Børnebøger Børnebøger 10-12 år Børnebøger 6-9 år Carlsen

Ny bogserie: Morten & Mutti. Danmarks største youtuber Morten Münster på eventyr med mor Hanne

Morten & Mutti

Morten Münster er Danmarks mest populære youtuber og spiller selv alle roller i sine sketches på sin kanal. De er så populære, at de nu udkommer som bog-serie med ham selv og mor Hanne i hovedrollerne.

Bøgerne Morten & Mutti er forfattet af Line Kyed Knudsen, som også skrev bogserien om Mortens lillesøster Naja Münster.

“Da serien om Naja skulle til at afsluttes, blev jeg opmærksom på, hvor meget jeg egentlig var kommet til at holde af familien Münster. De var gået i hjertet på mig, fordi jeg havde lært dem at kende, og fordi det, de laver på Youtube, er meget ægte. De gør det kun fordi, de synes, det er sjovt at lave.

De har vist mig enorm gæstfrihed og givet mig frie hænder til at skrue bøgerne sammen, som jeg synes, det skal gøres. De har vist mig en enorm tiltro. Og her får man som forfatter enormt meget forærende, fordi familien Münster er så skæve og originale, som de er,” fortæller Line Kyed Knudsen.

Delfiner og pirater

Den nye serie hedder Morten & Mutti og lægger fra land med to bøger:

Kaos på åbent hav er Morten og Mutti taget på cruise for at slappe af, men kaptajnen viser sig at være en lidt anden end den, de troede, da de satte sig til rette i deres liggestole.

“Hele historien er opdigtet. Det svære er at finde den rigtige balance, for det er jo rigtige mennesker. Jeg har fulgt Mortens videoer siden 2019, og hans rejsevideoer er vildt interessante. Han vinkler helt anderledes end en almindelig journalist ville gøre det. Så jeg besluttede at sende ham og Mor Hanne på krydstogt og gakke helt ud med pirater og delfiner og hvad har du,” fortæller Line Kyed Knudsen.

Robotter og ekskærester

Den store flugt er Morten og Mutti på flugt. Ingen må kende deres lokation, før de offentliggør den for alle Mortens følgere: og den, der finder dem først, får en præmie. Men noget går galt. Ingen får beskeden om konkurrencen! Men alligevel er der nogen efter dem. Hvem kan det være? Det viser sig at være en flok robotter … og ekskæresten Ritta.

“Bog nummer to er faktisk inspireret af en af Mortens rigtige videoer, hvor han kører rundt i Danmark og gemmer sig, og så skal hans følgere finde ham ud fra GPS-koordinater. Efter kort tid havde han en hale af følgere efter sig. Jeg tror selv, han blev lidt overrasket og forskrækket over, hvor voldsomt det egentlig var. Men han har jo også næsten en halv million abonnenter på Youtube. Så tænkte jeg … DET skal jeg skrive om, og jeg kan jo heldigvis tillade mig at gakke ud og lade det kamme helt over,” griner Line Kyed Knudsen.

Pernille Mülbach har gennemillustreret bøgerne, og Line Kyed Knudsen har allerede oplevet, hvordan børn bryder ud i begejstring, når hun viser forsiderne til sine foredrag.

“Det er skønt at mærke,” som hun siger.


Morten & Mutti: Kaos på åbent hav

Ny bogserie: Morten & Mutti. Danmarks største youtuber Morten Münster på eventyr med mor Hanne

Morten og Mutti er taget på luksus-cruise for at dase. Men der er noget med den kaptajn. Noget mystisk og og lidt for genkendeligt. Noget som gør, at Morten har svært ved at slappe helt af.   

Morten Münster er Danmarks mest populære youtuber, og det er fra hans kanal, at fans vil genkende Ritta, Brian og andre karakterer i Morten og Mutti-serien.  

Bogen sprudler af farvelagte illustrationer og er skrevet af Line Kyed Knudsen, som også er forfatter til serien om lillesøster Naja Münster. 

Fra 8 år. 

Du kan købe Morten & Mutti – Kaos på åbent hav online eller i din nærmeste boghandel.


Morten & Mutti: Den store flugt

Ny bogserie: Morten & Mutti. Danmarks største youtuber Morten Münster på eventyr med mor Hanne

Med ca. 450.000 følgere er Morten Münster måske Danmarks mest populære youtuber, og i bøgerne Morten & Mutti kommer man med ham og mor Hanne ud på de mest halsbrækkende eventyr med andre figurer, som er kendt fra hans sketches: ekskæresten Ritta, populære Brian og den lidt tunge Lars. 

Bogen kommer med farvelagte illustrationer og er skrevet af Line Kyed Knudsen, som også er forfatter til serien om lillesøster Naja Münster. 

Fra 8 år. 

Du kan købe Morten & Mutti – Den store flugt online eller i din nærmeste boghandel.