Over 40 år i uniform og kittel har givet tidligere drabschef ved Rigspolitiets Rejsehold Bent Isager-Nielsen og retsmediciner Hans Petter Hougen en unik indsigt i det menneskelige væsen på godt og ondt. De to herrer har ofte arbejdet sammen på kriminal-sager, hvor de har set de værste og mest blodige sider af menneskelivet i øjnene.
De 7 dødssynder: uddrag fra bogens første kapitel om hovmod
B: Sagen fra København om Amagermanden var for mig at se også et eksempel på hovmod. Amagermanden blev dømt for at have slået to kvinder ihjel – den ene i 1987 og den anden i 1990. Han havde voldtaget og misbrugt flere kvinder igennem mange år og i det hele taget været en forbryder med masser af forskellige motiver i sig. Han gik på røvertogter, voldtog og slog sågar ihjel. Det, der fik ham fældet, var et kondom, som en politihund fandt efter en grov voldtægt i en haveforening på Amager i 2010. Kondomets indhold blev undersøgt, og dna’et sammenlignet med de dna-spor, politiet har i arkivet. Dna’et på ydersiden af kondomet matchede kvindens dna, mens sædens dna var særdeles interessant. Her kom det nemlig frem, at en gerningsmand med samme dna havde kvalt en kvinde på Amager Fælled i 1990 og voldtaget en kvinde på et kollegium i 2005. Begge steder var samme gerningsmands dna blevet fundet. Det fik Københavns Politi til at gå i medierne i 2010, og ved hjælp af offentligheden kom Amagermandens navn frem. Han fik taget en prøve af sit dna og blev afhørt, før han blev sendt hjem igen. I den periode tog de dna-prøver og afhørte så mange, at de ikke kunne anholde hver eneste mistænkt. Amagermanden var så hovmodig, at han troede, han kunne slippe af sted med det. Han lå endda og sov, da politiet kom for at anholde ham, efter de havde fået svaret på hans dna-prøve, som matchede de tre sager. Herefter efterforskede politiet videre, og han endte med at blive idømt livsvarigt fængsel for to drab og seks voldtægter. Han nægtede sig skyldig hele vejen igennem.
Har du nogensinde haft med sager at gøre, hvor du bagefter fandt ud af, at gerningsmanden var psykopat, og hvor du så med den viden kunne se en sammenhæng mellem gerningsmandens øvrige adfærd og behandling af liget? Hvor du har gjort dig den tanke og sagt: Med min erfaring kan jeg se, at det må være en psykopatisk gerningsmand? Jeg har tænkt på, om man egentlig ville kunne drage noget ud af det profileringsmæssigt. Hvordan gerningsmanden behandler det døde menneske.
HP: Altså hvordan man behandler sit offer, inden det dør og bagefter. For mange år siden havde vi en sag, hvor en mand fra et asiatisk miljø blev fundet rullet ind i et tæppe og …
B: … lagt i en fryser. Den sag kan jeg godt huske.
HP: Ja, og han var helt klart blevet mishandlet ganske betragteligt, mens han var i live. Den sag adskilte sig fra andre typer sager, hvor en person er blevet udsat for overkill – altså f.eks. stukket halvandet hundrede gange i raseri. I denne sag var han langsomt blevet påført skaderne. Havde først fået brækket den ene fi nger, så den anden …
B: Metodisk nærmest.
HP: Ja. Hvis du skal gøre det med et andet menneske, så skal du altså enten være blevet hjernevasket igennem lang tid eller også – undskyld jeg siger det – være bragende psykopat.
B: Hvis du laver overkill, så siger det også noget om modus og gerningsmandens signatur. Modus er det, gerningsmanden gør, fordi det er nødvendigt for at begå forbrydelsen – signatur er det, han ikke kan ændre. Man kan nærmest sige, at det er det, han ikke kan lade være med. I arbejdet med at finde frem til gerningsmanden er det vigtigt at kunne adskille gerningsmandens handlinger og adfærd i modus og signatur.
HP: Jeg kan ikke sige, om du er mere hidsig, hvis du stikker en kniv oppefra og ned, end hvis du gør det omvendt. Men jeg kan sige, at hvis den går igennem et ribben, så er der brugt stor kraft. Det er der ingen tvivl om. Og jeg kan ofte også sige, hvilken vej knivsryggen og knivsæggen vender. Desuden kan jeg sige noget om stikretningen. Så det kan afsløre noget om gerningsmandens position.
HANS PETTER HOUGEN (f. 1949) er født i Oslo. Professor i retsmedicin ved Retsmedicinsk Institut med mere end 30 års erfaring og særlig fokus på retsmedicin i internationalt menneskerettighedsarbejde samt skud- og eksplosionsskader.
BENT ISAGER-NIELSEN (f. 1951) er født i Silkeborg. Han har gennem sin karriere haft forskellige chefstillinger i Rigspolitiets Rejsehold, Frederiksberg Politi, Københavns Vestegns Politi, Bagmandspolitiet samt Nordsjællands Politi.
STINE BOLTHER (f. 1976) er journalist, tv-vært, forfatter og kursusleder. Hun har i over 17 år beskæftiget sig med true crime, bl.a. som tv-vært på Kanal 5 og TV3 og som kriminal- reporter på bl.a. Ekstra Bladet og TV 2/Lorry. Desuden er hun forfatter til flere bestsellere.
De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser.
Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager.
Du kan købe De 7 dødssynder i vores webshop eller i din nærmeste boghandel.
Over 40 år i uniform og kittel har givet tidligere drabschef ved Rigspolitiets Rejsehold Bent Isager-Nielsen og retsmediciner Hans Petter Hougen en unik indsigt i det menneskelige væsen på godt og ondt. De to herrer har ofte arbejdet sammen på kriminal-sager, hvor de har set de værste og mest blodige sider af menneskelivet i øjnene.
De 7 dødssynder: uddrag fra bogens første kapitel om hovmod
B: Sagen fra København om Amagermanden var for mig at se også et eksempel på hovmod. Amagermanden blev dømt for at have slået to kvinder ihjel – den ene i 1987 og den anden i 1990. Han havde voldtaget og misbrugt flere kvinder igennem mange år og i det hele taget været en forbryder med masser af forskellige motiver i sig. Han gik på røvertogter, voldtog og slog sågar ihjel. Det, der fik ham fældet, var et kondom, som en politihund fandt efter en grov voldtægt i en haveforening på Amager i 2010. Kondomets indhold blev undersøgt, og dna’et sammenlignet med de dna-spor, politiet har i arkivet. Dna’et på ydersiden af kondomet matchede kvindens dna, mens sædens dna var særdeles interessant. Her kom det nemlig frem, at en gerningsmand med samme dna havde kvalt en kvinde på Amager Fælled i 1990 og voldtaget en kvinde på et kollegium i 2005. Begge steder var samme gerningsmands dna blevet fundet. Det fik Københavns Politi til at gå i medierne i 2010, og ved hjælp af offentligheden kom Amagermandens navn frem. Han fik taget en prøve af sit dna og blev afhørt, før han blev sendt hjem igen. I den periode tog de dna-prøver og afhørte så mange, at de ikke kunne anholde hver eneste mistænkt. Amagermanden var så hovmodig, at han troede, han kunne slippe af sted med det. Han lå endda og sov, da politiet kom for at anholde ham, efter de havde fået svaret på hans dna-prøve, som matchede de tre sager. Herefter efterforskede politiet videre, og han endte med at blive idømt livsvarigt fængsel for to drab og seks voldtægter. Han nægtede sig skyldig hele vejen igennem.
LÆS OGSÅ:
Ondskab findes i os alle. Retsmedicineren og efterforskeren fortæller
Har du nogensinde haft med sager at gøre, hvor du bagefter fandt ud af, at gerningsmanden var psykopat, og hvor du så med den viden kunne se en sammenhæng mellem gerningsmandens øvrige adfærd og behandling af liget? Hvor du har gjort dig den tanke og sagt: Med min erfaring kan jeg se, at det må være en psykopatisk gerningsmand? Jeg har tænkt på, om man egentlig ville kunne drage noget ud af det profileringsmæssigt. Hvordan gerningsmanden behandler det døde menneske.
HP: Altså hvordan man behandler sit offer, inden det dør og bagefter. For mange år siden havde vi en sag, hvor en mand fra et asiatisk miljø blev fundet rullet ind i et tæppe og …
B: … lagt i en fryser. Den sag kan jeg godt huske.
HP: Ja, og han var helt klart blevet mishandlet ganske betragteligt, mens han var i live. Den sag adskilte sig fra andre typer sager, hvor en person er blevet udsat for overkill – altså f.eks. stukket halvandet hundrede gange i raseri. I denne sag var han langsomt blevet påført skaderne. Havde først fået brækket den ene fi nger, så den anden …
B: Metodisk nærmest.
HP: Ja. Hvis du skal gøre det med et andet menneske, så skal du altså enten være blevet hjernevasket igennem lang tid eller også – undskyld jeg siger det – være bragende psykopat.
B: Hvis du laver overkill, så siger det også noget om modus og gerningsmandens signatur. Modus er det, gerningsmanden gør, fordi det er nødvendigt for at begå forbrydelsen – signatur er det, han ikke kan ændre. Man kan nærmest sige, at det er det, han ikke kan lade være med. I arbejdet med at finde frem til gerningsmanden er det vigtigt at kunne adskille gerningsmandens handlinger og adfærd i modus og signatur.
HP: Jeg kan ikke sige, om du er mere hidsig, hvis du stikker en kniv oppefra og ned, end hvis du gør det omvendt. Men jeg kan sige, at hvis den går igennem et ribben, så er der brugt stor kraft. Det er der ingen tvivl om. Og jeg kan ofte også sige, hvilken vej knivsryggen og knivsæggen vender. Desuden kan jeg sige noget om stikretningen. Så det kan afsløre noget om gerningsmandens position.
HANS PETTER HOUGEN (f. 1949) er født i Oslo. Professor i retsmedicin ved Retsmedicinsk Institut med mere end 30 års erfaring og særlig fokus på retsmedicin i internationalt menneskerettighedsarbejde samt skud- og eksplosionsskader.
BENT ISAGER-NIELSEN (f. 1951) er født i Silkeborg. Han har gennem sin karriere haft forskellige chefstillinger i Rigspolitiets Rejsehold, Frederiksberg Politi, Københavns Vestegns Politi, Bagmandspolitiet samt Nordsjællands Politi.
STINE BOLTHER (f. 1976) er journalist, tv-vært, forfatter og kursusleder. Hun har i over 17 år beskæftiget sig med true crime, bl.a. som tv-vært på Kanal 5 og TV3 og som kriminal- reporter på bl.a. Ekstra Bladet og TV 2/Lorry. Desuden er hun forfatter til flere bestsellere.
De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen. Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser.
Det er samtaler om ondskab, moral, liv og død – samlet af journalist og forfatter Stine Bolther. Og det er samtidig et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager.
Du kan købe De 7 dødssynder i vores webshop eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: