Den israelsk-amerikanske psykolog, nobelprisvinder og forfatter døde den 27. marts i en alder af 90 år. Daniel Kahneman stod bag den internationale bestseller At tænke – hurtigt og langsomt, en bog om menneskehjernen og det ofte tvivlsomme grundlag, vi træffer beslutninger på.
Den britiske avis The Guardian kaldte At tænke – hurtigt og langsomt et ”fremragende, klart og præcist studie af menneskehjernens indlejrede fejlslutninger.”
I bogen fremlagde Kahneman sin banebrydende forskning indenfor beslutningspsykologien. Han argumenterede for, at menneskehjernen arbejder med to forskellige former for tænkning: en hurtig og intuitiv overfor en grundig og langsom. Vores hjerner kører helst på det første, intuitive system – en form for autopilot – men det kan føre til alvorlige fejlslutninger, hvis vi ikke øver os i også at tænke langsomt og logisk over tingene.
At tænke – hurtigt og langsomt udkom på dansk i 2013 og er siden solgt i 16 oplag. I 2021 udgav Kahneman desuden i samarbejde med to forskerkolleger Støj – Sådan træffer du bedre beslutninger. I bogen viser de tre forfattere, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle dele af erhvervslivet.
LÆS OGSÅ: Har du lige valgt forkert? Sådan reducerer du støj og træffer bedre beslutninger
Kahneman vandt i 2002 Nobelprisen i økonomi og blev dermed den første person i verden, der modtog prisen uden at være uddannet økonom.
Hans forskning i beslutningspsykologi afslører nemlig meget om måden, vi foretager økonomiske valg på; for eksempel er vi sjældent i stand til at tænke logisk og rationelt, når vi vurderer risici på aktiemarkedet.
Kahneman blev født i 1934 af litauiske forældre og voksede op i Paris. Under 2. verdenskrig blev familien tvunget på flugt fra tyskernes jødeforfølgelser, og i kølvandet på krigen flyttede de til Israel.
Kahneman er uddannet ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem og The University of California, og har siden undervist på The University of Princeton i USA. Han fik to børn med sin første kone, Irah Kahneman. I 1978 giftede han sig med den britiske psykolog Anne Treisman, der døde i 2018.

Andre læste også: