300 års true crime og retsmedicinsk historie om mord i alle afskygninger. Bogen Dødens årsag fortæller, hvordan danskerne har slået hinanden ihjel i fortiden – og det liv, der gik forud for døden.
Tidligere professor i retsmedicin og statsobducent Markil Gregersen og journalist Tommy Heisz har været i arkiverne og læst hundredvis af obduktionsrapporter og andre historiske dokumenter.
På den baggrund har de sammen skrevet Dødens årsag, hvor de fortæller om menneskeskæbnerne bag de ofte dramatiske dødsfald.
De historiske fund har nemlig ikke bare kastet lys over døden og dens årsager, men også givet indsigt i de udfordringer, problemer og konflikter, der var vores forfædres levevilkår.
De uægte børns grumme skæbne
Bogens mange historier stammer fra hele Danmark. Vi hører om ulykkelige kvinder, der bliver gravide med den forkerte eller på det forkerte tidspunkt (uden for ægteskabet!) og som fødte i dølgsmål og efterfølgende ikke så anden udvej end at dræbe det nyfødte barn.
Uægte børn var i mange år betragtet som en synd, og fødsler i dølgsmål var både i 1600- og 1700-tallet et udbredt fænomen i Danmark. I 1700-tallet var der dødsstraf for at slå sit eget barn ihjel, mens det i slutningen af århundredet blev takseret til tugthus og strafarbejde.
Arsensyrling er en kemisk forbindelse mellem arsenik og vand – populært også kaldet rottekrudt. Foto fra bogen.
Gamle gårdejere levede livet farligt
Vi hører i Dødens årsag også om de såkaldte aftægtsdrab i 1800-tallet, hvor det var almindeligt at få forsørgelsespligten for de tidligere ejere, når man overtog et husmandssted.
Det førte ofte til et økonomisk pres og deraf en del konflikter, som i visse tilfælde endte med drabsforsøg og drab af de tidligere gårdejere.
Arsenik var snigmorderens yndlingsvåben
Vi hører, hvordan især arsenik var et udbredt mordvåben. Arsenik fandtes i mange husholdninger og blev brugt som rottegift og havde den fordel fra morderens synspunkt, at det var svært at afsløre brugen af.
Lige indtil lægevidenskaben med toksikologien udviklede metoder til at påvise arsenik som drabsmetode …
Anatomisk undervisning. Foto fra bogen.
Lang vej fra præster og kloge koner til retsmedicinsk efterforskning
I mange år gik man dog til præsten eller den kloge mand eller kvinde i byen for at få svar, eller hvis der skulle dømmes i en strid. Troen på Gud var stor i 1600-tallet og så godt som alle hændelser, gode som dårlige, blev tilskrevet Guds vilje.
For eksempel havde man en praksis, der hed båreprøven, der kunne indgå i opklaringen af et mystisk dødsfald. Prøven gik ud på, at den formodede gerningsmand skulle røre ved den døde, og hvis sårene begyndte at bløde, var det et tegn fra Gud om, at den tiltalte var skyldig.
I 1600-tallet var der kun få læger i landet, og det var kun, når der var mistanke om mord eller selvmord, at der blev ført ligsyn.
Retslige ligsyn blev udført af velanskrevne borgere, som ikke havde medicinsk indsigt, og de var ofte overfladiske og mangelfulde. Medmindre mere magtfulde personer havde noget i klemme, ville ingen i 1600-tallet have den store interesse i at gøre et nummer ud af et simpelt menneskes død.
Først senere med oplysningstiden begyndte flere og flere at gå til videnskaben efter svar.
Det anatomiske teater i København, hvor der blev udført offentlige obduktioner (fra 1649). Foto fra bogen.
Retsmedicin har aldrig været vigtigere
I 1800-tallet blev det naturligt at sende bud efter lægelige kapaciteter, der kunne åbne liget og forsøge at finde dødsårsagen, når der var mistanke om, at der var foregået noget kriminelt.
Og i slutningen af 1800-tallet gjorde lægevidenskaben markante fremskridt, ligesom retsmedicinen blev betragtet som selvstændig disciplin.
I dag kender mange retsmedicinerne fra krimiserier og kriminalromaner, og også i virkelighedens modere straffesager hører man om, hvordan det retsmedicinske felt spiller en afgørende rolle i opklaringsarbejdet.
Faget har altså udviklet sig kolossalt gennem historien, men bevaret sin afgørende betydning. Dødens årsag fortæller den dramatiske historie om de første 300 år.
Markil Gregersen & Tommy Heisz: Dødens årsag
Siden 1600-tallet har obduktioner spillet en nøglerolle i at opklare og afgøre drabssager, men samtidig kan obduktioner også give et sjældent indblik i danskeres liv og daglige udfordringer – altså de bagvedliggende årsager for, at mennesker vælger at begå den ultimative forbrydelse: at slå ihjel.
I Dødens årsag giver Markil Gregersen og Tommy Heisz, hhv. pensioneret statsobducent og professor i Retsmedicin, læseren 300 års true crime samlet i en fortælling. Det er historier om aftægtsdrab, giftmord og vold samt den fascinerende opfindsomhed, helt almindelige mennesker udviser, når det gælder om at slå ihjel.
300 års true crime og retsmedicinsk historie om mord i alle afskygninger. Bogen Dødens årsag fortæller, hvordan danskerne har slået hinanden ihjel i fortiden – og det liv, der gik forud for døden.
Tidligere professor i retsmedicin og statsobducent Markil Gregersen og journalist Tommy Heisz har været i arkiverne og læst hundredvis af obduktionsrapporter og andre historiske dokumenter.
På den baggrund har de sammen skrevet Dødens årsag, hvor de fortæller om menneskeskæbnerne bag de ofte dramatiske dødsfald.
LÆS OGSÅ: True crime. 10 bøger om forbrydelser fra virkelighedens verden
De historiske fund har nemlig ikke bare kastet lys over døden og dens årsager, men også givet indsigt i de udfordringer, problemer og konflikter, der var vores forfædres levevilkår.
De uægte børns grumme skæbne
Bogens mange historier stammer fra hele Danmark. Vi hører om ulykkelige kvinder, der bliver gravide med den forkerte eller på det forkerte tidspunkt (uden for ægteskabet!) og som fødte i dølgsmål og efterfølgende ikke så anden udvej end at dræbe det nyfødte barn.
Uægte børn var i mange år betragtet som en synd, og fødsler i dølgsmål var både i 1600- og 1700-tallet et udbredt fænomen i Danmark. I 1700-tallet var der dødsstraf for at slå sit eget barn ihjel, mens det i slutningen af århundredet blev takseret til tugthus og strafarbejde.
Foto fra bogen.
Gamle gårdejere levede livet farligt
Vi hører i Dødens årsag også om de såkaldte aftægtsdrab i 1800-tallet, hvor det var almindeligt at få forsørgelsespligten for de tidligere ejere, når man overtog et husmandssted.
Det førte ofte til et økonomisk pres og deraf en del konflikter, som i visse tilfælde endte med drabsforsøg og drab af de tidligere gårdejere.
Arsenik var snigmorderens yndlingsvåben
Vi hører, hvordan især arsenik var et udbredt mordvåben. Arsenik fandtes i mange husholdninger og blev brugt som rottegift og havde den fordel fra morderens synspunkt, at det var svært at afsløre brugen af.
Lige indtil lægevidenskaben med toksikologien udviklede metoder til at påvise arsenik som drabsmetode …
Foto fra bogen.
Lang vej fra præster og kloge koner til retsmedicinsk efterforskning
I mange år gik man dog til præsten eller den kloge mand eller kvinde i byen for at få svar, eller hvis der skulle dømmes i en strid. Troen på Gud var stor i 1600-tallet og så godt som alle hændelser, gode som dårlige, blev tilskrevet Guds vilje.
For eksempel havde man en praksis, der hed båreprøven, der kunne indgå i opklaringen af et mystisk dødsfald. Prøven gik ud på, at den formodede gerningsmand skulle røre ved den døde, og hvis sårene begyndte at bløde, var det et tegn fra Gud om, at den tiltalte var skyldig.
LÆS OGSÅ: Retsmediciner skriver om Miami-narkodrab og tsunamikatastrofen i 2004
I 1600-tallet var der kun få læger i landet, og det var kun, når der var mistanke om mord eller selvmord, at der blev ført ligsyn.
Retslige ligsyn blev udført af velanskrevne borgere, som ikke havde medicinsk indsigt, og de var ofte overfladiske og mangelfulde. Medmindre mere magtfulde personer havde noget i klemme, ville ingen i 1600-tallet have den store interesse i at gøre et nummer ud af et simpelt menneskes død.
Først senere med oplysningstiden begyndte flere og flere at gå til videnskaben efter svar.
Foto fra bogen.
Retsmedicin har aldrig været vigtigere
I 1800-tallet blev det naturligt at sende bud efter lægelige kapaciteter, der kunne åbne liget og forsøge at finde dødsårsagen, når der var mistanke om, at der var foregået noget kriminelt.
Og i slutningen af 1800-tallet gjorde lægevidenskaben markante fremskridt, ligesom retsmedicinen blev betragtet som selvstændig disciplin.
I dag kender mange retsmedicinerne fra krimiserier og kriminalromaner, og også i virkelighedens modere straffesager hører man om, hvordan det retsmedicinske felt spiller en afgørende rolle i opklaringsarbejdet.
Faget har altså udviklet sig kolossalt gennem historien, men bevaret sin afgørende betydning. Dødens årsag fortæller den dramatiske historie om de første 300 år.
Markil Gregersen & Tommy Heisz: Dødens årsag
Siden 1600-tallet har obduktioner spillet en nøglerolle i at opklare og afgøre drabssager, men samtidig kan obduktioner også give et sjældent indblik i danskeres liv og daglige udfordringer – altså de bagvedliggende årsager for, at mennesker vælger at begå den ultimative forbrydelse: at slå ihjel.
I Dødens årsag giver Markil Gregersen og Tommy Heisz, hhv. pensioneret statsobducent og professor i Retsmedicin, læseren 300 års true crime samlet i en fortælling. Det er historier om aftægtsdrab, giftmord og vold samt den fascinerende opfindsomhed, helt almindelige mennesker udviser, når det gælder om at slå ihjel.
Du kan købe Dødens årsag online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: