”På visse områder var han langt forud for sin tid og på andre reaktionær og gammeldags. Den kontrast finder jeg ret fascinerende.” Anders Lindemann har skrevet bogen Kelvins krig om sin kontroversielle morfar, forfatteren Kelvin Lindemann, der giver et nyt indblik i datidens kulturelite og de politiske strømninger før og efter 2. verdenskrig.
”Det hele begyndte med, at min morfar døde. Under oprydningen i hans private ejendele fandt vi en nazi-pistol bag bøgerne i en tætpakket bogreol. Da jeg holdt det våben i hånden, blev der tændt en gnist i mig, som aldrig er blevet slukket.”
Anders Lindemann er journalist og barnebarn til en af dansk litteraturs mest dramatiske karakterer, Kelvin Lindemann (1911-2004). Han solgte over hundredtusind af bøger, fik et internationalt gennembrud med romanerne Huset med det grønne træ (1942) og Gyldne kæder (1948). Desuden skabte han stor opmærksomhed i samtidens litterære kredse med Karen Blixen-pastichen En aften i kolera-året (1953), som han udgav under pseudonymet Alexis Hareng, og først indrømmede at have skrevet flere år senere.
For Anders Lindemann har det været en vild rejse at skrive Kelvins krig om sin berømte – og senere også berygtede – morfar, der havde en udpræget evne til at befinde sig i historiens epicenter.
”Det har været fuldstændig vanvittigt at oprulle hans historie. Jeg har opdaget, at min morfars historie fletter sig sammen med verdenshistorien. Han havde en evne til at befinde sig midt i brændpunktet, midt i dramaet, og det har fascineret mig, hvad der gav ham den evne.”
På den ene side var Kelvin Lindemann offer for de vilde kræfter, der blev sluppet fri i mellemkrigstiden, men på den anden side, brugte han dem også som drivkraft til sin kunst, fortæller han:
”Jeg kan se, at Kelvin både blev kastebold i verdenshistorien, og at han også selv sprang ind på verdenshistoriens slagmarker af egen fri vilje.”
”Når jeg læser om de kampe, han har kæmpet og udsat sig selv for, har jeg indimellem fået en klump i halsen over, hvordan han kunne holde til det”, fortæller Anders Lindemann.
Flugten fra kommunismen
Kelvins forældre, og flere andre familiemedlemmer, boede og arbejdede i Sibirien, da han blev født, og måtte flygte fra 1. verdenskrig og den russiske revolution. Den flugt satte nogle tidlige spor i ham af, at verden kunne være et utrygt sted. Men også en trang til eventyr og et skærpet engagement i samfundsudviklingen.
”Flugten som barn plantede en grundlæggende vished i ham om, at verden kunne være et farligt sted. Som han blev ældre, tror jeg, at han var drevet af lige dele eventyrlyst og frygt for, at den verden, han forsøgte at etablere sig i, kunne blive slået ud af kurs.”
Evnen til at gå imod strømmen
Et andet aspekt af Kelvin Lindemann var, at han havde en evne til at gå imod strømmen.
”Det virker nærmest som om, at han så det som en æressag at stå udenfor alle fællesskaber. Han følte, at han stod friere, hvis han stod i opposition til det etablerede. Og det havde selvfølgelig nogle omkostninger”, fortæller han og fortsætter:
“Hvis du vælger at kritisere magthaverne fra sidelinjen, sætter du også dit eget omdømme på spil. Du skal selv være klar til at modtage den kritik, du udsætter andre for, og det var den kamp, Kelvin kæmpede – og den pris, han måtte betale.”
Ensomme kampe
Selvom der også har rejst sig nye spørgsmål undervejs, er Anders Lindemann overordnet blevet meget klogere på, hvem hans morfar, Kelvin Lindemann, egentlig var. Og det har gjort indtryk.
”Når jeg læser om de kampe, han har kæmpet og udsat sig selv for, har jeg indimellem fået en klump i halsen over, hvordan han kunne holde til det. Han er blevet kaldt alt fra fascist til svindler, og perioder af hans liv bestod næsten udelukkende af retssager. Det vidste jeg faktisk ikke, og jeg tænker, at han må have kæmpet en lang og ensom kamp mod kræfter, han ikke selv kunne definere omfanget af.”
De mange nye oplysninger om retssager og offentlige kampe har givet Anders Lindemann en fornyet respekt for sin morfar, der tydeligvis kæmpede imod tidens strømninger.
”At være forfatter i 30’erne, der kompromisløst kritiserede Sovjet og kommunismen, var langt fra så givet, som det ville være i dag. Datidens forfattere og kulturpersonligheder var jo fascineret af kommunismen, og det krævede noget at gå op imod det, der blev opfattet som det nye i tiden.”
Kelvin Lindemanns holdning til Franco og den spanske borgerkrig er dog stadig kontroversiel i dag.
”Det er jo i den brede offentlighed lig med at være fascist at stille sig på Francos side (red. som krigskorrespondent). Men Kelvin forsøgte at fortælle, at Franco var det mindst katastrofale valg i et land, der var plaget af kaos på det tidspunkt. Det er først i nyere tid, at frygten for kommunismen og den side af den spanske borgerkrig er blevet fortalt på ny i historiebøgerne.”
Ingen glorificering
Anders Lindemann fortæller, at han har gjort sig umage med ikke at glorificere sin morfar, men tværtimod behandle ham som enhver anden journalist ville have gjort: ”Kritisk, men uden at forråde min hovedperson.”
I udgangspunktet ville han heller ikke være den, der fuldendte et karaktermord på Kelvin Lindemann. Men den holdning har han måttet revidere undervejs.
”Jeg kan jo ikke på forhånd udelukke et karaktermord, hvis jeg i min research finder ting, der kompromitterer Kelvin. Derfor har jeg arbejdet ud fra det princip, at hvis jeg har fundet noget at udsætte på Kelvin, er det kommet med i bogen. Der har ingen forherligelse fundet sted, og jeg har på ingen måde forsøgt at skjule de sympatier, han skrev ud fra. Det håber jeg, at læseren godt kan fornemme”, siger han og tilføjer:
”Jeg ville lyve, hvis jeg ikke fortalte, at jeg udgiver den her bog med en vis nervøsitet. Jeg genopliver jo den ståhej, der var omkring min morfar, da han var i live, og giver ham en tur mere i maskineriet. Men hans historie fortjener at blive fortalt.”
Kelvins krig:
Da journalisten Anders Lindemann finder en pistol fra 2. Verdenskrig i sin afdøde morfars arbejdsværelse, beslutter han sig for at gå på jagt i efter en glemt forfatters livshistorie. Den viser sig at være mindst lige så eventyrlig og tragisk som en roman.
Vi følger Kelvin Lindemann fra starten af livet i Sibirien, hvorfra familien må flygte fra den russiske revolutions ødelæggelser. I Danmark iscenesætter den unge Kelvin Lindemann sig som en mediestjerne i jazztidens København og bliver en prisbelønnet forfatter. For at få inspiration drager han på farlige rejser ud i et Europa plaget af kaos, borgerkrig og nazismens fremmarch. Han går med i modstandsgruppen Holger Danske og må flygte fra den tyske besættelsesmagt efter et drabsforsøg. Men da han søger beskyttelse fra nazisterne, begynder hans glansfulde facade at krakelere. For Kelvin Lindemanns fortid gemmer på hemmeligheder og skyggesider, som hans fjender kan bruge imod ham.
Denne bog opruller for første gang historien om en af dansk litteraturs mest dramatiske karakterer.
”På visse områder var han langt forud for sin tid og på andre reaktionær og gammeldags. Den kontrast finder jeg ret fascinerende.” Anders Lindemann har skrevet bogen Kelvins krig om sin kontroversielle morfar, forfatteren Kelvin Lindemann, der giver et nyt indblik i datidens kulturelite og de politiske strømninger før og efter 2. verdenskrig.
”Det hele begyndte med, at min morfar døde. Under oprydningen i hans private ejendele fandt vi en nazi-pistol bag bøgerne i en tætpakket bogreol. Da jeg holdt det våben i hånden, blev der tændt en gnist i mig, som aldrig er blevet slukket.”
Anders Lindemann er journalist og barnebarn til en af dansk litteraturs mest dramatiske karakterer, Kelvin Lindemann (1911-2004). Han solgte over hundredtusind af bøger, fik et internationalt gennembrud med romanerne Huset med det grønne træ (1942) og Gyldne kæder (1948). Desuden skabte han stor opmærksomhed i samtidens litterære kredse med Karen Blixen-pastichen En aften i kolera-året (1953), som han udgav under pseudonymet Alexis Hareng, og først indrømmede at have skrevet flere år senere.
LÆS OGSÅ: “Den her bog er den mest sande, jeg har skrevet.” Interview med Alex Schulman om romanen Malma station
Kastebold i verdenshistorien
For Anders Lindemann har det været en vild rejse at skrive Kelvins krig om sin berømte – og senere også berygtede – morfar, der havde en udpræget evne til at befinde sig i historiens epicenter.
”Det har været fuldstændig vanvittigt at oprulle hans historie. Jeg har opdaget, at min morfars historie fletter sig sammen med verdenshistorien. Han havde en evne til at befinde sig midt i brændpunktet, midt i dramaet, og det har fascineret mig, hvad der gav ham den evne.”
På den ene side var Kelvin Lindemann offer for de vilde kræfter, der blev sluppet fri i mellemkrigstiden, men på den anden side, brugte han dem også som drivkraft til sin kunst, fortæller han:
”Jeg kan se, at Kelvin både blev kastebold i verdenshistorien, og at han også selv sprang ind på verdenshistoriens slagmarker af egen fri vilje.”
”Når jeg læser om de kampe, han har kæmpet og udsat sig selv for, har jeg indimellem fået en klump i halsen over, hvordan han kunne holde til det”, fortæller Anders Lindemann.
Flugten fra kommunismen
Kelvins forældre, og flere andre familiemedlemmer, boede og arbejdede i Sibirien, da han blev født, og måtte flygte fra 1. verdenskrig og den russiske revolution. Den flugt satte nogle tidlige spor i ham af, at verden kunne være et utrygt sted. Men også en trang til eventyr og et skærpet engagement i samfundsudviklingen.
”Flugten som barn plantede en grundlæggende vished i ham om, at verden kunne være et farligt sted. Som han blev ældre, tror jeg, at han var drevet af lige dele eventyrlyst og frygt for, at den verden, han forsøgte at etablere sig i, kunne blive slået ud af kurs.”
Evnen til at gå imod strømmen
Et andet aspekt af Kelvin Lindemann var, at han havde en evne til at gå imod strømmen.
”Det virker nærmest som om, at han så det som en æressag at stå udenfor alle fællesskaber. Han følte, at han stod friere, hvis han stod i opposition til det etablerede. Og det havde selvfølgelig nogle omkostninger”, fortæller han og fortsætter:
“Hvis du vælger at kritisere magthaverne fra sidelinjen, sætter du også dit eget omdømme på spil. Du skal selv være klar til at modtage den kritik, du udsætter andre for, og det var den kamp, Kelvin kæmpede – og den pris, han måtte betale.”
Ensomme kampe
Selvom der også har rejst sig nye spørgsmål undervejs, er Anders Lindemann overordnet blevet meget klogere på, hvem hans morfar, Kelvin Lindemann, egentlig var. Og det har gjort indtryk.
