veganske kålhydrater foto Line falck

Sundhedsbogen Veganske kålhydrater viser, hvordan du holder blodsukkeret stabilt, når du spiser vegansk. Anette Sams har forsket i, hvad et stabilt blodsukker betyder for kroppen, og hun vidste, at der var særlige hensyn at tage, da datteren Celine besluttede sig for at leve vegansk.


– Hjælp, min datter er blevet veganer! Sådan skriver forsker og sundhedsekspert Anette Sams i forordet i Veganske kålhydrater – for din og klodens sundhed. Efter en årrække som vegetar besluttede Anettes datter Celine Sams sig for at stoppe med at spise animalske produkter, i takt med at hun lærte mere om, hvordan de blev produceret.

Anette Sams er farmaceut, forsker og forfatter til flere bøger om kroppen og madens biologi, for eksempel Sandheden om sukker (2017), Ud af diabetes 2 (2018) og Kålhydrater (2022). Efter 20 år som lægemiddelforsker deler Anette sin biologiske logik om, hvor kompetent kroppen er.

Læs mere om Anette Sams her.

Anette har forsket i, hvad et stabilt blodsukker betyder for kroppen og vidste, at det kræver særlig opmærksomhed på blodsukkeret, når kosten er plantebaseret.

KÅLhydrater frem for kulhydrater

Udfordringen er, at en, der lever vegansk, hurtigt ville ende med at få flere kulhydrater i kosten end kødspiseren, fordi plantebaserede naturlige proteinkilder indeholder flere kulhydrater end animalske.

LÆS OGSÅ: De bedste veganske og vegetariske kogebøger

Veganske kålhydrater løser den udfordring for alle, der står i samme situation som Anette og Celine. Bogen dykker ned i de vigtigste diskussioner om proteiner og vitaminer i den veganske kost og kommer med løsninger, så de raffinerede kulhydrater ikke tager for meget af den plads, de animalske produkter har efterladt på tallerkenen. Her spiller kål en hovedrolle.

Klima og dyrevelfærd på dagsordenen

Nyere undersøgelser viser, at særligt yngre mennesker i alderen 18-34 år gerne vil skære ned på kødprodukterne. De bekymrer sig om klodens fremtid og dyrevelfærd, og det var også det, der fik Celine Sams til at leve vegansk.

LÆS OGSÅ: Gå på opdagelse i det grønne! 20 inspirerende bøger om naturen og biodiversitet

Efter at have været vegetar i en årrække, droppede hun i 2019 også æg, mælk og alt andet animalsk med det mål at leve et liv, der ikke er på klodens, dyrenes og naturens bekostning. For plantebaseret kost belaster klimaet mindre end animalsk kost.

Veganske kålhydrater er skrevet i samarbejde mellem Anette og Celine. Celine uddyber i bogen, hvorfor hun besluttede sig for at leve vegansk og opfordrer til, at vi sætter klima og dyrevelfærd på dagsordenen.

35 veganske opskrifter til hele familien

Veganske kålhydrater er baseret på nyere forskning om kroppen, og ud over indsigten i, hvad der er sundt for din krop, er der opskrifter skræddersyet til alle, der lever vegansk. Det er opskrifter, der også sagtens kan kombineres med animalske fødevarer, hvis alle i familien ikke er veganere eller vegetarer.

LÆS OGSÅ: Er du interesseret i sundhed og velvære? Så har vi samlet 10 spændende bøger til dig

Kokken Morten Fenger viser med 35 lækre og grøntsagsrige, veganske opskrifter, at du sagtens kan sætte plantemad på bordet, som hele familien vil elske, og som ikke er svært at lave. Som Anette Sams siger:

– Du får det sorte bælte i blodsukkerstabil vegansk kost.


Om bogen Veganske kålhydrater

Anette Sams: Hjælp, min datter er blevet veganer!

I bogen fortæller forsker Anette Sams, og hendes datter, Celine Sams, hvorfor danskerne kan nyde godt af at droppe kødet og spise (endnu) flere grøntsager.

Bogen kaster et dybdeborende blik på kroppens biologi, og viser hvordan raffinerede kulhydrater fra pasta, brød og sukker laver ravage i en insulinresistent krop.

Vejen til en stærk(ere) og sund(ere) krop går derfor ifølge forfatterne og videnskaben gennem at spise masser af uforarbejdede grøntsager, der forkæler tarmbakterierne og skaber et stabilt blodsukker, et stærkt immunsystem og et aktivt hormonsystem. 

Sammen med videnskaben får læseren 35 lækre, velsmagende veganske opskrifter, udviklet af kokken Morten Fenger.

Du kan købe Veganske kålhydrater online fx Gucca eller i din nærmeste boghandel.