FØLJETON || Man glemmer aldrig sin første … med Maren Uthaug
Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter? Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?
I denne føljeton har vi spurgt en lang række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.
Af Maren Uthaug
Jeg har altid skrevet – og jeg har også altid tegnet. Min mor og jeg kommunikerede ofte med små tændstikmænd i stedet for skrevne noter, da jeg var barn.
Fælles for tekst og streger er, at jeg fra barnsben er hårdt trænet i ikke at komme med halvdårlige historier eller vittigheder – det man kom med skulle være gennemarbejdet, ellers fik man det at vide. Så jeg skriver ud fra devisen: ”Alt for den gode historie.” Det resulterer ofte i ret grumme historier – hvad begge mine romaner sådan set er eksempler på.
En redaktør giver dig nogen at skrive til
Jeg begyndte at skrive min debutroman uden at have et forlag og var nok 2/3 igennem den, da den blev antaget. En stor forskel på at skrive debuten og min anden roman er, at når man har en redaktør, så er der nogen at skrive til – der er nogen i den anden ende fra start. Det er et kæmpe privilegie!
Læs også Maren Uthaug vinder DR Romanprisen 2018
Lige omkring samtidig med, at min debutroman blev antaget vandt jeg en tegnekonkurrence, Politiken havde udskrevet – og fik dermed en daglig stribe i avisen. Jeg kan huske, at en af mine veninder dengang sagde:
”Hold da op, hvor har du fået hurtig succes!”
Og sådan kan det jo godt se ud udefra. Men jeg havde jo knoklet helt sindssygt i årevis for at nå derhen. Det arbejde er jo bare usynligt; det var først, da min bog og mine striber kom ud i verden, at folk lige pludselig så alt det, jeg gik og lavede.
Det er altså bare KATIPEL 1
Én ting jeg husker meget tydeligt, fra da jeg debuterede, var at få bogen i hånden, da den endelig kom fra tryk. Og jeg stod og beundrede den, og så slog jeg op på en tilfældig side, og dér stod så med store, flotte bogstaver: KATIPEL 1. Og jeg stod og gloede på den der overskrift (som jeg vel at mærke ikke engang selv havde skrevet), og så tænkte jeg:
”Man skal virkelig heller ikke prøve på at være perfekt.”
Altså, det kan godt være, det er hjerteblod og at det er skrevet fra ens allerinderste – men basically, så er det altså bare KATIPEL 1.
Læs også From Uthaug with love
Det med at få læsere har ikke været skræmmende for mig. Jeg synes, det er lærerigt at komme ud og møde dem og høre deres spørgsmål. For eksempel var der engang en mand, der spurgte mig, hvorfor mændene altid er klamme, når jeg skriver sexscener. Det havde jeg aldrig tænkt over. Men det skyldes nok, at det er virkelig svært at skrive en sexscene, der er pæn og proper. Det er lettere at skrive de klamme.
Så det er måske et forsæt til mig selv: at prøve at skrive en sexscene med en ikke-klam mand!
Maren Uthaug: Og sådan blev det
Da Knut forelsker sig i den danske kvinde Grete, bliver det startskuddet på en ny tilværelse for Knuts datter Risten.
Risten bliver rykket fra hendes samiske mor og med Knut til Sønderjylland for at forhindre morens psykotiske og barnløse søster i at kidnappe Risten.
LÆS OGSÅ: Maren Uthaug: Hele mit liv har jeg været i mod at skulle castes som den søde pige
Hos Grete i Sønderjylland møder Risten en vietnamesisk flygtningedreng, der bor i kælderen med sin familie, og som et slags værn mod verden danner de et venskab.
Og sådan blev det er skrevet med Maren Uthaugs neutrale og nøgterne sprog, der skaber en bidende debutroman om at være ensom i en verden, hvor man føler sig fremmedgjort.
Maren Uthaug: Hvor der er fugle
Vinder af DR Romanprisen, 2018!
Hvor der er fugle er Maren Uthaug anden roman og en stærk slægtsroman om kærlighed og indavl.
For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem.
Maren Uthaug: En lykkelig slutning
Vinder af Læsernes Bogpris 2020!
En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.
I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.
En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.
Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.
Maren Uthaug: 11%
★★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
★★★★★ – Dagbladenes bureau
Vinder af De Gyldne Laurbær 2022
“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.” – Citat fra bogen
I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.
Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.
Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?
FØLJETON || Man glemmer aldrig sin første … med Maren Uthaug
Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter? Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?
I denne føljeton har vi spurgt en lang række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.
Af Maren Uthaug
Jeg har altid skrevet – og jeg har også altid tegnet. Min mor og jeg kommunikerede ofte med små tændstikmænd i stedet for skrevne noter, da jeg var barn.
Fælles for tekst og streger er, at jeg fra barnsben er hårdt trænet i ikke at komme med halvdårlige historier eller vittigheder – det man kom med skulle være gennemarbejdet, ellers fik man det at vide. Så jeg skriver ud fra devisen: ”Alt for den gode historie.” Det resulterer ofte i ret grumme historier – hvad begge mine romaner sådan set er eksempler på.
En redaktør giver dig nogen at skrive til
Jeg begyndte at skrive min debutroman uden at have et forlag og var nok 2/3 igennem den, da den blev antaget. En stor forskel på at skrive debuten og min anden roman er, at når man har en redaktør, så er der nogen at skrive til – der er nogen i den anden ende fra start. Det er et kæmpe privilegie!
Læs også Maren Uthaug vinder DR Romanprisen 2018
Lige omkring samtidig med, at min debutroman blev antaget vandt jeg en tegnekonkurrence, Politiken havde udskrevet – og fik dermed en daglig stribe i avisen. Jeg kan huske, at en af mine veninder dengang sagde:
”Hold da op, hvor har du fået hurtig succes!”
Og sådan kan det jo godt se ud udefra. Men jeg havde jo knoklet helt sindssygt i årevis for at nå derhen. Det arbejde er jo bare usynligt; det var først, da min bog og mine striber kom ud i verden, at folk lige pludselig så alt det, jeg gik og lavede.
Det er altså bare KATIPEL 1
Én ting jeg husker meget tydeligt, fra da jeg debuterede, var at få bogen i hånden, da den endelig kom fra tryk. Og jeg stod og beundrede den, og så slog jeg op på en tilfældig side, og dér stod så med store, flotte bogstaver: KATIPEL 1. Og jeg stod og gloede på den der overskrift (som jeg vel at mærke ikke engang selv havde skrevet), og så tænkte jeg:
”Man skal virkelig heller ikke prøve på at være perfekt.”
Altså, det kan godt være, det er hjerteblod og at det er skrevet fra ens allerinderste – men basically, så er det altså bare KATIPEL 1.
Læs også From Uthaug with love
Det med at få læsere har ikke været skræmmende for mig. Jeg synes, det er lærerigt at komme ud og møde dem og høre deres spørgsmål. For eksempel var der engang en mand, der spurgte mig, hvorfor mændene altid er klamme, når jeg skriver sexscener. Det havde jeg aldrig tænkt over. Men det skyldes nok, at det er virkelig svært at skrive en sexscene, der er pæn og proper. Det er lettere at skrive de klamme.
Så det er måske et forsæt til mig selv: at prøve at skrive en sexscene med en ikke-klam mand!
Maren Uthaug: Og sådan blev det
Da Knut forelsker sig i den danske kvinde Grete, bliver det startskuddet på en ny tilværelse for Knuts datter Risten.
Risten bliver rykket fra hendes samiske mor og med Knut til Sønderjylland for at forhindre morens psykotiske og barnløse søster i at kidnappe Risten.
LÆS OGSÅ: Maren Uthaug: Hele mit liv har jeg været i mod at skulle castes som den søde pige
Hos Grete i Sønderjylland møder Risten en vietnamesisk flygtningedreng, der bor i kælderen med sin familie, og som et slags værn mod verden danner de et venskab.
Og sådan blev det er skrevet med Maren Uthaugs neutrale og nøgterne sprog, der skaber en bidende debutroman om at være ensom i en verden, hvor man føler sig fremmedgjort.
Du kan købe Og sådan blev det online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Maren Uthaug: Hvor der er fugle
Vinder af DR Romanprisen, 2018!
Hvor der er fugle er Maren Uthaug anden roman og en stærk slægtsroman om kærlighed og indavl.
For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem.
Du kan købe Hvor der er fugle online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.
Maren Uthaug: En lykkelig slutning
Vinder af Læsernes Bogpris 2020!
En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.
I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.
En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.
Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.
Du kan købe En lykkelig slutning online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Maren Uthaug: 11%
★★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
★★★★★ – Dagbladenes bureau
Vinder af De Gyldne Laurbær 2022
“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.” – Citat fra bogen
I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.
Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.
Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?
Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: