Lone Theils har netop udgivet tredje bind i serien om Nora Sand, journalist på avisen Globalt. Inspirationen til Heksedrengen stammer fra en næsten 20 år gammel mordsag, hvor et parteret barnelig blev fundet ved Themsens bred i London. Dengang dækkede Lone Theils selv sagen som journalist.
“Mine historier tager næsten altid udgangspunkt i en virkelig forbrydelse,” siger Lone Theils.
Forfatterens krimiserie om journalisten Nora Sand, der er baseret i London, låner godt nok fra virkelighedens makabre sager, men så er det, at forfatteren Lone Theils tager over:
“Det er aldrig en direkte gengivelse, for så ville vi være ovre i ren journalistik og ikke i fiktion, som en krimi jo er. Jeg bruger den virkelige forbrydelse og lader den bundfælde sig i mig, men jeg flytter f.eks. den scene, hvor forbrydelsen er foregået og prøver at tilføre nogle nye ting, så det ikke bliver en kopi.”
Forbrydelsen var umulig at slippe
Forbrydelsen, der har dannet udgangspunkt for hendes nye roman, ligger næsten 20 år tilbage. Dengang gjorde den et stort og varigt indtryk på Lone Theils, der ikke har kunnet slippe sagen om det parterede barnelig, der viste tydelige tegn på at være blevet ofret, siden hun dækkede den som korrespondent tilbage i 2001.
Men hvor længe skal man vente, før man kan forvandle en så makaber forbrydelse til omdrejningspunktet for en krimi?
“Den her sag havde trængt sig på i min underbevidsthed længe.”
“Den gjorde et dybt indtryk på mig dengang, for det er jo fuldstændig utænkeligt, at sådan noget foregår i verden, nogen steder. Det er utroligt, at det foregår i Afrika, men at det skulle foregå i London i det her årtusinde – det er helt ufatteligt,” siger forfatteren og fortsætter:
“Sagen er simpelthen så forfærdelig, at der er nogle ting, jeg har ladet være med at tage med, og så har jeg prøvet at flette så mange plot-twists ind, at vi distanceres lidt fra den virkelige forbrydelse, der stadig står som en af de mest opsigtsvækkende og uhyggelige i London.”
Vilde skilsmisser i Londons russiske rigmandsghetto
Lone Theils har forsøgt at bryde den oprindelige sag op på forskellige måder og tilføje nye, fiktive aspekter til den dystre forbrydelse for at skabe den distance, hun synes, at en sag som denne fortjener. Et af disse elementer er en højt profileret skilsmisse mellem en russisk oligark og hans danske kone, der måske ikke er så fiktiv alligevel.
“Jeg havde haft lyst til at skrive om de her super-rige russiske oligarker i lang tid. De opkøber de dyreste ejendomme og danner næsten små russiske stater i London. Og så har jeg hørt de vildeste historier om de her russeres skilsmisser.”
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=SC6YWyGugMs[/embedyt]
Igen har Theils skelet til virkelighedens verden og skaffet sig information, som den journalist hun stadig er bag krimiforfatteren.
“Der er ufatteligt mange penge på spil, og de her mennesker vil oftest gå ekstremt langt for at få deres vilje. Det gode var, at jeg kendte én, som har en veninde, der er advokat, og som jeg fik lov til at ringe til. Advokat-veninden har været med til at føre nogle af de her enormt store skilsmissesager, og hun fortalte mig de vildeste historier om, hvad de russiske pengemænd kan betale sig fra.”
Lone Theils er blandt andet blevet fortalt, hvordan de køber sig til lægeerklæringer, der udstiller deres koner som psykisk ustabile og derved sikrer, at konen aldrig kan få forældremyndigheden over børnene.
Lige dele benhård research og London i blodet
Heksedrengen er som alle Lone Theils’ bøger kendetegnet ved at bygge på grundig research og et nært kendskab til London, og som Theils selv siger, så vil hun med sine bøger gerne dele sin kærlighed til både journalistikken og til London.
“Når jeg finder en sag, der virkelig fanger mig, så dykker jeg ned i den og researcher benhårdt. Det har jeg især gjort her med Heksedrengen“.
“Jeg har læst alt, der er skrevet om sagen og beskæftiget mig med kilder, der bistod politiet i deres oprindelige efterforskning af sagen. Og så har jeg brugt elementer fra lignende sager om sort magi, som jeg selv skrev om, da jeg arbejdede som korrespondent.”
Lone Theils har også opsøgt et område af London, der ifølge pålidelige kilder huser størstedelen af de afrikanske healere, der er berygtet for at anvende den magi, der omtales i bogen.
“Det område tog jeg selvfølgelig ud til og tilbragte noget tid i. Det lyder uhyggeligt, men jeg er overbevist om, at de her heksedoktorer findes. Så er det bare et spørgsmål om, hvor langt de går.
Jeg har også været meget på den kirkegård, der danner rammen om åbningsscenen i bogen, og i øvrigt har jeg bevæget mig rundt mange af de steder, som Nora Sand bevæger sig. Jeg har jo boet i London i 16 år. På den måde er Nora Sand-serien meget et udtryk for lige dele research og lige dele London i blodet.”
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=io1IPanpnwU[/embedyt]
Læs også: Rækkefølgen i Nora Sand-serien – de populære krimier af Lone Theils
Tempo til det sidste
Den store mængde research og det tætte kendskab til både politiets arbejde, de mørke og magiske ritualer og de russiske oligarkers magt er også med til at sætte et nyt og højere tempo i Heksedrengen, end i de foregående bøger i serien. Ifølge Lone Theils er tempoet højere, fordi den oprindelige forbrydelse var så uhyggelig:
“Det har været hårdt at skrive den her bog, netop fordi karakteren af forbrydelsen er så urovækkende. Den her sag er mere uhyggelig, end mange af de foregående sager jeg har arbejdet med, fordi der er det her med sort magi og ofringer af børn, som vi ikke helt forstår. Det er også derfor, at der er nogle stærkere scener, mere vold, og at Nora Sand er ude i nogle situationer, der virkeligt sætter hende på prøve.”
Måske er det derfor, at det kommende bind i serien, som Lone Theils er i fuld gang med at skrive, begynder med, at Nora Sand tager sig et velfortjent hvil på en ferie i Thailand … der dog hurtigt bliver afbrudt af en ny og ildevarslende sag!
Lone Theils’ to foregående bøger, Pigerne fra Englandsbåden og Den blå digters kone bygger, som det nye bind i serien, Heksedrengen, på virkelige hændelser.
Pigerne fra Englandsbåden trækker uhyggelige spor til sagen om en amerikansk seriemorder, der gemte på en kuffert fyldt med billeder af intetanende kvinder, hvoraf nogle af dem var forsvundet. I kufferten fandt politiet et billede af to danske piger.
Den blå digters kone fokuserer i stedet på én af de mange skæbner, der under flygtningestrømmen i årene efter krisen i Mellemøsten bliver ofre for både menneskesmugling og uvished, splittet mellem Danmark og London.

Andre læste også: