INTERVIEW || Når Anne Mette Hancock beskriver et gerningssted i sine krimier, er det vigtigt for hende, at de tekniske detaljer hænger sammen. Derfor har hun indledt et tæt samarbejde med retsmediciner Hans Petter Hougen.
”Når jeg læser din krimi, kan jeg se, at du har forstået, hvad jeg har sagt. Det kan jeg sgu godt lide,” lyder det fra Hans Petter Hougen, mens han som en stolt underviser kigger på Anne Mette Hancock.
De to mødtes første gang i 2010, da Anne Mette som journalistpraktikant på Berlingske skulle lave et længere interview med daværende statsobducent og nuværende professor på Retsmedicinsk Institut Hans Petter Hougen om hans arbejde.
Seks år efter var hun godt i gang med sin første roman Ligblomsten, da hun i forbindelse med sin research tog kontakt til Hans Petter og spurgte, om hun ikke måtte komme forbi ham og spørge lidt ind til, hvordan en almindelig obduktion foregår.
”Jeg kan huske, at Hans Petter spurgte mig, om jeg ville have den lange eller den korte forklaring. Jeg var nærmest lykkelig. Tænk, at jeg kunne få den lange forklaring,” lyder det fra Anne Mette, der ikke lægger skjul på, at hun altid har været dybt fascineret af retsmedicinerfaget.
Som barn gik Anne Mette i en periode selv med en drøm om at blive retsmediciner. Hun husker tydeligt, hvordan hun som otteårig stod i sine forældres hus og meddelte, at ”det egentlig lød ret spændende, at nogle læger skulle skære i de døde.”
Drømmen brast dog, da det gik op for Anne Mette, at visse matematikfærdigheder var påkrævet. I dag glæder hun sig over at kunne få lov til indirekte at være med på sidelinjen af obduktionsbordet, når hun snakker med Hans Petter. Den glæde kommer især til udtryk, når Anne Mette beskriver følelsen af at besøge retsmedicinernes obduktionslokale, hvor Hans Petter har sin daglige arbejdsgang.
”Det er jo langt bedre end at være i Tivoli!” siger hun, og tilføjer hurtigt, at hun selvfølgelig aldrig har været i lokalet under en obduktion.
På mange måder finder hun det selv paradoksalt, at hun er så nysgerrig på det retsmedicinske univers. Et felt som de fleste mennesker sandsynligvis ville påpege, som noget af det mest makabre, man som person kan beskæftige sig med.
”Jeg er på ingen måde sart, når jeg kigger på billedmateriale eller hører Hans Petter fortælle om sit arbejde. I princippet ville jeg nok kunne være med til at overvære en obduktion. På den anden side er jeg som privatperson den vildeste pivskid. Jeg er bange for at flyve og overdreven angst for at der skal ske mine mennesker noget,” lyder det fra Anne Mette Hancock, hvorefter Hans Petter muntert tilføjer, ”og samtidig kan du godt hygge dig med at skrive et udspekuleret drab.”
Når Anne Mette og Hans Petter snakker sammen, foregår det ofte over mail. Så sender Anne Mette Hans Petter fire siders manuskript, hvorefter han sender sine rettelser tilbage. For det meste er der tale om mindre detaljer såsom den rigtige størrelse på et skudhul. Detaljer som mange læsere nok ikke ville bide mærke i.
Spørger man Hans Petter, er det vigtigt som forfatter at have ordentligt styr på selv de mindste teknikaliteter. Ofte oplever han at blive irriteret, når han i krimiromaner eller i film på tv bliver præsenteret for detaljer, som ikke hænger sammen.
”Hvis jeg ser noget krimi i fjernsynet, orker min kone ikke at se det med mig, for jeg sidder bare og brokker mig over, hvor håbløst det er. Det skal fandeme være i orden,” siger Hans Petter Hougen.
Selvom Anne Mette i princippet godt kan forestille sig et scenarie, hvor hun skriver en krimi uden Hans Petters hjælp, er der dog intet der tyder på, at deres makkerskab slutter.
”Det er først og fremmest vigtigt for mig, at det, jeg skriver, er faktuelt rigtigt. I princippet ville det ikke genere mig, hvis jeg bare kunne finde på, men jeg har heller ikke lyst til at skuffe dem, der samler bogen op og læser den. For mig skal der heller ikke meget til, før at jeg selv lægger en bog væk.”
Ligblomsten er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse.
Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat.
Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare?
En nervepirrende psykologisk krimi om hævn, synsbedrag og ar i hjertet.
En dreng er forsvundet fra sin skole. Journalisten Heloise Kaldan tager derhen, og i skolegården møder hun sin nære ven, den bramfri efterforsker Erik Schäfer. Drengen Lukas dukker ikke op, men det gør hans telefon. Den afslører, at Lukas er besat af pareidolia: det fænomen, at vi ser ansigter i tilfældige ting. Særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt, påkalder sig opmærksomhed. Er det her, Lukas er?
Heloise bliver beordret til at droppe en kontroversiel artikel om PTSD-ramte soldater, fordi hun skal dække sagen om den forsvundne Lukas. Men da der dukker ting op i Lukas-sagen, der peger i retning traumatiserede soldater, får Schäfer brug for Heloises hjælp til at finde hoved og hale i et uhyggeligt virvar af spor: Hvem er Æblemanden, som skolebørnene taler om? Har Lukas’ mor et problem, eller dulmer hun bare sin angst med en cognac?
Mercedes-snittet er andet selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer.
Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors’ vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje.
Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90’erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver?
Pitbull er Anne Mette Hancocks tredje bog i krimiserien, som også består af Ligblomsten og Mercedes-snittet. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig.
Gennem 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen. I denne bog fortæller han om et liv, der har ført ham fra fødelandet Norge via Spanien til Danmark. Han tager os også med til USA, hvor han uddannede sig til retsmediciner og fik set sin del af skudofre og narkorelaterede dødsfald. Gennem sin karriere har han udført eller superviseret tusindvis af obduktioner i Danmark og i mange andre dele af verden, bl.a. et krigshærget Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet.
I bogen reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv. Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?
De 7 dødssynder af Hans Petter Hougen, Bent Isager-Nielsen og Stine Bolther
De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen.
Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser.
Forfatter og journalist Stine Bolther har samlet retsmedicineren og efterforskerens samtaler om ondskab, moral, liv og død. Bogen er et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager.
INTERVIEW || Når Anne Mette Hancock beskriver et gerningssted i sine krimier, er det vigtigt for hende, at de tekniske detaljer hænger sammen. Derfor har hun indledt et tæt samarbejde med retsmediciner Hans Petter Hougen.
”Når jeg læser din krimi, kan jeg se, at du har forstået, hvad jeg har sagt. Det kan jeg sgu godt lide,” lyder det fra Hans Petter Hougen, mens han som en stolt underviser kigger på Anne Mette Hancock.
De to mødtes første gang i 2010, da Anne Mette som journalistpraktikant på Berlingske skulle lave et længere interview med daværende statsobducent og nuværende professor på Retsmedicinsk Institut Hans Petter Hougen om hans arbejde.
Seks år efter var hun godt i gang med sin første roman Ligblomsten, da hun i forbindelse med sin research tog kontakt til Hans Petter og spurgte, om hun ikke måtte komme forbi ham og spørge lidt ind til, hvordan en almindelig obduktion foregår.
”Jeg kan huske, at Hans Petter spurgte mig, om jeg ville have den lange eller den korte forklaring. Jeg var nærmest lykkelig. Tænk, at jeg kunne få den lange forklaring,” lyder det fra Anne Mette, der ikke lægger skjul på, at hun altid har været dybt fascineret af retsmedicinerfaget.
LÆS OGSÅ: Se Anne Mette Hancocks arbejdsplads, når hun skriver sine krimier
Drømte selv om en karriere ved obduktionsbordet
Som barn gik Anne Mette i en periode selv med en drøm om at blive retsmediciner. Hun husker tydeligt, hvordan hun som otteårig stod i sine forældres hus og meddelte, at ”det egentlig lød ret spændende, at nogle læger skulle skære i de døde.”
Drømmen brast dog, da det gik op for Anne Mette, at visse matematikfærdigheder var påkrævet. I dag glæder hun sig over at kunne få lov til indirekte at være med på sidelinjen af obduktionsbordet, når hun snakker med Hans Petter. Den glæde kommer især til udtryk, når Anne Mette beskriver følelsen af at besøge retsmedicinernes obduktionslokale, hvor Hans Petter har sin daglige arbejdsgang.
LÆS OGSÅ: Ondskab findes i os alle. Retsmedicineren og efterforskeren fortæller
På mange måder finder hun det selv paradoksalt, at hun er så nysgerrig på det retsmedicinske univers. Et felt som de fleste mennesker sandsynligvis ville påpege, som noget af det mest makabre, man som person kan beskæftige sig med.
”Jeg er på ingen måde sart, når jeg kigger på billedmateriale eller hører Hans Petter fortælle om sit arbejde. I princippet ville jeg nok kunne være med til at overvære en obduktion. På den anden side er jeg som privatperson den vildeste pivskid. Jeg er bange for at flyve og overdreven angst for at der skal ske mine mennesker noget,” lyder det fra Anne Mette Hancock, hvorefter Hans Petter muntert tilføjer, ”og samtidig kan du godt hygge dig med at skrive et udspekuleret drab.”
Når Anne Mette og Hans Petter snakker sammen, foregår det ofte over mail. Så sender Anne Mette Hans Petter fire siders manuskript, hvorefter han sender sine rettelser tilbage. For det meste er der tale om mindre detaljer såsom den rigtige størrelse på et skudhul. Detaljer som mange læsere nok ikke ville bide mærke i.
LÆS OGSÅ: 10 gode krimier du ikke må snyde dig selv for
Djævlen er i detaljen
Spørger man Hans Petter, er det vigtigt som forfatter at have ordentligt styr på selv de mindste teknikaliteter. Ofte oplever han at blive irriteret, når han i krimiromaner eller i film på tv bliver præsenteret for detaljer, som ikke hænger sammen.
Selvom Anne Mette i princippet godt kan forestille sig et scenarie, hvor hun skriver en krimi uden Hans Petters hjælp, er der dog intet der tyder på, at deres makkerskab slutter.
”Det er først og fremmest vigtigt for mig, at det, jeg skriver, er faktuelt rigtigt. I princippet ville det ikke genere mig, hvis jeg bare kunne finde på, men jeg har heller ikke lyst til at skuffe dem, der samler bogen op og læser den. For mig skal der heller ikke meget til, før at jeg selv lægger en bog væk.”
Læs mere om Anne Mette Hancocks forfatterskab her.
Anne Mette Hancocks forfatterskab
Ligblomsten
Ligblomsten er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse.
Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat.
Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare?
LÆS OGSÅ: Anne Mette Hancock skriver prisvindende krimier, der er umulige at lægge fra sig
Ligblomsten er første selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer.
Du kan købe Ligblomsten online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Mercedes-snittet
En nervepirrende psykologisk krimi om hævn, synsbedrag og ar i hjertet.
En dreng er forsvundet fra sin skole. Journalisten Heloise Kaldan tager derhen, og i skolegården møder hun sin nære ven, den bramfri efterforsker Erik Schäfer. Drengen Lukas dukker ikke op, men det gør hans telefon. Den afslører, at Lukas er besat af pareidolia: det fænomen, at vi ser ansigter i tilfældige ting. Særligt et foto af en ladeport, der ligner et ansigt, påkalder sig opmærksomhed. Er det her, Lukas er?
Heloise bliver beordret til at droppe en kontroversiel artikel om PTSD-ramte soldater, fordi hun skal dække sagen om den forsvundne Lukas. Men da der dukker ting op i Lukas-sagen, der peger i retning traumatiserede soldater, får Schäfer brug for Heloises hjælp til at finde hoved og hale i et uhyggeligt virvar af spor: Hvem er Æblemanden, som skolebørnene taler om? Har Lukas’ mor et problem, eller dulmer hun bare sin angst med en cognac?
Mercedes-snittet er andet selvstændige bind i krimiserien om Kaldan og Schäfer.
LÆS OGSÅ: Læs i bestselleren Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock
Du kan købe Mercedes-snittet online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Pitbull
Hvem tør gå i graven med sort samvittighed?
Det er den varmeste sommer i hundrede år, og dommedagsprofeterne varsler Jordens undergang. Midt i hedebølgen er journalist Heloise Kaldan ved at lave en reportage om Røde Kors’ vågetjeneste, og hun har på kort tid knyttet et bånd til Jan Fischhof, en ældre, kræftsyg sønderjyde. I en tilstand af delirium betror han hende, at han i sin ungdom var skyld i et dødsfald, og nu gruer han for, at Gud vil afkræve ham et øje for et øje.
Da Heloise opdager, at dødsfaldet er registreret som en drukneulykke, rejser hun til Sønderjylland for at opklare, hvad der i sin tid skete den mand, de lokale kalder Pitbull. Da sagen viser sig at have forbindelse til en række unge kvinder, der forsvandt sporløst i midten af 90’erne, får Heloise får brug for hjælp fra sin ven, den bramfri drabsefterforsker Erik Schäfer. I et kapløb med tiden skal hun nå at afdække de gamle sager, inden Jan Fischhof udånder. For hvem var Pitbull? Hvilken rolle spillede Fischhof i hans død? Og hvem kan Heloise stole på, når det lokale politi lyver?
Pitbull er Anne Mette Hancocks tredje bog i krimiserien, som også består af Ligblomsten og Mercedes-snittet. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er solgt til udgivelse i 10 lande, herunder Tyskland og Frankrig.
LÆS OGSÅ: Prisvindende Anne Mette Hancock udgiver nu 3. bog. Smuglæs i Pitbull
Du kan forudbestille Pitbull online, fx hos Saxo, eller købe den i din nærmeste boghandel.
Hans Petter Hougens forfatterskab
Udenfor skinner solen af Hans Petter Hougen
Gennem 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen. I denne bog fortæller han om et liv, der har ført ham fra fødelandet Norge via Spanien til Danmark. Han tager os også med til USA, hvor han uddannede sig til retsmediciner og fik set sin del af skudofre og narkorelaterede dødsfald. Gennem sin karriere har han udført eller superviseret tusindvis af obduktioner i Danmark og i mange andre dele af verden, bl.a. et krigshærget Balkan i 1999, et tsunami-ramt Thailand i 2004 og et smadret Gaza i 2014, som er noget af det værste, retsmedicineren har oplevet.
I bogen reflekterer Hans Petter Hougen over livets skyggesider, som har udgjort så stor en del af hans arbejdsliv. Han fortæller om mange af de sager, der har gjort indtryk på ham undervejs. Fra den menneskelige ondskab, som folder sig ud i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv. Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget?
Du kan finde Udenfor skinner solen online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel fra d. 23 august 2019.
De 7 dødssynder af Hans Petter Hougen, Bent Isager-Nielsen og Stine Bolther
De 7 dødssynder er udgangspunktet for en række samtaler mellem retsmediciner Hans Petter Hougen og efterforsker Bent Isager-Nielsen.
Hovmod, griskhed, begær, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab kan nemlig være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker begår de værste forbrydelser.
Forfatter og journalist Stine Bolther har samlet retsmedicineren og efterforskerens samtaler om ondskab, moral, liv og død. Bogen er et unikt indblik i efterforskningsarbejdet bag en række spektakulære danske og udenlandske kriminalsager.
Du kan finde De 7 dødssynder online her eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: