Krimi Fagbøger Historie Inspirationslister og guides True crime

True crime. 12 bøger om forbrydelser fra virkelighedens verden

true crime

True crime, som er nonfiktionens pendant til krimigenren, er populært som aldrig før. Dyk ned i 12 af de bedste bøger fra genren.


Langt hen ad vejen synes true crime og krimigenren at være to alen af et stykke. Der er dog en række vigtige forskelle, som alle tager udgangspunkt i det faktum, at true crime – i modsætning til krimigenren – er baseret på virkelige hændelser.

Netop fordi true crime er baseret på virkelige hændelser, behøver historien ikke følge krimiens vanlige skabelon. I stedet kan handlingen gang på gang tage uforudsete drejninger. Ligeledes behøver forbryderen i true crime-fortællinger ikke have et åbenlyst motiv for at begå forbrydelsen. I stedet viser genren, at der i nogle mennesker findes rendyrket ondskab, som driver dem til at begå de mest forfærdelige forbrydelser. Sidst men ikke mindst behøver true crime-fortællinger ikke at være troværdige. Ligegyldigt hvor utrolig og usandsynlig en historie måtte synes, ændrer det ikke på, at der er tale om en virkelig historie.

Sager om drab og andre forbrydelser fra den virkelige verden er ofte nervepirrende og hårrejsende læsning, som langt overstiger, hvad selv den bedste krimiforfatter kunne forestille sig.

Nedenfor har vi samlet en række bøger, der dykker ned i nogle af de mest makabre mordgåder og andre utrolige kriminalsager fra virkelighedens verden.



Bent Isager-Nielsen: I lovens navn – Drab, dilemmaer og et liv i dansk politi

true crime, i lovens navn

Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. Denne bog rummer nogle af de bedste spørgsmål og Bent Isager-Nielsens svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag.

“Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt … Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget.”

Du kan købe I lovens navn online, fx hos Bog og Ide her, eller i din foretrukne boghandel.



Florence Mclean: Seriemorder – Mennesket bag monsteret

Florence McLean har interviewet ikke mindre end 34 seriemordere, der tilsammen har slået hundredvis af mennesker ihjel.

Med FBI’s profileringsmetode som indgangsvinkel har hun sat sig for at komme tættere på svaret på hvorfor et menneske bliver seriemorder? Og kan man gøre noget for at forhindre det?

I bogen inddrager hun sine erfaringer som psykolog i sin fremlæggelse af sin undersøgelses resultater og giver dermed et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd.

Du kan købe Seriemorder – Mennesket bag monsteret online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.

Du kan læse mere om Florence Mclean på hendes hjemmeside lige her.


Hans Petter Hougen og Sidsel Rogde: Med døden på arbejde

De to erfarne retsmedicinere Hans Petter Hougen og Sidsel Rogde beskriver ærligt deres mange år med døden på arbejde.

Gennem knap tre årtiers brevudveksling har de to kollegaer søgt hinandens råd og sommetider trøstende skuldre, når behovet opstod. Både sammen og alene har de oplevet vold og katastrofer, der overgår fantasien.

I bogen beskrives blandt andet terrorangrebet i 2011 på Oslo og Utøya, tsunamien i Thailand i 2004 og branden på Scandinavian Star i 1990 gennem deres fælles bearbejdning og beskrivelse af forløbene.

Du kan købe Med døden på arbejde online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

De to retsmedicinere Hans Petter Hougen og Sidsel Rogde fortæller i bogen Med døden på arbejde om de største sager fra deres karrierer. Heriblandt terrorangrebet på Utøya. Det kan du læse mere om i et uddrag fra bogen her.

Du kan også læse mere om Hans Petter Hougens arbejde i hans bog Udenfor skinner solen. Læs mere her.




Frederik Strand: Uropatruljen

Uropatruljen, Frederik Strand,

Den fascinerende historie om en af de mest berømte og berygtede enheder i dansk politi.

Uropatruljen blev etableret i 1966 for at holde øje med hippier, der røg hash og skabte uro omkring Storkespringvandet på Strøget. Opgaven var at observere, samle information og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder.

Uropatruljen assisterede sidenhen ved aktioner, såsom hashhandlen på Christiania, håndteringen af BZ-aktioner samt rocker-relaterede sager. De fik med tiden ry for at være politiets hårde hunde, hvilket i sidste ende førte til patruljens afvikling og nedlukning i 2001.

Du kan købe Uropatruljen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Ove Pedersen & Stine Bolther: Kommissæren – Mit liv som efterforsker

Efter et langt liv som kriminalkommissær ser Ove Pedersen tilbage på nogle af sit professionelle livs største og mest grusomme sager.

