Islandske Yrsa Sigurðardóttir skriver krimier fra Islands barske landskab, hvor forbrydelser i de små samfund giver genlyd: Her kender alle hinanden og derfor er ingen upåvirkede, når der begås kriminalitet. Heller ikke børnene.
Dukken er femte bind i serien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja. Her fortæller Yrsa Sigurðardóttir om Huldar og Freyja-serien og om, hvorfor vrede er en væsentlig drivkraft for hende, når hun skriver.
I Dukken møder vi Huldar og Freyja for femte gang. Har du haft en plan med de to fra begyndelse af serien?
Planen var ikke helt gennemtænkt fra starten bortset fra, at jeg vidste, at det skulle være en serie. Jeg synes, det er bedre at lade karakterer udvikle sig organisk igennem en serie – altså at lade deres udvikling ske i et tempo og på en måde, der virker rigtig, mens du skriver. For mig ville det i hvert fald have været forceret at skrive serien, hvis jeg fra start havde besluttet deres skæbne fra første til sidste bind.
Det eneste, der var helt sikkert fra starten var, at jeg ikke ville lade dem falde i armene på hinanden. Jeg orkede ikke at skrive om, at de var helt glade og ude at handle sammen efter arbejde.
Børnepsykologen Freyja er en gennemgående figur i din serie. Er sårbare børn et emne, der står dit eget hjerte nær?
Jeg synes, den effekt mord og andre former for kriminalitet har på børn ofte bliver overset som et tema i kriminallitteraturen. Måske er der mere opmærksomhed omkring det i et lille land som Island; her begås ikke et eneste mord uden at det påvirker et barn på den ene eller anden måde. Om barnet så er barn af et offer eller en gerningsmand eller værst af alt: Når barnet selv er offeret.
LÆS OGSÅ: Fabelagtig krimiserie af den islandske krimidronning Yrsa Sigurðardóttir
Og så spiller det måske også ind, at fordi vi har så lidt
kriminalitet på Island, så bliver forbrydelser begået i hjemmet og kriminalitet
rettet mod de mest sårbare, som man jo finder i alle samfund, desto mere
synligt her hos os.
Men ja, det er et tema, der ligger mit hjerte nær, og jeg bliver ekstremt vred, når jeg læser om børn, der er ofre for forbrydelser. Og vrede er for mig ofte en god katalysator til at udvikle historier.
Uden at spoile handlingen i Dukken, kan du så fortælle os om dukkens betydning i bogen – og hvordan den former Rosás liv?
Jeg tror, jeg er nødt til at starte med at forklare dukkens ophav. For nogle år siden sendte nogen et foto til mig af en dukke, der var blevet fanget i et net fra en islandsk fiskerbåd. Den var helt utroligt uhyggelig, dækket af orme og rurer, den manglede et øje, hovedet var dækket med tjavset hår, og nogle af hullerne til håret var synlige. Afsenderen tænkte, at jeg ville sætte pris på den, og det gjorde jeg også.
Jeg havde egentlig tænkt mig at gemme dukken til en regulær horror-roman, men det gik op for mig, at det egentlig var for let og forudsigeligt; dukker er så ofte blevet brugt i horror (med Chucky og Annabelle som de oplagte eksempler).
Det tog mig lang tid at udtænke et plot, hvor den uhyggelige dukke var katalysator for en forbrydelse – men jeg synes det lykkedes og håber, at læserne er enige.
LÆS OGSÅ: Yrsa Sigurðardóttir er en islandsk plotmester. Smuglæs i Dukken her
Romanen starter med, at dukken havner i et fiskenet på en lille, turistfiskerbåd. Pigen Rosá er ombord med sin mor og insisterer på at tage dukken med hjem. Det viser sig at være en enorm fejltagelse, for samme aften bliver hendes mor myrdet, og dukken forsvinder. Rosás liv er forandret for altid: Hun er nu forældreløs og i statens hænder, og hendes skæbne bliver hårdere.
Selvom bogen dykker ned i emner som hjemløshed og stofmisbrug, så er det, der skete den nat efter fisketuren, bogens omdrejningspunkt.
Dine bøger udspiller sig på Island. Bidrager geografien til dine historier – eller indebærer den begrænsninger for din fantasi?
Jeg tror, den gør begge dele, og som forfatter bliver du bare nødt til at komme overens med, at det er sådan det er.
Begrænsningerne hænger alle sammen med landets størrelse: Vores samfund er så lille, at her kan ingen skjule deres identitet eller begynde et nyt liv et andet sted indenfor landets grænser. Ingen forsvinder, uden at der er et kæmpe drama.
Men fordelene ved at skrive om Island er også mange, og den største fordel hænger sammen med præcis det samme som begrænsningerne – nemlig det lille og tætvævede samfund, vi lever i. Forbindelser mellem de enkelte karakterer og begivenheder er ikke usandsynlige, eftersom vi alle på en eller anden måde lever i den samme lille boble.
En anden åbenlys fordel ved Island, som især spiller ind,
når man skriver horror, er vores ekstreme natur og de mange enorme, isolerede
områder.
Så alt i alt er der både fordele og ulemper ved at sætte handlingen på Island. Og man må så bare fokusere på fordelene. Der er ingen grund til at ærgre sig over det, der ikke kan lade sig gøre.
Huldár og Freyja: Har du planer om at skrive flere bøger om de to – har de en fremtid? Måske endda en fremtid sammen?
Jeg har faktisk afsluttet serien om Huldar og Freyja; den sjette og sidste bog i serien er netop udkommet på Island. Selvom jeg føler, at jeg kunne have fortsat med at skrive om dem, så er det altid en god idé at stoppe, før karaktererne begynder at kede én. Erfaringen har lært mig, at jeg har tålmodighed til seks bøger.
Det er både hårdt og sjovt at starte på noget nyt, og jeg skriver i øjeblikket på en stand-alone roman. Det er forfriskende, for i den slags bøger kan ingen vide sig sikre: Alle karakterer kan dø.
Men hvad der sker med Huldar og Freyjas forhold i den sjette og sidste bog i serien om dem – det siger jeg ikke.
Sjette og sidste bind i serien om Huldar og Freyja forventes at udkomme på dansk i begyndelsen af 2021.
Yrsa Sigurðardóttir: Dukken
En fiskekutter fanger en dukke i sit net, og en kvinde ombord tager den med hjem til sin datter. Fem år senere finder man et lig i det iskolde hav – et skelet, der har ligget så længe på havets bund, at det næsten er umuligt at identificere.
Sideløbende med sagen om det mystiske lig prøver efterforskeren Huldar at udrede en sag om mordet på en hjemløs narkoman, mens børnepsykologen Freyja efterforsker en sag om børnemishandling på et børnehjem.
Fælles for alle tre sager er et vidne, der desværre er forsvundet: Den lille pige med dukken …
Dukken er femte selvstændige bog i krimiserien om Huldar og Freyja.
Nyt fra Yrsa Sigurðardóttir: Sort is
★★★★ “Sigurdardóttir kan strikke et overraskende plot sammen” – Jyllands-Posten
★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️ – Politiken
Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.
Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.
Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.
Islandske Yrsa Sigurðardóttir skriver krimier fra Islands barske landskab, hvor forbrydelser i de små samfund giver genlyd: Her kender alle hinanden og derfor er ingen upåvirkede, når der begås kriminalitet. Heller ikke børnene.
Dukken er femte bind i serien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja. Her fortæller Yrsa Sigurðardóttir om Huldar og Freyja-serien og om, hvorfor vrede er en væsentlig drivkraft for hende, når hun skriver.
I Dukken møder vi Huldar og Freyja for femte gang. Har du haft en plan med de to fra begyndelse af serien?
Planen var ikke helt gennemtænkt fra starten bortset fra, at jeg vidste, at det skulle være en serie. Jeg synes, det er bedre at lade karakterer udvikle sig organisk igennem en serie – altså at lade deres udvikling ske i et tempo og på en måde, der virker rigtig, mens du skriver. For mig ville det i hvert fald have været forceret at skrive serien, hvis jeg fra start havde besluttet deres skæbne fra første til sidste bind.
Det eneste, der var helt sikkert fra starten var, at jeg ikke ville lade dem falde i armene på hinanden. Jeg orkede ikke at skrive om, at de var helt glade og ude at handle sammen efter arbejde.
Børnepsykologen Freyja er en gennemgående figur i din serie. Er sårbare børn et emne, der står dit eget hjerte nær?
Jeg synes, den effekt mord og andre former for kriminalitet har på børn ofte bliver overset som et tema i kriminallitteraturen. Måske er der mere opmærksomhed omkring det i et lille land som Island; her begås ikke et eneste mord uden at det påvirker et barn på den ene eller anden måde. Om barnet så er barn af et offer eller en gerningsmand eller værst af alt: Når barnet selv er offeret.
LÆS OGSÅ: Fabelagtig krimiserie af den islandske krimidronning Yrsa Sigurðardóttir
Og så spiller det måske også ind, at fordi vi har så lidt kriminalitet på Island, så bliver forbrydelser begået i hjemmet og kriminalitet rettet mod de mest sårbare, som man jo finder i alle samfund, desto mere synligt her hos os.
Men ja, det er et tema, der ligger mit hjerte nær, og jeg bliver ekstremt vred, når jeg læser om børn, der er ofre for forbrydelser. Og vrede er for mig ofte en god katalysator til at udvikle historier.
Uden at spoile handlingen i Dukken, kan du så fortælle os om dukkens betydning i bogen – og hvordan den former Rosás liv?
Jeg tror, jeg er nødt til at starte med at forklare dukkens ophav. For nogle år siden sendte nogen et foto til mig af en dukke, der var blevet fanget i et net fra en islandsk fiskerbåd. Den var helt utroligt uhyggelig, dækket af orme og rurer, den manglede et øje, hovedet var dækket med tjavset hår, og nogle af hullerne til håret var synlige. Afsenderen tænkte, at jeg ville sætte pris på den, og det gjorde jeg også.
Jeg havde egentlig tænkt mig at gemme dukken til en regulær horror-roman, men det gik op for mig, at det egentlig var for let og forudsigeligt; dukker er så ofte blevet brugt i horror (med Chucky og Annabelle som de oplagte eksempler).
Det tog mig lang tid at udtænke et plot, hvor den uhyggelige dukke var katalysator for en forbrydelse – men jeg synes det lykkedes og håber, at læserne er enige.
LÆS OGSÅ: Yrsa Sigurðardóttir er en islandsk plotmester. Smuglæs i Dukken her
Romanen starter med, at dukken havner i et fiskenet på en lille, turistfiskerbåd. Pigen Rosá er ombord med sin mor og insisterer på at tage dukken med hjem. Det viser sig at være en enorm fejltagelse, for samme aften bliver hendes mor myrdet, og dukken forsvinder. Rosás liv er forandret for altid: Hun er nu forældreløs og i statens hænder, og hendes skæbne bliver hårdere.
Selvom bogen dykker ned i emner som hjemløshed og stofmisbrug, så er det, der skete den nat efter fisketuren, bogens omdrejningspunkt.
Dine bøger udspiller sig på Island. Bidrager geografien til dine historier – eller indebærer den begrænsninger for din fantasi?
Jeg tror, den gør begge dele, og som forfatter bliver du bare nødt til at komme overens med, at det er sådan det er.
Begrænsningerne hænger alle sammen med landets størrelse: Vores samfund er så lille, at her kan ingen skjule deres identitet eller begynde et nyt liv et andet sted indenfor landets grænser. Ingen forsvinder, uden at der er et kæmpe drama.
Men fordelene ved at skrive om Island er også mange, og den største fordel hænger sammen med præcis det samme som begrænsningerne – nemlig det lille og tætvævede samfund, vi lever i. Forbindelser mellem de enkelte karakterer og begivenheder er ikke usandsynlige, eftersom vi alle på en eller anden måde lever i den samme lille boble.
En anden åbenlys fordel ved Island, som især spiller ind, når man skriver horror, er vores ekstreme natur og de mange enorme, isolerede områder.
Så alt i alt er der både fordele og ulemper ved at sætte handlingen på Island. Og man må så bare fokusere på fordelene. Der er ingen grund til at ærgre sig over det, der ikke kan lade sig gøre.
Huldár og Freyja: Har du planer om at skrive flere bøger om de to – har de en fremtid? Måske endda en fremtid sammen?
Jeg har faktisk afsluttet serien om Huldar og Freyja; den sjette og sidste bog i serien er netop udkommet på Island. Selvom jeg føler, at jeg kunne have fortsat med at skrive om dem, så er det altid en god idé at stoppe, før karaktererne begynder at kede én. Erfaringen har lært mig, at jeg har tålmodighed til seks bøger.
Det er både hårdt og sjovt at starte på noget nyt, og jeg skriver i øjeblikket på en stand-alone roman. Det er forfriskende, for i den slags bøger kan ingen vide sig sikre: Alle karakterer kan dø.
Men hvad der sker med Huldar og Freyjas forhold i den sjette og sidste bog i serien om dem – det siger jeg ikke.
Sjette og sidste bind i serien om Huldar og Freyja forventes at udkomme på dansk i begyndelsen af 2021.
Yrsa Sigurðardóttir: Dukken
En fiskekutter fanger en dukke i sit net, og en kvinde ombord tager den med hjem til sin datter. Fem år senere finder man et lig i det iskolde hav – et skelet, der har ligget så længe på havets bund, at det næsten er umuligt at identificere.
Sideløbende med sagen om det mystiske lig prøver efterforskeren Huldar at udrede en sag om mordet på en hjemløs narkoman, mens børnepsykologen Freyja efterforsker en sag om børnemishandling på et børnehjem.
Fælles for alle tre sager er et vidne, der desværre er forsvundet: Den lille pige med dukken …
Dukken er femte selvstændige bog i krimiserien om Huldar og Freyja.
Du kan købe Dukken online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Nyt fra Yrsa Sigurðardóttir: Sort is
★★★★ “Sigurdardóttir kan strikke et overraskende plot sammen” – Jyllands-Posten
★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️ – Politiken
Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn.
Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.
Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.
Du kan købe Sort is online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: