10 bøger med et dyr i titlen eller på forsiden #LRlæser2019

Vil du have ny inspiration til læseoplevelserne i 2019? Vær med i Lindhardt og Ringhofs store læseudfordring #LRlæser2019

Vi har en ambition om at læse 30 forskellige bøger i 2019.

Og vi håber, at du vil være med.

For at give inspiration til læsningen, bringer vi her forslag til kategorien “En bog med et dyr i titel eller på forsiden” til de helt hardcore læsere.

Se hele listen med læsemål og læs mere om #LRLæser2019 her, hvor du også kan finde en printvenlig version, så du kan krydse af, efterhånden som du når dine mål.

#LRlæser2019, læsemål, læseudfordring

Florida

Lauren Groff, Florida, bøger med et dyr i titlen eller på forsiden

Finalist til National Book Award 2018

Lauren Groffs novellesamling, “Florida”, beskriver skyggesiden af solskinsstaten. Her hersker det farlige, det uperfekte og det mørke – i naturen og ikke mindst: mellem mennesker.

I elleve fortættede noveller møder vi bl.a. to pigebørn ladt alene på en øde ø, et barnløst par, en ensom dreng – og ikke mindst: en stålsat, men desperat kvinde, fanget i ægte- og moderskabets kærligt snærende bånd. Groff udfolder sine fortællinger om sorg, ondskab, ensomhed, familie og rendyrket raseri med fintregistrerende præcision, indlevelse, humor og alvor.

LÆS OGSÅ: Novellerne i “Florida” river i solskinsstatens facade

Du kan finde Florida som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.


Katteøje

Katteøje, bøger med et dyr i titlen eller på forsiden

Da Elaine Risley – berømt maler, snart 50 år – vender tilbage til sin barndomsby Toronto for at overvære åbningen af en retrospektiv udstilling af sine malerier, bliver det i mere end én forstand et møde med fortiden.

For byen, hun flygtede fra for mange år siden, tvinger hende ud i en konfrontation med sin barndom og opvækst, og de smertefulde minder, der er forbundet med den. Erindringerne flyder op til overfladen i en række tilbageblik – forældrene, broren, veninderne og ikke mindst “bedsteveninden” Cordelia, med hvem regnskabet aldrig blev afsluttet.

En rystende og fascinerende beretning om en kvindes fortid – og om pigers venskaber.

LÆS OGSÅ: Kim Leine om Margaret Atwoods “Katteøje”: At blive mobbet er slemt. At blive mobber er frygteligt!

Du kan købe Katteøje online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Kongernes konge

Kongernes konge, bøger med et dyr i titlen eller på forsiden

Penrod Ballantyne og hans forlovede, Amber Benbrook, går gennem Cairos gader i 1888. De er lykkelige og opfyldt af drømme om deres fælles fremtid, men drømmene knuses, da en jaloux ekskæreste kommer imellem dem.

LÆS OGSÅ: Wilbur Smith fascinerer stadig

Amber rejser til Abessinien sammen med sin tvillingesøster, Saffron, og hendes eventyrlystne mand, Ryder Courtney, på jagt efter lykken. De begiver sig ud på en farefuld færd til Addis Ababa, hvor de bydes velkommen af den magtfulde hersker Menelik II, Kongernes konge. Men Italien har planer for Abessinien, og der florerer rygter om en invasion. Tilbage i Cairo søger en knust Penrod trøst i byens opiumhuler. Han reddes af sin gamle ven, Lorenzo, som nu er i den italienske hær, og da Lorenzo tilbyder ham at slutte sig til den militære indsats, slår Penrod til.

En storm er på vej, og Penrod og Amber befinder sig på hver deres side af invasionen – kan de nogensinde finde deres vej tilbage til hinanden mod alle disse odds?

Kongernes konge kan købes online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 4. oktober 2019.


Hvor der er fugle

Hvor der er fugle, bøger med et dyr i titlen eller på forsiden

En slægtsroman om kærlighed og indavl.

For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem.

Hvor der er fugle modtog DR Romanprisen i 2018.

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug om sin debut: Man skal virkelig heller ikke prøve på at være perfekt

Du kan købe Hvor der er fugle online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Krokodillevogteren

Krokodillevogteren, bøger med et dyr i titlen eller på forsiden

En tidlig morgen i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad bagtrappen med sin skraldepose. Hos underboen står køkkendøren på klem. Det bekymrer Gregers, som kigger diskret ind for at se, om der er noget galt, men snubler og falder ind i lejligheden. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på det blodige lig af en ung kvinde.

Det bliver begyndelsen på et mareridt for beboerne i byhuset og for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Ikke mindst fordi det snart viser sig, at en anden af husets beboere skriver på en krimi – en krimi, hvor netop en ung kvinde i lejligheden under Gregers er blevet myrdet.

“Krokodillevogteren” er første bog i serien om Jeppe Kørner og Anette Werner.

LÆS OGSÅ: Katrine Engberg: Min detektiv er en god blanding af mig selv og min mand

Du kan finde Krokodillevogteren som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek. 


Vi kunne alt

Vi kunne alt

På en villavej i Værløse i 1971 ligger Merle i sin seng og læser den ene De 5-bog efter den anden. Hun kan høre forældrene gennem væggen. Det er en af morens gode dage, hvor sygdommen ikke har fat. Det er en af de gode dage, hvor faren er hjemme og er ædru.

Vi kunne alt tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70’ere, hvor børnene fik at vide, at fremtiden var deres, og at de faktisk kunne alt.

En roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, som ikke magter at være voksne. Vi kunne alt fortsætter som en selvstændig fortælling, hvor Folkets skønhedsluttede, men vi er inde hos familiens Pryds’ naboer, hvor en anden historie udspiller sig.

Vi kunne alt kan købes online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler fra d. 7. september.


Fuglene under himlen

Fuglene under himlen

Karl Ove Knausgård skriver fiktion i novellen Fuglene under himlen, der handler om en kvinde, der er flyttet tilbage til sit barndomshjem for at passe sin svagelige mor. Morens stemme er næsten forsvundet, benene kan ikke længere bære hende, men alligevel udgår der en voldsom kraft fra hende. En dag kommer kvindens datter uventet på besøg. Hun bærer på et mørke, og alt ændrer sig.

Teksten danner også udgangspunkt for forestillingen Venter, der handler om moderne Solveitg fra Peer Gynt. Den musikalske forestilling opføres to gang i maj 2019 i hhv. Bergen og København.

LÆS OGSÅ: Manden der hellere vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård.

Du kan købe Fuglene under himlen online, heriblandt hos Saxo, eller i din lokale boghandel.


Ravnens rede

Ravnens rede

En gotisk spændingsroman om en excentrisk rigmand på et slot ud for Bretagnes kyst.

Susanne Carlsen har brug for penge. Hun er blevet skilt, hun har kun små freelance-opgaver som journalist – og hun er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, siger Susanne ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt.

Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand, der efter sigende arbejder for den franske sikkerhedstjeneste, og som har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne i hemmelighed begynder at udforske det mystiske slot – Ravnens Rede – på egen hånd.

Leif Davidsen er journalist og forfatter til en lang række bøger, bl.a. spændingsromanerne Uhellige alliancer, Den russiske sangerinde, Patriarkens hændelige dødog Djævelen i hullet. Ravnens Rede er en selvstændig roman.

Du kan købe Ravnens rede online, fx hos Saxo, eller i en boghandel nær dig.


Hvor jeg var barn, var der isbjørne

Hvor jeg var barn, var der isbjørne

“Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950’erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom.”

Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950’erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie.

Med stor kærlighed til landet og dets befolkning – og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer – fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.

Hvor jeg var barn, var der isbjørne kan købes online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler.


Den fuldkomne fisker

Den fuldkomne fisker

Biblen over alle bibler for lystfiskere – hyldest til naturen i almindelighed og til lystfiskeri i særdeleshed. Den fuldkomne fisker rummer de smukkeste beskrivelser af hvordan man fisker fx stalling, laks, gedde og aborre. Illustreret med Ib Andersens smukke vignetter. Uffe Ellemann-Jensen skriver forord, mens Kjeld Hillingsø skriver efterskrift.

The Compleat Angler udkom første gang i 1653 i England og blev helt fra begyndelsen en stor succes. Bogen er en af de mest trykte bøger i engelsk litteratur.

LÆS OGSÅ: 10 fantastiske klassikere der er udgivet før 1950, som du skal læse #LRlæser2019

Du kan købe Den fuldkomne fisker online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.