Krimi Inspirationslister og guides

10 vildt gode krimier til de mørke aftener

Er du på udkig efter spændende læsestof til de lange mørke aftener? Her er 10 vildt gode krimier som vil give dig myrekryb til langt ud på natten.

Michael Katz Krefelds nervepirrende bestsellerserie

Der er ingen tvivl om at Michael Katz Krefelds populære Ravn-serie hører til de bedste i bunken af vildt gode krimier. Det nyeste skud på stammen byder på kidnapninger, blodige magtkampe og enorme finansimperier.

Læs et uddrag af Imperiet her.

imperiet, michael katz krefeld

Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og advokat Miriam Østergaard kontakter Ravn for at hyre ham til den helt specielle sag.

Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner kroner til Christianes kidnapper, men snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en magtkamp over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Hvis kampen ikke vindes, vil Saxenholm-familien styrte i grus.

Imperiet er den syvende selvstændige bog om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt.

Du kan købe Imperiet online, eller i din nærmeste boghandel.


Ny serie om britiske efterforsker Louise Blackwell

Tidevandet er første bind i serien om efterforskeren Louise Blackwell, der er på jagt efter en seriemorder i en søvnig, engelsk kystby. 

Læs også: Louise Blackwell-serien af Matt Brolly er engelsk krimi, når det er bedst

tidevandet, matt brolly

Da liget af en ældre kvinde en dag bliver fundet på stranden, vågner den lille søvnige kystby Weston-super-Mare op til et mareridt. Den erfarne efterforsker Louise Blackwell er netop blevet forflyttet til den lille by, og hun bliver sammen med det lokale politi kastet ud i en hæsblæsende efterforskning.

Da en præst senere bliver fundet dræbt i en kirke, bliver det tydeligt, at Louise Blackwell skal lede efter en morder med et religiøst hævnmotiv, og meget tyder på, at det ikke er personens sidste mord. Men byen har mange hemmeligheder, og efterforskeren skal nu vurdere, hvem hun overhovedet kan stole på.

Tidevandet er første bog i Matt Brollys Louise Blackwell-serie.

Du kan købe Tidevandet online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 18 oktober.


Ny krimiserie af bestsellerforfatter David Baldacci

Den internationale krimistjerne David Baldacci skriver hæsblæsende og vildt gode krimier. Han påbegynder her en ny serie om en ærlig krigsveteran fra Anden Verdenskrig. Men ikke alt ikke, som de ser ud på overfladen.

Læs også: Ny, spændende krimi fra bestsellerforfatter David Baldacci

Aloysius Archer er en direkte og ærlig mand, krigsveteran fra Anden Verdenskrig. Han er også netop kommet ud på prøveløsladelse, efter at have været fængslet for en forbrydelse, han ikke begik. Med en lang list over ting han skal, og en endnu længere over dem, han skal undgå, begynder Archer sit nye liv i den lille by Poca. Han får hurtigt et job som gældsindriver for byens største forretningsmand, men jobbet viser sig ikke at være så lige til, som det ser ud.

Da et mord bliver begået, falder mistanken på den tidligere straffede Archer, og han indser, han må bruge al sin snilde til at finde den virkelige morder, inden han bliver sendt tilbage i fængsel. En hæderlig mand er første bind i ny krimiserie om Aloysius Archer.

Du kan købe En hæderlig mand online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Uhygge og psykologisk spænding af Karen Dionne

Er du klar til gåsehud og nervepirrende læsning på højt plan. Så tøv ikke med at dykke ned i Karen Dionnes spændende thriller Den onde søster.

Læs også: Bag om Den onde søsterHvordan lever man med, at man som barn slog sin mor ihjel?

Den onde søster

Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.

Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.

Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.

LÆS OGSÅ: Nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab. Smuglæs i Karen Dionnes Den onde søster

Du kan købe Den onde søster online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Ny spændingsroman af Frankrigs “plot-twist mester”

Med mere end 32 millioner vildt gode krimier solgt på verdensplan er Guillaume Musso en af de mest læste franske forfattere. Nu er han aktuel endnu en hæsblæsende spændingsroman, nemlig Pigen i labyrinten.

Læs også: Interview med den franske bestsellerforfatter Guillaume Musso: Hver historie er et skrøbeligt mirakel

pigen i labyrinten, guillaume musso

I 10 år i træk har Guillaume Musso været Frankrigs bedst sælgende forfatter, og han er nu aktuel med romanen Pigen i labyrinten. I romanen leger han med grænserne mellem fiktion og virkelighed, litteraturens betydning og forfatterens magt.

Historien starter, da den berømte forfatter Flora Conways treårige datter Carrie forsvinder, mens de leger skjul i hendes lejlighed i Brooklyn. Carries forsvinden kan ikke forklares. Bygningen viser ingen tegn på indbrud eller en forbrydelse, og hverken døre eller vinduer har været åbne. Ikke engang politiets efterforskning giver nogen klare svar.

En sønderknust forfatter på den anden side af Atlanterhavet skal vise sig at have nøglen til Carries forsvinden. Og ham må Flora finde.

Du kan købe Pigen i labyrinten online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 5 oktober.


Mørk og intens spændingsroman af Sarah Engell

I den nervepirrende thriller Den kinesiske tvilling kommer hovedpersonen Eva på sporet af uforklarlige hændelser, som ryster en øde provinsby i Jylland.

Læs også: Sarah Engell: Hvem finder på at grave et lig op i nattens mulm og mørke?

I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.

En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.

Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.

Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.

Du kan købe Den kinesiske tvilling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Familien er altid vigtigst. Altid … Smuglæs i Sarah Engells thriller Den kinesiske tvilling


Djævelsk spænding om sorg, længsel og hævn

C. J. Tudor er nu tilbage med endnu en overbevisende og neglebidende pageturner. 

Vi har spurgt et panel af læsere, hvad de synes om den nye bog. Læs reaktionerne her.

Ny selvstændig thriller af forfatteren til Kridtmanden.

Da Gabe er på vej hjem, ser han ansigtet af en lille pige, som han kender, i bagruden af bilen foran ham. Hun former ét ord med læberne: Far. Det er sidste gang, han ser sin femårige datter, Izzy. Politiet er overbevist om, at hun er død. Men tre år efter kører Gabe stadig rundt på vejene og leder efter den bil, der tog Izzy. Han vil aldrig opgive det håb, han bærer i sig.

Fran og hendes datter, Alice, leder ikke, men er på flugt. Altid et skridt foran dem, der vil gøre dem fortræd. For Fran kender til sandheden om Gabes datter – og hun ved, hvad de andre, dem, der jagter hende og Alice, vil gøre, hvis de nogensinde fanger dem …

“Overbevisende og dragende.” – Sunday Express

Du kan købe De andre online, fx hos Bog og Ide, eller i din foretrukne boghandler.


Hæsblæsende og neglebidende spænding

Mange sad på hænderne, da sidste side af Stefan Ahnhem seneste krimi Motiv X var læst. I X måder at dø på, samles trådene op og vi følger igen svenske Fabian Risk når han er på jagt efter morderen i Københavns gader.

Læs også: Stefan Ahnhem: Frygt er en god drivkraft, når man skriver krimier

Stefan Ahnhem, Fabian Risk, X måder at dø på, nervepirrende krimier

En gummibåd lægger til i Raa havn en sen sommeraften. I båden sidder en mand med et sværd spændt fast på ryggen. Med sig har han et budskab: Et menneske skal dø, men ingen ved hvem.

Det er terningemanden, der afgør, hvem der snart har trukket vejret for sidste gang.

X måder at dø på er femte bog i Stefan Ahnhems krimiserie om Fabian Risk og begynder, hvor forgængeren Motiv X slutter.

En hæsblæsende krimi, der er umulig at lægge fra sig!

LÆS OGSÅ: Stefan Ahnhem er ude med ny Fabian Risk-krimi. Læs i X måder at dø på

Du kan købe X måder at dø på online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Skræmmende vedkommende og medrivende politisk spændingsroman

Niels Krause-Kjær leger i denne politiske spændingsroman med fake news og magtkamp blandt dem der fører kontrol med nationens efterretningstjenester.

Læs også: Christiansborg Noir. Niels Krause-Kjær skriver intense politiske thrillere

Niels Krause-Kjær, Fandens forår, kongekabale,

Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en ny medrivende politisk spændingsroman.

Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.

Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …

LÆS OGSÅ: Fandens forår. Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?

Du kan købe Fandens forår online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Nådesløs og gennemtænkt thriller

Svenske Stina Jackson har skrevet endnu en spændingsroman sat i det allernordligste Sverige fyldt med et fantastisk persongalleri.

Læs også: Shortlistet til Årets bog i Sverige 2020. Smuglæs i Stina Jacksons Ødemark

Ødemark, Stina Jackson

Efter sit store gennembrud med den prisbelønnede Sommermørke har Stina Jackson skrevet spændingsromanen Ødemark.

I den lille by, Ödesmark, som ligger allernordligst i Sverige, bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun har aftenvagt på benzintanken, er hun bevidst om, at kunderne kigger på hende.

Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting?

LÆS OGSÅ: Shortlistet til Årets bog i Sverige 2020. Smuglæs i Stina Jacksons Ødemark

Du kan købe Ødemark online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


vildt gode krimier

Vil du være opdateret på alle de nye krimier. Så følg Gerningsstedet inde på Facebook, hvor vi skriver om nye krimier, nyt om krimiforfatterne og du har mulighed for at vinde krimier.