Carlsen Børnebøger Fantasy til børn og unge Læs let bøger

Ida-Marie Rendtorff: Fantasy skal også handle om os selv

Ida-Marie Rendtorff

Ida-Marie Rendtorff har med Isens hjerte skabt en serie, der er inspireret af vores klimaproblemer – men også handler om en ung piges kamp for at finde sig selv som menneske.


Ida-Marie Rendtorff debuterede i 2004 med romanen Strømsvigt, som hun fik Skolebiblioteksforeningens Forfatterpris for. Siden har hun skrevet mange bøger til børn og unge og har især haft stor succes inden for fantasygenren, bl.a. med serier som Dalia DragehviskerStemmetyven og Skyggefolket.

Nu er hun aktuel med fantasyserien Isens hjerte, der handler om en pige, som rejser ud for at teste sig selv og finde sin plads i verden.

Fik inspiration fra fangersamfund til første bog …

Ismanerne fra Tild er første bind og handler om Aira og Ulk, som bor i en verden fuld af is og magi. Aira er ismaner. Ulk er fanger. En dag kommer Ulk hjem fra en rejse mod syd og fortæller, at byen Tild er begyndt at smelte. Byens ismanere er sporløst forsvundet, og ingen ved hvorfor. Onde kræfter er på spil, og Aira og Ulk er de eneste, der kan gøre noget. De skal forhindre, at al isen smelter.

“Serien om Isens hjerte er selvfølgelig inspireret af vores tid, hvor isen smelter på polerne. Men det ikke en én til én-fortælling. Det er det gode ved fantasy-genren; den kan trække tråde til vores verden, uden at det bliver for tematungt.”

“Jeg fik ideen, da jeg læste en artikel om et fangerfolk i Alaska, som befinder sig på tidens rand, fordi isen trækker sig tilbage. Men fortællingen er også inspireret af fangersamfund i Grønland. Her har jeg fundet information, som jeg har kunnet bruge til at beskrive ismanernes levevis,” fortæller Ida-Marie Rendtorff.

… og fra det ydre rum til den næste

I seriens anden bog, Byen der smeltede, er Ulk og Aira ankommet til byen Tild, og de indser straks, at der noget helt galt. De kaster sig ud i en farefuld efterforskning, da det ikke er alle, som er lige interesserede i, at Aira og Ulk opklarer, hvad der er sket med ismanerne.

LÆS OGSÅ: Isens hjerte – spændende og eventyrlig fantasyserie til de yngste læsere

“I historien er Isens hjerte en sten, der befinder sig dybt inde i et bjerg. Jeg forestiller mig, at det er en slags meteorsten fra det ydre rum med en særlig kraft. Og Airas bedstemor er et shaman-agtigt menneske, som ved hjælp af Isens hjertes magiske kraft bliver i stand til at se syner. Isens hjerte spiller også en vigtig rolle, når ismanerne ved et særligt indvielsesritual får evnen til at synge iskrystaller frem,” forklarer Ida-Marie Rendtorff.

Næste ismaner i arvefølgen

I Den døde jord (som udkommer i foråret 2020) bliver Aira og Ulk nødt til at forlade deres isverden og sejle mod syd til trælandet Gulg for at opklare mysteriet om de forsvundne ismanere. Men det er en farefuld rejse, for ismanere kan ikke tåle sydens sol.

Da de når frem, er intet, som de troede, for landet er udpint og overhovedet ikke grønt. I Gulgs hovedstad er de tæt på at blive fanget, og de må flygte langt ud på landet. Her bliver markerne grønnere, og da Aira og Ulk hører natlig sang, lister de sig nærmere. Aira er ikke i tvivl – det er ismanernes sang, de kan høre. Men hvorfor arbejder ismanerne i ly af natten på den mægtige fyrst Frigors marker? Og hvad kan de to venner gøre for at befri dem?

“Ulk er fanger – et rigtigt naturmenneske, som skaffer føde til bygden, og som bringer informationer fra fjerne egne. Aira er til at begynde med en helt almindelig pige, men hendes bedstemor er ismanernes overhoved. Aira har mistet sin mor og er derfor den næste ismaner i arvefølgen, og da Bedste får et slagtilfælde, giver det hende et særligt ansvar,” siger Ida-Marie Rendtorff.

Genkendelse er vigtigt

Ida-Marie Rendtorff har altid selv fortalt historier. Ret hurtigt blev hun også en læsehest, som slugte alle klassikerne, de nordiske og græske myter, og udsnit af Danmarkshistorien og verdenshistorien. En favorit var dog Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker.

“Jeg startede med at fortælle historier, da jeg som barn delte værelse og køjeseng med min lillesøster. Vi gad ikke lægge os til at sove, og så begyndte jeg at fortælle.”

“Jeg har lige været til fremtidsmesse i Sibirien, hvor jeg skulle fortælle om min trilogi Kloden under vand. Der mødte jeg unge russere, som fortalte, at der i deres verden ikke findes børne- og ungdomsbøger f.eks. om klima, seksualitet, skilsmisse og død,” fortæller hun.

“Heldigvis turde de godt åbne op; de fortalte, at de savner litteratur, som de kan spejle sig i – fortællinger som handler om unge, der har det lige som dem. Jeg synes også, at identifikation er super vigtigt – også selv om det er fantasy,” siger Ida-Marie Rendtorff.


Isens hjerte – Ismanerne fra Tild

Isens hjerte, Byen der smeltede, Ida-Marie Rendtorff, fantasy, fantasy til børn

Ismanerne fra Tild er første bind i Ida-Marie Rendtorffs spændende og eventyrlige fantasyserie Isens hjerte.

Aira og Ulk bor i en verden fuld af is og magi. Aira er ismaner. Ulk er fanger. Tilsammen er de modige. Og mod får de brug for.

En dag kommer Ulk hjem fra en rejse mod syd og fortæller, at byen Tild er begyndt at smelte. Byens ismanere er sporløst forsvundet, og ingen ved hvorfor. Men så får Airas bedstemor et frygteligt syn. Onde kræfter er på spil, og Aira og Ulk er de eneste, der kan gøre noget. De skal forhindre, at al isen smelter.

Illustreret med flotte farveillustrationer af af Emil Landgreen.

Fra ca. 6 år.

Du kan tage et smugkig i en gratis læseprøve her.

Du kan købe Isens hjerte – Ismanerne fra Tild online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Isens hjerte – Byen der smeltede

Isens hjerte, Byen der smeltede, Ida-Marie Rendtorff, fantasy, fantasy til børn

Andet bind i Ida-Marie Rendtorffs spændende og eventyrlige fantasyserie Isens hjerte .

Ulk og Aira er ankommet til byen Tild, og de indser straks, at der noget helt galt. Byen er ved at smelte, og de finder ud af, at alle ismanerne er forsvundet. Det bliver en farefuld efterforskning, da det ikke er alle, som er lige interesserede i, at Aira og Ulk opklarer, hvad der er sket med ismanerne.

Illustreret af Emil Landgreen.

Fra ca. 6 år

Du kan købe Isens hjerte – Byen der smeltede online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Isens hjerte – Den døde jord

Isens hjerte - den døde jord
Ida-Marie Rendtoff

Læs med i 3. bind i fantasyserien Isens hjerte om vennerne Aira og Ulk, der lever i en isverden, der er ved at smelte.

Aira og Ulk begiver sig videre på deres rejse, i håbet om at finde ud af, hvem det er, der kidnapper ismanerne, der kan synge is frem.

LÆS OGSÅ: Isens hjerte – spændende og eventyrlig fantasy-serie til de yngste

Deres rejse fører dem væk fra deres isverden og ind i en verden, som skulle være grøn og frodig. Men da de når frem, er intet, som de troede.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Isens hjerte (3) – Den døde jord online eller i din nærmeste boghandel.