”Når jeg læser om de kampe, han har kæmpet og udsat sig selv for, har jeg indimellem fået en klump i halsen over, hvordan han kunne holde til det. Han er blevet kaldt alt fra fascist til svindler, og perioder af hans liv bestod næsten udelukkende af retssager. Det vidste jeg faktisk ikke, og jeg tænker, at han må have kæmpet en lang og ensom kamp mod kræfter, han ikke selv kunne definere omfanget af.”
De mange nye oplysninger om retssager og offentlige kampe har givet Anders Lindemann en fornyet respekt for sin morfar, der tydeligvis kæmpede imod tidens strømninger.
”At være forfatter i 30’erne, der kompromisløst kritiserede Sovjet og kommunismen, var langt fra så givet, som det ville være i dag. Datidens forfattere og kulturpersonligheder var jo fascineret af kommunismen, og det krævede noget at gå op imod det, der blev opfattet som det nye i tiden.”
LÆS OGSÅ: Øjenvidner i bogen Livsvidner: Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard om Preben Kaas’ ensomme kamp
Kelvin Lindemanns holdning til Franco og den spanske borgerkrig er dog stadig kontroversiel i dag.
”Det er jo i den brede offentlighed lig med at være fascist at stille sig på Francos side (red. som krigskorrespondent). Men Kelvin forsøgte at fortælle, at Franco var det mindst katastrofale valg i et land, der var plaget af kaos på det tidspunkt. Det er først i nyere tid, at frygten for kommunismen og den side af den spanske borgerkrig er blevet fortalt på ny i historiebøgerne.”
Ingen glorificering
Anders Lindemann fortæller, at han har gjort sig umage med ikke at glorificere sin morfar, men tværtimod behandle ham som enhver anden journalist ville have gjort: ”Kritisk, men uden at forråde min hovedperson.”
I udgangspunktet ville han heller ikke være den, der fuldendte et karaktermord på Kelvin Lindemann. Men den holdning har han måttet revidere undervejs.
”Jeg kan jo ikke på forhånd udelukke et karaktermord, hvis jeg i min research finder ting, der kompromitterer Kelvin. Derfor har jeg arbejdet ud fra det princip, at hvis jeg har fundet noget at udsætte på Kelvin, er det kommet med i bogen. Der har ingen forherligelse fundet sted, og jeg har på ingen måde forsøgt at skjule de sympatier, han skrev ud fra. Det håber jeg, at læseren godt kan fornemme”, siger han og tilføjer:
”Jeg ville lyve, hvis jeg ikke fortalte, at jeg udgiver den her bog med en vis nervøsitet. Jeg genopliver jo den ståhej, der var omkring min morfar, da han var i live, og giver ham en tur mere i maskineriet. Men hans historie fortjener at blive fortalt.”
Kelvins krig:
Da journalisten Anders Lindemann finder en pistol fra 2. Verdenskrig i sin afdøde morfars arbejdsværelse, beslutter han sig for at gå på jagt i efter en glemt forfatters livshistorie. Den viser sig at være mindst lige så eventyrlig og tragisk som en roman.
Vi følger Kelvin Lindemann fra starten af livet i Sibirien, hvorfra familien må flygte fra den russiske revolutions ødelæggelser. I Danmark iscenesætter den unge Kelvin Lindemann sig som en mediestjerne i jazztidens København og bliver en prisbelønnet forfatter. For at få inspiration drager han på farlige rejser ud i et Europa plaget af kaos, borgerkrig og nazismens fremmarch. Han går med i modstandsgruppen Holger Danske og må flygte fra den tyske besættelsesmagt efter et drabsforsøg. Men da han søger beskyttelse fra nazisterne, begynder hans glansfulde facade at krakelere. For Kelvin Lindemanns fortid gemmer på hemmeligheder og skyggesider, som hans fjender kan bruge imod ham.
Denne bog opruller for første gang historien om en af dansk litteraturs mest dramatiske karakterer.
Du kan købe Kelvins krig online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: