakterer også har øgenavne.

Lige pludselig begynder folk fra klassen dog også at kalde Klara for Tykke, og det synes hun ikke er spor rart. Men hvad kan Klara sige til det, når de andre siger, at det bare er for sjov?

Bare for sjov er bog nr. 17 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (17) – Bare for sjov online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (18) – Uvenner for evigt!

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Uvenner for evigt

Der er en fra parallelklassen, som driller Rose. Det vil Klara ikke have, og hun prøver derfor at hjælpe.

Men i sin iver efter at gøre noget godt kommer hun til at gøre noget rigtig dumt.

Nu er Rose sur på Klara, og de skal aldrig mere være venner igen!

Uvenner for evigt! er bog nr. 18 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (18) – Uvenner for evigt! online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (19) – Er du forelsket?

K for Klara, Line Kyed Knudsen,

Sammen med sine bedste veninder skal Klara i vandland, og de glæder sig.

I vandlandet møder pigerne Karl og hans venner, som er rigtig søde. Pludselig går det op for Klara, at hun faktisk synes, at Karl er sød. Rigtig sød.

Er hun mon forelsket? Og er Karl forelsket i hende?

Er du forelsket? er bog nr. 19 i serien om Klara og hendes veninder.

Du kan købe K for Klara (19) – Er du forelsket? online eller i din nærmeste boghandel.


K for Klara (20) – Hvem er mest populær?

K for Klara, Line Kyed Knudsen, Hvem er mest populær

Gabriella er den nye pige i Klaras klasse, og alle synes, at hun er rigtig sød. Med undtagelsen af Klara. Hun synes faktisk, at Gabriella er irriterende og tarvelig.

Men hvem skal Klara betro sig til, nu når Gabriella er klassens mest populære pige? Især nu hvor Julie er på ferie, og Rose er blevet Gabriellas sidekammerat.

Hvem er mest populær? er bog nr. 20 i serien om Klara og hendes veninder.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe K for Klara (20) – Hvem er mest populær? online eller i din nærmeste boghandel.


K for Klara (21) – Går du med makeup?

Piger vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

Klara synes, at det er spændende med makeup. Hendes mor vil ikke have, at hun går med det. Men det kan jo ikke skade at eksperimentere lidt med det hos Julie, som har så meget makeup.

Julie overtaler Klara og Rose til at gå en tur ned på skaterbanen, hvor drengene er, mens de har makeup på. Det er sjovt og føles voksent. Malou møder dem. Hun vil også gerne prøve makeup – hun har bare ikke noget. Og så er det, at Malou kommer til at gøre noget, hun fortryder.

Du kan købe K for Klara (21) – Går du med makeup? online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (22) – Du er god nok!

Piger vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

Alle i Klaras klasse er enige om, at Klara er vildt dygtig til at tegne.

I ferien bliver Klara tilmeldt et tegnekursus, og hun glæder sig, for så kan hun tegne hele dagen lang.

De andre på kurset er også gode til at tegne. Faktisk så gode, at Klara pludselig ikke føler sig så dygtig mere.

Hver gang de får en opgave for, bliver Klara mere og mere trist over, at hun ikke synes, hun er lige så god som de andre, og snart er hendes glæde ved at tegne næsten væk.

Du kan købe K for Klara (22) – Du er god nok! online eller i din nærmeste boghandel.



K for Klara (23) – Jeg er da født her!

k for klara (23), jeg er da født her, line kyed knudsen

Da Nadia starter i Klaras klasse, er hun lidt genert. Men Klara gør alt for at få hende til at føle sig hjemme, og viser hende rundt på skolen.

Men Klara bliver selv genert og tør ikke at sige hej, da hun en dag i parken møder Nadias store familie, som taler et andet sprog, og nogle af dem har tørklæde på. Men Nadia tør heldigvis godt at sige hej, og inviterer Klara med hjem til aftensmad.

Igennem mødet med Nadia, finder Klara ud af, at vi alle sammen er ens, selvom vi ser forskellige ud.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe K for Klara (23) – Jeg er da født her! online, eller i din nærmeste boghandel.


K for Klara (24) – Faret vild!

Piger vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

Klara skal med sin klasse på en overnatning i en hytte i skoven. På turen skal de lære om naturen og lave bål og shelters. Og så skal de i små grupper løse en skattejagt.

Alting går galt i Klaras gruppe, og da det pludseligt bliver mørkt, går det op for dem, at de er faret vild! Det er svært at forblive gode venner, når man synes, det er de andres skyld, at det hele går galt!

Faret vild! er bog nummer 24 i serien K for Klara, der handler om familie, skole og hverdag.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe K for Klara (24) – Faret vild! online eller i din nærmeste boghandel.





Læs med Klara:

Læs med K for Klara (1) – Bedste venner

Piger vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

Lær at læse med K for Klara.

Klara og Rose er hjerteveninder. De har en venindehalskæde, og de skal begge to være prinsesser til udklædningsfesten på fritten.

Men så starter Julie i klassen, og alting bliver anderledes for Klara.

Bogen er en læsepædagogisk udgave af K for Klara (1) – Hjerteveninder fra den populære serie K for Klara.

Fra ca. 5 år

Du kan købe Læs med K for Klara (1) – Bedste venner online, eller i din nærmeste boghandler.




Læs med K for Klara (2) – Kærester?

Piger vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

Lær at læse med K for Klara.

Klara er forelsket i Benjamin. Hun har en gave til ham. En dag får hun en sms fra Benjamin. Klara bliver glad. Men da Rose får en sms med den samme tekst, bliver det hele noget rod.

Og da Julie også får den, går det helt galt.

Bogen er en læsepædagogisk udgave af K for Klara (2) – Vil du være min kæreste? fra den populære serie K for Klara.

Fra ca. 5 år

Du kan købe Læs med K for Klara (2) – Kærester? online, eller i din nærmeste boghandel




Læs med K for Klara (5) – Du må ikke slå!

Piger vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

Drengene bygger hule i skolen, men Malou må ikke være med. De siger til hende, at hun lugter. Klara synes, at drengene er tarvelige, og hun synes også, det er meget synd for Malou. Men så kommer Malou til at slå, og Klara bliver i tvivl. Er det stadig synd for Malou?

En letlæsningsbog i Carlsens Læsestart-serien, niveau 2. Carlsens Læsestart er en begynder-letlæsningsserie, som henvender sig til nye læsere. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet og indeholder også en instruktion til forældre i, hvordan børnene får den bedste læsestart.

Du må ikke slå! er en læsepædagogisk bearbejdet udgave af K for Klara 5: Alle for en!

God fra ca. 5 år.

Du kan købe Læs med K for Klara (5) – Du må ikke slå! online eller i din nærmeste boghandel fra 9. april. 




Læs med K for Klara (6) – En dum leg

Piger vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

Drengene leger krig, og Klara vil rigtig gerne være med. Men hun har lovet Julie at lege frisør. Det er bare kedeligt, og Klara gider ikke alligevel. Hun går ud for at lege med drengene i stedet, men så bliver Julie sur.

En letlæsningsbog i Carlsens Læsestart-serien, niveau 2. Carlsens Læsestart er en begynder-letlæsningsserie, som henvender sig til de nye læsere. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdet og indeholder også en instruktion til forældre i, hvordan børn får den bedste læsestart.

En dum leg er en læsepædagogisk bearbejdet udgave af K for Klara 6: Du lovede jo!

God fra omkring 5 år.

Du kan købe Læs med K for Klara (6) – En dum leg online eller i din nærmeste boghandel fra 9. april.



Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.