Aktuelt Krimi Lone Theils

Lone Theils’ debutroman bliver til tv-serie

lone theils, pigerne fra englandsbåden. troskyldigheden selv

Til efteråret kan du på DR1 se Lone Theils bestsellerdebut Pigerne fra Englandsbåden som serie i otte afsnit. Det er det norske prouktionsselskab Shuuto Arctic, som har produceret i samarbejde med REinvent Studios. På engelsk hedder serien Fatal Crossing.

“Det gør mig utroligt glad og stolt, at Pigerne fra Englandsbåden nu bliver til en serie,” siger Lone Theils.

“Det har været en udsøgt fornøjelse at samarbejde med Shuuto og REinvent om projektet, og jeg har hele vejen igennem følt, at min hovedperson Nora Sand er i gode og kærlige hænder hos folk, der virkelig forstår, hvad hun er for en karakter. Jeg glæder mig vanvittigt meget til at se Nora Sand på skærmen, og forhåbentligt kommer hun til at tage verden med storm,” fortæller hun.

I hovedrollen som Nora Sand finder vi Marie Sandø Jondal (Marco Effekten, 2021), og i det øvrige cast er det up and coming skandinaviske navne som Jesper Paasch (The Rain, 2019), Anna Stokholm (Sygeplejeskolen, 2022), Siir Tilif (Those Who Kill, 2021) og Viktor Hjelmsø (Boys, 2022), der indtager seriens bærende roller.

“Det er fantastisk at udvikle en ny serie på Lone Theil’s fascinerende univers og den ikoniske karakter Nora Sand. Hun er stædig, frygtløs og en enspænder, der ikke helmer, når først hun har fået færten af en god historie. Skuespilleren Marie Jondal Sandø er et match made in heaven som Nora Sand,” udtaler Kristine Berg, executive producer på Shuuto Arctic.

To piger forsvinder sporløst

Lone Theils’ debut Pigerne fra Englandsbåden udkom i 2016 til strålende anmeldelser og blev en stor bestseller. Romanen er siden solgt til udgivelse i 20 lande.

I bogen forsvinder to piger sporløst på Englandsbåden i 1985. Årtier senere dukker et foto af dem op i en kuffert hos en engelsk antikvitetshandler. Den danske journalist Nora Sand, der arbejder som korrespondent i London, rodes tilfældigt ind i en gammel sag om en britisk massemorder, der afsoner livstid i det berygtede fængsel Woolf Hall. De bestialske mord viser sig at trække spor tilbage til Danmark, og snart frygter Nora for sit eget liv. 

Tv-serien er skabt af manuskriptforfatterne Arne Berggren og Kristine Berg (Catch and Release, 2021). De otte episoder af 40 minutters varighed er produceret af Shuuto Arctic i samarbejde med REinvent Studios og den norske streaming platform Altibox.

Serien får premiere på Altibox i efteråret 2023 og er solgt til DR.

Læs også: Rækkefølgen i Nora Sand-serien – de populære krimier af Lone Theils


Pigerne fra Englandsbåden

Pigerne fra Englandsbåden, Lone Theils, krimi, dansk krimi, Nora Sand, Nora Sand-serie

I 1985 forsvandt to danske piger sporløst på Englandsbåden. Mange år senere dukker et foto af dem op i en kuffert hos en antikvitetshandler i kystbyen Brine.

Ved et tilfælde rodes Globalts London-korrespondent Nora Sand ind i en gammel sag med en engelsk massemorder, som har fået en livstidsdom. Det viser sig, at sagen også trækker tråde tilbage til Nora Sands hjemland Danmark.

Er Nora Sand kommet ud på så dybt vand, at hun ikke længere kan bunde?

Pigerne fra Englandsbåden er første bog i serien om journalist Nora Sand.

Du kan købe Pigerne fra Englandsbåden online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Den blå digters kone

Den blå digters kone, Lone Theils, krimi, dansk krimi, Nora Sand, Nora Sand-serie

Den berømte iranske digter Manash Ishmail er på flugt fra sit hjemland, men undervejs er han blevet adskilt fra sin kone Amina.

Fortvivlet beder Manash Globalts London-korrespondent Nora Sand om hjælp. Jagten på Amina sender Nora til en verden, hvor illegale flygtninge gemmer sig i evig frygt for myndighederne.

Samtidig stifter Nora Sand bekendtskab med en verden, hvor nogle menneskeliv er meget mindre værd end andre – og hvor hendes eget liv også er i fare.

Den blå digters kone er anden bog i serien om journalist Nora Sand.

Du kan købe Den blå digters kone online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.



Heksedrengen

Heksedrengen, Lone Theils, krimi, dansk krimi, Nora Sand, Nora Sand-serie

Hvad har bestialske mord at gøre med en celeber skilsmissesag?

England rystes af intet mindre end to uhyggelige mordsager på kort tid, men London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at det ikke er et tilfælde. Tværtimod tror hun, at mordene kan kobles til den skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, som er på alles læber grundet de tos indædte kamp om forældremyndigheden over deres fælles søn.

Jagten på sandheden om mordene bringer Nora Sand til de mørkeste afkroge af London, men har hun denne gang gabt over mere, end hun kan klare?

Heksedrengen er tredje bog i serien om journalist Nora Sand.

Du kan købe Heksedrengen online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.



Stilleleg

Stilleleg, Lone Theils, krimi, dansk krimi, Nora Sand, Nora Sand-serie

En video, hvor en politimand i landsbyen Toppingham bliver brutalt halshugget med en krumsabel, lægges på nettet, og eftersom alt tyder på terror, står England snart på den anden ende.

Nora Sand bliver sat til at dække sagen for avisen Globalt, men det viser sig snart, at Toppingham gemmer på en hemmelighed.

En hemmelighed, som alle – også myndighederne – gør deres bedste for at holde ude af mediernes søgelys. For denne hemmelighed er så mørk og hjerteskærende, at nogen er parat til at slå ihjel for den igen og igen.

Stilleleg er fjerde bog i serien om journalisten Nora Sand.

Du kan købe Stilleleg online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Heksedrengen

Heksedrengen, Lone Theils, krimi, dansk krimi, Nora Sand, Nora Sand-serie

Hvad har bestialske mord at gøre med en celeber skilsmissesag?

England rystes af intet mindre end to uhyggelige mordsager på kort tid, men London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at det ikke er et tilfælde. Tværtimod tror hun, at mordene kan kobles til den skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, som er på alles læber grundet de tos indædte kamp om forældremyndigheden over deres fælles søn.

Jagten på sandheden om mordene bringer Nora Sand til de mørkeste afkroge af London, men har hun denne gang gabt over mere, end hun kan klare?

Heksedrengen er tredje bog i serien om journalist Nora Sand.

Du kan købe Heksedrengen online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.



De usynlige

Lone Theils, De usynlige

Under en ferie i Danmark bliver Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite.

Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.

Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem.

Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.

De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.

Du kan købe De usynlige online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Troskyldigheden selv

En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?

Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.

Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.

Du kan købe Troskyldigheden selv online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.