Hvilken roman skal du læse næste gang? Her giver vi 24 forslag til gode romaner, du kan læse.
Uanset om du er til historiske romaner, dannelsesromaner, romantiske fortællinger eller klassikere, vil du (højst sandsynligt) kunne finde din næste gode læseoplevelse på denne liste, hvor vi giver dig 24 forslag til gode romaner du kan læse.
Sigríður Hagalín Björnsdóttir: En lykke i denne verden
En midaldrende historieprofessor ved Islands Universitet sendes i eksil i den lille by Búðardalur i det nordvestlige Island efter at være blevet anklaget for upassende opførsel over for sine kolleger. Der finder han et hidtil ukendt manuskript, der kaster nyt lys over en for længst svunden historie.
I år 1479 sidder en gammel mand i en stald og skriver i kapløb med tiden og døden om begivenheder, han har været vidne til i et langt liv som skriver, hofdigter og soldat i tjeneste hos Ólöf den Rige Loftsdóttir, landets mægtigste kvinde, og hendes slægtninge.
Historikeren er nødt til at rede trådene ud af de gamle kilder, samtidig med at han kæmper med nutiden og dens spørgsmål om kønsroller, magt og cancel-kultur, sociale medier, en umulig elbil og om hvorvidt han skal have Pizza Grandiosa til aftensmad.
En roman om lidenskaber og opløsning, hensynsløs magtkamp og våbenraslen, død og pest, men også om det usandsynlige eventyr at være menneske.
Happy Singh Soni elsker franske film. Dem har han set mange af på YouTube under sin opvækst i en lille landsby i Punjabi, Indien, og som ung mand drømmer han kun om at rejse til det forjættede Europa og realisere sit skuespillertalent.
Happy er nemlig fantasifuld og optimistisk og overbevist om, at skæbnen vil ham det bedste, da han kaster sig ud på en lang og strabadserende rejse til sine drømmes mål.
Det bringer ham til Italien, hvor han får job på en radisefarm, og mens Happy slås med at tilbagebetale en håbløs gæld, som er prisen for hans rejse, jonglerer han med de barske realiteter som migrantarbejder uden rettigheder og kæmper for at fastholde sine ambitioner.
Happy er en både varm, humoristisk og alvorlig historie fra samfundets bund. Celina Baljeet Basras form er legende, for det er ikke kun Happy, men også grønsager og døde objekter, der får stemme i en insisteren på, at menneskets overlevelse ikke kun er betinget af mad, vand og tag over hovedet, men også romantik, kunst og fantasi.
Der er kaos i den københavnske morgentrafik, for på Frederikssundsvej står en kæmpestor peberkværn lavet af olietønder og spærrer vejen. Blomsterbinderen Tobias er sikker på, at peberkværnen er til ham, for han fylder netop 30 år i dag. Men hverken hans arbejdsgiver eller nogen af hans tre bedste venner har sat en peberkværn til ham – de havde faktisk næsten glemt hans fødselsdag. For venner bliver også voksne og skaber egne familier, og så står man tilbage – helt alene i livet.
Sat i verden er Korsgaards første originale dramatik, skrevet til Det Kongelige Teater med Magnus Haugaard i hovedrollen og iscenesat af Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen.
Den tidligere bestsellerforfatter Rebecca Halifax ankommer en varm augustdag til sin mosters Bed & Breakfast, château Fauvette, i Provence. Med sig i kufferten har hun sit tøj og en kritisk skriveblokade.
Hun har fået til opgave at passe driften af mosterens B&B, men da landsbyens respekterede notar dør under mystiske forhold, kan Rebecca ikke dy sig for at starte sin egen opklaring.
Lidt efter lidt viser det sig, at alle châteauets gæster har en relation til den afdøde, og den meget flotte lokalbetjent Benoît får sin sag for. Han arbejder egentlig bedst alene – men han har heller aldrig arbejdet sammen med Rebecca Halifax før.
Gift i glasset er første bind i serien Mord i Provence, hvor mystiske dødsfald møder sødmefulde bekendtskaber og bølgende lavendelmarker.
Vietnam 1969. Søstrene Trang og Quỳhn forlader deres fattige landsby for at søge arbejde i Saigon, så de kan understøtte deres forældre økonomisk. De får job som barpiger, hvor de drikker, flirter og omgås de amerikanske soldater. Krigen kommer langsomt tættere på, og søstrenes sammenhold sættes på prøve, da Trang forelsker sig i en amerikansk helikopterpilot.
Årtier senere forsøger den forældreløse Phong – søn af en sort amerikansk soldat og en ukendt vietnamesisk kvinde – at forlade sin elendige tilværelse i Vietnam og emigrere med sin familie til USA. Samtidig er den amerikanske Vietnam-veteran Dan fast besluttet på at rejse tilbage til Saigon for omsider at konfrontere sin fortid.
Datid og nutid flettes sammen i denne uforglemmelige og poetiske fortælling om konsekvenserne af krig.
Nanna er single og sidst i trediverne. Hun er træt af dates, træt af sine veninders snak om køkkenrenovering og renten på deres banklån. Mest af alt er hun træt af, at et af livets store spørgsmål står og blinker: Skal hun være mor eller skal hun ikke?
En dag møder hun Asger ved køledisken i Netto. De var ungdomskærester, men har ikke set hinanden i tyve år, og nu er Asger nyligt fraskilt og har to døtre.Sammen genoplever de deres ungdoms forelskelse og bliver hurtigt et par. Da spørgsmålet om moderskab igen melder sig hos Nanna, gør Asger det klart, at han har fået de børn, han skal have. Nanna ved ikke hvordan hun skal tackle det.
