I Støj – Sådan træffer du bedre beslutninger viser de tre eksperter Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder i erhvervslivet – ja, livet generelt.
Du kender nok allerede talemåden: træf aldrig beslutninger på tom mave. Men vidste du, at forstyrrelser af vores individuelle beslutningskraft faktisk er et samfundsproblem? Og at beslutningsprocesser, der burde være ens, i stedet varierer – af årsager, der er langt mere komplekse end en manglende frokost?
Et eksempel er, når én læge stiller én diagnose, mens hendes kollega stiller en anden – selvom de har fået beskrevet de præcis samme symptomer af patienten.
Støj er, hvad forskerne Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein kalder variationer i beslutninger, der burde være identiske.
LÆS OGSÅ: 12 bøger der gør dig klogere
Forfatterne viser i deres nye bog, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder – herunder lægevidenskab, jura, sundhed, patenter, økonomi, retsmedicin, strategi og ansættelsesprocesser.
Selvom støjen findes overalt, hvor der træffes beslutninger, ignorerer både enkeltpersoner og organisationer dens betydning – ofte med store omkostninger til følge. Men der er skridt, man kan tage for at minimere den.
Lokaliser støjen
For at bekæmpe og reducere støjen er det vigtigt først at finde årsagen.
I bogen giver de tre forfattere et eksempel på en støjrapport (eng. Noise audit), de foretog i et forsikringsselskab. Ledelsen ønskede at undersøge værdien af en indsats rettet mod at øge ensartheden i vurderinger foretaget af medarbejdere, som traf beslutninger med store økonomiske konsekvenser på selskabets vegne.
LÆS OGSÅ: Biolog Anders Kofoed: 2 ting gør menneskedyret unikt. Det ene er vores sprog, det andet er mere overset
Først spurgte forfatterne ledelsen, hvor stor de troede variationen i medarbejdernes vurderinger var. Til det svarede de 10 procent.
Efterfølgende gav de medarbejderne nogle identiske cases, som de skulle vurdere, og det, forskerne kom frem til, var, at variationen i medarbejdernes vurderinger lå på omkring 55 procent.
Dette eksempel betyder for eksempel, at når en assurandør sætter en forsikringspræmie på 9.500 dollars, sætter den anden præmien på 16.700 dollars.
LÆS OGSÅ: 17 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig
Den forsikringspræmie kunden ville modtage, afhang altså af et lotteri, hvor en tilfældig medarbejder blev udvalgt til at varetage sagen. Så de tre forfattere fandt med støjrapporten et klart eksempel på det, de kalder systemstøj.
Lav klare regler
Den menneskelige hjerne er kraftig og kan tage store, abstrakte beslutninger hurtigt og effektivt. Men nogle gange kan en to fagfolk komme med to vidt forskellige vurderinger af den samme sag.
Det er, hvad en gruppe forskere fandt ud af, var tilfældet hos dommere i USA. De fandt de ud af, at mennesker, der er blevet kendt skyldige i den samme forbrydelse, fik dramatisk forskellige straffe. I et studie, der blev udført i 1981, blev 208 føderale dommere præsenteret for de samme 16 hypotetiske sager.
LÆS OGSÅ: Skibet fra helvede: Rædslerne fra Anden Verdenskrig drev i land på Møn, mens danskerne fejrede befrielsen
De vigtigste resultater af studiet var forbløffende: I blot 3 af de 16 sager var der fuld enighed om at give en fængselsstraf. Selv i de sager, hvor de fleste dommere var enige om, at en fængselsstraf var passende, var der en betragtelig variation i længden af de anbefalede fængselsstraffe.
I en sag om svindel, hvor den gennemsnitlige fængselsstraf var 8,5 år, var den længste straf livstid. I en anden sag var den gennemsnitlige fængselsstraf 1,1 år, og alligevel var den længste anbefalede straf 15 års fængsel.
LÆS OGSÅ: Florence McLean ved, hvad der gør mennesker til seriemordere
Resultatet af eksperimentet var utroligt opsigtsvækkende og gjorde, at der blev opsat objektive krav og regler, altså en form for tjekliste, som dommerne skulle følge for, at der blev givet retfærdige domme og i sidste ende mindske den systematiske støj.
Ikke al støj er dårligt
Det er vigtigt at understrege, at ikke al støj er dårligt, da det er tæt forbundet med vores individualitet. Det, at vi alle kan komme frem til hver vores konklusion ud fra de samme beviser. Det, at alle musikere kan skabe noget nyt og smukt med deres kreativitet.
LÆS OGSÅ: Peter Lund Madsen i ny bog: Angst kan overvindes. Der er håb!
Men i nogle tilfælde er det godt at nedbringe støjen. Som f.eks. hvis to læger giver to forskellige diagnoser til en patient. Eller hvis to dommere uddeler to vidt forskellige domme for den samme forbrydelse. Så målet er at nedbringe støjen, mens man bibeholder den menneskelige vurderings enorme potentiale.
Læs et interview med Daniel Kahneman om Støj her.
Forestil dig to læger, der stiller forskellige diagnoser
til patienter med samme sygdom. Forestil
dig, at beslutningerne afhænger af, om det er morgen eller
eftermiddag, om det er mandag eller onsdag, eller om
det er lige før eller efter frokost. Det er eksempler på støj:
variationer i beslutninger, der burde være identiske.
Der vil altid være støj, der gør det svært for enhver at foretage vurderinger og træffe beslutninger.
Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein viser i denne bog, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder – herunder lægevidenskab, jura, økonomi, retsmedicin, strategi og ansættelsesprocesser.
Selvom støj kan findes overalt, hvor der træffes beslutninger, ignorerer både enkeltpersoner og organisationer dens betydning – ofte med store omkostninger til følge. Med enkle midler udforsker denne banebrydende bog, hvad vi kan gøre for at træffe bedre beslutninger.
Du vil måske også være interesseret i:
Daniel Kahneman giver os i At tænke – hurtigt og langsomt et unikt indblik i den menneskelige bevidsthed og i de to systemer, som driver den måde, vi tænker på: System 1 er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet; System 2 er langsomt, rationelt og logisk.
Ved at trække på erfaringer fra eksperimenter foretaget gennem et helt liv afslører Daniel Kahneman, hvornår vi kan stole på den hurtige tænknings intuition, og hvordan vi kan drage fordel af den langsomme tænkning. Han giver praktisk og oplysende indsigt i, hvordan valg træffes i både vores professionelle og private liv – og hvordan vi kan bruge forskellige teknikker som værn mod de mentale faldgruber, der ofte skaffer os i vanskeligheder.
At tænke – hurtigt og langsomt vil for altid forandre den måde, du oplever verden og træffer beslutninger på.
I Støj – Sådan træffer du bedre beslutninger viser de tre eksperter Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder i erhvervslivet – ja, livet generelt.
Du kender nok allerede talemåden: træf aldrig beslutninger på tom mave. Men vidste du, at forstyrrelser af vores individuelle beslutningskraft faktisk er et samfundsproblem? Og at beslutningsprocesser, der burde være ens, i stedet varierer – af årsager, der er langt mere komplekse end en manglende frokost?
Et eksempel er, når én læge stiller én diagnose, mens hendes kollega stiller en anden – selvom de har fået beskrevet de præcis samme symptomer af patienten.
Støj er, hvad forskerne Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein kalder variationer i beslutninger, der burde være identiske.
LÆS OGSÅ: 12 bøger der gør dig klogere
Forfatterne viser i deres nye bog, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder – herunder lægevidenskab, jura, sundhed, patenter, økonomi, retsmedicin, strategi og ansættelsesprocesser.
Selvom støjen findes overalt, hvor der træffes beslutninger, ignorerer både enkeltpersoner og organisationer dens betydning – ofte med store omkostninger til følge. Men der er skridt, man kan tage for at minimere den.
Lokaliser støjen
For at bekæmpe og reducere støjen er det vigtigt først at finde årsagen.
I bogen giver de tre forfattere et eksempel på en støjrapport (eng. Noise audit), de foretog i et forsikringsselskab. Ledelsen ønskede at undersøge værdien af en indsats rettet mod at øge ensartheden i vurderinger foretaget af medarbejdere, som traf beslutninger med store økonomiske konsekvenser på selskabets vegne.
LÆS OGSÅ: Biolog Anders Kofoed: 2 ting gør menneskedyret unikt. Det ene er vores sprog, det andet er mere overset
Først spurgte forfatterne ledelsen, hvor stor de troede variationen i medarbejdernes vurderinger var. Til det svarede de 10 procent.
Efterfølgende gav de medarbejderne nogle identiske cases, som de skulle vurdere, og det, forskerne kom frem til, var, at variationen i medarbejdernes vurderinger lå på omkring 55 procent.
Dette eksempel betyder for eksempel, at når en assurandør sætter en forsikringspræmie på 9.500 dollars, sætter den anden præmien på 16.700 dollars.
LÆS OGSÅ: 17 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig
Den forsikringspræmie kunden ville modtage, afhang altså af et lotteri, hvor en tilfældig medarbejder blev udvalgt til at varetage sagen. Så de tre forfattere fandt med støjrapporten et klart eksempel på det, de kalder systemstøj.
Lav klare regler
Den menneskelige hjerne er kraftig og kan tage store, abstrakte beslutninger hurtigt og effektivt. Men nogle gange kan en to fagfolk komme med to vidt forskellige vurderinger af den samme sag.
Det er, hvad en gruppe forskere fandt ud af, var tilfældet hos dommere i USA. De fandt de ud af, at mennesker, der er blevet kendt skyldige i den samme forbrydelse, fik dramatisk forskellige straffe. I et studie, der blev udført i 1981, blev 208 føderale dommere præsenteret for de samme 16 hypotetiske sager.
LÆS OGSÅ: Skibet fra helvede: Rædslerne fra Anden Verdenskrig drev i land på Møn, mens danskerne fejrede befrielsen
De vigtigste resultater af studiet var forbløffende: I blot 3 af de 16 sager var der fuld enighed om at give en fængselsstraf. Selv i de sager, hvor de fleste dommere var enige om, at en fængselsstraf var passende, var der en betragtelig variation i længden af de anbefalede fængselsstraffe.
I en sag om svindel, hvor den gennemsnitlige fængselsstraf var 8,5 år, var den længste straf livstid. I en anden sag var den gennemsnitlige fængselsstraf 1,1 år, og alligevel var den længste anbefalede straf 15 års fængsel.
LÆS OGSÅ: Florence McLean ved, hvad der gør mennesker til seriemordere
Resultatet af eksperimentet var utroligt opsigtsvækkende og gjorde, at der blev opsat objektive krav og regler, altså en form for tjekliste, som dommerne skulle følge for, at der blev givet retfærdige domme og i sidste ende mindske den systematiske støj.
Ikke al støj er dårligt
Det er vigtigt at understrege, at ikke al støj er dårligt, da det er tæt forbundet med vores individualitet. Det, at vi alle kan komme frem til hver vores konklusion ud fra de samme beviser. Det, at alle musikere kan skabe noget nyt og smukt med deres kreativitet.
LÆS OGSÅ: Peter Lund Madsen i ny bog: Angst kan overvindes. Der er håb!
Men i nogle tilfælde er det godt at nedbringe støjen. Som f.eks. hvis to læger giver to forskellige diagnoser til en patient. Eller hvis to dommere uddeler to vidt forskellige domme for den samme forbrydelse. Så målet er at nedbringe støjen, mens man bibeholder den menneskelige vurderings enorme potentiale.
Læs et interview med Daniel Kahneman om Støj her.
Forestil dig to læger, der stiller forskellige diagnoser
til patienter med samme sygdom. Forestil
dig, at beslutningerne afhænger af, om det er morgen eller
eftermiddag, om det er mandag eller onsdag, eller om
det er lige før eller efter frokost. Det er eksempler på støj:
variationer i beslutninger, der burde være identiske.
Der vil altid være støj, der gør det svært for enhver at foretage vurderinger og træffe beslutninger.
Daniel Kahneman, Olivier Sibony og Cass R. Sunstein viser i denne bog, hvordan støj er årsagen til, at der begås fejl inden for alle områder – herunder lægevidenskab, jura, økonomi, retsmedicin, strategi og ansættelsesprocesser.
Selvom støj kan findes overalt, hvor der træffes beslutninger, ignorerer både enkeltpersoner og organisationer dens betydning – ofte med store omkostninger til følge. Med enkle midler udforsker denne banebrydende bog, hvad vi kan gøre for at træffe bedre beslutninger.
Du kan købe Støj online, fx hos Bog & Ide, eller i din nærmeste boghandel.
Du vil måske også være interesseret i:
Daniel Kahneman giver os i At tænke – hurtigt og langsomt et unikt indblik i den menneskelige bevidsthed og i de to systemer, som driver den måde, vi tænker på: System 1 er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet; System 2 er langsomt, rationelt og logisk.
Ved at trække på erfaringer fra eksperimenter foretaget gennem et helt liv afslører Daniel Kahneman, hvornår vi kan stole på den hurtige tænknings intuition, og hvordan vi kan drage fordel af den langsomme tænkning. Han giver praktisk og oplysende indsigt i, hvordan valg træffes i både vores professionelle og private liv – og hvordan vi kan bruge forskellige teknikker som værn mod de mentale faldgruber, der ofte skaffer os i vanskeligheder.
At tænke – hurtigt og langsomt vil for altid forandre den måde, du oplever verden og træffer beslutninger på.
Du kan købe At tænke – hurtigt og langsomt online, fx hos Bog & Ide, eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: