Aktuelt Biografier Fagbøger Hans Petter Hougen Krimi Skønlitteratur True crime

Ondskab findes i os alle. Retsmedicineren og efterforskeren fortæller

Ondskab findes i os alle. Retsmedicineren og efterforskeren fortæller

Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. De 7 dødssynder kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser.

 

I bogen De 7 dødssynder har Stine Bolther sat retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen stævne til en snak om livet, døden, og hvorfor ondskab findes i os alle.

Samtaler mellem to af Danmarks skarpeste hjerner inden for drabsefterforskning

Hans Petter Hougen, professor og tidligere statsobducent, og Bent Isager-Nielsen, forhenværende politiinspektør og tidligere chef for Rigspolitiets Rejsehold, har ofte arbejdet sammen, og i løbet af 40 år i kittel og uniform har de set, når mennesker er allermest modbydelige over for hinanden.

Når de slår familiemedlemmer ihjel. Eller en tilfældig person på gaden. Når et barn bliver frataget livet, nærmest førend det er startet. Og når en person griber til våben og skyder fjenden i koldt blod. De 7 dødssynder, Hans Petter Hougen, Bent Isager-Nielsen, Stine Bolther, true crime

Hans Petter Hougen og Bent Isager-Nielsens mange års arbejde med døden har givet dem et indblik i, hvorfor kirken tilbage i 1200-tallet nedskrev de syv dødssynder.

For disse synder, som ifølge kristendommen er utilgivelige, kan også være med til at forklare, hvorfor nogle begår den værste forbrydelse af alle: At dræbe et andet menneske.

Du kan købe De 7 dødssynder online her eller i din lokale boghandel fra den 10. september 2018.

 

Stine Bolther har i De 7 dødssynder spurgt Hans Petter Hougen og Bent Isager-Nielsen om en række forskellige ting, for eksempel om vi er født onde, og om vi kan undslippe vores skæbne.

Samtidigt fortæller de to mænd om en række spektakulære danske og udenlandske drabssager, som de begge har været involveret i opklaringen af.

De 7 dødssynder er dog også en bog, om hvordan man trods død, mord og ulykke alligevel kan gå hjem bagefter og sorgløst lege med sine børn i haven. Som Hans Petter Hougen noterer sig:

“Jeg har stået til halsen i død og elendighed. Set, hvor slemme, vi kan være mod hinanden. Og når jeg så kommer hjem bagefter, bliver jeg mere glad for livet. Hvorfor? Fordi jeg er klar over, at vi alle har en udløbsdato.”

En retsmediciners erindringer

Udenfor skinner solen

Til august udkommer Hans Petter Hougen med en ny bog, Udenfor skinner solen – en retsmediciners erindringer.

I bogen reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv.

Hvordan vænner man sig til det – og bliver det aldrig for meget?

 

Du kan købe Udenfor skinner solen online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel fra d. 23 august 2019.

 

True crime hitter

Krimigenren er populær blandt læserne, men mange finder mordgåder og andre sager fra den virkelige verden endnu mere fascinerende. Jagten på morderne stopper aldrig og På ofrenes side stiller skarpt på kriminalsager gennem tiden.


Jagten på morderne stopper aldrig – Genåbnede danske kriminalsager af Frederik Strand

Jagten på morderne stopper aldrig, genåbnede danske kriminalsager, Frederik Strand, true crime, dansk efterforskning Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. I bogen Jagten på morderne stopper aldrig beskriver museumsleder for Politimuseet i København Frederik Strand en række genåbnede kriminalsager.

Du kan købe Jagten på morderne stopper aldrig online her eller i din lokale boghandel.

 

Læs om, hvad der endelig hjalp opklaringen i sager som Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990.


På ofrenes side – En anklager fortæller af Thomas Bjerg, Anne Birgitte Stürup og Morten Bruun

På ofrenes side, en anklagers liv, Thomas Bjerg, Anne Birgitte Stürup, Morten Bruun, true crime Anne Birgitte Stürup har viet sit liv til arbejdet med de groveste forbrydelser. Som anklager gennem næsten 45 år har hun især interesseret sig for drabssager, voldtægter og misbrug af børn. Flere af de sager, hun har ført, har resulteret i retshistoriske afgørelser.

Du kan købe På ofrenes side online her eller i din lokale boghandel.

 

I bogen På ofrenes side – En anklager fortæller giver Anne Birgitte Stürup læseren et indblik i arbejdet som anklager for anklagemyndigheden og fortæller om nogle af de mest markante afgørelser fra sin karriere som anklager.

 

 


Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.