veganske og vegetariske kogebøger

Vil du også gerne spise mere grønt? Få familien med på nye retter og grønne alternativer til jeres aftensmad? Uanset om du allerede spiser plantebaseret, vegansk, vegetarisk, flexitarisk eller bare har lyst til flere kødfri måltider, er der masser af skøn inspiration at finde til aftensmaden i disse veganske og vegetariske kogebøger.

Det er blevet moderne at spise grønt. Danskerne har inden for de seneste par år udvist en stigende lyst og interesse for at spise mere grønt og at lade kød spille en sekundær rolle i madlavningen. Nogle vælger at spise grønt på grund af sundhed, andre på grund af dyrevelfærd og miljøet. Og endelig er der også nogle der bare ønsker en skøn farverig udfordring til at tænke madlavningen i nye baner.

LÆS OGSÅ: Grøn mad til hele familien: Sådan får du dine børn til at spise grønt

Veganske og vegetariske kogebøger til dem der vil spise mere grønt

Hvis du også har lyst til gå den grønne vej i madlavningen – enten en dag eller flere om ugen, guider vi dig her til nogle af de bedste nye veganske og vegetariske kogebøger:

Anette Sams & Celine Sams: Veganske kålhydrater

De bedste veganske og vegetariske kogebøger

I bogen fortæller forsker Anette Sams, og hendes datter, Celine Sams, hvorfor danskerne kan nyde godt af at droppe kødet og spise (endnu) flere grøntsager.

Bogen kaster et dybdeborende blik på kroppens biologi, og viser hvordan raffinerede kulhydrater fra pasta, brød og sukker laver ravage i en insulinresistent krop.

Vejen til en stærk(ere) og sund(ere) krop går derfor ifølge forfatterne og videnskaben gennem at spise masser af uforarbejdede grøntsager, der forkæler tarmbakterierne og skaber et stabilt blodsukker, et stærkt immunsystem og et aktivt hormonsystem. 

Sammen med videnskaben får læseren 35 lækre, velsmagende veganske opskrifter, udviklet af kokken Morten Fenger.

Du kan købe Veganske kålhydrater online fx Gucca eller i din nærmeste boghandel.




Louisa Lorang: Grøn mad på 30 minutter

Grøn mad på 30 minutter

Her får du 60 lækre opskrifter på grønne måltider, der er ekstremt hverdagsvenlige. De kan nemlig laves på max 30 minutter.  Her er både vegetariske og veganske opskrifter, og alt lige fra pizza og vege-bolo til skønne, fyldige salater og små retter. Det er et skønt mix af det asiatiske køkken, tex mex og italienske klassikere.

LÆS OGSÅ: Louisa Lorangs 10 gode råd til madpakken

Derudover er der tips til, hvordan du nemt gør dine måltider endnu grønnere og fx udskifter pasta, ris og nudler med grøntsager eller giver lidt små kedelige  grøntsager som fx broccoli et lille pift, så de smager himmelsk. 

Du kan købe Grøn mad på 30 minutter online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.



Meyers Grønne proteiner

Meyers grønne proteiner, Claus Meyer, Meyers madhus

Vil du spise mere klimavenligt? En af de største udfordringer ved at spise klimavenligt er at finde nye proteinkilder til at erstatte kødet. I Meyers grønne proteiner får du intet mindre end 120 opskrifter med proteinrige ingredienser som bælgfrugter, korn, svampe og blødgrøntsager.

Inspirationen er hentet fra alverdens kulinariske køkkener som Italien, Mexico, Marokko og Indian, hvor det at bruge planterigets proteinrige ingredienser er en selvfølge.

LÆS OGSÅ: Hvilke kogebøger af Claus Meyer og Meyers Madhus mangler du i din samling?

Foruden at være klimavenlige er bogens opskrifter – som i de andre Meyer-kogebøger – naturligvis både mættende og velsmagende, selv for de mest inkarnerede kødspisere.

Du kan købe Meyers grønne proteiner online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Yotam Ottolenghi: Smag

Smag, Ottolenghi, Yotam Ottolenghi

Mesteren af grøntsagsretter er tilbage!

SMAG er en overdådig grøn kogebog fra stjernekokken Yotam Ottolenghi, som har gjort det til sit kendetegn at forvandle grønne råvarer til innovative smagseksplosioner.

LÆS OGSÅ: Yotam Ottolenghi: Filosoffen der blev stjernekok ved et tilfælde

SMAG består af 100 vegetariske og/eller veganske måltider fordelt på enkle hverdagsretter og mere tidskrævende – men fantastiske – kreationer. Bogen henter inspiration fra alverdens køkkener og byder derfor på opskrifter som aubergine dumplings, kold avocadosuppe med hvidløgsolie, kåltacos med selleri og daddel-barbecuesauce, gnocchi med misosmør og meget andet.

Du kan købe SMAG online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Sebastian Mathson Randrup: Den grønne flyttehjemmefrakogebog

De bedste veganske og vegetariske kogebøger

En oplagt kogebog til alle unge og nybegyndere i køkkenet, der gerne vil spise mindre kød.

Den grønne flyttehjemmefrakogebog indeholder 60 vegetariske opskrifter – hverdagsmad, salater, gæsteretter, snacks og fingermad samt søde sager. Og det er alt sammen noget, som man kan lave uden at have mange års erfaring i køkkenet.

Sebastian Randrup der også er forfatter til den årelange bestseller Flyttehjemmefrakogebogen præsenterer her nogle af de muligheder, der er i det grønne madunivers, for der er langt flere forskellige sanseindtryk, hvad angår tekstur, farve, kontraster, smag og tilberedningsmetoder, når man arbejder med grøntsager.

Køb Den grønne flyttehjemmefrakogebog hos din lokale boghandler eller online fx hos Saxo.com.




Isabel Christensen & Stina Dannerfjord: Plantebaseret familiemad

De bedste veganske og vegetariske kogebøger

Det giver rigtig god mening at spise mere grønt – for din krop og for miljøet. Men det kan være svært at lave om på sine madvaner, særligt i en travl hverdag.

I Plantebaseret familiemad af Stina Dannerfjord og Isabel Christensen er der ingen løftede pegefingre – kun enkle opskrifter og masser af gode råd til, hvordan du uge for uge kan gøre din hverdag mere grøn og lave kødfri mad til hele familien. Et skridt ad gangen kan du selv mærke efter, om også du får det bedre af at spise sundt, vælge fuldkorn, grønt og frugt og spise mindre kød og færre æg og mælkeprodukter.

Du kan købe Plantebaseret familiemad online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Louisa Lorang: Grønne madpakker

Grønne madpakker, Louisa Lorang, grøn mad, sund mad, sunde madpakker

Synes du, at det kan være svært at lave grønne – og spændende – madpakker? I bogen Grønne madpakker giver Louisa Lorang masser af nye idéer til lækre madpakkeløsninger.

LÆS OGSÅ: Louisa Lorangs 10 gode råd til madpakken

Bogen indeholder 50 forslag til grønnere madpakker – her er både vegetariske og veganske opskrifter, forslag til nemt pålæg, mættende salater og hurtige snacks.

Louisa Lorang er selv mor til tre børn, og hun er derfor vant til travle hverdage, hvor det at lave madpakker skal være nemt og overskueligt. Derfor er opskrifterne hurtige og nemme at følge – også for børn, der vil hjælpe til.

Du kan købe Grønne madpakker online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Elizabeth Nebelong: Vegansk for begyndere

Vegansk for begyndere
Elizabeth Nebelong

Bogen er til dem, der godt kunne tænke sig at holde kødfrie dage et par gange om ugen, og til dem, der gerne vil vide, hvordan man sammensætter en velsmagende vegansk kost.

Vegansk – for begyndere får du  40 nemme opskrifter på veganske retter spækket med grønne proteiner, så du får de vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. 

I bogen finder du både opskrifter på morgenmad, salater, sund fastfood, one pot pasta og gryderetter, kager og nicecreams.  

Du kan købe Vegansk – for begyndere online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Jamie Oliver: Grønt

Jamie Oliver, Grønt, grøn kogebog

Grønt er Jamie Olivers lækre kogebog med nemme og smagfulde retter uden kød til alle dagens måltider.

Det er den perfekte kogebog til dig, der enten vil leve helt vegetarisk eller blot vil eksperimentere med et par kødfrie dage om ugen.

Med bogen får du masser af inspiration til, hvordan du skifter de vante produkter ud med nye, og hvordan man via årstidens råvarer også kan få økonomien til at hænge sammen, uden at gå på kompromis med smagen.

Du kan købe Grønt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Lisbeth Østergaard & Louisa Lorang: Grøn mad til hele familien

De bedste veganske og vegetariske kogebøger

Grøn mad til hele familien får du masser af inspiration til sunde, grønne måltider med hele 100 vegetariske og veganske opskrifter.

Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard har til sammen fem børn i meget forskellige aldre. De har testet deres opskrifter på både børn og mænd, og har i bogen samlet favoritopskrifterne på velsmagende grønne retter til hele familien.

Bogen viser dig, hvordan du nemt tilsætter flere grøntsager i helt enkle hverdagsretter til morgen, middag, aften og får hele familien (også de små) til at spise mere af madretter med grøntsager i. Bogen indeholder også opskrifter på små snacks og søde sager med grønt i.

De bedste veganske og vegetariske kogebøger

Dyk ned i velsmagende grønne opskrifter til alle aldre såsom opskrifter på vafler, lavet på sød kartoffel, grønne smoothies, chunky monkey bowl, creamy spinat pasta, græskarsuppe med popcorn og æbler, sweet potato nuggets, forårsruller, grønne pizzasnegle og meget mere.

Se en opskrift på vegetariske forårsruller med sauterede svampe.

Du kan købe Grøn mad til hele familien online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Kirsten Høgh Fogt & Marianne Kastberg: Grøn mad let at lave

Grøn mad let at lave

Grøn mad let at lave er den vegetariske lillesøster til “God mad let at lave”, en dansk bestsellerkogebog gennem mere end 40 år.

Bogen er en kogebog for hele familien og indeholder over 100 lækre, sunde og vegetariske retter – uden hokus pokus.

Med Grøn mad let at lave får du de bedste vegetariske opskrifter fra God mad let at lave og mange helt nye. Bogen er inddelt efter årstider, så du altid får brugt sæsonens friske råvarer.

Udgangspunktet er at opskrifterne skal smage godt, det skal være sundt og det skal være let at lave.

Se en opskrift på rispapirruller med dipsauce fra bogen her.

Grøn mad let at lave kan lånes på biblioteket eller købes som e-bog.


Mikkel Karstad: Evergreen

De bedste veganske og vegetariske kogebøger

I Evergreen hylder den dygtige kok Mikkel Karstad det grønne køkken og giver os 70 af sine bedste grønne opskrifter.

Hver grøntsag bliver kærligt behandlet i tekst og billeder, og der er masser af ny inspiration til, hvordan man kan få det grønne til at spille hovedrollen i sit hverdagskøkken.

Se en opskrift på pasta med bønner, hasselnødder og parmesan her.

Sammen med den internationalt anerkendte fotograf Anders Schønnemann formår kokken Mikkel Karstad at skabe det smukkeste univers. Et univers hvor mad og den nordiske natur smelter sammen og bliver et fantastisk billede på alt, hvad der er helt særligt ved det moderne danske køkken

Læs om hvordan du gør din hverdag grønnere med Evergreen.

Du kan låne Evergreen på dit lokale bibliotek.


Meyers: Grøn mad

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning meyers

I Meyers Grøn mad finder du over 100 lækre og velsmagende grønne retter. Alle retter er 100% plantebaserede (veganske) og derfor uden animalske produkter som æg, mælk, smør, fløde osv.

Dyk ned i en skøn grøn verden med opskrifter som chiapandekager, farsbrød med miso og kikærter, jordskokke-gnocci, gulerodstærte, aubergine-daal, rødbede-bygotto og kikærtekrebinetter.

Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers dygtige kokke dig også en masse bonus info om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Se tre skønne opskrifter fra Meyers Grøn mad.

Du kan købe Meyers Grøn Mad online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Yotam Ottolenghi: Plenty

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Et overvældende sortiment af gode, solide vegetariske retter, alle sammen sunde og velafbalancerede, der hverken bygger på kød eller fisk. Yotam Ottolenghis israelske ophav skinder igennem og der er smæk på krydderier og feta.

Plenty er en forfriskende kogebog skrevet af en ikke-vegetarisk kok, som på fineste vis formår at sammenfatte veganske og vegetariske retter som ikke udelukkende består af salater, supper, pastaretter eller små grønne tilbehørs-retter.

Opskrifterne er opbygget med èn bestemt grøntsag som hovedingrediens. Dyk ned i Ottolenghis fantastiske grønne verden og find polenta med svampe og krydderier, hestebønnefrikadeller, karamelliseret hvidløgstærte, knoldselleri og linser med hasselnødder og mynte og en gryderet med bønner med løvstikke og masser af krydderier.

Se en opskrift på knoldselleri og linser med hasselnødder og mynte.

Se flere opskrifter fra Plenty her

Du kan købe Plenty online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel.


Yotam Ottolenghi: Plenty More

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Plenty More er opfølgeren til Yotam Ottolenghis bestseller Plenty.

I Plenty More indleder Ottolenghi med den skægge historie, om da han blev ansat som klummeskribent i The Guardian og skulle levere en ny vegetarisk opskrift om ugen:

Det gik pludselig op for mig, at jeg kun havde tre-fire idéer i ærmet – lige nok til en måned – og derefter ingenting! (..) Så snart, jeg fik øjnene ordentlig op, åbenbarede der sig en verden af råvarer og teknikker for mig, en verden af retter og færdigheder, der blev ved at inspirere mig og lære mig nye ting. Og det var ikke kun mig. Mange andre, der i første omgang havde jamret over de begrænsninger, der fulgte med (vi bliver trods alt aldrig på restauranter spurgt, hvordan vi ønsker vores blomkål stegt), opdagede nu en hel række forskellige køkkener, retter og ingredienser, der fik grøntsager til at stråle så klart som nogen stjerne.

Læs mere om Ottolenghis vej fra idé til opskrift

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Dyk ned i Plenty More og find opskrifter som græskarfondue, rosenkålrisotto, ærte- og myntefrikadeller, roulade med taleggio-ost og spinat, rodfrogtsmos med vinbraiserede skalotteløg og kartoffelfrikadeller med fyld af krydderier.

Få en opskrift på rodfrugtmos med vinbraiserede skalotteløg.

Se flere opskrifter fra Plenty More her.

Køb Plenty More online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel.


Nina Olsson: Bowls

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Hop med på trenden med alt-i-en skål til velafbalancerede, sunde og grønne måltider.

Skåle er ikke længere kun forbeholdt supper, salat eller pasta. “Bowl-food” er moderne og praktisk. Det er nemt at lave en skålfuld mad af en rest korn, friske grøntsager og mættende proteiner, fordi det kræver minimal forberedelse og tilberedning. Skålen er blevet en skøn og nem måde at servere den daglige mad på.

I Bowls byder Nina Olsson på 90 farverige og sprøde vegetariske og veganske retter i skåle som dækker både morgenmad, småretter og aftensmad.

Prøv f.eks. mexicansk bønnebowl med bajasauce, buddha-bowl med krydrede kikærter, quinoa og spirer, græskarhummus med svampe og picklede æg, linseragout og zoodles, grøntsags- “neatballs” med basilikum-dild-spinatsauce eller banan-nicecream med karamelsauce.

Du kan låne Bowls på biblioteket.

Sue Quinn: Den lille superfood bibel

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Den lille super food bibel indeholder lækre og nemme opskrifter med sunde råvarer. Grøntsager, frø og nødder danner grundlagdet for 66 sunde opskrifter i bogen, hvor alle ingredienser har et højt næringsindhold.

I Den lille super food bibel kan du finde ud af hvor meget helt almindelige råvarer kan gave dit helbred. Bogen byder på opskrifter til hele dagen og ugen: Morgenmad, desserter, supper, salater, gratiner, hovedretter og tilbehør.

Bogen indeholder en masse vegetariske opskrifter og ganske få der indeholder fisk.

Dyk ned find sunde opskrifter der gavner din krop som bønnechili med chokolade, ratatouille med indisk strejf, blomkålsrisotto og cupcakes med chiafrø og citron.

Du kan låne Den lille superfood bibel på dit lokale bibliotek.

Amelia Wasiliev: Den lille superkål bibel

De bedste veganske og vegetariske kogebøger

Kan man have en kogebog sammensat af retter med noget så usexet som grønkål som den bærende grøntsag? Ja! Gå på opdagelse i grønkålens fagre verden og find variationer på retter, du kender, tilsat den sunde grøntsag.

Grønkål udrenser kroppen, afhjælper inflammation, bekæmper og forebygger kræft, vedligeholder kredsløbet og fremmer vægttab.

Kogebogen indeholder en masse vegetariske og veganske opskrifter men også få opskrifter med kød og fisk.

Dyk ned i Den lille superkål bibel og find opskrifter som grønkålspesto, guacemole, friske forårsruller, linsegryde, muffins, ovnstegt kål og meget mere.

Du kan låne Den lille superkål bibel på biblioteket.

Sue Quinn: Uden tilsat sukker

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Uden tilsat sukker er til alle, der ønsker at begrænse – eller endda helt at fjerne – tilsat sukker i hverdagskosten – til gavn for sundhed og helbred på både kort og langt sigt.

Lær at skelne mellem sundt og usundt sukker, lav skønne og smagfulde sukkerfrie retter, sær gradvist og smertefrit ned på det tilsatte sukker i din daglige kost, lav dine egne “sukkerløse” udgaver af dressinger, syltetøj, smørepålæg og andre basisvarer der normalt er fulde af sukker. lav lækre desserter, snacks og kager uden sukker, honning og kunstige og naturlige sødemidler.

Dyk ned i Uden tilsat sukker og se opskrifter på nutella, ketchup, chokolademousse, lime og kokosis, cheesecake og chokoladekage uden sukker.

Du kan låne Uden tilsat sukker på dit nærmeste bibliotek.

Søren Lange & Mette Bender: Mad til glade tarme

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Mad til glade tarme er en nem og overskuelig guide til en bedre bakteriebalance i tarmene. 42 opskrifter på dejlig mad, der indeholder masser af præbiotika og en lynkur, som på bare fire dage forbedrer din tarmflora markant.

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

En god bakteriebalance er nemlig uhyr vigtig for dit helbred. Den har betydning for humør, immunforsvar, forbrænding og vægttab. Og du fremmer en god god bakteriekultur ved at spise mad, der indeholder store mængder præbiotika. Præbiotika er en slags fibre, der findes i bestemte madvarer. I denne bog kan du læse meget mere om både præbiotika, bakteriebalance og råvarer, som er rige på præbiotika.

Mad til glade tarme indeholder skønne vegetariske retter (med en enkelt opskrift der har strejf af bacon). Dyk ned og find opskrifter på rød linsesuppe, dhal med crumble, skorzonersuppe, grønkålscreme og grøn couscoussalat.

Kig i bogen Mad til glade tarme her.

Du kan få Mad til glade tarme som e-bog eller lydbog eller låne bogen på biblioteket.

Anita Dietz og Liselotte Andersen: Tang – et hav af mad

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Glem alt om tang, der lugter af døde dyr og råddenskab.

Tang er din nye bedste ven, og du kan bruge den i salater, gryderetter, supper og bagværk. Læs mere om tang, og hvordan du selv kan plukke tang.

Tang er ligesom ingefær en såkaldt superfood. Det vil sige, den er rig på en lang række næringsstoffer og derfor godt for helbredet. Derudover er tang rigtig god til at tilføre maden smag. Både salt, sødme og umami. Du kan bruge tang i stort set alle dine måltider, og i denne bog får du 45 opskrifter, der hjælper dig i gang med at tilberede mad med tang.  I bogen finder ud også et smagskort, så du nemt kan se, hvilke sorter, der giver hvilken smag, og hvilke retter, de forskellige sorter er særlig gode i. Og skulle du få lyst til selv at samle tang, er der også en oversigt over de danske, spiselige sorter, du kan finde i naturen og gode råd til, hvordan du behandler det.

grønne kogeboger til vegetarisk og vegansk madlavning

Læs mere om Tang – et hav af mad her

Tang – et hav af mad indeholder også en skøn blanding af grønne opskrifter og opskrifter med kød. Dyk ned og find rodfrugtrøsti med blæretangchips, ølandsfocaccia med tangpesto og frisk tang, tangsmør, grøn havfrueeleksir med søsalat, grønkålssalat med dadler, æbler og tangvinaigrette.

Se opskrifter fra Tang – et hav af mad her.

Du kan købe Tang – et hav af mad online her eller i din lokale boghandel.




veganske og vegetariske kogebøger