Fagbøger Historie

Sindberg, min farfar og mig

Onsdag den 14. august udkommer Peter Harmsens historiske biografi Sindberg om danskeren, der under Nanjing-massakren i 1937 og 1938 i en alder af bare 26 reddede tusinder af kinesere. Sindberg var fra Aarhus, som Harmsens egen familie også har en tilknytning til, og her fortæller han om, hvad arbejdet med bogen har betydet for ham personligt.

Bernhard Sindberg blev født den 19. februar 1911 på Schleppegrellsgade nr. 19 i Aarhus. 22 måneder tidligere, i april 1909, kom Christian Harmsen til verden i Vestergade, mindre end to kilometer borte. Han var min farfar.

Da de to drenge voksede op, var Aarhus med godt 60.000 indbyggere ikke nogen særligt stor by. De er sikkert stødt på hinanden på et eller andet tidspunkt. Måske har de stået i den samme gruppe af tilskuere ved den årlige Rundskuedag. Måske er de gået forbi hinanden tilfældigt på gaden. Som forfatter til en bog om Sindberg synes jeg, det er en fascinerende tanke.

Rundskuedag i Aarhus, 1917. Rundskuedag var en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor byens indbyggere fik adgang til steder, der normalt var lukket for offentligheden. Man kunne for eksempel komme en tur bag kulisserne på Aarhus Teater. Kilde: Filmcentralen

Deres økonomiske forhold mindede om hinanden. Sindbergs far var ostegrosserer. Christian Harmsens far, Ludvig, var handskemager med egen forretning på Immervad. Bygningen står der stadig, lige over for Magasin. I dag er der en 7-Eleven.

Et land i udvikling

Det var en tid, hvor det moderne velstående Danmark blev til. Folk sled i det, og en 37 timers arbejdsuge var en absurd tanke. Sindbergs far, Johannes, var en entreprenant type i konstant aktivitet. Ikke alene var han en af byens driftigste ostehandlere. Han var også en ledende kraft i organisering af sin branche, og han var en flittig skribent i de aarhusianske aviser.

Ludvig Harmsen var, hvad man i dag ville kalde arbejdsnarkoman, og han benyttede sig af ”powernaps” mange årtier før det engelske udtryk overhovedet havde sneget sig ind i det danske sprog: Der går historier i min familie om, hvordan han efter lange timer på jobbet satte sig i en stol for at få sig en lur, men med et bundt nøgler i hånden. Når han lige akkurat slappede nok af, til at grebet i hånden blev slappere, faldt nøglebundtet på gulvet og vækkede ham – og så var det tilbage til arbejdet.

Ludvig Harmsen døde 20 år, før jeg blev født, men jeg har altid haft en meget præcis ide om, hvordan han så ud. Hans portræt, med velplejet fuldskæg, hang på væggen derhjemme, da jeg var dreng. Selv har jeg boet i Aarhus i flere omgange, og det har altid været byens historie, og dens tilknytning til min egen familie, som har interesseret mig.

I Sindbergs fodspor

Da jeg studerede på Aarhus Universitet omkring 1990, læste jeg Tage Skou-Hansens romaner om Aarhus i besættelsestiden, og det var underligt at gå rundt i de samme gader, som blev beskrevet i bøgerne. Bygningerne havde stort set ikke forandret sig, og nogle gange føltes det næsten som at være i en tidslomme.

Lidt den samme fornemmelse har jeg haft de seneste måneder, hvor jeg har arbejdet på biografien om Sindberg og besøgt mange af de steder i og omkring Aarhus, hvor han færdedes. Et eksempel er landsbyen Bjerager, hvor han var i lære som mejerist en kort overgang. Husene står der stadig, snorlige langs hovedgaden, præcis som for 90 år siden.

Mejeriet blev ikke Sindbergs metier særligt længe. Han forlod Aarhus sidst i 20’erne, ligesom min farfar, Christian Harmsen, og ingen af dem kom nogen sinde for alvor tilbage. Bernhard tog ud at sejle og så alle de store amerikanske og asiatiske havne. Min farfar flyttede til København, hvor han blev ingeniør på virksomheden Titan, som byggede kraner og andet materiel til industrien.

Krigsårene

Hver på sin måde blev de indhentet af det verdensomspændende opgør, som bredte sig fra 30’ernes slutning. Sindberg var i Kina, da den japanske invasionshær væltede ind over landet, og han gennemførte sin historiske bedrift i Nanjing vinteren 1937-38, hvor han reddede tusinder af kinesere fra japansk hævngerrighed – emnet for min bog.

Peter Harmsens farfar, Christian Harmsen, var aktiv i den danske modstandsbevægelse under besættelsen.
Peter Harmsens farfar, Christian Harmsen, var aktiv i den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Kilde: Frihedsbevægelsens Modstandsdatabase

Min farfar endte på den samme side i den globale konfrontation. Efter at Danmark blev besat i 1940, blev han efterhånden involveret i modstandsbevægelsen. Han var blandt andet med til at forberede angrebet på Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i København.

Det har jeg været stolt over, så længe jeg kan huske. Men arbejdet i modstandsbevægelsen havde sikkert omkostninger, som vi andre ikke hørte om. Min farfars generation fortalte som regel kun lidt om de traumatiske oplevelser under krigen.

Sindberg var i samme kategori. Han nedskrev aldrig sine erindringer om tiden i Nanjing. Nogle ting var for smertefulde, og man holdt det for sig selv. Også dét hørte en anden tid til.

Du kan købe Sindberg – Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-1938 online her eller i din lokale boghandel fra den 14. august.