Sagerne tæller blandt andet dobbeltdrabet på Femøren, mordet på rockerpræsidenten Makrel og sagen om pigen fra Kundby, der ville bombe sin skoleklasse i islams navn.

Gennem tre årtiers arbejde får man hele Ove Pedersens historie fra bunden af karrierestigen til chef for personfarlig kriminalitet i sin politikreds.

Du kan købe Kommissæren – Mit liv som efterforsker online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Hans Petter Hougen: Udenfor skinner solen

Hans Petter Hougens uddannede sig til retsmediciner i USA, hvor han fra start kom i berøring med mange skudofre og narkorelaterede dødsfald.

Siden har hans lange karriere bragt ham alverdens tragedier blandt andet det krigshærgede Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet.

I bogen fortæller Hans Petter Hougen om sagerne og reflekterer samtidig over livets skyggesider, der har præget hans eget så meget.

Du kan købe Udenfor skinner solen hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.



Kristian Corfixen: Sygeplejersken

Da en sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus en tidlig forårsmorgen i 2015 ringer til politiet med mistanke om, at hendes nære sygeplejerskekollega bevidst dræber patienter, bliver det startskuddet til en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie.

I denne dokumentariske beretning rekonstrueres den nattevagt, der i sidste ende førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg.

Her fremlægges hele politiets efterforskning, der giver nye indsigter, som ikke tidligere har været kendt af offentligheden, samt interviews med sagens nøglepersoner.

Du kan købe Sygeplejersken online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Markil Gregersen & Tommy Heisz: Dødens årsag

Dødens årsag, Markil Gregersen, Tommy Heisz, true crime

Siden 1600-tallet har obduktioner spillet en nøglerolle i at opklare og afgøre drabssager, men samtidig kan obduktioner også give et sjældent indblik i danskeres liv og daglige udfordringer – altså de bagvedliggende årsager for, at mennesker vælger at begå den ultimative forbrydelse: at slå ihjel.

I Dødens årsag giver Markil Gregersen og Tommy Heisz, hhv. pensioneret statsobducent og professor i Retsmedicin, læseren 300 års true crime samlet i en fortælling. Det er historier om aftægtsdrab, giftmord og vold samt den fascinerende opfindsomhed, helt almindelige mennesker udviser, når det gælder om at slå ihjel.

Du kan købe Dødens årsag online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Bent Isager-Nielsen, Hans Petter Hougen & Stine Bolther: De 7 dødssynder

Forfatter Stine Bolther har sat de rutinerede herrer, retsmedicineren Hans Petter Hougen og efterforskeren Bent Isager-Nielsen, stævne i De 7 dødssynder til en række samtaler, om hvorfor ondskab findes i os alle.

Det er samtaler om, hvordan hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan være med til at forklare, hvorfor mennesker begår de værste forbrydelser.

Bogen er samtidig et unikt indblik i, hvordan store sager herhjemme og i udlandet gribes an af folkene bag efterforskningsarbejdet.

Du kan købe De 7 dødssynder online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.



Bent Isager-Nielsen & Jesper Stein Larsen: Man jager et bæst og fanger et menneske

I samarbejde med Jesper Stein Larsen fortæller den garvede politiinspektør Bent Isager-Nielsen om at være drabsefterforsker.

Med erfaring fra blandt andet tyve års arbejde i Rejseholdet har Bent Isager-Nielsen set nok til at kende sandheden. Der gemmer sig et menneske som dig og mig, selv bag den mest grusomme morder.

Bent Isager-Nielsen tager med udgangspunkt i virkelige sager læseren tæt på politiets drabsefterforskning og deres arbejde med at læse gerningssteder, profilere drabsmænd og afhøre de mistænkte i nogle af landets største sager.

Du kan købe Man jager et bæst og fanger et menneske online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Frederik Strand: Jagten på morderne stopper aldrig – Genåbnede danske kriminalsager

Kan du huske Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990?

I Jagten på morderne stopper aldrig går Frederik Strand i dybden med genåbnede danske kriminalsager og undersøger hvorfor, og hvordan de blev åbnet på ny.

Her kan teknologiske fremskridt, nye efterforskningsmetoder og hidtil ukendte spor være medvirkende til at genåbne gamle sager og i nogle tilfælde afgørende for, at efterforskeren ender med at opklare sagerne.

Du kan købe Jagten på morderne stopper aldrig online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Frederik Strand: Uopklaret

De uopklarede forbrydelser har altid været sagnomspundne og fascinerende.

Frederik Strand tager i Uopklaret en historisk gennemgang af nogle af danmarkhistoriens største uopklarede kriminalsager.

Størstedelen af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager.

Samtidig fortæller Frederik Strand også om, hvordan interessen for en forbrydelse ændres, så snart gerningsmanden er fundet.

Du kan købe Uopklaret online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.