FØLJETON || Man glemmer aldrig sin første … med Torben Munksgaard.
Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter? Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?
I denne føljeton har vi spurgt en lang række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.
Af Torben Munksgaard
”Man glemmer aldrig sin første …”
Især ikke da jeg skulle fortælle min mor om det. Hun troede ikke, jeg rendte og lavede sådan noget. Og da slet ikke, at jeg fik så mange penge for det.
“Hej, mor! Jeg ringer bare lige for at sige, at jeg …”
“Sikke en masse larm – hvor er du henne?”
“Jamen, jeg står inde på Strøget. Lige ved Rundetårn.”
“Det er altså godt, at jeg ikke bor derovre. Det tænker jeg, hver gang jeg er der.”
“Nej, Haderslev er nok også bedre for dig. Men jeg …”
“Sidst sad jeg i klemme i busdøren. Hele vejen mellem to stop.”
“Ja, det er om at komme ud.”
“Jeg kan slet ikke holde det ud. Jeg bliver helt rundtosset hver gang. Nå, men ville du noget særligt, for jeg er lige ved at lave mad?”
“Ja, jeg ville lige sige, at jeg …”
“Et øjeblik … Det er bare kartoflerne, der … Ja, så er jeg her igen.”
“Jeg ville også bare sige, at jeg skal udgive en bog og har vundet en halv million.”
“…”
“Mor?”
“Hvad har du?”
“Jeg har vundet en halv million. Og jeg skal udgive en bog.”
“En halv million?”
“Ja.”
“Hvordan har du vundet dem?”
“I en romankonkurrence. Så jeg skal også udgive en bog.”
“En halv million kroner?”
“Ja. Og en bog.”
“Skal du betale skat af dem?”
“Det ved jeg ikke. Jeg kommer lige oppe fra forlaget. De serverede champagne og alt muligt, og nu står jeg her. Bogen kommer til efteråret.”
“Bogen? Hvad er det for en bog?”
“En, jeg har skrevet. Den hedder Retrograd og handler om en mand, der bliver yngre.”
“Retro-hvad? Men du skriver da slet ikke bøger?”
“Jo, det har jeg faktisk gjort, siden jeg var 15. Sådan cirka. Og nu skal jeg være forfatter.”
“Men du siger da vel ikke dit gode arbejde op?”
“Det kan da godt være, at jeg gør det. En dag.”
“Du er sgu ikke rigtig klog. Du er lige så tosset som din far. Skal du så ikke på arbejde i morgen?”
“Jo, jo. Lidt endnu. Men bagefter – så skal jeg være forfatter. Og så kan du komme over og høre mig læse op.”
“Ja, det kan du godt glemme. Ikke med de busser, det gør jeg ikke igen. Om du så blev bankdirektør.”
Torben Munksgaard (f. 1975) debuterede i 2007 med Retrograd, der blev oversat til svensk, norsk og finsk.
Siden har han udgivet romanerne Den perfekte mand, en selvbiografi (2009), bestselleren Sort hund (2012), I virkeligheden (2014), Muren (2017) og senest Johns saga (2018).
FØLJETON || Man glemmer aldrig sin første … med Torben Munksgaard.
Hvordan begyndte du at skrive? Har du altid været forfatter – og har du altid vidst, at du var forfatter? Kommer historierne let til dig eller er det hårdt arbejde? Skriver du ud fra et plot eller en følelse?
I denne føljeton har vi spurgt en lang række forfattere om, hvad de husker fra deres allerførste gang: dengang deres debutroman blev til.
Af Torben Munksgaard
”Man glemmer aldrig sin første …”
Især ikke da jeg skulle fortælle min mor om det. Hun troede ikke, jeg rendte og lavede sådan noget. Og da slet ikke, at jeg fik så mange penge for det.
“Hej, mor! Jeg ringer bare lige for at sige, at jeg …”
“Sikke en masse larm – hvor er du henne?”
“Jamen, jeg står inde på Strøget. Lige ved Rundetårn.”
“Det er altså godt, at jeg ikke bor derovre. Det tænker jeg, hver gang jeg er der.”
“Nej, Haderslev er nok også bedre for dig. Men jeg …”
“Sidst sad jeg i klemme i busdøren. Hele vejen mellem to stop.”
“Ja, det er om at komme ud.”
“Jeg kan slet ikke holde det ud. Jeg bliver helt rundtosset hver gang. Nå, men ville du noget særligt, for jeg er lige ved at lave mad?”
“Ja, jeg ville lige sige, at jeg …”
“Et øjeblik … Det er bare kartoflerne, der … Ja, så er jeg her igen.”
“Jeg ville også bare sige, at jeg skal udgive en bog og har vundet en halv million.”
“…”
“Mor?”
“Hvad har du?”
“Jeg har vundet en halv million. Og jeg skal udgive en bog.”
“En halv million?”
“Ja.”
“Hvordan har du vundet dem?”
“I en romankonkurrence. Så jeg skal også udgive en bog.”
“En halv million kroner?”
“Ja. Og en bog.”
“Skal du betale skat af dem?”
“Det ved jeg ikke. Jeg kommer lige oppe fra forlaget. De serverede champagne og alt muligt, og nu står jeg her. Bogen kommer til efteråret.”
“Bogen? Hvad er det for en bog?”
“En, jeg har skrevet. Den hedder Retrograd og handler om en mand, der bliver yngre.”
“Retro-hvad? Men du skriver da slet ikke bøger?”
“Jo, det har jeg faktisk gjort, siden jeg var 15. Sådan cirka. Og nu skal jeg være forfatter.”
“Men du siger da vel ikke dit gode arbejde op?”
“Det kan da godt være, at jeg gør det. En dag.”
“Du er sgu ikke rigtig klog. Du er lige så tosset som din far. Skal du så ikke på arbejde i morgen?”
“Jo, jo. Lidt endnu. Men bagefter – så skal jeg være forfatter. Og så kan du komme over og høre mig læse op.”
“Ja, det kan du godt glemme. Ikke med de busser, det gør jeg ikke igen. Om du så blev bankdirektør.”
Torben Munksgaard (f. 1975) debuterede i 2007 med Retrograd, der blev oversat til svensk, norsk og finsk.
Læs mere og køb Retrograd her
Siden har han udgivet romanerne Den perfekte mand, en selvbiografi (2009), bestselleren Sort hund (2012), I virkeligheden (2014), Muren (2017) og senest Johns saga (2018).
Læs mere om Johns saga her
Andre læste også: