Krimi Inspirationslister og guides Svenske krimier Svenske krimiforfattere

7 nye krimier, du skal glæde dig til i starten af 2024

5 nye krimier

Der er masser af gode læseoplevelser i vente i det nye år. Og er man krimifan, skal man ikke vente længe. Så er du til rejste nakkehår, plottwists og mysterier, så læs med her, hvor vi præsenterer 7 nye krimier der kommer i starten af året.

Find mere inspiration på vores Facebook-sider for krimier.

Se de nye krimier her:

Niels Krause-Kjær: Jagttegn

En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. 

Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? 

JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Du kan købe Jagttegn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 4 marts.




Anna Grue: Blodigt bryllup

En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …

Blodigt bryllup er en minikrimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

Du kan købe Blodigt bryllup online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra 13. marts.




Clémence Michallon: Den tavse gæst

Aidan er en hårdtarbejdende far og en vellidt person i lokalområdet. Han er gavmild, men har en mørk side: Han har myrdet otte kvinder. Nummer ni bliver Rachel, som han holder fanget i skuret i haven. 

Da Aidans kone dør, er han og deres 13-årige datter Cecilia nødsaget til at flytte. Aidan har intet andet valg end at tage Rachel med sig og introducere hende for Cecilia som en ven af familien, som har brug for et sted at bo. Aidan satser på at de sidste fem års fangenskab har hjernevasket og skræmt Rachel nok til at hun ikke vil flygte. Men Rachel er en fighter og en overlever og hun ser Cecilia som den livline, som hun tålmodigt har ventet på. Og da Emily, en lokal restaurantejer, begynder at interessere sig for den flotte enkemand, kommer hun farligt tæt på Aidans hemmelighed. 

Den tavse gæst er en sindrig thriller skrevet fra Rachel, Cecilia og Emilys synsvinkler og udforsker de psykologiske konsekvenser af Aidans forbrydelser mod kvinderne i hans liv – og båndene imellem dem, som styrker dem. 

Du kan købe Den tavse gæst online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel fra 15. februar.




Camilla Grebe og Carl-David Pärson: Låneren

Den unge politibetjent Alba er sikker på, at intet nogensinde sker i Sundby, som hun er blevet tvangsforflyttet til efter at have angrebet en kollega. Hun tager fejl.

Småbørnsfaren Leo tror, at flytningen til den idylliske gård udenfor Sundby skal hjælpe ham og hans familie med at komme over sorgen over et mistet barn. Han tager fejl.

Leos hustru Marika er overbevist om, at noget ikke er, som det skal være på gården, og at noget frygteligt snart vil ske. Hun får ret.

Låneren er en hårrejsende thriller om virkelighedens sprækker, om sorg, og om behovet for at genskabe det tabte. Den er skrevet af den prisbelønnede bestsellerforfatter Camilla Grebe og hendes søn Carl-David Pärson.

Du kan købe Låneren hos fx Bog & idé eller i nærmeste boghandel fra 29. februar.




Johanna Mo: Espeløvet

Da Hanna Dunckers veninde, Ingrid, finder sin kæreste død, ligner det mord. Hanna og kollegerne ved Kalmars politi må bede Ingrid om hjælp til at optrevle sandheden om kærestens brogede fortid, men da Ingrid bliver akut syg ændres alt, og Hanna må holde hovedet koldt.

I mellemtiden er Hannas bror, Kristoffer, vendt tilbage til Öland for at deltage i retssagen, der kan rense deres far, og med sin angstfyldte bagage invaderer han Hanna og Isaks skrøbelige samliv. Kommer sandheden endelig frem om hvad der skete for 17 år siden, da deres far blev dømt for mord?

Espeløvet er fjerde bind i serien om Hanna Duncker og politistyrken på Öland.

Du kan købe Espeløvet online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra den 15. maj.




Sigridur Hagalín Björnsdóttir: Ilden

Jordskælv ryster Reykjanes-halvøen, der huser to tredjedele af den islandske befolkning og utallige turister, og vækker de sovende vulkaner.

Ingen kender dem bedre end geologen Anna Arnardóttir, som står over for den vigtigste opgave i sin karriere.

Men katastrofen lurer i horisonten, både i undergrunden og i Annas privatliv, hvor hendes tilsyneladende perfekte ægteskab pludselig befinder sig på usikker grund.

“Karrierens og familielivets katastrofer flettes sammen på ekstremt spændende vis, og resulatet bliver eksplosivt begge steder.” – Morgunblaðið

Du kan købe Ilden online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 19 april.




Gunnar Staalesen: Dødens net

Privatdetektiven Varg Veum støder på adskillige mystiske dødsfald, da han følger en savnet mands spor til den norske bygd Solvik. En by, der styres af to indflydelsesrige familier, som kæmper om magten over det indbringende lakseopdræt – en kamp, der har splittet det lille samfund i to og sat indbyggerne op imod hinanden.

Varg Veum opdager hurtigt, at Solvik gemmer på adskillige hemmeligheder, som ingen ønsker skal se dagens lys. Men det stopper ikke privatdetektiven.

Spørgsmålet er, hvor mange der må dø, før Veum når frem til gådens løsning.Dødens net er bog nummer tyve i Gunnar Staalesens populære og filmatiserede serie om privatdetektiven Varg Veum.

Du kan købe Dødens net online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 17 april.






nye krimier


Kan du ikke vente til de nye krimier udkommer, så er der masser af krimiinspiration at hente her:

De bedste krimier og spændingsromaner fra 2023

Kan du lide at blive skræmt? Her er 5 gode psykologiske thrillere

Hvis det ikke er tilstrækkeligt, så kan du finde den bedste krimi til dig her.