Skal hun opgive drømmen om moderskab for kærlighedens pris? Og er det overhovedet hendes drøm at blive mor? Marie Hougaard skriver med humor og varme om parforhold og hverdagsproblemer tilsat livets store eksistentielle spørgsmål. Det er en roman om timing, iboende længsel og hvad vi mennesker kan lære af katte.
Erik drømmer om at erobre verden. Om at få en bid af det forjættede Ude for uden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig.
Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.
Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen.
Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen. Samtidig gemmer vandrebogen på hemmeligheder, der i sidste ende får afgørende betydning ham selv.
En adelskvinde bliver forvist af sin mand til en pestramt hovedstad i den varmeste sommer i mands minde for at arbejde på byens bedste horehus. Huset ligger ved siden af kongens havelabyrint og bliver bestyret af den mystiske Viola, om hvem der går mange sære historier.
Man siger, hun står i ledtog med det overnaturlige. Kun en ting er sikker: Viola gemmer på en hemmelighed, der vokser sig større i sommerheden sammen med sygdommene, krigsliderligheden og et lille, uønsket foster.
Amalie Langballe modtog i 2019 debutantprisen for sin suveræne bog forsvindingsnumre. elskende er hendes anden roman.
Fire polske landarbejdere ligger døde i deres senge på et norsk landsted morgenen efter en munter bytur. Det ligner en ulykke. I en lille bolig tæt derpå findes en ældre kvinde med kraniet knust for foden af sin trappe. Umiddelbart ser det ud som et indbrudsforsøg, der er løbet af sporet.
Politiefterforskeren Eddie Feber bliver i første omgang sat til at rede trådene ud, men efterhånden rettes hans opmærksomhed mod lokaljournalisten Aksel Adelson og hans skrøbelige søster Ellinor.
Dræbende drage, Angrende hund er andet bind i den norske krimidronning Karin Fossums nye psykologiske spændingsserie om efterforskeren Eddie Feber.
Femogtyve år. Syv vandreture. Et Palæstina der er ved at forsvinde.
Raja Shehadeh vokser op i den oldgamle havneby Jaffa i det daværende Palæstina, i dag en forstad til Tel Aviv i Israel. I 1948 bliver familien fordrevet i forbindelse med Israels oprettelse og slår sig ned i Ramallah på den besatte Vestbred. Raja bliver advokat med en mission, nemlig at stoppe de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden ad rettens vej. Forgæves. Satellitbyerne breder sig ufortrødent trods international fordømmelse.
I turbulente tider finder han sjælero ved at vandre i det grønne landskab omkring sin hjemby. I 1978 vrimler bakkerne med fortidsminder, kilderne springer om foråret, og Shehadeh kan vandre frit blandt hyrder og beduiner uden skelen til grænser eller politiske forhold. Shehadehs bevægelsesfrihed begrænses år for år, og under hans vandretur 25 år senere er de frodige højdedrag forvandlet til en gold, asfalteret forpost for israelske bosættere. Til sidst lever han som en fange i sit eget land.
Vandringer i Palæstina – Erindringer om et forsvindende landskab er et litterært kampskrift med værdigheden og medmenneskeligheden som våben, men lige såvel en melankolsk hyldest til et landskab, der er ved at forsvinde, ja, knap eksisterer længere.
Hanna Dunckers barsel afbrydes abrupt, da en mand bliver fundet død i vandkanten på det sydøstlige Öland.
Det viser sig at være et drab på en tidligere kollega, og det påvirker alle hos Kalmar politi dybt. Samtidigt med denne opklaring må Hanna foretage livsændrende beslutninger, da manden der stod bag branden på hendes hjem stadig er på fri fod.
Hanna Duncker har levet store dele af sit liv som en morders datter. Vil hun endelig kunne leve frit med sin elskede Isak og deres barn?
Brændingen er den længeventede afslutning på Ölandsserien.
Der er så yndigt ude på landet … Eller er der? Bent Haller tager i romanen ”Hjemsøgt” læseren med til et landbrug i opbrud.
På det nordjyske gods Storvængegård har slægten Vænge gennem 300 år været en af de storbedrifter, der har opbygget det danske land. Men mørke skyer samler sig over slægtens overhoved, Ulrik Christian Vænge. Han lever i et kærlighedsløst ægteskab, og kæmper med at få økonomien til at hænge sammen mens han nervøst bemærker hvordan jorden under hans ledelse forsures. Da hans hustru bliver dødeligt syg, møder han sygeplejersken Abigail på hospitalet og forelsker sig. Men er der en vej ud af slægtens kløer for Ulrik?
Mystiske dødsfald ryster en gruppe danskere, som har stiftet deres egen lille koloni på en ø i Kattegat.
Drømmen var at skabe et bæredygtigt samfund langt fra fastlandets stress og kaos. Men disse tanker glemmes efterhånden, som øboere findes myrdet, piger forsvinder sporløst, og hemmelige beskeder dukker op.
For hvem er det, der forsøger at ødelægge det paradis, som til at begynde med kunne samle alle, men som nu kun skaber splittelse og fjendskab? Og hvorfor?
Det er disse spørgsmål, der martrer den tidligere vicekriminalkommissær Anna, mens hun forsøger at finde morderen og de forsvundne piger.
Dødens fugle er en spændingsroman om bristede drømme, dyb splittelse og det største bedrag.
En sanselig, sulten, poetisk og humoristisk kærlighedshistorie mellem to monumentale, historiske kvindeskikkelser, nemlig Paradisets Eva og Jeanne d’Arc, hvori de tager historiens fremstillinger af dem selv op til revision.
Eva keder sig i parken, hvor hun lever et beskyttet liv med Adam og under opsyn af Gud, som dog har søgt nye udfordringer og er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Nu sætter han store skilte med irriterende management-slogans op, og Eva søger mere og mere væk for at hænge ud med veninden Jeanne.
De to har et dybt følelsemæssigt bånd og en ongoing samtale om kærlighed, om sexisme, om at bryde ud og bryde fri af det underdanige og taknemlige.
De bliver elskende, men kommer på afstand af hinanden, da Jeanne, optændt af kampgejst, søger ind ved militæret, hvor hun endelig føler, at hun bliver sit eget menneske. Eva går ture i parken, og skriver digte til Jeanne og nye sloganskilte til parken. Gennem forelskelsens klarsyn tænker hun over sit eget liv og historie, over parkens begrænsninger og samler mod til at tage et opgør med både Adam og Gud.
I marts 2022 dukkede Kristian Husteds ukrainske ven Ivan op i København, på vej hjem for at kæmpe imod den russiske invasion. Uden meget træning endte han i de ukrainske specialstyrker ved fronten i både Butja og Kharkiv – og omkom blot to måneder senere.
Ivan er en hyldest til et menneskes utrættelige og kompromisløse kamp for frihed og sikkerhed, men også en beretning om et besværligt venskab fyldt med modsætninger, politisk uenighed og forskellige ideologiske ståsteder. Gennem samtaler med familie og venner fortæller Kristian Husted om Ivans opvækst i Kyiv i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, frihedskampen på Majdan og flugten til Grønland, inden Ivan til sidst vender om og drager hjem for at give sit liv for sit land.
Ivan er fortællingen om det ultimative offer midt i en af de vigtigste perioder i Europas nyere historie, men det er også historien om som ven at skrive sig ud af magtesløsheden, forstå drømmen om at kæmpe for noget, der er større end en selv – og på den måde tale til det bedste i sig selv.
Da et dansk forældrepar efterlyser deres forsvundne datter ved en havefest i Den Danske Kirke i London, bliver journalist Nora Sand uforvarende trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, der ikke giver lyd fra sig, når de forlader deres stillinger i velhavende britiske familier.
Gennem efterforskningen tegnes langsomt et billede af en kidnapper med en djævelsk plan. En plan, der kan komme til at koste Nora livet, hvis hun kommer for tæt på…
En djævelsk plan er syvende bind i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande, og første sæson i en tv-serie har haft premiere.
Grenå, 1931. Skuespilleren og luftakrobaten Emilie Sannom styrter i døden foran 8000 tilskuere, da hendes faldskærm ikke udløser sig.
Nu vækker Lotte Garbers historien om hende til live, historien om Mille fra Stefansgade på Nørrebro, der blev en af stumfilmens store skuespillere, Danmarks første stuntkvinde og faldskærmsudspringer.
Tag med tilbage til København i begyndelsen af det 20. århundrede til en gribende fortælling om en kvinde, der nægtede at lade sig styre af tidens begrænsninger.
Mille må navigere i den tidlige filmbranches udfordrende landskab, mens hun drømmer om at blive pilot og opleve friheden ved at flyve.
Hendes liv er fyldt af modsætninger, hun udfører halsbrækkende stunts og går til glamourøse fester, men bor med hele familien i en lille lejlighed i Stefansgade, hvor de hver dag må kæmpe for at få enderne til at mødes.
Mille gør alt hvad hun kan for at forsørge sin familie og sin datter, men prøver samtidig at stræbe efter sine drømme. Undervejs møder hun kærligheden, både den lette og den umulige.
1917: Den russiske revolution bryder ud. Finland er lige ved at vinde selvstændighed. I et afsides hjørne langt mod nord, i et barskt grænseland, havner en ganske særlig kat hos kæresteparret Eeva og Mahte.
Eeva og Mahte lever deres liv, mens borgerkrigen raser, og mens Finland efterfølgende finder sin identitet. Katten bliver et vidne til parrets lille historie og den store historie, som de er en del af.
2020: En forfatter mister sit foster og sin evne til at skrive. I hendes sorg over en tabt fremtid rækker hun ud efter fortiden og sin oldemor Eeva.
Forbindelsen etableres gennem en kat.
Den sandhedssøgende kat er en enestående fortælling om kærlighed og tab, og om de kræfter, der forbinder os på tværs af tid.
Klokken 00:22 natten mellem 28. og 29. september 1994 modtog færgerne MS Silja Europa og MS Mariella et mayday-nødkald fra den estiske bil- og passagerfærge MS Estonia, som var undervejs fra Tallinn til Stockholm. MS Estonias bro rapporterede en hastigt tiltagende og uforklarlig slagside mod styrbord.
28 år senere kommer en frygtelig sandhed op til overfladen, da en russisk oberst og den tidligere teamchef i Special Air Service, Michael Sander, bliver jaget vildt af stærke magter, som for enhver pris ønsker Estonias hemmelighed bevaret på havets bund.
MS Estonia er bind nr. 6 i Sander/Jensen-serien, som indledtes med bestselleren Trofæ.
Det knager i den lille danske koloni Tranquebar på den indiske sydkyst. Handelen er gået i stå, og lagerrummene på fortet Dansborg står gabende tomme.
Ankomsten af missionæren Bartholomæus Ziegenbalg, som er udsendt for at kristne Frederik den Fjerdes hedenske undersåtter, gør det kun endnu mere vanskeligt for guvernør Johan Hassius og fru Anna at opbygge den formue, de har svoret at vende hjem til Danmark med.
Da hofintriger i den lokale indiske kongeby Thanjavur helt uventet åbner for lidt tiltrængt medgang, spiller både steddatteren Amalie og tjenestedrengen Modaliappa afgørende roller.
Tyven i Tranquebar er en roman om et næsten glemt stykke danmarkshistorie på en fjern og forblæst sandstrand mange tusinde kilometer borte.
Essays om et ungt liv, hvor litteraturen blev altafgørende.
I Hastetilfælde skriver forfatteren Thomas Korsgaard om, hvordan han blev læser i et hjem uden bøger. Om de fortællinger, der findes alle steder, selvom de aldrig bliver trykt på papir. Om ”professorsprog” og det modsatte. Om hvordan han som omflakkende 19-årig fandt vej til et af Danmarks store forlag. Om litterære forbilleder, om sin skrivepraksis og dagligdagen som skrivende.
Hastetilfælde er en kærlighedserklæring til litteraturen – de muligheder for forvandling, spejling og fællesskab, der åbner sig gennem bøger. Men Hastetilfælde er også en smertefuld refleksion over, hvem der har og hvem der ikke har adgang til den.
Med udgangspunkt i egne erfaringer og med varme, humor og følsomhed bringer Thomas Korsgaard spørgsmål om økonomi og klasse; spørgsmål om, hvor du bor, og hvor du kommer fra; med ind i sin hyldest til litteraturens særlige magi.
1993. To unge forelsker sig. Jack er flygtet fra de snævre rammer ude på landet i Kansas og går på kunstakademiet. Elizabeth har vristet sig fri af sin velhavende Østkystfamilie og studerer kognitiv psykologi, adfærdsøkonomi og evolutionsbiologi. Og så lige neurovidenskab oveni …
Jack og Elizabeth bliver gift, får en søn. Men slumrende konflikter dukker op til overfladen, da Jack må opgive sine kunstneriske ambitioner til fordel for et lærerjob, og Elizabeth involveres i et tvivlsomt forskningsprojekt på centeret Wellness. Skjulte familietraumer afdækkes lag for lag med chokerende afsløringer til følge …
Wellness er en skarp, satirisk og morsom, men også kærlig fortælling om familie, kunst, moral, fupdiæter, forstadsliv, forældres perfekthedssyndrom, åbne ægteskaber samt det moderne menneske, der snurrer rundtosset rundt i nettets afkroge og fanges ind af algoritmer og digitale plattenslagere.
1943: Magtbalancen under Anden Verdenskrig er ved at vende. Den russiske sejr ved Stalingrad har åbnet døren for De Allierede. Nu går de direkte efter hjertet i Hitlers rige. Missionens succes afhænger af total hemmeligholdelse. Specialoperationsleder Saffron Courtney sejler fra Skotlands vestkyst til New York. Hendes mission: at identificere en muldvarp på den britiske ambassade i Washington DC, før Churchill og Roosevelt lægger planer om den militære strategi.
Hjemsøgt af spøgelser fra sine tidligere mission og med farlige agenter på nakken må Saffron finde den spion, som kan afspore De Allieredes vej til sejr. Tiden er ved at rinde ud. Vil Saffron fuldføre sin mission? Eller bukker hun under for skyggerne fra sin fortid?
Krydsild er 22. bind i Wilbur Smiths Courtney-serie.
Velkommen tilbage til den mytiske serie De glemte bøgers kirkegård med denne posthume novellesamling af bestsellerforfatteren Carlos Ruiz Zafón. Samlingen består af elleve historier med gotisk tone og unikke karakterer. Fortællingerne har ikke tidligere været udgivet på dansk.
Læs om drengen, der beslutter at blive forfatter for at imponere en reserveret ung skønhed, og rejser med en labyrintmager fra Konstantinopel til det pesthærgede Barcelona. Mød en mystisk herre, der frister Cervantes til at skrive en bog, hvis sider kan forlænge livet for kvinden, han elsker, og følg Antoni Gaudí på en skæbnesvanger rejse til New York.
Zafóns uforlignelige stemme, hans varme, vid og humor vil tryllebinde læserne og få dem til at drømme. Et must for fans af den gotiske litteratur og Zafóns øvrige værker.

Se også: 30 virkelig gode bøger du bør læse

Du kan købe En lykke i denne verden online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 4. september.
Celina Baljeet Basra: Happy
Happy Singh Soni elsker franske film. Dem har han set mange af på YouTube under sin opvækst i en lille landsby i Punjabi, Indien, og som ung mand drømmer han kun om at rejse til det forjættede Europa og realisere sit skuespillertalent.
Happy er nemlig fantasifuld og optimistisk og overbevist om, at skæbnen vil ham det bedste, da han kaster sig ud på en lang og strabadserende rejse til sine drømmes mål.
Det bringer ham til Italien, hvor han får job på en radisefarm, og mens Happy slås med at tilbagebetale en håbløs gæld, som er prisen for hans rejse, jonglerer han med de barske realiteter som migrantarbejder uden rettigheder og kæmper for at fastholde sine ambitioner.
Happy er en både varm, humoristisk og alvorlig historie fra samfundets bund. Celina Baljeet Basras form er legende, for det er ikke kun Happy, men også grønsager og døde objekter, der får stemme i en insisteren på, at menneskets overlevelse ikke kun er betinget af mad, vand og tag over hovedet, men også romantik, kunst og fantasi.
Du kan købe Happy online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 25. september.
Thomas Korsgaard: Sat i verden
Der er kaos i den københavnske morgentrafik, for på Frederikssundsvej står en kæmpestor peberkværn lavet af olietønder og spærrer vejen. Blomsterbinderen Tobias er sikker på, at peberkværnen er til ham, for han fylder netop 30 år i dag. Men hverken hans arbejdsgiver eller nogen af hans tre bedste venner har sat en peberkværn til ham – de havde faktisk næsten glemt hans fødselsdag. For venner bliver også voksne og skaber egne familier, og så står man tilbage – helt alene i livet.
Sat i verden er Korsgaards første originale dramatik, skrevet til Det Kongelige Teater med Magnus Haugaard i hovedrollen og iscenesat af Skuespillets husinstruktør Thomas Bendixen.
Du kan købe Sat i verden online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Gift i glasset
Den tidligere bestsellerforfatter Rebecca Halifax ankommer en varm augustdag til sin mosters Bed & Breakfast, château Fauvette, i Provence. Med sig i kufferten har hun sit tøj og en kritisk skriveblokade.
Hun har fået til opgave at passe driften af mosterens B&B, men da landsbyens respekterede notar dør under mystiske forhold, kan Rebecca ikke dy sig for at starte sin egen opklaring.
Lidt efter lidt viser det sig, at alle châteauets gæster har en relation til den afdøde, og den meget flotte lokalbetjent Benoît får sin sag for. Han arbejder egentlig bedst alene – men han har heller aldrig arbejdet sammen med Rebecca Halifax før.
Gift i glasset er første bind i serien Mord i Provence, hvor mystiske dødsfald møder sødmefulde bekendtskaber og bølgende lavendelmarker.
Du kan købe Gift i glasset online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 2. oktober.
Nguyễn Phan Quế Mai: Hvor asken blomstrer
Vietnam 1969. Søstrene Trang og Quỳhn forlader deres fattige landsby for at søge arbejde i Saigon, så de kan understøtte deres forældre økonomisk. De får job som barpiger, hvor de drikker, flirter og omgås de amerikanske soldater. Krigen kommer langsomt tættere på, og søstrenes sammenhold sættes på prøve, da Trang forelsker sig i en amerikansk helikopterpilot.
Årtier senere forsøger den forældreløse Phong – søn af en sort amerikansk soldat og en ukendt vietnamesisk kvinde – at forlade sin elendige tilværelse i Vietnam og emigrere med sin familie til USA. Samtidig er den amerikanske Vietnam-veteran Dan fast besluttet på at rejse tilbage til Saigon for omsider at konfrontere sin fortid.
Datid og nutid flettes sammen i denne uforglemmelige og poetiske fortælling om konsekvenserne af krig.
Du kan købe Hvor asken blomstrer online hos f.eks. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Marie Hougaard: Hvad vi kan lære af katte
Nanna er single og sidst i trediverne. Hun er træt af dates, træt af sine veninders snak om køkkenrenovering og renten på deres banklån. Mest af alt er hun træt af, at et af livets store spørgsmål står og blinker: Skal hun være mor eller skal hun ikke?
En dag møder hun Asger ved køledisken i Netto. De var ungdomskærester, men har ikke set hinanden i tyve år, og nu er Asger nyligt fraskilt og har to døtre.Sammen genoplever de deres ungdoms forelskelse og bliver hurtigt et par. Da spørgsmålet om moderskab igen melder sig hos Nanna, gør Asger det klart, at han har fået de børn, han skal have. Nanna ved ikke hvordan hun skal tackle det.
Skal hun opgive drømmen om moderskab for kærlighedens pris? Og er det overhovedet hendes drøm at blive mor? Marie Hougaard skriver med humor og varme om parforhold og hverdagsproblemer tilsat livets store eksistentielle spørgsmål. Det er en roman om timing, iboende længsel og hvad vi mennesker kan lære af katte.
Du kan købe Hvad vi kan lære af katte online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Niels Krause-Kjær: Ude for uden
Erik drømmer om at erobre verden. Om at få en bid af det forjættede Ude for uden. Han og hans generation var for unge til at spille en rolle i modstandsbevægelsen, men som landmænd skal de nu redde Danmark i de moderne tider, der venter efter Anden Verdenskrig.
Erik bliver gift med Lisbet og køber et lille landbrug med solide jorde. Gennem tørke, tragedie, op- og nedture bliver Erik og Lisbet førstehåndsvidner til, at den eneste kultur og livsform, de for alvor kender, forsvinder for øjnene af dem. Fra at være helte, bliver de skurke.
Erik betror sig gennem et halvt århundrede til tre kammerater i en vandrebog, de etablerede, da de som 19-årige mødtes på Rødding højskole. Flere år efter Eriks død finder hans søn Svend bogen.
Han er i dag skilt, bor i København, er folketingsmedlem og forfølges af Ekstra Bladet, der har opsnuset en historie, som kan ødelægge hans politiske karriere. Med bogen i hånden bliver rejsen tilbage til hjemegnen et smertefuldt møde med et liv og en kultur, han vendte ryggen. Samtidig gemmer vandrebogen på hemmeligheder, der i sidste ende får afgørende betydning ham selv.
Du kan købe Ude for uden online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Amalie Langballe: elskende
En adelskvinde bliver forvist af sin mand til en pestramt hovedstad i den varmeste sommer i mands minde for at arbejde på byens bedste horehus. Huset ligger ved siden af kongens havelabyrint og bliver bestyret af den mystiske Viola, om hvem der går mange sære historier.
Man siger, hun står i ledtog med det overnaturlige. Kun en ting er sikker: Viola gemmer på en hemmelighed, der vokser sig større i sommerheden sammen med sygdommene, krigsliderligheden og et lille, uønsket foster.
Amalie Langballe modtog i 2019 debutantprisen for sin suveræne bog forsvindingsnumre. elskende er hendes anden roman.
Du kan købe Elskende online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Karin Fossum: Dræbende drage, angrende hund
Fire polske landarbejdere ligger døde i deres senge på et norsk landsted morgenen efter en munter bytur. Det ligner en ulykke. I en lille bolig tæt derpå findes en ældre kvinde med kraniet knust for foden af sin trappe. Umiddelbart ser det ud som et indbrudsforsøg, der er løbet af sporet.
Politiefterforskeren Eddie Feber bliver i første omgang sat til at rede trådene ud, men efterhånden rettes hans opmærksomhed mod lokaljournalisten Aksel Adelson og hans skrøbelige søster Ellinor.
Dræbende drage, Angrende hund er andet bind i den norske krimidronning Karin Fossums nye psykologiske spændingsserie om efterforskeren Eddie Feber.
Du kan købe Dræbende drage, Angrende hund online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 20. maj.
Raja Shehadeh: Vandringer i Palæstina
Femogtyve år. Syv vandreture. Et Palæstina der er ved at forsvinde.
Raja Shehadeh vokser op i den oldgamle havneby Jaffa i det daværende Palæstina, i dag en forstad til Tel Aviv i Israel. I 1948 bliver familien fordrevet i forbindelse med Israels oprettelse og slår sig ned i Ramallah på den besatte Vestbred. Raja bliver advokat med en mission, nemlig at stoppe de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden ad rettens vej. Forgæves. Satellitbyerne breder sig ufortrødent trods international fordømmelse.
I turbulente tider finder han sjælero ved at vandre i det grønne landskab omkring sin hjemby. I 1978 vrimler bakkerne med fortidsminder, kilderne springer om foråret, og Shehadeh kan vandre frit blandt hyrder og beduiner uden skelen til grænser eller politiske forhold. Shehadehs bevægelsesfrihed begrænses år for år, og under hans vandretur 25 år senere er de frodige højdedrag forvandlet til en gold, asfalteret forpost for israelske bosættere. Til sidst lever han som en fange i sit eget land.
Vandringer i Palæstina – Erindringer om et forsvindende landskab er et litterært kampskrift med værdigheden og medmenneskeligheden som våben, men lige såvel en melankolsk hyldest til et landskab, der er ved at forsvinde, ja, knap eksisterer længere.
Du kan købe Vandringer i Palæstina – Erindringer om et forsvindende landskab online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Johanna Mo: Brændingen
Hanna Dunckers barsel afbrydes abrupt, da en mand bliver fundet død i vandkanten på det sydøstlige Öland.
Det viser sig at være et drab på en tidligere kollega, og det påvirker alle hos Kalmar politi dybt. Samtidigt med denne opklaring må Hanna foretage livsændrende beslutninger, da manden der stod bag branden på hendes hjem stadig er på fri fod.
Hanna Duncker har levet store dele af sit liv som en morders datter. Vil hun endelig kunne leve frit med sin elskede Isak og deres barn?
Brændingen er den længeventede afslutning på Ölandsserien.
Du kan købe Brændingen online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Bent Haller: Hjemsøgt
Der er så yndigt ude på landet … Eller er der? Bent Haller tager i romanen ”Hjemsøgt” læseren med til et landbrug i opbrud.
På det nordjyske gods Storvængegård har slægten Vænge gennem 300 år været en af de storbedrifter, der har opbygget det danske land. Men mørke skyer samler sig over slægtens overhoved, Ulrik Christian Vænge. Han lever i et kærlighedsløst ægteskab, og kæmper med at få økonomien til at hænge sammen mens han nervøst bemærker hvordan jorden under hans ledelse forsures. Da hans hustru bliver dødeligt syg, møder han sygeplejersken Abigail på hospitalet og forelsker sig. Men er der en vej ud af slægtens kløer for Ulrik?
Du kan købe Hjemsøgt online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Sarah Engell: Dødens fugle
Mystiske dødsfald ryster en gruppe danskere, som har stiftet deres egen lille koloni på en ø i Kattegat.
Drømmen var at skabe et bæredygtigt samfund langt fra fastlandets stress og kaos. Men disse tanker glemmes efterhånden, som øboere findes myrdet, piger forsvinder sporløst, og hemmelige beskeder dukker op.
For hvem er det, der forsøger at ødelægge det paradis, som til at begynde med kunne samle alle, men som nu kun skaber splittelse og fjendskab? Og hvorfor?
Det er disse spørgsmål, der martrer den tidligere vicekriminalkommissær Anna, mens hun forsøger at finde morderen og de forsvundne piger.
Dødens fugle er en spændingsroman om bristede drømme, dyb splittelse og det største bedrag.
Du kan købe Dødens fugle online hos fx. Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.
Ditte Holm Bro: Eva & Jeanne
En sanselig, sulten, poetisk og humoristisk kærlighedshistorie mellem to monumentale, historiske kvindeskikkelser, nemlig Paradisets Eva og Jeanne d’Arc, hvori de tager historiens fremstillinger af dem selv op til revision.
Eva keder sig i parken, hvor hun lever et beskyttet liv med Adam og under opsyn af Gud, som dog har søgt nye udfordringer og er blevet chefkonsulent i en global virksomhed. Nu sætter han store skilte med irriterende management-slogans op, og Eva søger mere og mere væk for at hænge ud med veninden Jeanne.
De to har et dybt følelsemæssigt bånd og en ongoing samtale om kærlighed, om sexisme, om at bryde ud og bryde fri af det underdanige og taknemlige.
De bliver elskende, men kommer på afstand af hinanden, da Jeanne, optændt af kampgejst, søger ind ved militæret, hvor hun endelig føler, at hun bliver sit eget menneske. Eva går ture i parken, og skriver digte til Jeanne og nye sloganskilte til parken. Gennem forelskelsens klarsyn tænker hun over sit eget liv og historie, over parkens begrænsninger og samler mod til at tage et opgør med både Adam og Gud.
Du kan købe Eva og Jeanne online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Kristian Husted: Ivan
I marts 2022 dukkede Kristian Husteds ukrainske ven Ivan op i København, på vej hjem for at kæmpe imod den russiske invasion. Uden meget træning endte han i de ukrainske specialstyrker ved fronten i både Butja og Kharkiv – og omkom blot to måneder senere.
Ivan er en hyldest til et menneskes utrættelige og kompromisløse kamp for frihed og sikkerhed, men også en beretning om et besværligt venskab fyldt med modsætninger, politisk uenighed og forskellige ideologiske ståsteder. Gennem samtaler med familie og venner fortæller Kristian Husted om Ivans opvækst i Kyiv i årene efter Sovjetunionens sammenbrud, frihedskampen på Majdan og flugten til Grønland, inden Ivan til sidst vender om og drager hjem for at give sit liv for sit land.
Ivan er fortællingen om det ultimative offer midt i en af de vigtigste perioder i Europas nyere historie, men det er også historien om som ven at skrive sig ud af magtesløsheden, forstå drømmen om at kæmpe for noget, der er større end en selv – og på den måde tale til det bedste i sig selv.
Du kan købe Ivan online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Lone Theils: En djævelsk plan
Da et dansk forældrepar efterlyser deres forsvundne datter ved en havefest i Den Danske Kirke i London, bliver journalist Nora Sand uforvarende trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, der ikke giver lyd fra sig, når de forlader deres stillinger i velhavende britiske familier.
Gennem efterforskningen tegnes langsomt et billede af en kidnapper med en djævelsk plan. En plan, der kan komme til at koste Nora livet, hvis hun kommer for tæt på…
En djævelsk plan er syvende bind i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.
Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande, og første sæson i en tv-serie har haft premiere.
Du kan købe En djævelsk plan online hos fx. Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.
Lotte Garbers: Frøken Sannoms vinger
Grenå, 1931. Skuespilleren og luftakrobaten Emilie Sannom styrter i døden foran 8000 tilskuere, da hendes faldskærm ikke udløser sig.
Nu vækker Lotte Garbers historien om hende til live, historien om Mille fra Stefansgade på Nørrebro, der blev en af stumfilmens store skuespillere, Danmarks første stuntkvinde og faldskærmsudspringer.
Tag med tilbage til København i begyndelsen af det 20. århundrede til en gribende fortælling om en kvinde, der nægtede at lade sig styre af tidens begrænsninger.
Mille må navigere i den tidlige filmbranches udfordrende landskab, mens hun drømmer om at blive pilot og opleve friheden ved at flyve.
Hendes liv er fyldt af modsætninger, hun udfører halsbrækkende stunts og går til glamourøse fester, men bor med hele familien i en lille lejlighed i Stefansgade, hvor de hver dag må kæmpe for at få enderne til at mødes.
Mille gør alt hvad hun kan for at forsørge sin familie og sin datter, men prøver samtidig at stræbe efter sine drømme. Undervejs møder hun kærligheden, både den lette og den umulige.
Du kan købe Frøken Sannoms vinger online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Katja Kettu: Den sandhedssøgende kat
En magisk rejse gennem tiden.
1917: Den russiske revolution bryder ud. Finland er lige ved at vinde selvstændighed. I et afsides hjørne langt mod nord, i et barskt grænseland, havner en ganske særlig kat hos kæresteparret Eeva og Mahte.
Eeva og Mahte lever deres liv, mens borgerkrigen raser, og mens Finland efterfølgende finder sin identitet. Katten bliver et vidne til parrets lille historie og den store historie, som de er en del af.
2020: En forfatter mister sit foster og sin evne til at skrive. I hendes sorg over en tabt fremtid rækker hun ud efter fortiden og sin oldemor Eeva.
Forbindelsen etableres gennem en kat.
Den sandhedssøgende kat er en enestående fortælling om kærlighed og tab, og om de kræfter, der forbinder os på tværs af tid.
Du kan købe Den sandhedssøgende kat online hos fx. Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.
Steffen Jacobsen: Ms Estonia
Klokken 00:22 natten mellem 28. og 29. september 1994 modtog færgerne MS Silja Europa og MS Mariella et mayday-nødkald fra den estiske bil- og passagerfærge MS Estonia, som var undervejs fra Tallinn til Stockholm. MS Estonias bro rapporterede en hastigt tiltagende og uforklarlig slagside mod styrbord.
28 år senere kommer en frygtelig sandhed op til overfladen, da en russisk oberst og den tidligere teamchef i Special Air Service, Michael Sander, bliver jaget vildt af stærke magter, som for enhver pris ønsker Estonias hemmelighed bevaret på havets bund.
MS Estonia er bind nr. 6 i Sander/Jensen-serien, som indledtes med bestselleren Trofæ.
Du kan købe MS Estonia online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Kim Langer: Tyven i Tranquebar
Det knager i den lille danske koloni Tranquebar på den indiske sydkyst. Handelen er gået i stå, og lagerrummene på fortet Dansborg står gabende tomme.
Ankomsten af missionæren Bartholomæus Ziegenbalg, som er udsendt for at kristne Frederik den Fjerdes hedenske undersåtter, gør det kun endnu mere vanskeligt for guvernør Johan Hassius og fru Anna at opbygge den formue, de har svoret at vende hjem til Danmark med.
Da hofintriger i den lokale indiske kongeby Thanjavur helt uventet åbner for lidt tiltrængt medgang, spiller både steddatteren Amalie og tjenestedrengen Modaliappa afgørende roller.
Tyven i Tranquebar er en roman om et næsten glemt stykke danmarkshistorie på en fjern og forblæst sandstrand mange tusinde kilometer borte.
Du kan købe Tyven i Tranquebar online hos fx. Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Thomas Korsgaard: Hastetilfælde
Essays om et ungt liv, hvor litteraturen blev altafgørende.
I Hastetilfælde skriver forfatteren Thomas Korsgaard om, hvordan han blev læser i et hjem uden bøger. Om de fortællinger, der findes alle steder, selvom de aldrig bliver trykt på papir. Om ”professorsprog” og det modsatte. Om hvordan han som omflakkende 19-årig fandt vej til et af Danmarks store forlag. Om litterære forbilleder, om sin skrivepraksis og dagligdagen som skrivende.
Hastetilfælde er en kærlighedserklæring til litteraturen – de muligheder for forvandling, spejling og fællesskab, der åbner sig gennem bøger. Men Hastetilfælde er også en smertefuld refleksion over, hvem der har og hvem der ikke har adgang til den.
Med udgangspunkt i egne erfaringer og med varme, humor og følsomhed bringer Thomas Korsgaard spørgsmål om økonomi og klasse; spørgsmål om, hvor du bor, og hvor du kommer fra; med ind i sin hyldest til litteraturens særlige magi.
Du kan købe Hastetilfælde online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Nathan Hill: Wellness
1993. To unge forelsker sig. Jack er flygtet fra de snævre rammer ude på landet i Kansas og går på kunstakademiet. Elizabeth har vristet sig fri af sin velhavende Østkystfamilie og studerer kognitiv psykologi, adfærdsøkonomi og evolutionsbiologi. Og så lige neurovidenskab oveni …
Jack og Elizabeth bliver gift, får en søn. Men slumrende konflikter dukker op til overfladen, da Jack må opgive sine kunstneriske ambitioner til fordel for et lærerjob, og Elizabeth involveres i et tvivlsomt forskningsprojekt på centeret Wellness. Skjulte familietraumer afdækkes lag for lag med chokerende afsløringer til følge …
Wellness er en skarp, satirisk og morsom, men også kærlig fortælling om familie, kunst, moral, fupdiæter, forstadsliv, forældres perfekthedssyndrom, åbne ægteskaber samt det moderne menneske, der snurrer rundtosset rundt i nettets afkroge og fanges ind af algoritmer og digitale plattenslagere.
Du kan købe Wellness online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Wilbur Smith: Krydsild
1943: Magtbalancen under Anden Verdenskrig er ved at vende. Den russiske sejr ved Stalingrad har åbnet døren for De Allierede. Nu går de direkte efter hjertet i Hitlers rige. Missionens succes afhænger af total hemmeligholdelse. Specialoperationsleder Saffron Courtney sejler fra Skotlands vestkyst til New York. Hendes mission: at identificere en muldvarp på den britiske ambassade i Washington DC, før Churchill og Roosevelt lægger planer om den militære strategi.
Hjemsøgt af spøgelser fra sine tidligere mission og med farlige agenter på nakken må Saffron finde den spion, som kan afspore De Allieredes vej til sejr. Tiden er ved at rinde ud. Vil Saffron fuldføre sin mission? Eller bukker hun under for skyggerne fra sin fortid?
Krydsild er 22. bind i Wilbur Smiths Courtney-serie.
Du kan købe Krydsild online hos f.eks. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra den 22. maj 2025.
Carlos Ruiz Zafón: Tågernes by
Velkommen tilbage til den mytiske serie De glemte bøgers kirkegård med denne posthume novellesamling af bestsellerforfatteren Carlos Ruiz Zafón. Samlingen består af elleve historier med gotisk tone og unikke karakterer. Fortællingerne har ikke tidligere været udgivet på dansk.
Læs om drengen, der beslutter at blive forfatter for at imponere en reserveret ung skønhed, og rejser med en labyrintmager fra Konstantinopel til det pesthærgede Barcelona. Mød en mystisk herre, der frister Cervantes til at skrive en bog, hvis sider kan forlænge livet for kvinden, han elsker, og følg Antoni Gaudí på en skæbnesvanger rejse til New York.
Zafóns uforlignelige stemme, hans varme, vid og humor vil tryllebinde læserne og få dem til at drømme. Et must for fans af den gotiske litteratur og Zafóns øvrige værker.
Du kan købe Tågernes by online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Leder du efter flere gode forslag til gode romaner du kan læse? Se også listen over 10 gribende historiske romaner om Anden Verdenskrig.
Følger du os på Facebook? Få inspiration til masser af dejlige læseoplevelser, deltag i konkurrencer om bøger og meget mere.
Hvis du stadig leder efter dit nye læseeventyr, så frygt ej. Se vores liste med nye romaner 2023.
Andre læste også: