Gode store romaner på over 500 sider

Elsker du at dykke ned i gode store romaner? På denne liste kan du finde 10 gode, store romaner du roligt kan give dig i kast med. Og der er til en god stund: Alle de store romaner er nemlig på over 500 side!

Se de store romaner her:

Lars Saabye Christensen: Vrageren

10 gode, store romaner på over 500 sider

”Stor romankunst fra den bedste historiefortæller (…) Vrageren rangerer blandt det allerbedste Lars Saabye Christensen har skrevet. Og det siger ikke så lidt.” –Nettavisen

Jørgen Ribe er en anerkendt forfatter, men han har det meste af sit liv holdt på en hemmelighed, som nu truer med at blive afsløret. Den småkriminelle Bendik Ries møder ham ved et tilfælde i Paris, og beslutter sig for, at han vil skrive Ribes biografi. Tilfældigvis kommer han i besiddelse af Jørgen Ribes kuffert, og i den befinder der sig et uudgivet manuskript – et manuskript om Jørgen Ribes opvækst.

Jørgen Ribe er vokset op på Oslos vestkant i en lejlighed med sin far og mor. Moren er hjemmegående, faren er mellemleder på bananmodneriet Banan-Matthiessen. En dag flytter en kvinde og hendes to børn ind i samme opgang. Jørgen bliver hurtigt venner med den jævnaldrende Carl, men det skal senere vise sig at blive et skæbnesvangert venskab. Biografisten forsøger utrætteligt at komme i kontakt med Ribe for at bede om tilladelse til at skrive hans biografi. Jagten bliver næsten til en besættelse, et forsøg på at nå ind til kernen af en forfatter og et liv. 

Romanen handler om de valg, vi træffer, og dermed hvordan vi bliver, dem vi er. En roman om grænserne mellem venskab og kærlighed og mellem skyld og forsoning.

Du kan købe Vrageren online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.




Pip Williams: Bogbinderen fra Jericho

Bogbinderen fra Jericho, Pip Williams,

Peggy og hendes tvillingesøster Maude arbejder i bogbinderiet hos Oxford University Press. Peggy drømmer om en dag at kunne læse bøgerne, mens Maude er fint tilfreds med kun at folde dem. De bor sammen på en husbåd i forstaden Jericho, som grænser op til Oxford.

Da Første Verdenskrig bryder ud, drager størstedelen af mændene fra Oxford University Press mod Vestfronten. Efterladt tilbage er kvinderne, der må holde forlaget og resten af nationen kørende. De usikre tider skaber store forandringer i Peggy og Maudes ellers forudsigelige tilværelse og giver nye bekendtskaber. Fra frivillige sygeplejersker til flygtninge, på flugt fra besættelsens rædsler, bringer krigen kvinder fra alle samfundslag sammen, og med dem følger nogle svære valg for Peggy.

Bogbinderen fra Jericho er en roman om viden – hvem skaber den, hvem kan få adgang til den og hvilke sandheder går tabt i processen?

Du kan købe Bogbinderen fra Jericho online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jens Liljestrand: Selv hvis alt forsvinder

10 gode, store romaner på over 500 sider

Store dele af Sverige står i flammer og må evakueres en sommer, hvor klimakatastrofen er eskaleret voldsomt og intetanende feriegæster ender som klimaflygtninge. Men på trods af dette inferno fortsætter hverdagen med ægteskabsproblemer, identitetskriser og forældreoprør, selv om det hele er ved at falde fra hinanden.

Jens Liljestrand blander temaer som miljø, global opvarmning og klimaforandringer med relationer, drama og moralske dilemmaer, så det både er skræmmende aktuelt, relaterbart og spændende som en thriller. Han spidder vores samtid på godt og ondt og beskriver almindelige menneskers liv og kampe, der fortsætter, selv om verden, som vi kender den, er ved at forsvinde.

Du kan købe Selv hvis alt forsvinder online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.




Thomas Korsgaard: Trilogien om Tue

10 gode, store romaner på over 500 sider
Trilogien om Tue indeholder alle tre romaner om Tue af Thomas Korsgaard

Trilogien om Tue er en samlet udgave af de populære bøger om Tue, der vokser op på en gård for enden af verdens længste grusvej i Nørre Ørum.

Faren skylder sin bror så mange penge, at han må sælge sin guldtand, og han er mere optaget af sine hunde end sine børn. Moren sidder helst i et mørkt rum hele dagen og spiller poker på nettet.

Tue beslutter sig for at prøve lykken i København. Men byen er ikke helt lige til, når man kommer fra Jylland, ikke kender nogen og slet ikke har mulighed for forældrekøb.

Du kan købe Trilogien om Tue online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Steffen Jacobsen: Karthago

10 gode, store romaner på over 500 sider

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Bret Easton Ellis: Skår

10 gode, store romaner på over 500 sider

♥️♥️♥️♥️♥️ – Politiken

★★★★★ – Jyllands-Poste

“748 siders fed, moderne prosakunst … fremragende oversat” – Weekendavisen

Stort anlagt fortælling af forfatteren bag mesterværket American Psycho.

En ung gruppe af high school elever vokser op i Los Angeles i 1981. De er privilegerede, 17 år og på vej ind i voksenlivet og en sommer fyldt med sex, jalousi, alkohol, stoffer, store følelser og en farlig leg med hinanden. På samme tid hærger en seriemorder byen, og teenagere begynder at forsvinde.

Skår er den modne, fuldt udfoldede Ellis-roman, læserne har ventet på i mange år. Oversat af Karsten Nielsen.

Du kan købe Skår i din lokale boghandel eller online på Saxo.com




Rebecca Makkai: Boystown

10 gode, store romaner på over 500 sider

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En gribende læseoplevelse” – Jyllands-Posten

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Kristeligt Dagblad

❤️❤️❤️❤️ “Velresearchet, velfortalt, godt skruet sammen, sine steder mesterligt” – Politiken

Boystown (eng. The Great Believers) er en Makkais prisvindende og anmelderroste roman om venskab, kærlighed og tab under 80’ernes AIDS-epidemi i USA.

Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og sygdommen kommer helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv.

Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.

Du kan købe Boystown online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Karl Ove Knausgård: Morgenstjernen

Morgenstjernen, Karl Ove Knausgård

Morgenstjernen er en roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Den er Karl Ove Knausgårds første roman siden det store autofiktive projekt Min Kamp i 2013.

LÆS OGSÅ: Manden der heller vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård

Romanen følger ni mennesker henover to dage efter en kæmpe stjerne har vist sig en sensommeraften i august. Stjernen giver anledning til meget debat og alle har forskellige opfattelser af hvad de oplever og forskellige meninger om stjernens kraft.

Livet ender dog med at gå videre, men alt er ikke helt som før, da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe.

Du kan købe Morgenstjernen online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.




Paul Auster: 4 3 2 1

10 gode, store romaner på over 500 sider

4321 er et pragtværk af en roman omhandlende en ung mand, der bliver voksen i et Amerika i forandring, med skarpt fokus på hvilke valg og tilfældigheder som afgør, hvilken retning ens liv tager.

Den 3. marts 1947 fødes Archibald Isaac Ferguson i New Jersey. Fra denne dag forgrenes fortællingen om Archibald i fire forskellige retninger. Fire drenge, som egentlig er den samme dreng, vokser op og lever parallelle, men helt forskellige liv.

4321 tager læseren med fra den søvnige forstad til det myldrende Manhattan og kunstnernes Paris. Fra sportsdrømme til forfatterambitioner. Fra 50’ernes tro på fremtiden til 60’ernes Kennedy-mord, Vietnamkrig, borgerrettighedsbevægelse og en hel generations knuste drømme.

Du kan købe 4 3 2 1 online, eller i din lokale boghandler.




Donna Tartt: Stillidsen

10 gode, store romaner på over 500 sider

Gribende dannelsesroman og en uforglemmelig odyssé gennem Amerika. Roman blev præmieret med Pullitzerprisen.

Theo Decker er 13 år, da han overlever en eksplosion på et kunstmuseum i New York, mens hans elskede mor omkommer.

Ved ulykken kommer han i besiddelse af et værdifuldt kunstværk fra 1600-tallet.

Han bærer det eftertragtede maleri med sig igennem sin ungdom, og efterhånden trækkes han ind i kunstens kriminelle og dødsensfarlige underverden.

Du kan købe Stillidsen i en ny flot udgave online, fx på Saxo eller i din nærmeste boghandel.




læselyst, overblik, store romaner
læselyst

Er du på udkig efter flere gode romaner? Se også 24 forslag til gode romaner du kan læse