Fagbøger Inspirationslister og guides

Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge

økonomi, pengebøger, penge

Økonomi kan være svært at forholde sig til. Og det kan være udfordrende at få sig et overblik over hvilken viden, man har brug for. Men fortvivl ej.


Kunne du godt tænke dig at spare mere op? Eller er du nybegynder i investering? Eller mangler du råd og vejledning til en sundere økonomi?

De seneste år er bøger om penge blevet trendy, og det samme er det blevet at have en sund og balanceret økonomi.

Derfor har vi samlet en liste over pengebøger, der forhåbentlig kan give dig de svar og den rådgivning du søger i forbindelse med økonomi. Se med herunder!

LÆS OGSÅ: Female Invest: Girls Just Wanna Have Impact Funds – ny guide til investering med omtanke


Anne Juel Jørgensen: Giv dit barn gode pengevaner

Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge

Det er vigtigt at give børn gode pengevaner fra starten. Her er en bog, der kommer med konkrete redskaber til at klæde forældre på til at lære deres børn at blive økonomisk ansvarlige. Børn skal lære, hvad penge er, hvor de kommer fra og bruge dem på det, der giver bedst mening.

I Giv dit barn gode pengevaner giver Anne Juel Jørgensen med udgangspunkt i den nyeste forskning på området – blandt andet adfærdsøkonomi – forældre til hjemmeboende børn, konkrete og brugbare værktøjer, der i en digital verden gør det muligt at give de næste generationer gode pengevaner og den bedste økonomiske start på livet.

Du kan købe Giv dit barn gode pengevaner online hos fx Bog og idé.




Female Invest: Girls just wanna have funds

Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge

Lær at investere med stifterne af Female Invest, og tag kontrol over din fremtid. Økonomisk frihed er en forudsætning for uafhængighed i alle livets aspekter. Igennem årtier har pengesager været forbeholdt mænd – men det er slut nu.

I denne omfattende guide giver kvinderne bag investeringsfællesskabet Female Invest dig alt, hvad du har brug for at vide som ny investor: Få styr på din økonomi, lær at investere i de ting, der betyder noget for dig, og opnå fuld uafhængighed med en Fuck You-konto. Alt sammen, mens du opbygger en solid finansiel fremtid og er med til at lukke den finansielle kønskløft. Denne danske udgave er opdateret med info om danske skatteforhold og handelskonti.

Du kan købe Girls just wanna have funds online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Female Invest: Girls just wanna have impact funds

Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge

Efter bestselleren “Girls just wanna have funds” er stifterne af Female Invest tilbage med denne ultimative guide til, hvordan du tjener penge og samtidig gør verden til et bedre sted. 

Female Invest-trioen forklarer, hvad der kendetegner bæredygtige investeringer, og de lærer dig at vurdere, om aktier, investeringsfonde og obligationer reelt er ansvarlige, etiske og grønne, eller bare foregiver at være det. 

Med denne bog bliver du i stand til at placere dine finanser i initiativer, som både gavner din egen formue og sætter et positivt aftryk på verden – og du behøver hverken at være rig eller ekspert for at komme i gang.

Du kan købe Girls just wanna have impact funds online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Female invest: Din økonomi-planner

Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge

Med denne planner fra stifterne af Female Invest kan du planlægge din årsøkonomi. Tag kontrollen over dine penge og lev livet på dine egne præmisser.

Bogen indeholder:

  • En guide til at sætte dine økonomiske mål
  • En månedlig to do-liste, der hjælper dig med at nå dine mål
    • Plads til at tage noter og reflektere over dine fremskridt

Uanset dine drømme er planneren en god guide til at gøre dine økonomiske mål til virkelighed – trin for trin. Via en række praktiske råd, budgetøvelser, mål og delmål får du overblik over din daglige økonomi, dine pengevaner og dine ønsker for fremtiden. Herefter kan du planlægge realistisk og lægge et budget med penge til både hverdagen, det sjove og til at investere og sikre din fremtid. 

Du kan købe Din økonomi-planner online her eller i din nærmeste boghandel.




Kåre Schultz: Hard-Kåre

Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge

Kåre Schultz – en af landets mest succesrige topchefer fortæller for første gang om sin karriere i det danske og internationale erhvervsliv.

Tilnavnet “Hard-Kåre” har Kåre Schultz fået for sin indstilling til at møde udfordringer, løse problemer og skabe vækst. Som han selv siger: “Der er masser af ordentlige mennesker, der ikke får tingene gjort. At være Hard-Kåre handler om at sige tingene, som de er, og handle på dem.” Han er derfor blevet kendt som en konsekvent problemknuser, der har skabt opsigtsvækkende resultater hos medicinalgiganterne Novo Nordisk, Lundbeck og senest israelske Teva. 

Biografien giver et interessant og åbent indblik i skabelsen af en stålsat kapitalist og liberalist, der under jakkesættet rummer stor nysgerrighed og flere nuancer. Det er en fascinerende historie om rejsen fra en lokal kro til direktionsgangen i globale virksomheder. Kåre Schultz fortæller blandt andet om afgørende øjeblikke i sin karriere, markante beslutninger som leder og intense møder med statsoverhoveder. 

Bogen indeholder også de regler og råd, der har formet ham og givet ham succes som erhvervsleder.

Hard-Kåre kan købes online fx. Bog&idé eller i nærmeste boghandel.

Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart: Nej-klubben

Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge

Nej-klubben er en praktisk guide til større ligestilling: Sådan frigøres kvinders karrierer fra arbejde, der ikke bliver belønnet. Nej-klubben blev stiftet af fire kvinder med endeløse to-do-lister og med det formål at få deres arbejdsliv under kontrol. Selv når de løb hurtigere end alle andre, var de stadig bagud i forhold til deres mandlige kollegers løn og karriereforløb.

Bogen afslører resultatet af mere end ti års banebrydende forskning: at kvinder overalt er belastet med “ikke-forfremmende arbejde”: planlægning af sommerfesten, screening af praktikanter, pleje af den tidskrævende klient eller simpelthen at hjælpe andre med deres arbejde.

Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, hvordan kvinder overalt udfører disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og gør, at virksomhederne mister indtægter, produktivitet og ikke udnytter deres største talenter.

Du kan købe Nej-klubben online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

Louise Fredbo-Nielsen: Sæt kursen

Økonomi, opsparing og investering? Her er de bedste bøger med guides, råd og tips til penge

Sæt kursen er den perfekte bog til dig, der ønsker at få styr økonomien og at få pengene til at gøre det meste af arbejdet for dig.

Med hjælp fra Louise Fredbo-Nielsens praktiske og hjælpsomme bog kan du på blot 8 uger lære at investere dine penge.

I bogen får du gode råd, investeringsstrategier, værktøjer, fif og kærlige spark, der skal inspirere dig til at tage stilling til din økonomi.

Bogen er bygget op af en blanding af gode råd fra kendte kvinder og eksperter om, hvordan de er kommet tættere på et liv i økonomisk frihed, og om hvordan du selv kan gøre det samme.

Du kan købe Sæt kursen online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.