10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Er du på udkig efter en god julegave til krimielskeren, har vi her samlet 10 af årets mest nervepirrende spændingsbøger. Her går mord, spænding, action og gys op i en højere enhed. Scroll ned for at se de bedste 10 bøger til krimielskeren.

Skytsengel

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Skytsengel er den sjette bog i Michael Katz Krefelds spændende krimiserie om Thomas “Ravn” Ravnsholdt, der hele tiden må opklare nye sager og redde mennesker, der er i stor fare.

S OGSPÅ: Ravn er tilbage – og hans by står i flammer

I denne bog vender Ravn tilbage til et forandret Christianshavn, som er mærket af frygt. Den fredelige bydel er blevet offer for et voldsomt skudattentat, og en af Ravns venner er i denne forbindelse blevet såret. Ravn vælger derfor at begynde en efterforskning af sagen, og han får hjælp af en advokat ved navn Miriam. Sammen må de forsøge at stoppe den person, der står bag attentatet, inden han kan nå at skade andre. 

Du kan købe Skytsengel online her eller i din lokale boghandler.

Stilleleg

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Nora Sand er rejst til Thailand for at træne kickboksning og få de hjemlige problemer lidt på afstand, da hun hører om et voldsomt drab hjemme i England.

Snart sender avisen Globalt hende til den lille provinsby Toppingham, hvor en politimand er blevet brutalt halshugget med en krumsabel.

En videooptagelse er lagt på nettet, og alt tyder på terror. Men efterhånden som Nora graver dybere i sagen, opdager hun, at byen gemmer på en mørk og hjerteskærende hemmelighed, som selv myndighederne gør alt, hvad de kan, for at dække over.

En hemmelighed, som nogen er parat til at slå ihjel for – igen og igen.

Stilleleg er fjerde bind i Nora Sand-serien. De tidligere bøger har solgt over
100.000 eksemplarer herhjemme og udkommer i 16 lande.

Du kan købe Stilleleg online her eller i din lokale boghandel.

LÆS OGSÅ: Spændende krimiserie om journalisten Nora Sand

Proxy

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Steffen Jacobsen har skrevet endnu en spændende og nervepirrende krimi, denne gang med et helt nyt makkerpar i en ny by. I Proxy bliver Holbæks beboere rystet af en række bestialske drab.

Den pensionerede bogholder og terapeut Anne Holst bliver brutalt myrdet med en afrikansk ritualkniv. Kort efter ryster endnu et mord beboerne i Holbæk i Steffen Jacobsens nye krimi: En lokal læge findes stranguleret i et udbrændt bilvrag i sin garage. Efterforsker Jacob Nordstedt sættes på sagen sammen med sin yngre kollega Tanya Nielsen. De får travlt med at kortlægge de tilsyneladende umotiverede forbrydelser, hvor eneste fællesnævner er den kronisk syge teenagepige Emma, som er lænket til sin kørestol.

Du kan købe Proxy online her eller hos din lokale boghandler.

LÆS OGSÅ: Der er et nyt makkerpar i dansk krimi: Verdens sureste strømer og Tanya fra Vestegnen

Mørkeland

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Det skulle tage Niels Krause-Kjær 19 år at skrive en selvstændig opfølger af bestselleren Kongekabale som senere blev filmatiseret med Anders W. Berthelsen og Søren Pilmark i hovedrollerne. Nu er Mørkeland her, og den højaktuelle politiske spændingsroman handler om valgsvindel og hvad der sker, når kæden hopper af hos dem, vi ellers bør stole på.

Du kan købe Mørkeland online her eller i din lokale boghandler.

LÆS OGSÅ: Kan man svindle med et folketingsvalg?

Sommermørke

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter.

Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen.

LÆS OGSÅ: Det siger læserne om Sommermørke af Stina Jackson

En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor.

Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige.

LÆS OGSÅ: Vinder af Glasnøglen 2019: Sommermørke er årets bedste skandinaviske krimi

Du kan købe Sommermørke online her eller i din lokale boghandler.

Dobbeltspil i Odessa

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Dobbeltspil i Odessa er en politisk thriller og fjerde selvstændige bind i serien med efterretningsagent Maiken Tarp.

I København kæmper Maiken Tarp for at komme sig over sin kærestes død, imens hun forsøger at være en god mor for deres étårige søn. Fra Kiev får hun besked om, at den danske politimand Tomas Tygesen har modtaget en dødstrussel. Mistanken rettes mod en magtfuld ukrainsk oligark og politiker.

Maiken graver i sagen og opdager, at Tomas i al hemmelighed har lokket oligarkens tidligere elskerinde til Ukraine for at skaffe oplysninger om den mistænkte. Maiken Tarp forfølger parret til sortehavsbyen Odessa og langsomt går det op for hende, at ingen af de involverede spiller med åbne kort. Men også Maiken Tarp har sin egen dagsorden.

Du kan købe Dobbeltspil i Odessa online her eller i din lokale boghandler.

LÆS OGSÅ: Rækkefølgen på Maiken Tarp serien af Mogens Blom

Mercedes-snittet

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendskab med Anne Mette Hancocks spændende krimier – så skynd dig at læse denne her. For i starten af januar udkommer Pitbull!

En dreng er forsvundet fra sin skole. Journalisten Heloise Kaldan tager derhen, og i skolegården møder hun sin nære ven, efterforskeren Erik Schäfer. Drengen Lukas dukker ikke op, men det gør hans telefon. Den afslører, at Lukas er besat af pareidolia: Det fænomen, at vi ser ansigter i tilfældige ting. Særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt, påkalder sig opmærksomhed. Er det her, Lukas er?

LÆS OGSÅ: Hvad er Mercedes-snittet?

Mercedes-snittet er Anne Mette Hancocks anden roman. Hun debuterede sidste år med Ligblomsten og fik prisen som årets debutant af det danske kriminalakademi og fik desuden prisen som “Årets forfatter” ved Bogforum i 2018.

Køb Mercedes-snittet  online her eller i din lokale boghandler.

Motiv X

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Fjerde bog i serien om Fabian Risk. Fabian Risk våger over sin datter Matilda, der efter et skuddrama ligger i koma på Helsingborg hospital. Samtidig bliver en ung syrisk dreng fundet brutalt myrdet, og Lilja, Klippan og kollegerne hos Helsingborgs politi kastes ud i en kompliceret efterforskning med stærke racistiske undertoner. Tiden er knap, og jagten på gerningsmændene sættes ind.

Da Fabian kommer i besiddelse af information, som hans afdøde kollega Hugo Elvin efterlod sig, begynder han sin egen undersøgelse af forholdene på stationen – noget, der kan true samarbejdet mellem kollegerne alvorligt.

De første tre bøger er Offer uden ansigt, Den niende grav og Atten grader minus. Alle bøgerne kan læses selvstændigt.

Du kan købe Motiv X online på fx Saxo.com eller i din lokale boghandler.

LÆS OGSÅ: Når en krimi pludselig bliver virkelighed

Savas vidner

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

Hvis du elsker videnskabskrimier, skal du glæde dig til at kaste dig over Savas vidner der byder på forskning, kærlighed og dæmoni, når Dannie forsøger at finde ud af hvad der skete, den nat hendes søster døde.

Dannie er lidt af en enspænder, og hun er i krise. Hun er netop blevet suspenderet fra sit job som præst og hendes kæreste er gået fra hende. Da hendes søster Sophie kontakter hende fra St. Andrews i Skotland og beder hende komme, er det derfor en god lejlighed til at rejse væk. Men da Dannie ankommer, er Sophie forsvundet.

Sophie efterlader sig forskningsmateriale om emner som hekseprocesser i middelalderen, besatte børn og uddrivelse af dæmoner. Det tvinger Dannie til at se indad, men også tilbage mod en opvækst, hun af flere årsager helst vil glemme. Langsomt nærmer hun sig opklaringen af en morbid hemmelighed, der har været skjult i århundreder. Og den indsigt, hun opnår, er langt mørkere, end hun nogensinde har kunnet forestille sig.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der hvis forældre opdrager ud fra et sygt tankesæt?

Køb Savas vidner som lydbog her, eller lån den på dit lokale bibliotek.

Fortidens Mørke

10 bøger du kan give krimielskeren i julegave

I Fortidens mørke af Guillaume Musso kommer sandheden om en frygtelig handling fra fortiden igen til live femogtyve år senere.

Vinca Rockwell forsvinder under en heftig snestorm ved Côte d’Azur i 1992. Det siges at hun flygtede med den filosofilærer, hun havde en hemmelig affære med. Hun dukkede aldrig op igen.

LÆS OSGÅ: Musso er kongen af plot-twists – skriver bøger, du ikke kan lægge fra dig

I 2017 er der genforeningsfest på Saint-Exupéry-gymnasiet ved Antibes. De tre venner fra den tid Fanny, Thomas og Maxime har ikke set hinden siden deres sidste eksamen på gymnasiet. Og med god grund. For dengang gjorde de noget, de har ikke kunnet glemme eller tilgive sig selv for.  Skolens nedrivning af den gamle sportshal, risikerer nu at afsløre deres handling. De gamle murer bærer nemlig på en dyster hemmelighed – knogleresterne fra et menneske!

Guillaume Musso formår at opbygge en intens spænding i Fortidens mørke, hvor fortidens gerninger aldrig glemmes.

Køb Fortidens mørke online her eller i din lokale boghandler.

Er du en krimielsker? Så find din næste krimi her.