Fagbøger Anne-Cathrine Riebnitzsky Bestsellere Bøger om naturen Claus Meyer | Meyers Madhus Inspirationslister og guides Sundhed og livsstil

Gå på opdagelse i det grønne! 20 inspirerende bøger om naturen og biodiversitet

Kribler det i fingrene for at få jord under neglene? Vil du have inspiration til nye måder at bruge naturens skatkammer i din madlavning? Ønsker du at blive klogere på dyr og planter? Eller vil du gerne bare blive bedre til at trække overtøjet på og bevæge dig ud i naturen? Find inspiration til det og meget mere i disse gode bøger om naturen.


Naturen er mange ting – mose, skov, strand – og også storbyens parker og villakvarterets grønne åndehuller. I disse år er flere og flere også begyndt at interesse sig for biodiversitet, og hvordan vi bedst bevarer og skaber en rig natur.

LÆS OGSÅ: Kom ud! 7 gode aktiviteter du kan lave med dit barn i naturen

Her har vi samlet en liste over de bedste bøger om naturen – både den vilde natur og den natur, som kan opleves og dyrkes i ens egen have. Du kan blive klogere på dyr og planter, få tips og tricks til din have, og opdage nye måder at bruge naturen på i madlavningen.




20 bøger om natur og biodiversitet


Frø

Frø er et ambitiøst opslagsværk, som giver dig en unik introduktion til et hav af smagfulde grøntsager, urter og spiselige blomster, som du selv kan dyrke og tilberede.

Ofte begrænser udvalget af grøntsager sig til bare én af hver art, men du kan mangedoble dine muligheder, hvis du selv begynder at dyrke grøntsager i din have. 

Frø, som er til alle haveinteresserede, præsenterer 350 nye og gamle grøntsagssorter fra både ind- og udland. Ni forskellige plantefamilier – alle nænsomt udvalgt efter smag, vitalitet og historie.

Du kan blandt andet læse om gulerødder, selleri og kørvel fra skærmplante-familien, om squash, agurk og melon fra græskar-familien og auberginer, tomater og chili fra natskygge-familien. 

Du kan købe Frø online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Til husbehov – selvforsyning året rundt

Den ultimative håndbog til et selvforsynende, grønnere og sundere liv. Uanset om du har en lille baghave eller en gård med plads til husdyr, kan du forsyne familien med hjemmedyrkede fødevarer året rundt. 

I bogen finder du trin-for-trin instruktioner og over 350 fotografier og illustrationer der viser, hvordan man planter, dyrker, høster, sylter og opbevarer frugt og grønsager. Få også viden om hvilke grøntsags- og frugtsorter der er gode at dyrke, hvordan man passer høns, geder, grise, bier og andre dyr, viden om kompostering og hvilke svampe, urter og andre vildtvoksende fødevarer der kan spises.

Du kan købe Til husbehov – selvforsyning året rundt online, eller i din lokale boghandler.



Biodiversitet

biodiversitet, mona klippenberg, Michael stoltze

Mona Klippenberg og Michael Stoltze stiller i Biodiversitet skarpt på, at Danmark er det land i Europa med mindst biodiversitet og natur (i forhold til det totale landareal).

Men det kan vi ændre – selv og i fællesskab.

Biodiversitet præsenterer læseren for 20 projekter, man kan give sig i kast med, for at øge biodiversitetet i ens nærmiljø.

Der er rig mulighed for at skabe en mangfoldig natur i din egen have, mark, på områder rundt om børnehaven, skolen, idrætsforeningen og på vejkantsarealer. 

Biodiversitet forklarer også hvilke naturtyper, såsom skove, vandhuller, ferske enge, overdrev, heder og kyster, vi skal passe ekstra godt på, og hvordan vi gør det.

Du kan købe Biodiversitet online, eller i din nærmeste boghandler.


Stjernehimlen

At nyde en september aften, under en solnedgang, hvor fuglene langsomt går til ro, kan være et magisk øjeblik. Øjeblikket bliver endnu mere specielt, når mørket lægger sig, og de klare stjerner dykker op på himlen.

Herfra kan observationsaftenen begynde. Enten kan du genbesøge gamle himmelske bekendtskaber, eller også kan du møde nogle nye, du ikke har hilst på før.

Stjernehimlen giver vejledning til at studere stjernerne, gode råd til at finde de bedste dark sky-områder, og hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.

Du kan købe Stjernehimlen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Vinterfugle

Fuglene bliver mere synlige om vinteren, da deres naturlige skjulesteder bliver blotlagt af kulden. De rykker derfor tættere på menneskerne, og leder efter mad i vores haver.

Kunstner og ornitolog Lars Jonsson har med Vinterfugle skabt en personlig og smuk bog, der både rummer kulturhistorie og personlige iagttagelser, og overvejelser om at male og tegne fugle.

I bogen skildres 60 almindelige arter i tekst og billeder – både hurtige skitser, akvareller og detaljerede malerier.

Du kan købe Vinterfugle online, fx. hos Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Råvildt og råvildtjagt

Den ultimative danske håndbog om jagt på råvildt i en ny, flot udgave. Bogen kan både bruges af erfarne og nye jægere, og vil give både inspiration og vejledning til din jagt.

Råvildt og råvildtjagt fortæller om råvildtets oprindelse, udbredelse, biologi og adfærd, og på alle områder fremlægges den nyeste viden. I afsnittet om jagten gennemgås bl.a. valget af riffel og ammunition samt forskellige jagtformer, såsom pyrschjagt, anstandsjagt, trykjagt, drivjagt og støverjagt.

Forfatter Henning Kørvel beskriver både jagt i Danmark og i udlandet og kommer også ind på behandlingen af jagttrofæer.

Du kan købe Råvildt og råvildtjagt online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Signaturretter

Signaturretter er en samling af de allerbedste retter fra Aarstidernes køkken. Kok­kene har smagt og diskuteret og er kommet frem til 60 af de mest markante og velfungerende retter, som er deres bud på nye klassikere i de danske køkkener.

Bogen inspirerer til at eksperimentere med alle de danske råvarer, når de er i sæson og til at spise mere grønt. 

Der er genkendelige klassikere som hotdogs, pizzaer og smørrebrød, smagfulde retter fra hele verden såsom blå kartoffel-gnocchi, shashuka og svampekebab. Og der er søde desserter som trifli, koldskål med rabarberkompot og vegansk brownie.

Du kan købe Signaturretter – Aarstidernes allerbedste retter online, eller i din lokale boghandler.


Fra græsplæne til grøntsagsmark

Lene Skrumsager Møller har med Fra græsplæne til grøntsagsmark lavet en inspirationsbog til alle, der ønsker at lave deres egen drømmehave uden nødvendigvis at skulle flytte på landet.

På et år formåede Lene Skrumsager Møller selv at forvandle en villahave til et selvforsynende økosystem med grøntsager og husdyr. Nu giver hun sine erfaringer videre.

Lær blandt andet, hvordan du får en lugefri, gravefri og giftfri køkkenhave og samtidig øger havens biodiversitet.

Du kan købe Fra græsplæne til grøntsagsmark online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.


Med bue og pil

med bue og pil, anne-cathrine riebnitzsky

Med bue og pil er Anne-Cathrine Riebnitzskys egne spændende, nervepirrende og bevægende jagtoplevelser.

Jagt med bue og pil adskiller sig fra traditionelt jagt, da man skal være tættere på dyret, for at nedlægge det. Jagten er mere stille, da buejagt ikke laver høje lyde. Stilheden, kraften og nærheden skaber til sammen en følelse af samhørighed med dyret og naturen.

Anne-Cathrine Riebnitzsky er, foruden en ivrig buejæger, også prisbelønnet forfatter, tidligere soldat, faldskærmsspringer og medlem af Kvindelige Eventyreres klub.

Med bue og pil kan købes online, eller i din nærmeste boghandel.


Fyns natur

Fyns natur, Erik Vinther, Søren Strandgaard

★★★★★ “En poetisk, faktuel og grundig inspiration til oplevelser i den fynske natur” – Fyens Stiftstidende

I Fyens natur fortæller Søren Kirk Strandgaard og Erik Vinther om den fynske flora og fauna, som de har arbejdet med at beskytte i en lang række naturbevaringsprojekter.

Bogen er skrevet i et enkelt og personligt sprog og fortæller om alt, hvad der er værd at vide, når man skal besøge de mange smukke naturområder.

Du kan købe Fyns natur online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Boganis Jagtbreve

Wilhelm Dinesen, Boganis Jagtbreve, Uffe Ellemann-Jensen, Kjeld Hillingsø

★★★★★ “Wilhelm Dinesens jagtfantasier er festlige og karske med masser af saft og kraft. Rigeligt med krudt og kulør. Og fuld knald på holdningerne til det hele.” – Berlingske

Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, var en ivrig jæger, og i årene 1886-1891 skrev han en række jagtbreve under pseudonymet Boganis til Politiken. Jagtbrevene er særligt berømte for deres fine iagttagelser af dyr og planter.

Denne nye pragtudgave samler Jagtbreve og Nye Jagtbreve med de originale stregtegninger. Desuden er bogen udstyret med et forord af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og et efterskrift af general Kjeld Hillingsø, som begge har været dedikerede jægere livet igennem.

Du kan købe Boganis Jagtbreve online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Anders Kofoeds store bog om naturen

Anders Kofoed, Anders Kofoeds store bog om naturen, naturbog, natur, bog om natur, bøger om naturen

Med denne store, rigt illustrerede og let anvendelige bog om naturen deler den kendte biolog og naturformidler Anders Kofoed ud af sin begejstring og sin kærlighed til Danmarks dyr og planter.

LÆS OGSÅ: Slavehandel, trekantsdramaer og jomfrufødsler: Der mangler ikke drama i Anders Kofoeds store bog om naturen

Naturen er vild, dramatisk, smuk og uendeligt underholdende. Men bedst af alt: Den er overalt. Med vid og humor fortæller Anders Kofoed om dyre- og plantelivet i byens baggårde og parker, i villakvarterets græsplæner og havedamme. Charmerende dyr og kødædende planter, de sjældne og de helt almindelige.

Bogen er opdelt i fire levesteder for dyr og planter: skoven, byen, haven og søen. Levestederne er desuden delt ind i tre sæsoner. På den måde er Anders Kofoeds store bog om naturen en overskuelig og brugervenlig guide til naturoplevelser for hele familien året rundt

Du kan købe Anders Kofoeds store bog om naturen online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Istiden i det danske landskab

istiden i det danske landskab, Michael houmark-nielsen

Istiden i det danske landskab giver os indblik i hvordan istiden har haft indlydelse på hvordan det danske landskab har formet sig.

Få historien om hvordan Danmark er blevet til det vi kender i dag. Gennem moderne landskabsanalyse og de seneste års landvindinger, som er opnået via studier i nutidens nedisede områder f.eks. Island, Grønland og Svalbard, har Michael Houmark-Nielsen skrevet en bog der forklarer om processerne bag den formverden vi har i dag.

Det er bogen til læsere med interesse for landskab, naturvejledere, undervisere eller folk der ønsker at have bogen som et opslagsværk.

Du kan købe Istiden i det danske landskab online, eller i din nærmeste boghandel.


Danmarks oldtid i landskabet

Danmarks oldtid i landskabet
Marianne Rasmussen Lindegaard

Gennem tekst og billeder vækkes oldtidens Danmark til live. Det danske landskab byder nemlig på historier, der strækker sig lang tilbage i tiden.

En gravhøj er ikke bare en bunke jord, men et monument bygget af tusindvis af græstørv, stablet af en udvalgt gruppe mennesker og efter en nøje tilrettelagt plan.

I Danmarks oldtid i landskabet kan du læse 72 fortællinger, der danner en samlet historie om perioden fra rensdyrjægerne kom til landet lige efter istidens slutning omkring år 11.000 f.v.t. og frem til vikingekongernes statsdannelse omkring år 1000.

Du kan købe Danmarks oldtid i landskabet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Vesterhavet

Vesterhavet

Den vilde vestkyst, Vesterhavet!

Den del af Nordsøen, der følges med hele den jyske vestkyst, kalder vi danskere for Vesterhavet.

Her blander vildt vejr og barsk natur sig med sommerferieminder fra stråtækte sommerhuse i klitterne, sømandshistorier om strandinger, storme og kvinder i fremmede havne og lokale med benene solidt placeret i en sandet jordbund og udstyret med en stærk gudsfrygt.

Få 10 unikke fortællinger fra kendte om om Danmarks prægtigste og vildeste stykke natur og de mennesker, der bor der.

Du kan købe Vesterhavet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel


Fuglene omkring os – En bog med fuglestemmer for hele familien

Fuglene omkring os, fuglestemmer, fuglebog

Kender du fuglene i din have? Kan du kende forskel på en spurv og en stær? Fuglene omkring os er en guide til de mest almindelige danske fugle for større børn og voksne. Lær at kende fuglene på deres udseende og stemme og find ud af, hvor de lever, hvad de spiser, og hvordan de opfører sig. Bogen er fyldt med flotte fotos, faktabokse og et enkelt lydpanel med 10 fuglelyde.

Fuglene omkring os guider både ivrige begyndere og de mere erfarne fugleentusiaster til de mest almindelige danske fugle.

Du kan købe Fuglene omkring os online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.




Meyers store naturalmanak

Meyers store naturalmanak, Claus Meyer, grøn mad, bøger om naturen

Den danske natur er fuld af spiselige lækkerier året rundt. Bær, planter, svampe, frugter og meget andet, der er lige til at tage med hjem. Naturen er frodig og gavmild, og det er en gave at spise et måltid lavet af råvarer, du har selv har fundet i den vilde natur og bragt hjem i dit køkken.

LÆS OGSÅ: Bekæmp ukrudtet med kniv og gaffel – Meyers store naturalmanak viser dig hvordan

Meyers store naturalmanak er et skatkammer af 75 opskrifter med 100 arter, så du selv kan slå dig løs med at indsamle, tilberede og nyde naturens rigdomme.

Du kan købe Meyers store naturalmanak online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Beskæring – helt enkelt

Beskæring, Steven Bradley, havebog, bøger om naturen, bog om haven

Med denne nye visuelle guide til beskæring kan både nye og erfarne haveejere nemt lære at beskære havens træer og buske.

Bogens farveillustrationer viser nøjagtigt og detaljeret, hvordan man beskærer de mest populære buske, klatreplanter, roser og pryd- og frugttræer.

Derudover indeholder bogen også ekspertråd om det rigtige værktøj til de forskellige opgaver, diagrammer og tjeklister til hvordan og hvornår, man bør beskære, samt et indledende afsnit om vigtigheden af beskæring.

Du kan købe Beskæring online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.




Plant for honningbierne

Plant for honningbierne, Sarah Wyndham Lewis, honningbier, honningbierne

Honningbierne medvirker til bestøvning af et meget stort antal vilde plantearter. Og vi har brug for mange flere bier i Danmark.

I Plant for honningbierne guider Sarah Wyndham Lewis til, hvordan man ganske enkelt kan være med til at bevare biodiversiteten – ligegyldigt om man har en altankasse, en tagterrasse eller en have på flere tusind kvadratmeter.

Bogen giver læseren viden om honningbier og hvorfor, vi skal passe bedre på dem. Samtidig giver den konkrete forslag til, hvordan vi kan gøre livet lettere for de små bestøvere.

Du kan finde bogen på dit lokale bibliotek.


Nordkysten

Nordkysten, Nordsjælland,

Nordkysten er for København, hvad Normandiet er for Paris.

Det nordlige Sjælland er kendt for sine idylliske badestrande, dybe løvskove og store søer, såvel som en lang række andre naturperler. Men Nordkysten er mere end smuk natur. Fra Hundested til Helsingør pulserer provinshverdagen som i resten af Danmark.

I Nordkysten fortæller bidragsydere som filminstruktør Mehdi Avaz, håndboldspiller Joachim Boldsen, musiker og forfatter Alberte Winding, erhvervskvinden Stine Bosse og mange andre om det Nordsjælland, som de kender og elsker.

Bogen er desuden spækket med flotte fotos og portrætter af lokale ildsjæle for tilsammen at tegne en karakteristik af den helt særlige ånd ved Nordkysten.

Du kan købe Nordkysten online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.