Psykologen Florence McLean fortæller i sin bog Seriemorder, hvorfor nogle mennesker gentagende gange slår ihjel, og hvordan man i Danmark kan bruge den viden.
Psykologen Florence McLean har i mange år arbejdet med at forstå andre mennesker. Især voksede interessen for at forstå, hvornår nogle mennesker vælger at taget andre menneskers liv.
Det arbejde er blevet til den interessante bog Seriemorder, der giver et skræmmende indblik i seriemordere og serievoldtægtsforbryderes tanker.
”Ofte når vi mennesker møder noget, vi ikke forstår, så bliver vi bange for det og holder det væk fra os, fordi så eksisterer det ikke,” siger Florence McLean, der er den første danske criminal profiler fra The Forensic Criminolgy Institut i USA.
LÆS OGSÅ: True crime. 12 bøger om forbrydelser fra virkelighedens verden
På instituttet uddanner eksperter i seriemordere psykologer, politibetjente og advokater i at lave en gerningsmandsprofil og blive skarpere til at identificere mulige mistænkte.
Aarhusianske Florence McLeans interesse for adfærd, og hvad andre tænker, begyndte længe før hun kom ind på psykologistudiet i 1997. I en tidlig alder funderede hun allerede over, hvorfor mennesker gør, som de gør. Men interessen for at forstå andre, begyndte faktisk med dyr.
LÆS OGSÅ: Massedød i paradis, to retsmedicinere fortæller
”Som barn ville jeg gerne forstå dyr, også dem jeg er bange for. Jeg var selv enormt bange for edderkopper, men når der er noget, jeg er bange for, går jeg altid et skridt nærmere det ubehagelige, frem for at gå væk fra det,” siger Florence McLean.
På biblioteket lånte hun stakkevis af bøger om edderkopper, læste om dem og tvang sig selv til at kigge på dem og til sidst lægge en hånd på billedet med edderkoppen, selv om det var grænseoverskridende.
Med tiden var det bøger om stofmisbrug og sindslidelser, der blev lånt med hjem på børneværelset, fordi hun selv var bange for at blive sindssyg.
Mødet med criminal profiling
Film, dokumentarer og podcasts om seriemordere er som Netflix-serien Mindhunter blevet voldsomt populære de senere år. Florence McLean selv blev også opslugt af politiets arbejde med at finde forbrydere ved at bruge criminal profiling i 1990’erne, inden hun startede på psykologistudiet.
”Jeg sad en aften og zappede rundt på TV’et, og faldt over et program, hvor der bliver hevet en torso op af vandet:
”Mand, mellem 20 og 25, introvert,” lød analysen. Jeg forstod slet ikke, hvordan de vidste det? Da det gik op for mig, at det var et lig, skiftede jeg straks kanal,” fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Retsmediciner og efterforsker: “Ondskab findes i os alle”
Hun skiftede dog straks tilbage, og sætte hånden op for skærmen, så hun ikke kunne se de makabre billeder, og lyttede så koncentreret til analysen af personen. Hver aften mellem kl. 23 og kl. 02 endte Florence med at sidde klar foran fjernsynet.
”Jeg syntes, at det var så interessant, hvordan man ud fra et gerningssted kunne sige så meget præcist om morderen. De ramte plet hver gang. Jeg vil være profiler, tænkte jeg, og så ringede jeg til FBI og præsenterede min plan om at blive det,” siger Florence.
Hun blev straks koblet til John E. Douglas, USA’s førende ekspert inden for profiling, og hans netværk for criminal profilers. Douglas er manden bag bogen Mindhunter og inspirationen til figuren Holden Ford fra Netflix-serien af samme navn.
En ‘drop out’, der blev psykolog
Det lå ikke i kortene, at Florence skulle være psykolog. På skolebænken i folkeskolen i Aarhus var der alt for meget sjov, der skulle passes, og midt i 8. klasse blev hun smidt ud. De efterfølgende år arbejdede hun hos både en anlægsgartner, som plejehjælper og i en hundesalon.
Men da hun en dag snakkede med sin veninde, der var psykolog, var Florence ikke i tvivl om, hvad hun skulle arbejde med. I en alder af 26 satte hun sig tilbage på skolebænken, tog 8. klasse og de følgende år 9. klasse, 10. klasse og en HF, inden hun blev optaget på psykologistudiet i Aarhus.
LÆS OGSÅ: Hvad kan døden sige om livet?
Da hun skulle til at skrive speciale på kandidaten, mindede en forelæser de studerende om, at de skulle skrive om noget, der interesserede dem.
”Jeg kom til at tænke på, at der må ligge noget bag en profiling, nogle metoder og teorier, som profiling bygger på, så de kan forudsige noget om gerningsmand eller hans mord,” siger hun.
Seriemordernes betroede
Hun tog profiling-metoden og splittede den ad, for at se hvilke teorier der lå bag. Ud fra dem måtte man kunne sige noget om, hvilke personer man skal have fat i, inden de begår deres første mord. Florence McLean fik adresser på 34 seriemordere. 30 af dem var i USA, tre i England og en i Australien.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med nye og kommende bøger
”Jeg skrev til alle seriemorderne, at jeg ikke havde læst om deres mord. Jeg var udelukkende interesseret i deres barndom og tiden op til deres første mord og vedlagde mit spørgeskema,” siger hun.
Inden hun begyndte sit arbejde, blev hun vejledt af John E. Douglas fra FBI og Frank Jensen fra den danske Efterretningstjeneste. John E. Douglas advarede hende om, at hun skulle forvente, at nogle af dem ville intimidere hende, tage kontrollen og have noget af hende i bytte.
LÆS OGSÅ: 15 gode krimier du kan lytte til
Over halvdelen endte med at give hende brugbare svar til sit speciale, og flere af dem skrev hun med gennem en længere periode.
”Jeg har læst mange grumme historier fra deres barndom om overgreb, mobning, isolation og undertrykkelse af identitet. Jeg kan godt få sympati med barnet, men jeg har absolut ingen sympati for det voksne menneske, der har taget et andet menneskes liv. For det er et valg,” siger hun.
Profiling er ikke en vidundermetode
Hendes studie viste, at rigtig mange af seriemorderne har fællestræk, i forhold til adfærd, psykologi, det miljø de kommer fra og deres barndom. Mange af disse træk ses også hos serievoldtægtsforbrydere, som også er et fænomen i Danmark.
Profiling kan ikke lede politiet til gerningsmanden, men det kan klarlægge hvad morderen er i stand til, hvilken type personlighed, vi har med at gøre, den kan forudsige, hvad man kan forvente, og den kan sige noget om, hvordan man skal afhøre personen.
LÆS OGSÅ: 10 gode krimier, du (måske) ikke har læst endnu
”Det vigtigste ved profiling er, at man kan bruge det til at forudse noget om det næste mord. Man kan ikke pege på en bestemt person, men man kan lede efterforskningen i en bestemt retning,” siger hun og fortsætter:
“I Danmark er der også eksempler på, at man har fokuseret på en forkert person, fordi man eksempelvis mente, at det var en mand, der måtte bo hos sine forældre. Det ville være utænkeligt, at han havde en kone og børn,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Bøger om stærke kvinder og utrolige kvindeliv
Man kan også bruge criminal profiling til at forebygge, at nogle mennesker bliver seriemordere eller serievoldtægtsforbrydere, ved blandt andet at kigge på adfærd, barndom og psykologi og give unge mennesker den rette hjælp, inden de selv træffer nogle forkerte valg.
Florence McLean bruger criminal profiling i sit daglige arbejde, når hun undersøger børn og unge i Aarhus, for at give dem den bedst mulige hjælp.
Florence McLean: Seriemorder – Mennesket bag monsteret
Florence McLean har interviewet 34 seriemordere, der tilsammen har slået hundredvis af mennesker ihjel.
Med FBI’s profileringsmetode som indgangsvinkel har hun sat sig for at komme tættere på svaret på, hvorfor et menneske bliver seriemorder? Og kan man gøre noget for at forhindre det?
I bogen inddrager hun sine erfaringer som psykolog i sin fremlæggelse af sine undersøgelsesresultater og giver dermed et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd.
Nyt fra Florence McLean: Ondskabens psykologi
Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, ‘criminal profiling’ og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder.
Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK – Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.
Psykologen Florence McLean fortæller i sin bog Seriemorder, hvorfor nogle mennesker gentagende gange slår ihjel, og hvordan man i Danmark kan bruge den viden.
Psykologen Florence McLean har i mange år arbejdet med at forstå andre mennesker. Især voksede interessen for at forstå, hvornår nogle mennesker vælger at taget andre menneskers liv.
Det arbejde er blevet til den interessante bog Seriemorder, der giver et skræmmende indblik i seriemordere og serievoldtægtsforbryderes tanker.
”Ofte når vi mennesker møder noget, vi ikke forstår, så bliver vi bange for det og holder det væk fra os, fordi så eksisterer det ikke,” siger Florence McLean, der er den første danske criminal profiler fra The Forensic Criminolgy Institut i USA.
LÆS OGSÅ: True crime. 12 bøger om forbrydelser fra virkelighedens verden
På instituttet uddanner eksperter i seriemordere psykologer, politibetjente og advokater i at lave en gerningsmandsprofil og blive skarpere til at identificere mulige mistænkte.
Aarhusianske Florence McLeans interesse for adfærd, og hvad andre tænker, begyndte længe før hun kom ind på psykologistudiet i 1997. I en tidlig alder funderede hun allerede over, hvorfor mennesker gør, som de gør. Men interessen for at forstå andre, begyndte faktisk med dyr.
LÆS OGSÅ: Massedød i paradis, to retsmedicinere fortæller
”Som barn ville jeg gerne forstå dyr, også dem jeg er bange for. Jeg var selv enormt bange for edderkopper, men når der er noget, jeg er bange for, går jeg altid et skridt nærmere det ubehagelige, frem for at gå væk fra det,” siger Florence McLean.
På biblioteket lånte hun stakkevis af bøger om edderkopper, læste om dem og tvang sig selv til at kigge på dem og til sidst lægge en hånd på billedet med edderkoppen, selv om det var grænseoverskridende.
Med tiden var det bøger om stofmisbrug og sindslidelser, der blev lånt med hjem på børneværelset, fordi hun selv var bange for at blive sindssyg.
Mødet med criminal profiling
Film, dokumentarer og podcasts om seriemordere er som Netflix-serien Mindhunter blevet voldsomt populære de senere år. Florence McLean selv blev også opslugt af politiets arbejde med at finde forbrydere ved at bruge criminal profiling i 1990’erne, inden hun startede på psykologistudiet.
”Jeg sad en aften og zappede rundt på TV’et, og faldt over et program, hvor der bliver hevet en torso op af vandet:
”Mand, mellem 20 og 25, introvert,” lød analysen. Jeg forstod slet ikke, hvordan de vidste det? Da det gik op for mig, at det var et lig, skiftede jeg straks kanal,” fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Retsmediciner og efterforsker: “Ondskab findes i os alle”
Hun skiftede dog straks tilbage, og sætte hånden op for skærmen, så hun ikke kunne se de makabre billeder, og lyttede så koncentreret til analysen af personen. Hver aften mellem kl. 23 og kl. 02 endte Florence med at sidde klar foran fjernsynet.
”Jeg syntes, at det var så interessant, hvordan man ud fra et gerningssted kunne sige så meget præcist om morderen. De ramte plet hver gang. Jeg vil være profiler, tænkte jeg, og så ringede jeg til FBI og præsenterede min plan om at blive det,” siger Florence.
Hun blev straks koblet til John E. Douglas, USA’s førende ekspert inden for profiling, og hans netværk for criminal profilers. Douglas er manden bag bogen Mindhunter og inspirationen til figuren Holden Ford fra Netflix-serien af samme navn.
En ‘drop out’, der blev psykolog
Det lå ikke i kortene, at Florence skulle være psykolog. På skolebænken i folkeskolen i Aarhus var der alt for meget sjov, der skulle passes, og midt i 8. klasse blev hun smidt ud. De efterfølgende år arbejdede hun hos både en anlægsgartner, som plejehjælper og i en hundesalon.
Men da hun en dag snakkede med sin veninde, der var psykolog, var Florence ikke i tvivl om, hvad hun skulle arbejde med. I en alder af 26 satte hun sig tilbage på skolebænken, tog 8. klasse og de følgende år 9. klasse, 10. klasse og en HF, inden hun blev optaget på psykologistudiet i Aarhus.
LÆS OGSÅ: Hvad kan døden sige om livet?
Da hun skulle til at skrive speciale på kandidaten, mindede en forelæser de studerende om, at de skulle skrive om noget, der interesserede dem.
”Jeg kom til at tænke på, at der må ligge noget bag en profiling, nogle metoder og teorier, som profiling bygger på, så de kan forudsige noget om gerningsmand eller hans mord,” siger hun.
Seriemordernes betroede
Hun tog profiling-metoden og splittede den ad, for at se hvilke teorier der lå bag. Ud fra dem måtte man kunne sige noget om, hvilke personer man skal have fat i, inden de begår deres første mord. Florence McLean fik adresser på 34 seriemordere. 30 af dem var i USA, tre i England og en i Australien.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med nye og kommende bøger
”Jeg skrev til alle seriemorderne, at jeg ikke havde læst om deres mord. Jeg var udelukkende interesseret i deres barndom og tiden op til deres første mord og vedlagde mit spørgeskema,” siger hun.
Inden hun begyndte sit arbejde, blev hun vejledt af John E. Douglas fra FBI og Frank Jensen fra den danske Efterretningstjeneste. John E. Douglas advarede hende om, at hun skulle forvente, at nogle af dem ville intimidere hende, tage kontrollen og have noget af hende i bytte.
LÆS OGSÅ: 15 gode krimier du kan lytte til
Over halvdelen endte med at give hende brugbare svar til sit speciale, og flere af dem skrev hun med gennem en længere periode.
”Jeg har læst mange grumme historier fra deres barndom om overgreb, mobning, isolation og undertrykkelse af identitet. Jeg kan godt få sympati med barnet, men jeg har absolut ingen sympati for det voksne menneske, der har taget et andet menneskes liv. For det er et valg,” siger hun.
Profiling er ikke en vidundermetode
Hendes studie viste, at rigtig mange af seriemorderne har fællestræk, i forhold til adfærd, psykologi, det miljø de kommer fra og deres barndom. Mange af disse træk ses også hos serievoldtægtsforbrydere, som også er et fænomen i Danmark.
Profiling kan ikke lede politiet til gerningsmanden, men det kan klarlægge hvad morderen er i stand til, hvilken type personlighed, vi har med at gøre, den kan forudsige, hvad man kan forvente, og den kan sige noget om, hvordan man skal afhøre personen.
LÆS OGSÅ: 10 gode krimier, du (måske) ikke har læst endnu
”Det vigtigste ved profiling er, at man kan bruge det til at forudse noget om det næste mord. Man kan ikke pege på en bestemt person, men man kan lede efterforskningen i en bestemt retning,” siger hun og fortsætter:
“I Danmark er der også eksempler på, at man har fokuseret på en forkert person, fordi man eksempelvis mente, at det var en mand, der måtte bo hos sine forældre. Det ville være utænkeligt, at han havde en kone og børn,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Bøger om stærke kvinder og utrolige kvindeliv
Man kan også bruge criminal profiling til at forebygge, at nogle mennesker bliver seriemordere eller serievoldtægtsforbrydere, ved blandt andet at kigge på adfærd, barndom og psykologi og give unge mennesker den rette hjælp, inden de selv træffer nogle forkerte valg.
Florence McLean bruger criminal profiling i sit daglige arbejde, når hun undersøger børn og unge i Aarhus, for at give dem den bedst mulige hjælp.
Florence McLean: Seriemorder – Mennesket bag monsteret
Florence McLean har interviewet 34 seriemordere, der tilsammen har slået hundredvis af mennesker ihjel.
Med FBI’s profileringsmetode som indgangsvinkel har hun sat sig for at komme tættere på svaret på, hvorfor et menneske bliver seriemorder? Og kan man gøre noget for at forhindre det?
I bogen inddrager hun sine erfaringer som psykolog i sin fremlæggelse af sine undersøgelsesresultater og giver dermed et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd.
Du kan købe Seriemorder – Mennesket bag monsteret online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.
Nyt fra Florence McLean: Ondskabens psykologi
Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, ‘criminal profiling’ og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder.
Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK – Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.
Du kan købe Ondskabens psykologi i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.
Andre læste også: