INTERVIEW || Opera springer hen over det kedelige i tilværelsen og direkte til det vigtige – de store følelser, fortæller Kasper Holten. Derfor bør alle moderne mennesker unde sig selv en tur i operaen.
Hvis man kigger på Kasper Holtens CV, så skulle man tro, at han var mindst 70 år gammel. I 11 år var han chef for operaen på Det Kongelige Teater i København, hvorefter han drog til London for at stå i spidsen for The Royal Opera House i Covent Garden, indtil han blev freelanceinstruktør i slutningen af 2017. Over 70 forestillinger har han instrueret indtil nu.
Men Kasper Holten er kun 44 år, og når man taler med ham om opera, stråler hans øjne som en, der er nyforelsket eller som den, der har oplevet noget fortryllende for første gang. Kasper Holten elsker, elsker, elsker virkelig opera, og det er denne livslange kærlighed, som han nu har skrevet ned og deler med alle os andre i sin bog En lille bog om opera.
Kasper Holten (foto: Clive Barda)
Hvem tænker du, kan få glæde af din bog?
Min bog handler om, hvorfor jeg elsker opera og er et forsøg på at give folk en nøgle til, hvordan man kan opleve opera, og hvorfor man skal give det en chance. Og så håber jeg, at de der i forvejen ser opera, synes det er interessant at læse mine tanker omkring opera, og hvorfor jeg instruerer, som jeg gør. Derudover deler jeg også en masse af mine oplevelser fra forestillingerne og historier om de store stjerner fra alverdens scener.
Du var kun et barn, da du hørte opera for første gang. Kan du huske, hvilke følelser det vakte?
Jeg kommer fra en familie af økonomer, så det var ikke indlysende, at jeg skulle beskæftige mig med opera. Men jeg blev taget med i operaen som 9-årig, hvor vi så Carmen, og det væltede mig fuldstændig bagover. Det var en overdådig oplevelse: det store orkester, koret og det smukke rum på Gamle Scene.
Jeg tror også, at jeg ubevist fornemmede, at det gav mig et sprog for noget, jeg sloges lidt med. Jeg var et lille, klogt barn, som var god til alt det i skolen, men ikke så god til det der med at udtrykke følelser. Her forløste opera noget i mig. Den passion har givet mig så fantastisk meget glæde i livet, og det kan jeg slet ikke lade være med at dele med andre.
Du har 25-års jubilæum som instruktør i år. Hvad er det opera kan, som gør, at du har beskæftiget dig med det så længe?
I operaen springer vi hen over alt det trivielle i tilværelsen og direkte til det vigtige: der, hvor personerne siger jeg elsker dig, jeg længes, jeg dør, jeg begærer, jeg er bange, så kan vi trykke pause og ved hjælp af musikken dykke ned i, hvordan det føles at have det sådan.
På den måde bliver en operaforestilling på 2 1/2 time en rejse gennem alle de følelser, som vi mennesker bruger et helt følelsesliv på. At være menneske er jo en ensom følelse, men der giver kunsten – og måske opera især – en chance for i fællesskab at opleve følelser og det på en måde, hvor vi ikke kun reflekterer over dem, men faktisk kan mærke dem som en sanselig oplevelse.
Kasper Holten instruerer Plácido Domingo (foto af Michael Bennati Schou)
For mig som instruktør er det ligesom, hvis man var kok på en Michelin-restaurant og skal lave den store 17 retters menu, hvor mange ting skal gå op i en højere enhed.
Opera er verdens første multimedie, hvor man tager alle de andre kunstarter – lyd, lys, bevægelse, musik, visuel kunst, poesi – og prøver at få dem til at arbejde sammen om at fortælle en historie. Det er mere besværligt, det har en større risiko, det kan let gå galt og det er dyrt. Men det man får som publikum, når det lykkes, er en overdådig oplevelse.
Opera kan på mange godt virke utrolig gammeldags. Hvad har opera at tilbyde moderne mennesker?
Opera har i høj grad noget at sige mennesker i dag, selvom mange af klassikerne er skrevet for 100-200 år siden. Mesterværkerne er i virkeligheden spejle, som de store mestre har givet os. Vi ser, hvad de har været optaget af, men vi kan også fortolke os selv på nye måder.
Hvis man ikke har set en operaforestilling, så snyder man sig selv for noget. At sidde der i stolene, når det store kor sætter ind, og det kan mærkes helt fysisk i mellemgulvet, sætter en i kontakt med det, der virkelig betyder noget i livet.
Jeg synes, at opera er mere relevant end nogensinde i vores tidsalder, hvor alt bliver digitaliseret, alt bliver individualiseret, alt går hurtigere og hurtigere. Opera er live, det er unplugged, man skal slukke sin telefon og bare lade sig rive med af nogen mennesker, der er vildt dygtige. Det er en luksusvare, der giver helt unikke oplevelser, som vi ikke får andre steder i tilværelsen.
Malin Bystrom som Donna Anna i Royal Operas opsætning af Mozarts Don Giovanni. Foto: Getty Images/Robbie Jack
Opera kæmper mod mange fordomme. Kan du give nogen råd til opera-noviser, der måske er lidt bange for ikke at gøre og sige det rigtige, eller for ikke at være velklædte nok?
Operabranchen er desværre stadigvæk utrolig god til at skabe noget fims af utilnærmelighed omkring sig, som kan skræmme de, der ikke kender koderne væk.
Det er med opera, ligesom det er med så mange andre ting fx fodbold og vin: jo mere du dykker ned i det, jo mere nuanceret og kompleks en oplevelse vil du få. Men derfor kan man jo sagtens se en fodboldkamp eller nyde et glas vin uden at gøre et større nummer ud af det. Sådan er det også med opera. Man kan jo sagtens bare gå ind og få en god historie og høre noget fantastisk musik.
Mine råd vil være: Du behøver ikke læse om handlingen på forhånd, men lad dig blot overraske, ligesom når du går i biografen. Lyt gerne lidt til musikken før forestillingen. Og om det med tøjet, vil jeg sige: Du skal klæde dig festligt på, ikke for min skyld, men fordi det er en stor oplevelse, du går ind til. Det skal du da dyrke, ligesom hvis du skulle ud på en fin restaurant.
Man skal i det hele taget ikke gå i operaen for at imponere nogen, men for at få lov at sidde og høre et eventyr og fejre at skulle høre om det væsentlige i livet. Tag imod alt det!
INTERVIEW || Opera springer hen over det kedelige i tilværelsen og direkte til det vigtige – de store følelser, fortæller Kasper Holten. Derfor bør alle moderne mennesker unde sig selv en tur i operaen.
Hvis man kigger på Kasper Holtens CV, så skulle man tro, at han var mindst 70 år gammel. I 11 år var han chef for operaen på Det Kongelige Teater i København, hvorefter han drog til London for at stå i spidsen for The Royal Opera House i Covent Garden, indtil han blev freelanceinstruktør i slutningen af 2017. Over 70 forestillinger har han instrueret indtil nu.
Men Kasper Holten er kun 44 år, og når man taler med ham om opera, stråler hans øjne som en, der er nyforelsket eller som den, der har oplevet noget fortryllende for første gang. Kasper Holten elsker, elsker, elsker virkelig opera, og det er denne livslange kærlighed, som han nu har skrevet ned og deler med alle os andre i sin bog En lille bog om opera.
Hvem tænker du, kan få glæde af din bog?
Min bog handler om, hvorfor jeg elsker opera og er et forsøg på at give folk en nøgle til, hvordan man kan opleve opera, og hvorfor man skal give det en chance. Og så håber jeg, at de der i forvejen ser opera, synes det er interessant at læse mine tanker omkring opera, og hvorfor jeg instruerer, som jeg gør. Derudover deler jeg også en masse af mine oplevelser fra forestillingerne og historier om de store stjerner fra alverdens scener.
Du var kun et barn, da du hørte opera for første gang. Kan du huske, hvilke følelser det vakte?
Jeg kommer fra en familie af økonomer, så det var ikke indlysende, at jeg skulle beskæftige mig med opera. Men jeg blev taget med i operaen som 9-årig, hvor vi så Carmen, og det væltede mig fuldstændig bagover. Det var en overdådig oplevelse: det store orkester, koret og det smukke rum på Gamle Scene.
Jeg tror også, at jeg ubevist fornemmede, at det gav mig et sprog for noget, jeg sloges lidt med. Jeg var et lille, klogt barn, som var god til alt det i skolen, men ikke så god til det der med at udtrykke følelser. Her forløste opera noget i mig. Den passion har givet mig så fantastisk meget glæde i livet, og det kan jeg slet ikke lade være med at dele med andre.
Du har 25-års jubilæum som instruktør i år. Hvad er det opera kan, som gør, at du har beskæftiget dig med det så længe?
I operaen springer vi hen over alt det trivielle i tilværelsen og direkte til det vigtige: der, hvor personerne siger jeg elsker dig, jeg længes, jeg dør, jeg begærer, jeg er bange, så kan vi trykke pause og ved hjælp af musikken dykke ned i, hvordan det føles at have det sådan.
På den måde bliver en operaforestilling på 2 1/2 time en rejse gennem alle de følelser, som vi mennesker bruger et helt følelsesliv på. At være menneske er jo en ensom følelse, men der giver kunsten – og måske opera især – en chance for i fællesskab at opleve følelser og det på en måde, hvor vi ikke kun reflekterer over dem, men faktisk kan mærke dem som en sanselig oplevelse.
For mig som instruktør er det ligesom, hvis man var kok på en Michelin-restaurant og skal lave den store 17 retters menu, hvor mange ting skal gå op i en højere enhed.
Opera er verdens første multimedie, hvor man tager alle de andre kunstarter – lyd, lys, bevægelse, musik, visuel kunst, poesi – og prøver at få dem til at arbejde sammen om at fortælle en historie. Det er mere besværligt, det har en større risiko, det kan let gå galt og det er dyrt. Men det man får som publikum, når det lykkes, er en overdådig oplevelse.
Opera kan på mange godt virke utrolig gammeldags. Hvad har opera at tilbyde moderne mennesker?
Opera har i høj grad noget at sige mennesker i dag, selvom mange af klassikerne er skrevet for 100-200 år siden. Mesterværkerne er i virkeligheden spejle, som de store mestre har givet os. Vi ser, hvad de har været optaget af, men vi kan også fortolke os selv på nye måder.
Hvis man ikke har set en operaforestilling, så snyder man sig selv for noget. At sidde der i stolene, når det store kor sætter ind, og det kan mærkes helt fysisk i mellemgulvet, sætter en i kontakt med det, der virkelig betyder noget i livet.
Jeg synes, at opera er mere relevant end nogensinde i vores tidsalder, hvor alt bliver digitaliseret, alt bliver individualiseret, alt går hurtigere og hurtigere. Opera er live, det er unplugged, man skal slukke sin telefon og bare lade sig rive med af nogen mennesker, der er vildt dygtige. Det er en luksusvare, der giver helt unikke oplevelser, som vi ikke får andre steder i tilværelsen.
Opera kæmper mod mange fordomme. Kan du give nogen råd til opera-noviser, der måske er lidt bange for ikke at gøre og sige det rigtige, eller for ikke at være velklædte nok?
Operabranchen er desværre stadigvæk utrolig god til at skabe noget fims af utilnærmelighed omkring sig, som kan skræmme de, der ikke kender koderne væk.
Det er med opera, ligesom det er med så mange andre ting fx fodbold og vin: jo mere du dykker ned i det, jo mere nuanceret og kompleks en oplevelse vil du få. Men derfor kan man jo sagtens se en fodboldkamp eller nyde et glas vin uden at gøre et større nummer ud af det. Sådan er det også med opera. Man kan jo sagtens bare gå ind og få en god historie og høre noget fantastisk musik.
Mine råd vil være: Du behøver ikke læse om handlingen på forhånd, men lad dig blot overraske, ligesom når du går i biografen. Lyt gerne lidt til musikken før forestillingen. Og om det med tøjet, vil jeg sige: Du skal klæde dig festligt på, ikke for min skyld, men fordi det er en stor oplevelse, du går ind til. Det skal du da dyrke, ligesom hvis du skulle ud på en fin restaurant.
Man skal i det hele taget ikke gå i operaen for at imponere nogen, men for at få lov at sidde og høre et eventyr og fejre at skulle høre om det væsentlige i livet. Tag imod alt det!
Andre læste også: