10 gode bøger som er udgivet i 2019 #LRlæser2019

Vil du have ny inspiration til læseoplevelserne i 2019? Vær med i Lindhardt og Ringhofs store læseudfordring #LRlæser2019

Vi har en ambition om at læse 30 forskellige bøger i 2019.

Og vi håber, at du vil være med.

For at give inspiration til læsningen, bringer vi her forslag til kategorien “En bog med flere hovedpersoner”.

Se hele listen med læsemål og læs mere om #LRLæser2019 her, hvor du også kan finde en printvenlig version, så du kan krydse af, efterhånden som du når dine mål.

#LRlæser2019, læsemål, læseudfordring

En lykkelig slutning

En lykkelig slutning

Nicolas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian 5. Nicolas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug har skrevet en slægtsroman om 7 generationer af bedemænd. Smuglæs i “En lykkelig slutning”

Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

Du kan købe En lykkelig slutning online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Skytsengel

Skytsengel

Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret.

Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer.

Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

LÆS OGSÅ: Ravn og Møffe er tilbage. Smuglæs i Skytsengel af Michael Katz Krefeld

Du kan købe Skytsengel online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Stilleleg

Stilleleg, bøger udgivet i 2019

Nora Sand er rejst til Thailand for at træne kickboksning og få de hjemlige problemer lidt på afstand, da hun hører om et voldsomt drab hjemme i England.

Snart sender avisen Globalt hende til den lille provinsby Toppingham, hvor en politimand er blevet brutalt halshugget med en krumsabel. En videooptagelse er lagt på nettet, og alt tyder på terror.

Men efterhånden som Nora graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed, som selv myndighederne gør alt, hvad de kan, for at dække over. En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for – igen og igen.

LÆS OGSÅ: Lone Theils om Stilleleg: Det var svært at researche uden at blive utrolig vred

Du kan købe Stilleleg online, såsom på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Oplyst

Oplyst, bøger udgivet i 2019

Oplyst er fortællingen om en ung kvindes kamp for at finde sig selv og sin plads i verden.

Det er en beretning om stærk familieloyalitet og den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste.

LÆS OGSÅ: Anmelderne kaldte den årets erindringsroman 2018. Smuglæs i Oplyst af Tara Westover

Skrevet med den største indsigt giver bogen et billede af, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.

Du kan købe Oplyst online, eller i din lokale boghandel.


Proxy

Proxy, bøger udgivet i 2019

Den pensionerede bogholder og terapeut Anne Holst bliver brutalt myrdet med en afrikansk ritualkniv. Kort efter ryster endnu et mord beboerne i Holbæk: En lokal læge findes stranguleret i et udbrændt bilvrag i sin garage.

Efterforsker og krigsveteran Jakob Nordsted sættes på sagen sammen med sin yngre kollega Tanya Nielsen. De to får travlt med at kortlægge de tilsyneladende umotiverede forbrydelser, hvor eneste fællesnævner er den kronisk syge teenagepige Emma, som er lænket til sin kørestol. Tanyas forfinede lugtesans kan registrere selv de mindste antydninger af forandringer i dufte – og der er noget på et af gerningsstederne, som lugter forkert. Helt forkert.

Tanyas forfinede lugtesans kan registrere selv de mindste antydninger af forandringer i dufte – og der er noget på et af gerningsstederne, som lugter forkert. Helt forkert.

Du kan købe Proxy online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Mørkeland

Mørkeland, bøger udgivet i 2019

Mørkeland er Niels Kraus-Kjærs uafhængige fortsættelse af den filmatiserede bestseller-roman Kongekabale.

Mistanke om svindel på højeste plan viser sig at trække tråde langt ind i det danske demokrati. En ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdes, dagen før der udskrives folketingsvalg. Journalisten Ulrik Torp, der efter en fyringsrunde er endt på kontanthjælp, sendes af Jobcenteret i virksomhedspraktik på Dagbladet og begynder at skrive om mordet. Den unge fuldmægtig havde angiveligt fået færten af et omfattende bedrag, og sammen med en praktikant kommer Ulrik Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der med alle midler synes parate til at forsvare samfundet mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag.

Ligesom Kongekabale bevæger Mørkeland sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver aktuelle politiske dilemmaer, ligesom den trækker den faktuelle historie om Firmaet – en privat efterretningstjeneste i Danmark dannet efter Anden Verdenskrig og angiveligt lukket ned i 1960’erne – ind i en nutidig sammenhæng.

Du kan købe Mørkeland online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Gileads døtre

Gileads døtre af Margaret Atwood

“Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i.” – Margaret Atwood

I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier.

LÆS OGSÅ: Atwood er tilbage med ny bog fra Gilead – men hvordan passer den lige med tv-serien The Handmaid’s Tale?

Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid – frihed, fængsel eller død.

Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead.

Du kan købe Gileads døtre online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 15. november 2019.


Bæst

Bæst, bøger udgivet i 2019

Ingen ved, hvor lille Leon har sine muskler fra. Men hans mor ved om nogen, hvor svært han har ved at styre dem. Især når han vil kæle.

Og Leon vil virkelig gerne kæle.

Mens Danica bakser med sin søn, kæmper Mirko med sine forbudte følelser. Han er endnu kun en dreng, da han forelsker sig brændende i Danica. Det er en umulig kærlighed, for Danica er ikke alene en voksen kvinde og mor til Leon, hun er også gift med en uovervindelig kæmpe af en mand.

Hjertet og lysterne driver Mirko ud af sit ærbare hjem og ind i Danicas hemmelige helvede. Det får en fatal udgang for alle, han holder af, og efter en dramatisk nat bliver Mirko bundet til Leon og hans gådefulde kræfter for resten af livet.

LÆS OGSÅ: En stor fortælling om skyld og uskyld. Smuglæs i Ane Riels roman Bæst

Du kan købe Bæst online, bl.a. på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Tyverier

Tyverier, bøger udgivet i 2019

Tyverier er en en samling af femten noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger.

Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv: Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende.

Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager – og liste hemmeligheder ud af folk – uden at det nogensinde bliver opdaget.

LÆS OGSÅ: ”Vi er så bange for at tabe ansigt.” – Thomas Korsgaard om novellesamlingen Tyverier

Du kan købe Tyverier online, bl.a. på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Generalens datter

Generalens datter

Ellen Hillingsø er en af landets mest alsidige og originale skuespillere. Kjeld Hillingsø er en af de sidste årtiers mest markante militære personligheder. I virkelighedens verden er de datter og far.

Selv om deres brancher dårligt kunne være længere fra hinanden, er der langt mere, der forbinder dem, end der adskiller dem. De bor dør om dør og elsker at hjælpe hinanden i hverdagen, både med de praktiske ting og med livets udfordringer.

Det hillingsøske univers er mere snusfornuft end sus og dus. Beder man far og datter om et fælles motto, kommer det énstemmigt: “Er der ikke udvikling, så er der afvikling!” Følg dem i deres udvikling, og kom lidt tættere på generalen og hans datter i en række ærlige og åbenhjertige samtaler.

LÆS OGSÅ: Smuglæs i Kjeld og Ellen Hillingsøs samtaler om kærlighed og levet liv

Du kan købe Generalens datter online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 6. november 2019.


Har du brug for mere inspiration til din læsning? Vi anbefaler 30 virkelig gode bøger her.