Med Fuglemanden har forfatter Sarah Engell og illustrator Lilian Brøgger begået en smuk og fængslende grafisk roman om den 17-årige Barbara og kampen mod en psykisk sygdom, der langsomt sniger sig ind på hende.
Blogger Eva Lucia har i den anledning stillet tolv skarpe spørgsmål til Sarah om Fuglemanden, drømmetydning, boganbefalinger og meget mere!
Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste
Jeg er uddannet drømmetyder og arbejdede i nogle år med at tyde folks drømme og holde foredrag om drømmetydning. Det er en virkelig dårlig idé at fortælle, når jeg er til fest (læs: lang kø af folk, der vil fortælle, hvad de har drømt i nat) men til gengæld en stor fordel, når jeg skriver bøger ift. at trække på arketyper, symboler osv.
Jeg har altid drømt om at kunne flyve. Måske er det en af grundene til, at der er så mange fugle i mine bøger. Jeg har paraglidet og sprunget i faldskærm og kan stå i timevis og kigge misundeligt op på svævende fugle.
Før jeg blev forfatter, arbejdede jeg i flere år som danser. Jeg var rigtig glad for det arbejde, men måtte på et tidspunkt vælge mellem dans og skrivning, da begge dele begyndte at gribe om sig tidsmæssigt. En af de store fordele ved at skifte fra danser til forfatter var, at jeg som 25-årig blev opfattet som virkelig gammel i danseverdenen, mens jeg ovre i forfatterverdenen blev opfattet som virkelig ung. Det føltes som en meget effektiv foryngelseskur.
Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
Når jeg som barn/ung blev spurgt, hvad jeg ville være, vidste jeg kun én ting med sikkerhed: Jeg ville ikke have et arbejde, hvor jeg skulle møde fast fra 8-16 hver dag. Allerede i en meget tidlig alder forekom det mig klaustrofobisk at skulle lægge alle mine bedste timer på en arbejdsplads, hvor andre satte dagsordenen.
At jeg lige blev forfatter, bunder – tror jeg – i et helt grundlæggende ønske om at udtrykke mig. Ud over at jeg meget tidligt begyndte at skrive, har jeg også malet, tegnet, spillet klaver, danset osv. Jeg opdagede, at sproget var det ”materiale”, som jeg bedst kunne udtrykke mig igennem og dér, jeg følte mig mest hjemme.
Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
Jeg skrev mine første bøger i børnehaven på små stykker papir, jeg selv tegnede (ret skæve) linjer på, illustrerede med tændstikmennesker og hæftede sammen med en klipsemaskine. Så trangen til at fortælle historier var hos mig meget tidligt, og den er kun blevet stærkere med årene og har på mange måder været den eneste røde tråd i et ellers særdeles spraglet uddannelses- og arbejdsliv.
Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv?
Jeg kendte absolut ingen i branchen, da jeg, i hemmelighed, havde skrevet mit første bogmanuskript, så jeg tog den helt oldschool vej, printede mit manuskript på en gammel, dårlig printer, lagde det i en kuvert og cyklede ind til forlaget, fordi jeg ikke havde råd til porto.
Der gik mere end et år, før jeg fik svar. Det var positivt, men sluttede med et skuffende tak, men nej tak. Så snart jeg havde læst brevet, satte jeg mig hen til computeren, trykkede virkelig hårdt på tasterne og startede på en ny bog med tanken jeg skal satme vise dem.
Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
Fuglemanden er min 11. udgivelse. Jeg har primært skrevet YA realisme, men har også udgivet voksenromaner og en enkelt børnebog. Fuglemanden er min første graphic novel. Ved siden af bøgerne har jeg skrevet og udgivet en række noveller.
Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
Før jeg blev fuldtidsforfatter, arbejdede jeg i flere år på et psykiatrisk bosted for unge med skizofreni. Historien om Barbara er i høj grad inspireret af en af de unge kvinder, jeg mødte på bostedet. Hun oplevede at blive forfulgt af fugle og havde nogle frygtelige hallucinationer, hvor hun oplevede, at fugle angreb hende og hakkede hendes øjne ud og flåede hendes hud af.
Skizofreni er en ekstremt smertefuld, men samtidig meget misforstået lidelse, som jeg længe har ønsket at skildre litterært. Barbaras mange synshallucinationer gav mig idéen til at vælge den grafiske roman som form for at manifestere hallucinationerne og lade læseren opleve dem sammen med Barbara – så både Barbara og læseren kan komme i tvivl om, hvad der er virkelighed og fantasi.
Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
Mine bøger starter altid med en følelse; noget der rammer mig, og som jeg ikke kan ryste af mig: En nyhedsoverskrift om en ung pige, der har begået selvmord efter at være blevet mobbet på Facebook. Et billede af et lille druknet barn på en græsk sandstrand. En dokumentarudsendelse om et barn, der har været låst inde de første mange år af sit liv.
Folk, der udelukkende kender mig ud fra mine bøger, tror ofte, at jeg er en hård negl, fordi jeg skriver om barske emner, men det er faktisk lige omvendt. Jeg skriver om de her emner, fordi jeg er en totalt softy, der ikke er i stand til at se tv-avisen uden at få mavepine og føle trang til at GØRE NOGET. Og well, det jeg kan gøre – det er at skrive.
Min inspiration til bøgernes tematikker kommer således primært fra mødet med verden omkring mig. Formmæssigt, derimod, lader jeg mig i høj grad inspirere af andre forfattere og også meget af musik, som er et element i mange af mine bøger.
Hvad er dit budskab med din bog?
Skizofreni er en meget misforstået lidelse, omgærdet af mange myter. Eksempelvis er det en udbredt opfattelse, at hvis man er skizofren, tror man, at man er to personer. Med Fuglemanden håber jeg at kunne give et indblik i, hvordan skizofreni kan opleves og være med til at aftabuisere psykisk lidelse, så det bliver nemmere at tale om og – forhåbentlig – mindre skamfuldt at være ramt af og opsøge hjælp til.
Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
Mange af de unge kvinder, der boede på det psykiatriske bosted, hvor jeg arbejdede, hørte stemmer, der dagligt fortalte dem, at de var grimme og dumme, at det de lige havde sagt var åndssvagt, at ingen sgu da gad at være venner/kærester med dem, at de var nødt til at arbejde hårdere, tage sig mere sammen, tabe sig x antal kilo osv.
Nøjagtigt dét som alle unge formentlig, i perioder, går og tænker om sig selv. Man kan sige, at hos en person med skizofreni, har disse tanker løsrevet sig og er blevet en ydre stemme.
At høre en ydre stemme er naturligvis langt mere skræmmende end at høre sine egne tanker, men indholdsmæssigt minder det meget om hinanden.
Det kan være en god indgang, både når man skal forstå en person med skizofreni – og når man skal skrive om det.
Hvad læser du lige nu?
Lige nu læser jeg en masse kinesiske eventyr som en del af min research til min næste roman. Hvis alt går planmæssigt, bliver det en psykologisk thriller til voksne, der udkommer i 2019.
Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre
Ane Riel: Harpiks
Elfriede Jelinek: Spillelærerinden
Tine Høgh: Nye rejsende
Hvornår kommer din næste bog?
Til august udkommer jeg med en YA billednovelle med titlen Mowgli (der, apropos ovenstående, handler om et barn, der har været spærret inde de første mange år af sit liv) og så er jeg pt ved at skrive en YA roman sammen med Sanne Munk Jensen, der er sat til udgivelse til efteråret 2018, og som blandt andet kommer til at handle om slutshaming.
Du kan læse mere om Sarah Engell her og Lilian Brøgger her.
Om Fuglemanden
“Jeg ved ikke, hvorfor det startede
Det kom snigende, som tåge
Først fuglene, som ingen andre kunne se
Så stemmen, der talte højere og højere
Indtil han en dag sad på min seng
Fuglemanden”
❤️❤️❤️❤️❤️ “Det er stærkt. Det er stort. Man bliver klemt om hjertet” – Politiken
Du kan købe Fuglemanden her
Med Fuglemanden har forfatter Sarah Engell og illustrator Lilian Brøgger begået en smuk og fængslende grafisk roman om den 17-årige Barbara og kampen mod en psykisk sygdom, der langsomt sniger sig ind på hende.
Blogger Eva Lucia har i den anledning stillet tolv skarpe spørgsmål til Sarah om Fuglemanden, drømmetydning, boganbefalinger og meget mere!
Tre ting om dig selv, som dine fans måske ikke vidste
Jeg er uddannet drømmetyder og arbejdede i nogle år med at tyde folks drømme og holde foredrag om drømmetydning. Det er en virkelig dårlig idé at fortælle, når jeg er til fest (læs: lang kø af folk, der vil fortælle, hvad de har drømt i nat) men til gengæld en stor fordel, når jeg skriver bøger ift. at trække på arketyper, symboler osv.
Jeg har altid drømt om at kunne flyve. Måske er det en af grundene til, at der er så mange fugle i mine bøger. Jeg har paraglidet og sprunget i faldskærm og kan stå i timevis og kigge misundeligt op på svævende fugle.
Før jeg blev forfatter, arbejdede jeg i flere år som danser. Jeg var rigtig glad for det arbejde, men måtte på et tidspunkt vælge mellem dans og skrivning, da begge dele begyndte at gribe om sig tidsmæssigt. En af de store fordele ved at skifte fra danser til forfatter var, at jeg som 25-årig blev opfattet som virkelig gammel i danseverdenen, mens jeg ovre i forfatterverdenen blev opfattet som virkelig ung. Det føltes som en meget effektiv foryngelseskur.
Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?
Når jeg som barn/ung blev spurgt, hvad jeg ville være, vidste jeg kun én ting med sikkerhed: Jeg ville ikke have et arbejde, hvor jeg skulle møde fast fra 8-16 hver dag. Allerede i en meget tidlig alder forekom det mig klaustrofobisk at skulle lægge alle mine bedste timer på en arbejdsplads, hvor andre satte dagsordenen.
At jeg lige blev forfatter, bunder – tror jeg – i et helt grundlæggende ønske om at udtrykke mig. Ud over at jeg meget tidligt begyndte at skrive, har jeg også malet, tegnet, spillet klaver, danset osv. Jeg opdagede, at sproget var det ”materiale”, som jeg bedst kunne udtrykke mig igennem og dér, jeg følte mig mest hjemme.
Hvor længe har du skrevet? Og hvad startede det?
Jeg skrev mine første bøger i børnehaven på små stykker papir, jeg selv tegnede (ret skæve) linjer på, illustrerede med tændstikmennesker og hæftede sammen med en klipsemaskine. Så trangen til at fortælle historier var hos mig meget tidligt, og den er kun blevet stærkere med årene og har på mange måder været den eneste røde tråd i et ellers særdeles spraglet uddannelses- og arbejdsliv.
Hvem opdagede dig? Opnåede du det selv?
Jeg kendte absolut ingen i branchen, da jeg, i hemmelighed, havde skrevet mit første bogmanuskript, så jeg tog den helt oldschool vej, printede mit manuskript på en gammel, dårlig printer, lagde det i en kuvert og cyklede ind til forlaget, fordi jeg ikke havde råd til porto.
Der gik mere end et år, før jeg fik svar. Det var positivt, men sluttede med et skuffende tak, men nej tak. Så snart jeg havde læst brevet, satte jeg mig hen til computeren, trykkede virkelig hårdt på tasterne og startede på en ny bog med tanken jeg skal satme vise dem.
Hvor mange bøger har du skrevet? Og i hvilken genre?
Fuglemanden er min 11. udgivelse. Jeg har primært skrevet YA realisme, men har også udgivet voksenromaner og en enkelt børnebog. Fuglemanden er min første graphic novel. Ved siden af bøgerne har jeg skrevet og udgivet en række noveller.
Hvorfor denne historie – hvad var det specifikke der fik dig til at vælge netop den?
Før jeg blev fuldtidsforfatter, arbejdede jeg i flere år på et psykiatrisk bosted for unge med skizofreni. Historien om Barbara er i høj grad inspireret af en af de unge kvinder, jeg mødte på bostedet. Hun oplevede at blive forfulgt af fugle og havde nogle frygtelige hallucinationer, hvor hun oplevede, at fugle angreb hende og hakkede hendes øjne ud og flåede hendes hud af.
Skizofreni er en ekstremt smertefuld, men samtidig meget misforstået lidelse, som jeg længe har ønsket at skildre litterært. Barbaras mange synshallucinationer gav mig idéen til at vælge den grafiske roman som form for at manifestere hallucinationerne og lade læseren opleve dem sammen med Barbara – så både Barbara og læseren kan komme i tvivl om, hvad der er virkelighed og fantasi.
Hvad inspirerer dig? Hvilke forfattere har inspireret dig? (Andet; kunst, musik, ting i livet?)
Mine bøger starter altid med en følelse; noget der rammer mig, og som jeg ikke kan ryste af mig: En nyhedsoverskrift om en ung pige, der har begået selvmord efter at være blevet mobbet på Facebook. Et billede af et lille druknet barn på en græsk sandstrand. En dokumentarudsendelse om et barn, der har været låst inde de første mange år af sit liv.
Folk, der udelukkende kender mig ud fra mine bøger, tror ofte, at jeg er en hård negl, fordi jeg skriver om barske emner, men det er faktisk lige omvendt. Jeg skriver om de her emner, fordi jeg er en totalt softy, der ikke er i stand til at se tv-avisen uden at få mavepine og føle trang til at GØRE NOGET. Og well, det jeg kan gøre – det er at skrive.
Min inspiration til bøgernes tematikker kommer således primært fra mødet med verden omkring mig. Formmæssigt, derimod, lader jeg mig i høj grad inspirere af andre forfattere og også meget af musik, som er et element i mange af mine bøger.
Hvad er dit budskab med din bog?
Skizofreni er en meget misforstået lidelse, omgærdet af mange myter. Eksempelvis er det en udbredt opfattelse, at hvis man er skizofren, tror man, at man er to personer. Med Fuglemanden håber jeg at kunne give et indblik i, hvordan skizofreni kan opleves og være med til at aftabuisere psykisk lidelse, så det bliver nemmere at tale om og – forhåbentlig – mindre skamfuldt at være ramt af og opsøge hjælp til.
Hvordan identificerer du dig med karakteren(e)?
Mange af de unge kvinder, der boede på det psykiatriske bosted, hvor jeg arbejdede, hørte stemmer, der dagligt fortalte dem, at de var grimme og dumme, at det de lige havde sagt var åndssvagt, at ingen sgu da gad at være venner/kærester med dem, at de var nødt til at arbejde hårdere, tage sig mere sammen, tabe sig x antal kilo osv.
Nøjagtigt dét som alle unge formentlig, i perioder, går og tænker om sig selv. Man kan sige, at hos en person med skizofreni, har disse tanker løsrevet sig og er blevet en ydre stemme.
At høre en ydre stemme er naturligvis langt mere skræmmende end at høre sine egne tanker, men indholdsmæssigt minder det meget om hinanden.
Det kan være en god indgang, både når man skal forstå en person med skizofreni – og når man skal skrive om det.
Hvad læser du lige nu?
Lige nu læser jeg en masse kinesiske eventyr som en del af min research til min næste roman. Hvis alt går planmæssigt, bliver det en psykologisk thriller til voksne, der udkommer i 2019.
Nævn 3 bogtitler, som du vil anbefale andre
Ane Riel: Harpiks
Elfriede Jelinek: Spillelærerinden
Tine Høgh: Nye rejsende
Hvornår kommer din næste bog?
Til august udkommer jeg med en YA billednovelle med titlen Mowgli (der, apropos ovenstående, handler om et barn, der har været spærret inde de første mange år af sit liv) og så er jeg pt ved at skrive en YA roman sammen med Sanne Munk Jensen, der er sat til udgivelse til efteråret 2018, og som blandt andet kommer til at handle om slutshaming.
Du kan læse mere om Sarah Engell her og Lilian Brøgger her.
Om Fuglemanden
“Jeg ved ikke, hvorfor det startede
Det kom snigende, som tåge
Først fuglene, som ingen andre kunne se
Så stemmen, der talte højere og højere
Indtil han en dag sad på min seng
Fuglemanden”
❤️❤️❤️❤️❤️ “Det er stærkt. Det er stort. Man bliver klemt om hjertet” – Politiken
Andre læste også: