Krimi Danske krimier Danske krimiforfattere Inspirationslister og guides Populære krimier Skønlitteratur

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

Efteråret er den perfekte sæson til at krybe ind under tæppet med en varm kop kakao og en skræmmende god krimi. Her guider vi dig til 8 krimier, du skal læse i løbet af efteråret.

Ligegyldigt om du er til spændende pageturnere eller psykologiske thrillere, hvor uhyggen kommer krybende, er der masser af læseoplevelser at se frem til her i efteråret. Vi har samlet nogle af de bedste bud på efterårslæsningen her.


Psykologisk krimi af Stefan Ahnhem

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

★★★★ “Intet er, hvad det udgiver sig for at være i denne svindler-krimi” – Jyllands-Posten

Stefan Ahnhem, som står bag de bedstsælgende krimier om Fabian Risk, har skrevet en psykologisk thriller om parforhold i opløsning.

Carl og Helene har brug for en lang ferie, hvor de har tid til at finde hinanden igen. De har fundet et drømmehus i Californien og har derfor byttet deres hjem med et amerikansk par, som skal tilbringe sommeren i deres villa i Stockholms skærgård. Men så snart Carl og Helene lander i Santa Cruz er der noget, som føles forkert. Så huset virkelig sådan ud på billederne? Og hvad har det andet par egentlig gang i i deres hjem? Byttet beskæftiger sig med, hvordan vores drømme og fantasier kan vendes imod os, så vi i sidste ende ikke tør tro på os selv..

Du kan købe Byttet online fx hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.



Hæsblæsende spænding af Lone Theils

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?

Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.

Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.

Du kan købe Troskyldigheden selv online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.


Ny politisk thriller af Niels Krause-Kjær

Nedsmeltning, Niels Krause-Kjær

★★★★ – Berlingske

★★★★ – Jyllands-Posten

❤️❤️❤️❤️ – Politiken

En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister Ib Boldbjerg.

Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjerg, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist.

Politisk spændingsroman af Niels Krause-Kjær i serien om Ulrik Torp, der også indeholder bøgerne  Kongekabalen, Mørkeland og Fandens forår.

LÆS OGSÅ: Christiansborg Noir. Niels Krause-Kjær skriver intense politiske thrillere.

Du kan købe Nedsmeltning online her eller i din nærmeste boghandel.



Cecilie Mars er tilbage!

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

★★★★★ – Jyllands-Posten

★★★★★ – Fyens Stifttidende

En gal drabsmand terroriserer storbyen. Han myrder enlige kvinder for at indlemme dem i sin syge samling.

Den kontroversielle og fandenivoldske Cecilie Mars er udnævnt til drabschef, og sagen bliver en af de første, hun sammen med sit team skal forsøge at løse.

Men stærke kræfter i politiledelsen modarbejder hende. De har gravet en gammel uopklaret drabssag frem, som implicerer hende.

Mens Cecilie Mars kæmper for at klare frisag, bliver galningens samling større og større …

Bødlernes Daggry er en selvstændig fortsættelse til storbykrimierne Mørket kalder og Nattens udyr.

Du kan købe Bødlernes daggry online, fx hos Bog og idé, eller i din nærmeste boghandel.


Ondskabens psykologi – Profiler af seriemordere

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, ‘criminal profiling’ og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder. 

Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK – Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.

Du kan købe Ondskabens psykologi i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.


Frankrigs bedste er tilbage med mere action og plot twists

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

Nu kommer endelig en ny roman fra spændingens mester, Guillaume Musso. Det er ikke uden grund af Musso er Frankrigs bedstsælgende forfatter. Han leverer nemlig hæsblæsende spænding fyldt med plot twists som garanterer underholdning til sidste side.

I denne roman reddes en ung, nøgen kvinde op af Seinen. Hun lever, men kan ikke huske, hvem hun er. Hun bringes på hospitalet, men få timer senere stikker hun af. En DNA-analyse viser, at kvinden er den berømte pianist, Milena Bergman. Men det er umuligt, for Milena døde i et flystyrt et år tidligere. Politiinspektør Roxane Montchrestien bliver besat af sagen og det umulige spørgsmål: Hvordan kan man være både død og i live? Sammen med Milenas tidligere forlovede, Raphaël, indleder hun en menneskejagt gennem Paris fuld af mysterier, løgne og intriger. 

Du kan købe Den ukendte kvinde fra Seinen online fx hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.

LÆS OGSÅ: Musso er kongen af plot-twists – skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig


Uhyggelig spænding du ikke vil læse, når du er alene hjemme

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

★★★★ “Sigurdardóttir kan strikke et overraskende plot sammen” – Jyllands-Posten

★★★★ – Berlingske

❤️❤️❤️❤️ – Politiken

Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.

Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.

Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

Du kan købe Sort is online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.



Psykologisk suspense om besættelse og farlig kærlighed

8 krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret

En psykologisk suspenseroman om besættelse og farlig kærlighed. 


Sloan vil gøre alt for dem, hun elsker. Og det gør hun – hver evig eneste dag. Hun forelsker sig i den forførende men farlige narkogangster Asa Jackson, som giver hende et holdepunkt i livet, selvom det er på bekostning af hendes værdier. Hun bliver følelsesmæssigt og økonomisk afhængig af Asa, og han bliver besat af hende – på en foruroligende og stadig mere farlig måde. 

Da undercoveragenten Carter kommer ind i billedet, føler Sloan en øjeblikkelig og overraskende tiltrækning. Men hvis Asa opdager det, slår han Sloan ihjel. Og Asa er altid et skridt foran alle i sit liv – inklusive Sloan. Ingen står nogensinde i vejen for ham. Ingen før Carter.

Du kan købe For sent online, hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.