I år kan vi fejre 100-året for en af de vigtigste begivenheder i den moderne danmarkshistorie. Det er Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland kom hjem, og Danmark blev det Danmark, vi kender i dag.
Du husker måske, at du har set det ikoniske fotografi af kongen ved Genforeningen i 1920 – eller har hørt om dengang Danmarks grænse mod Tyskland gik ved Kongeåen. Men hvad var det, der gik forud og hvordan lykkedes det at få Sønderjylland tilbage på danske hænder? Bogen Genforeningen 1920 går tæt på de dramatiske begivenheder, der gik Genforeningen af det danske rige.
Christian d. 10. på den hvide hest
Den 10. juli 1920 var en festdag i Danmark. I Frederikshøj mellem Kolding og Christiansfeld var mellem 60.000 og 70.000 mennesker mødt op i deres fineste tøj – mændene med hatte og pigerne med stramme fletninger og lyse kjoler – for at se Christian den 10. ride igennem en æresport, som symbol på, at landet igen var forenet. Ikke blot havde Danmark nu fået en ny grænse, der erstattede den tidligere Kongeå-grænse, men kongens symbolske tur til hest var også en heling af det ydmygende nederlag fra 1864.
Det var et bevægende øjeblik for kongen og de mange fremmødte, der skiftevis brød ud i høj jubel og hensank i andægtig tavshed. Da kongen fik ordet, indledte han sin tale således: “Min første hilsen til sønderjyderne skal være et ‘velkommen hjem'” og afsluttede med et “Danmark leve” samt et nifoldigt hurraråb udråbt i fællesskab med den store menneskemængde.
Fra nederlaget i 1864 til Genforeningen i 1920
Forud for den bevægende og historiske dag var forløbet et politisk magtspil med stærke følelser og høj bølgegang. I de 56 år, der gik fra det sviende nederlag i 1864 og frem til 1920, hvor det tabte land kom tilbage, havde stærke kræfter arbejdet for en genforening. Det kunne være gået helt anderledes.
Det krævede en unik international og national situation at skabe det rum, der gjorde det muligt for de dansksindede politikere syd for Kongeå-grænsen, den danske regering i København og de sejrende stormagter ved Paris-forhandlingerne at bane vejen for de afstemninger, hvis udfald skabte det danmarkskort, vi kan kigge på i dag.
“Sandheden er, at Genforeningen jo er til stede hele tiden. Den har formet det land, vi er blevet, det folk, vi er blevet, den politik, vi har ført udadtil.”
Journalist og historiker Simon Ankjærgaard har været i de sønderjyske arkiver og lavet omfattende research i dagbøger, erindringsværker, avisartikler og breve. Via en række hovedpersoner og aktører går han i sin bog tæt på de dramatiske måneder og år efter første verdenskrig, der ledte frem til Genforeningen.
Han skildrer de tre bevægelser, der kæmpede om definitionen og udformningen af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland: Aabenraa-bevægelsen, Flensborg-bevægelsen og Dannevirkebevægelsen og tager læseren med rundt i det danske land og til politiske aktører i Berlin, Paris, London og Washington. Det er en fortælling, der er vigtig for forståelsen af ikke bare Danmarks historie, men af Danmark selv.
Simon Ankjærgaard: Genforeningen 1920
I Genforeningen 1920 fortælles en af de vigtigste begivenheder i nyere dansk historie, nemlig Sønderjyllands genforening med resten af det danske rige.
Bogen skitserer det følelsesladede og nervepirrende politiske drama, som i kølvandet på Første Verdenskrig muliggjorde de afstemninger, der i sidste ende førte til det danmarkskort, vi kender i dag.
Samtidig følger bogen en række nøglepersoner, der hver især kæmpede for, at Sønderjylland igen kunne blive dansk.
Du kan købe Genforeningen 1920 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
I år kan vi fejre 100-året for en af de vigtigste begivenheder i den moderne danmarkshistorie. Det er Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland kom hjem, og Danmark blev det Danmark, vi kender i dag.
Du husker måske, at du har set det ikoniske fotografi af kongen ved Genforeningen i 1920 – eller har hørt om dengang Danmarks grænse mod Tyskland gik ved Kongeåen. Men hvad var det, der gik forud og hvordan lykkedes det at få Sønderjylland tilbage på danske hænder? Bogen Genforeningen 1920 går tæt på de dramatiske begivenheder, der gik Genforeningen af det danske rige.
Christian d. 10. på den hvide hest
Den 10. juli 1920 var en festdag i Danmark. I Frederikshøj mellem Kolding og Christiansfeld var mellem 60.000 og 70.000 mennesker mødt op i deres fineste tøj – mændene med hatte og pigerne med stramme fletninger og lyse kjoler – for at se Christian den 10. ride igennem en æresport, som symbol på, at landet igen var forenet. Ikke blot havde Danmark nu fået en ny grænse, der erstattede den tidligere Kongeå-grænse, men kongens symbolske tur til hest var også en heling af det ydmygende nederlag fra 1864.
Det var et bevægende øjeblik for kongen og de mange fremmødte, der skiftevis brød ud i høj jubel og hensank i andægtig tavshed. Da kongen fik ordet, indledte han sin tale således: “Min første hilsen til sønderjyderne skal være et ‘velkommen hjem'” og afsluttede med et “Danmark leve” samt et nifoldigt hurraråb udråbt i fællesskab med den store menneskemængde.
Fra nederlaget i 1864 til Genforeningen i 1920
Forud for den bevægende og historiske dag var forløbet et politisk magtspil med stærke følelser og høj bølgegang. I de 56 år, der gik fra det sviende nederlag i 1864 og frem til 1920, hvor det tabte land kom tilbage, havde stærke kræfter arbejdet for en genforening. Det kunne være gået helt anderledes.
Det krævede en unik international og national situation at skabe det rum, der gjorde det muligt for de dansksindede politikere syd for Kongeå-grænsen, den danske regering i København og de sejrende stormagter ved Paris-forhandlingerne at bane vejen for de afstemninger, hvis udfald skabte det danmarkskort, vi kan kigge på i dag.
Journalist og historiker Simon Ankjærgaard har været i de sønderjyske arkiver og lavet omfattende research i dagbøger, erindringsværker, avisartikler og breve. Via en række hovedpersoner og aktører går han i sin bog tæt på de dramatiske måneder og år efter første verdenskrig, der ledte frem til Genforeningen.
Han skildrer de tre bevægelser, der kæmpede om definitionen og udformningen af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland: Aabenraa-bevægelsen, Flensborg-bevægelsen og Dannevirkebevægelsen og tager læseren med rundt i det danske land og til politiske aktører i Berlin, Paris, London og Washington. Det er en fortælling, der er vigtig for forståelsen af ikke bare Danmarks historie, men af Danmark selv.
Simon Ankjærgaard: Genforeningen 1920
I Genforeningen 1920 fortælles en af de vigtigste begivenheder i nyere dansk historie, nemlig Sønderjyllands genforening med resten af det danske rige.
Bogen skitserer det følelsesladede og nervepirrende politiske drama, som i kølvandet på Første Verdenskrig muliggjorde de afstemninger, der i sidste ende førte til det danmarkskort, vi kender i dag.
Samtidig følger bogen en række nøglepersoner, der hver især kæmpede for, at Sønderjylland igen kunne blive dansk.
Du kan købe Genforeningen 1920 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: