Hans Petter Hougen Krimi True crime

Kan man kamuflere et drab som et dødsfald, et selvmord eller en naturlig ulykke? Hans Petter Hougen fortæller, hvorfor det altid bliver afsløret

hans petter hougen, 117 måder at dø på

Retsmediciner Hans Petter Hougen tager os med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på de vigtigste spørgsmål om, hvordan man finder frem til en dødsårsag.

Den med puden er klassikeren over dem alle. I utallige krimier er der scener, hvor en drabsmand i mere eller mindre affekt tager livet af et sagesløst offer ved at holde en pude over offerets ansigt. Men ifølge den erfarne retsmediciner er det en meget dum fremgangsmåde, hvis man vil kamuflere et drab som en ulykke eller som naturlig død.

”Mange mener jo, at man kan tage livet af en person ved at lægge en pude over ansigtet og holde den der. Det skal man altså lade være med, hvis man vil undgå at blive opdaget. Det kan den opmærksomme retsmediciner alligevel godt finde ud af, fordi ved at trykke puden ned mod ansigtet så trykker man automatisk læberne ind mod tænderne, og så kommer der blodudtrædninger. Det svarer til blå mærker på indersiden af læberne.”

“Det er den ene grund. Den anden er, at der kommer en let udvidelse af lungerne, fordi man hiver meget kraftigt efter vejret inden trykket fra puden helt gør det umuligt at få luft. Så lad være med at prøve, vi finder altid ud af det,” siger Hans Petter Hougen.

Kan man kamuflere et drab som et dødsfald, et selvmord eller en naturlig ulykke? Hans Petter Hougen fortæller, hvorfor det altid bliver afsløret
Hans Petter Hougen. Foto: Thomas A

Krimiforfatteres foretrukne ekspert

”Der står en retsmediciner på den anden side, som også godt kender den klassiker. Vi kender alle de fiduser der er og vi finder altid ud af det”, siger Hougen.

Det er ikke kun politiet og domstolene, som har trukket på Hans Petter Hougens omfattende viden. Hougen har gennem mange år været en lang række danske krimiforfatteres foretrukne ekspert, når der i arbejdet med deres bøger rejste sig spørgsmål om retsmedicin og drabelige måder at komme af dage på.

Selv kalder han bogen et koncentrat af al den viden om drab og drabsmetoder, som han har samlet sammen gennem et langt liv som retsmediciner.

LÆS OGSÅ: Hancock og Hougen: Når en krimiforfatter har sin helt egen retsmediciner

Selvmord eller mord?

En anden klassiker både i fiktionens verden og i virkeligheden er at kamuflere et mord eller et drab som selvmord. En aften, hvor Hans Petter Hougen havde vagt på Retsmedicinsk, blev han kaldt ud for at se nærmere på en død kvinde i en lejlighed i udkanten af København.

Kvinden blev fundet nøgen i sin seng med et barberblad mellem venstre tommel og pegefinger og et snitsår i højre håndled. Det lignede ved første øjekast et selvmord, men flere ting vakte den erfarne retsmediciners mistanke.

”På lagenet under hendes hånd var der kun en lille, håndfladestor blodplet, og det betød, at hun havde fået snitsåret i håndleddet efter døden. Hvis snittet var lagt, mens hun var i livem og hjertet stadig havde pumpet blod rundt i kroppenm havde der utvivlsomt været en langt større blodpøl,” slår Hans Petter Hougen fast.

”Da jeg kiggede nærmere efter, kunne jeg også se flere blå mærker og enkelte overfladiske hudafskrabninger på halsen. I ansigtet, på indersiden af øjenlågene og i det hvide i øjnene var der talrige knappenålshovedstore blødninger, såkaldte punktformede blødninger. Så var jeg ret sikker, hun var blevet kvalt,” fortæller Hougen.       

På obduktionsbordet

 Næste morgen foretog han en egentlig obduktion af kvinden på Retsmedicinsk Institut.

”CT-scanningen af den afdøde kvinde viste brud på tungebenet og blodudtrædninger i muskulaturen på halsen, hvilket var forventeligt, hvis det drejede sig om et kværkningsdrab. Under obduktionen kunne man i det kraftige lys se alle de punktformede blødninger i ansigtshuden, på øjenlågene og i øjnene, og der var også talrige i mundslimhinden og på strubelåget. Der var blodudtrædninger i halsmusklerne og brud på tungebenet, som vi allerede havde set på CT-scanningen,” siger Hans Petter Hougen.

“Obduktionen viste også, at der var brud på et af de to skjoldbruskhorn – to tændstiktynde bruskhorn, som rager op fra den bagerste del af skjoldbrusken. Der var også brud på ringbrusken, den øverste brusk i luftrøret, som er placeret umiddelbart nedenfor skjoldbruskens underkant,” fortæller Hougen.

Jagten på drabsmanden 

Hougen kunne altså gentage sin konklusion fra findestedet til efterforskningslederen:

”Der er ingen tvivl, det er et drab, hun er blevet kværket.”

Dødsårsagen var nu klar, men gerningsmanden skulle stadig findes, og Hans Petter Hougen foreslog, at de foretog en retskemisk undersøgelse for alkohol, medikamenter og narkotika. Derudover ville de også foretage DNA-undersøgelser fra kønsorganerne, endetarmen og mundhulen samt undersøge negleskrab for stoffibre og DNA.

LÆS OGSÅ: En retsmediciners erindringer. Smuglæs i Udenfor skinner solen

”Hun lå jo nøgen på sengen, da man fandt hende, og tanken om seksuelt overgreb var nærliggende, selv om jeg ikke havde fundet læsioner i hendes underliv. Det kunne også tænkes, at hun havde været påvirket af alkohol, medikamenter eller narkotika. Såkaldt ”drug rape”, hvor offeret er blevet sløvet eller ligefrem bedøvet, er desværre ikke ualmindeligt. Negleskrabene skulle undersøges for fibre og DNA, hvis hun nu havde kradset gerningsmanden” beretter retsmedicineren,” fortæller Hans Petter Hougen.

Når tre minutter er en evighed

Hougen uddyber, at grunden til at han kunne konkludere, som han gjorde var, ”at når en gerningsmand griber om offerets hals, klemmes de overfladiske blodårer – venerne – på siden af halsen så kraftigt, at blodet fra hovedet ikke kan løbe tilbage til hjertet.

“Pulsårerne – som pumper blodet op til hovedet – bliver ikke afklemt, da de ligger dybere og har tykkere vægge. De fortsætter med at pumpe blod op til hovedet, indtil trykket er steget så meget, at der ikke kan komme mere blod op. Det høje tryk får små tynde blodkar i huden til at briste, og så får offeret de typiske punktformede blødninger i ansigtet. Manglen på tilførsel af iltet blod til pulsårerne i hjernen gør, at offeret mister bevidstheden og til sidst dør.

“Der skal være et længerevarende, konstant kraftigt greb, minimum tre til fire minutter, inden døden indtræder. Det er meget lang tid,” konkluderer Hougen.

Hvor lang tid tre minutter er, blev ifølge Hougen engang demonstreret meget effektfuldt af anklager Anne Birgitte Stürup under en retssag i Østre Landsret.

En mand var tiltalt for at have kværket sin ekskæreste. Stürup indstillede et æggeur på tre minutter og sagde ikke et ord, før det begyndte at ringe.

”Det virkede som en evighed og understregede tydeligt, hvad ”længerevarende” i virkeligheden er. Det betyder også, at det ikke bare er ”noget, man kommer til”. Kværkning er en klart viljesbestemt handling,” slår Hougen fast.

Den retskemiske undersøgelse

Den retskemiske undersøgelse viste, at afdøde havde en ret høj alkoholpromille, og mikroskopi af sekret fra skeden viste talrige sædceller. Den retsgenetiske undersøgelse af sekretet gav en tydelig DNA-profil, men der var ikke noget match i DNA-registeret. Politiefterforskningen viste, at afdøde var stamgæst på en nærliggende bodega, og hun skulle tit have haft besøg af mænd i lejligheden. Det lykkedes politiet at finde frem til flere af dem, og navnlig én virkede interessant.

Denne mand hævdede, at afdøde var hans kæreste, selv om flere af stamgæsterne på bodegaen betvivlede dette. Politiet bad om lov til at tage et mundskrab fra manden med henblik på DNA-undersøgelse, men han nægtede. På dette grundlag havde politiet ikke svært ved at få en dommerkendelse, og mundskrabet blev taget på Retsmedicinsk Institut under højlydte protester.

Prøven viste den samme DNA-profil som i sæden fundet i afdøde. Det viste, at de havde haft samleje, men var ikke noget bevis på, at han havde kværket hende.

Skænderi efter sex

Afhøringerne i kredsen omkring bodegaen havde afsløret, at manden havde en kort lunte og var jaloux anlagt. Han havde flere gange været i skænderi og slagsmål med andre af den afdødes mandlige bekendtskaber og havde beskyldt flere af dem for at forsøge at tage hans kæreste fra ham. Han blev anholdt, mistænkt for drabet, og efter mange og lange afhøringer tilstod han til sidst.

Han fortalte, at de havde haft sex, men at de bagefter kom op at skændes om en af de andre mænd, som den mistænkte beskyldte hende for at have været i seng med. Hun havde hånet ham for både det ene og det andet, og til sidst var han blevet rasende og havde grebet hende om halsen og rystet hendes hoved for at få hende til at holde op. Pludselig var hun blevet slap, og han blev grebet af panik, skyndte sig at tage tøj på og var løbet ud af lejligheden.

”Da han må have fastholdt sit greb om halsen i mindst tre minutter, blev hans forklaring om, at hun pludselig var blevet slap, ikke taget for gode varer. Han fik ti års fængsel for drab,” husker Hans Petter Hougen. 

Sagens opklaringen er ifølge Hans Petter Hougen et godt eksempel på det glimrende holdarbejde som går i gang når et mystisk dødsfald skal opklares.

”Det er ofte samarbejdet mellem retsmedicineren, politiets efterforskere og kriminalteknikere, som får sagens brikker til at falde på plads og gør, at sagen bliver opklaret”, fortæller den erfarne retsmediciner.  



Se et interview med Hans Petter Hougen hvor han fortæller om bogen 117 måder at dø på:






117 måder at dø på

Kan man kamuflere et drab som et dødsfald, et selvmord eller en naturlig ulykke? Hans Petter Hougen fortæller, hvorfor det altid bliver afsløret

Gennem et langt liv som retsmediciner har Hans Petter Hougen set lidt af hvert – både indenfor naturlige og mindre naturlige måder at komme af dage på. I denne bog gennemgår han de drabsmetoder, der findes: Skud, kvælning, skarp vold eller stump vold. Dertil kommer mere sjældne, men også spektakulære måder som for eksempel gift, rovdyr og eksplosioner.

Gennem bogen kommer Hans Petter Hougen med eksempler fra sit arbejde på Retsmedicinsk Institut i København og fra sin oplæring i Miami. Han tager os med ud til findesteds- og gerningsstedsundersøgelser og svarer på spørgsmål som: Hvordan finder retsmedicineren frem til en dødsårsag? Hvordan kan retsmedicinerens konklusioner hjælpe politiets efterforskning? Kan et drab kamufleres som ulykke eller naturlige årsager, og hvordan afslører retsmedicineren det?

Du kan købe 117 måder at dø på online fx Gucca eller i din nærmeste boghandel.


Udenfor skinner solen – En retsmediciners erindringer

Kan man kamuflere et drab som et dødsfald, et selvmord eller en naturlig ulykke? Hans Petter Hougen fortæller, hvorfor det altid bliver afsløret

Hans Petter Hougens uddannede sig til retsmediciner i USA, hvor han fra start kom i berøring med mange skudofre og narkorelaterede dødsfald.

Siden har hans lange karriere bragt ham alverdens tragedier blandt andet det krigshærgede Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet.

I bogen fortæller Hans Petter Hougen om sagerne og reflekterer samtidig over livets skyggesider, der har præget hans eget så meget.

Du kan købe Udenfor skinner solen hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.