Anden Verdenskrig er den mest skelsættende periode i nyere dansk historie. Her har vi samlet en række bøger om krigsårene i Danmark.
Årene 1940-45 var præget af sorg, usikkerhed, mådehold og modstand, omend mange danskere også formåede at finde små lys i mørket. Alligevel var det en glædens dag, da danskerne om aftenen den 4. maj 1945 fik overbragt befrielsesbudskabet:
“I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”
LÆS OGSÅ: 21 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig
Tiden under den tyske besættelse står stadig klart i erindringen for den ældre del af befolkningen, og mange af os andre har fået fortalt historier fra besættelsen af forældre, bedsteforældre eller oldeforældre. Og det er vigtigt, at fortællingerne fra Anden Verdenskrig ikke går i glemmebogen. Derfor har vi samlet syv bøger, der på hver deres måde kaster lys over Anden Verdenskrig i Danmark.
Herunder finder du listen med de 7 bøger om forskellige fortællinger om tiden under Anden Verdenskrig. Du kan for eksempel læse om de rædsler, der drev i land på den danske ø Møn, Danmarks skæbnesommer og den menneskelige tragedie, der opstod, da den planlagte bombning af Shellhuset i København slog fejl, og i stedet blev en katastrofe på Den Franske Skole.
Frederik Strand og Anders Brandt Lundager: Aktion Möwe – Det tyske angreb på dansk politi under besættelsen
Den 19. september 1944 kl. 11.00 iværksatte den tyske besættelsesmagt et angreb på det danske politi og grænsegendarmeri i den landsdækkende Aktion Möwe.
Omkring 2000 politifolk og knap 150 grænsegendarmer blev arresteret og deporteret til tyske KZ- og krigsfangelejre med død og livslange traumer til følge. Flere steder blev politiet sporadisk afvæbnet og bedt om at møde til tjeneste igen. Formålet med aktionen var at eliminere truslen fra den velbevæbnede danske politistyrke og reorganisere politietaten under tysk overherredømme. Aktionen resulterede i en fiasko, da politiet utilsigtet blev opløst med store konsekvenser for både det danske samfund og besættelsesmagten.
Historikerne Anders Brandt Lundager og Frederik Strand fra Politimuseet i København beskriver, hvordan tyskernes stigende utilfredshed med det danske politi førte til aktionen. Om de detaljerede forberedelser, præget af interne magtkampe i det tyske besættelsesapparat, om Aktion Möwes forskellige forløb over hele Danmark, og om aktionens efterforløb, hvor de tyske planer kuldsejlede og de deporterede betjente og gendarmer gik en dyster fremtid i møde i de tyske lejre.
Peter Harmsen: Grønland i krig – spillet om Arktis 1939-45
Historien om Grønland under 2. Verdenskrig er langt mere kompleks end den optræder i de traditionelle værker. Det er korrekt, at verdens største ø var en afgørende brik i kampen om vejret. Tyskerne forsøgte flere gange at etablere meteorologiske stationer på Grønlands østkyst, og igen og igen blev forsøgene forpurret. Det er også korrekt, at Grønland var en afgørende mellemstation for krigsmateriel, der skulle sendes over Nordatlanten til Europa.
Men det var ikke bare en kamp mellem tyskerne og de allierede. I de tidlige krigsår udviklede der sig et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som stærkt drevet af økonomiske interesser begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland. Og nordmænd på begge sider af det gigantiske opgør forsøgte gennem alle krigsårene at få Grønland ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne på Grønland. Blandt inuitterne var reaktionerne på krigen mangeartede.
Alle disse historier – kendte, mindre kendte og ukendte – samles i denne bog om, hvordan 2. verdenskrig udspillede sig i Grønland, med konsekvenser, der endnu mærkes i dag.
Om rædselsskibet der drev i land på Møn
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Danmarks skæbnesommer – Augustoprøret 1943
Den 29. august 1943 var det definitivt slut med den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, hvor interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde har stået som ikoniske eksempler på sammenbrudet.
I virkeligheden var samarbejdspolitikken dog allerede under pres i måneden op til, da der bredte sig en bølge af folkelige protester i hele Danmark.
I Augustoprøret 1943 fortæller Simon Ankjærgaard om den skæbnesvangre måned, hvor danskere i hele landet – ikke kun i hovedstaden – satte sig op mod besættelsesmagten.
Bogen er baseret på omfattende arkivresearch og er rigt illustreret.
Thomas Hee: Bomber for Stalin
I tiden op til Anden Verdenskrig blev København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Gruppens mål var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitlers Tyskland og dets allierede. Dynamitten til bomberne stjal kommunisterne langt mod nord i de svenske malmminer.
Kommunisternes ødelæggelser frustrerede Gestapo og fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.
Ved hjælp af arkivmateriale fra Politiets Efterretningstjeneste kaster bogen nyt lys over de danske hovedpersoner og deres aktioner. Den fortæller historien om, hvordan København i en periode var et af Sovjetunionens mest centrale forbindelsespunkter for det undergravende arbejde, der udgik fra Kreml under generalsekretær Josef Stalin.
Christian Aagaard: Bombemål Shellhuset
Den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner fra England. Deres mål er Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i København, hvor det tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret.
Aktionen tegner til at blive en succes, men noget går galt, og den efterfølgende forvirring resulterer i den katastrofale bombning af Den Franske Skole og et beboelseskvarter på Frederiksberg.
I Bombemål Shellhuset opruller historiker og museuminspektør Christian Aagaard en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien.
Peter Harmsen: Den mørkeste vinter – December 1942 og en verden i krig
Millioner af unge mænd og kvinder var i december 1942 sendt i kamp, og det meste af verden var i en krig, der sendte hele befolkningsgrupper på flugt.
Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegravene i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før.
Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet, mens deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige gerninger.
Fortællingerne giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.

Er du mere til historiske romaner? 10 historiske romaner til din læsning

Du kan købe Aktion Möwe – 19. september 1944 online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Peter Harmsen: Grønland i krig – spillet om Arktis 1939-45
Historien om Grønland under 2. Verdenskrig er langt mere kompleks end den optræder i de traditionelle værker. Det er korrekt, at verdens største ø var en afgørende brik i kampen om vejret. Tyskerne forsøgte flere gange at etablere meteorologiske stationer på Grønlands østkyst, og igen og igen blev forsøgene forpurret. Det er også korrekt, at Grønland var en afgørende mellemstation for krigsmateriel, der skulle sendes over Nordatlanten til Europa.
Men det var ikke bare en kamp mellem tyskerne og de allierede. I de tidlige krigsår udviklede der sig et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som stærkt drevet af økonomiske interesser begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland. Og nordmænd på begge sider af det gigantiske opgør forsøgte gennem alle krigsårene at få Grønland ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne på Grønland. Blandt inuitterne var reaktionerne på krigen mangeartede.
Alle disse historier – kendte, mindre kendte og ukendte – samles i denne bog om, hvordan 2. verdenskrig udspillede sig i Grønland, med konsekvenser, der endnu mærkes i dag.
Du kan købe Grønland i krig online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Om rædselsskibet der drev i land på Møn
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Du kan købe Skibet fra helvede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Danmarks skæbnesommer – Augustoprøret 1943
Den 29. august 1943 var det definitivt slut med den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, hvor interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde har stået som ikoniske eksempler på sammenbrudet.
I virkeligheden var samarbejdspolitikken dog allerede under pres i måneden op til, da der bredte sig en bølge af folkelige protester i hele Danmark.
I Augustoprøret 1943 fortæller Simon Ankjærgaard om den skæbnesvangre måned, hvor danskere i hele landet – ikke kun i hovedstaden – satte sig op mod besættelsesmagten.
Bogen er baseret på omfattende arkivresearch og er rigt illustreret.
Du kan købe Augustoprøret 1943 online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Thomas Hee: Bomber for Stalin
I tiden op til Anden Verdenskrig blev København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Gruppens mål var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitlers Tyskland og dets allierede. Dynamitten til bomberne stjal kommunisterne langt mod nord i de svenske malmminer.
Kommunisternes ødelæggelser frustrerede Gestapo og fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.
Ved hjælp af arkivmateriale fra Politiets Efterretningstjeneste kaster bogen nyt lys over de danske hovedpersoner og deres aktioner. Den fortæller historien om, hvordan København i en periode var et af Sovjetunionens mest centrale forbindelsespunkter for det undergravende arbejde, der udgik fra Kreml under generalsekretær Josef Stalin.
Du kan købe Bomber for Stalin online fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Christian Aagaard: Bombemål Shellhuset
Den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner fra England. Deres mål er Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i København, hvor det tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret.
Aktionen tegner til at blive en succes, men noget går galt, og den efterfølgende forvirring resulterer i den katastrofale bombning af Den Franske Skole og et beboelseskvarter på Frederiksberg.
I Bombemål Shellhuset opruller historiker og museuminspektør Christian Aagaard en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien.
Du kan låne Bombemål Shellhuset på biblioteket eller finde den som lydbog og e-bog.
Peter Harmsen: Den mørkeste vinter – December 1942 og en verden i krig
Millioner af unge mænd og kvinder var i december 1942 sendt i kamp, og det meste af verden var i en krig, der sendte hele befolkningsgrupper på flugt.
Peter Harmsen har samlet beretninger fra soldater og civile over hele kloden. På øer i Stillehavet og ved fronten i Kina, i skyttegravene i Rusland og i Nordafrikas ørken, på himlen over Europa og dybt i Atlanterhavet blev mennesker dræbt i større antal end nogensinde før.
Holocaust fortsatte, og uskyldige mænd, kvinder og børn blev myrdet, mens deres bødler fejrede Kristi fødsel. Men der var også overalt eksempler på barmhjertige gerninger.
Fortællingerne giver ikke kun et indblik i, hvordan julen blev markeret midt i Anden Verdenskrigs mørke. De fortæller også en dybere og mere universel historie om kampen for at overleve som menneske i en usædvanlig tid.
Du kan købe Den mørkeste vinter – December 1942 og en verden i krig online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: