Islandske krimiforfattere Yrsa Sigurðardóttir

Sort is: Dronningen af arctic noir Yrsa Sigurðardóttir har skrevet en isnende krimiserie

sort is, skærsild

Yrsa Sigurðardóttir skræmmer ikke blot livet af anmelderne. Også læserne melder om rejste nakkehår og søvnproblemer, når sidste side er slugt. Nu er hun aktuel med Skærsild, andet bind i Sort is-serien.

”De sidste kapitler fik mit hår til at rejse sig, og mit hjerte bankede betydeligt hurtigere. Lad os sige det sådan, at jeg var oppe tre timer længere end normalt for at afslutte bogen. Før en meget vigtig dag på arbejde. Jeg var også vågen i en time, efter jeg var færdig med bogen og med en lampe tændt,” skriver Elísa Sif Rannveigardóttir i sin 5-stjernede anmeldelse af Yrsa Sigurðardóttirs roman Sort isGoodreads.

Og hun er ikke alene. Danske anmeldere meldte også gispende tilbage om Sort is, der udkom i 2023:

“Iskold krimi fuld af nervepirrende cliffhangers.”
– Berlingske

“Blændende underholdende.”
– Politiken

“Plottet tager pusten fra læseren i skarpskåret ny krimiserie fra Islands krimidronning.”
– Litteratursiden.dk

Bekymret for uhyggen

Men faktisk var Yrsa Sigurðardóttir oprindeligt bekymret for, om hun overhovedet kunne skrive uhyggeligt. Derfor husker hun med særlig glæde tilbage på udgivelsen af sin bog Jeg skal huske dig, der udkom i Danmark i 2013.

”Jeg var så overrasket over, at det virkede, og den blev så godt modtaget. Jeg var virkelig bekymret for, at folk ikke ville finde den uhyggelig, men jeg tror, det var fordi, jeg havde læst den så mange gange, da den gik i trykken. Jeg nåede endda til et punkt, hvor jeg prøvede at få min udgiver til ikke at udgive den,” fortæller hun i et interview med Marc Harrys til Nordic Watchlist.

sort is, Krimi, Yrsa sigurdadottir, Freyja, Huldar, Tilgivelse, Islandsk krimi

Et makabert dobbeltdrab

I Sort is-serien lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

I seriens andet bind, Skærsild, udvikler en begravelse sig i en uhyggelig retning, da en gruppe venner er samlet på en ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på stranden lige neden for det fyrtårn, de overnatter i.

Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes til det, der viser sig at være et blodigt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet.

Kom for sent til festen

Om hvorfor Island producerer så mange og så gode krimier og gysere, siger Yrsa Sigurðardóttir i interviewet med Marc Harrys fra Nordic Watchlist:

”Jeg tror, det skyldes, at vi kom for sent til festen. Vi har kun udgivet krimier i omkring 20 år, så mange af ideerne er stadig friske. Oprindeligt tror jeg ikke, at udgivere troede på, at det ville sælge, fordi en forbrydelse, der finder sted på Island, ikke var interessant nok.

Det problem, krimiforfattere har her på Island, er, at man ikke kan skrive om en seriemorder. Det ville bare ikke fungere på grund af de store afstande mellem mennesker. Det ville gøre det umuligt for en seriemorder at operere uden hurtigt at blive fanget. Men på den anden side, hvad der ville være en virkelig utrolig tilfældighed i andre lande, ville ikke nødvendigvis være en her. Så det hele er et spørgsmål om at bruge de kort, du får uddelt på en opfindsom måde.”


Sort is

Sort is: Dronningen af arctic noir Yrsa Sigurðardóttir har skrevet en isnende krimiserie

★★★★ “Sigurdardóttir kan strikke et overraskende plot sammen” – Jyllands-Posten

★★★★ – Berlingske

❤️❤️❤️❤️ – Politiken

Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.

Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.

Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

Du kan købe Sort is online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.


Skærsild

Skærsild

En begravelse bliver et rent mareridt, da en gruppe venner samles på en lille ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på den klippefyldte strandstrækning lige neden for det fyrtårn, de overnatter i. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes, så de kan assistere det lokale politi i opklaringen af det, der viser sig at være et brutalt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet.

Skærsild er 2. bog i Yrsa Sigurðardóttirs Sort is-serie med efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn i hovedrollerne. Sort is-serien handler om de farer, der lurer lige under overfladen, og om de bloddryppende hemmeligheder, der gemmer sig i et ellers fredeligt samfund. Hver bog har sin egen drabssag, men de tre hovedpersoner går igen, og deres skæbner og historier flettes sammen med efterforskningerne.

Du kan købe Skærsild online fx. hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra 10. juni.