Børnebøger

Midt i morgenkaffen dukker en kæmpestor drage op

freja og dragen

Freja og dragen er en farverig billedbog om pigen Freja, der keder sig helt vildt – men som heldigvis har en god fantasi.

Det er weekend. Mor og far sidder i køkkenet og drikker deres morgenkaffe og læser avis. Freja er fuld af energi og vil gerne lege, men mor og far gider overhovedet ikke.

Men så hører hun en mærkelig lyd udenfor. Flap, flap, flap – nærmest som lyden af kæmpestore vinger. Freja åbner hoveddøren og står ansigt til ansigt med en enorm, rød drage. Den siger, at den er sulten og vil æde hele huset.

Men mon ikke, den hellere vil have pandekager?

LÆS OGSÅ: Jørgen Stamp har skrevet en sød og sjov serie, der hjælper børn med at sætte ord på svære følelser

Freja og dragen er skrevet af børnebogsforfatter Kasper Hoff, der står bag en lang række bøger til børn og unge, blandt andet serierne Gamerz og Doktor Z. Han har været nomineret til Orlaprisen syv gange.

Bogen er illustreret i en sjov og finurlig streg af Thomas Hjorthaab, der er uddannet tegneserietegner fra Serieskolan i Malmö. Han har blandt andet illustreret de populære Møgmis-bøger af Sophie Souid.

LÆS OGSÅ: Gæt en følelse med rim. Ny interaktiv billedbog af Marianne Iben Hansen og Charlotte Pardi

Bogen henvender sig til børn fra ca. tre år.


Freja og dragen

Midt i morgenkaffen dukker en kæmpestor drage op

Det er lørdag morgen. Mor og far sidder og læser avis og drikker kaffe. De gider overhovedet ikke lege, og Freja keder sig. Så hører hun en underlig lyd udenfor. Flap, flap, flap. Freja åbner hoveddøren, og pludselig er det slet ikke så kedeligt længere.

En sjov historie om kedsomhed, leg og lækre pandekager.

God fra omkring 3 år.

Du kan købe Freja og dragen online eller i din nærmest boghandel.