Faktum er, at verden er bedre, end du tror
Mange danske tv-seere vil huske den svenske professor Hans Rosling fra Deadline på DR i 2015, hvor han forklarede verdens sande tilstand ved hjælp af æbler. “Man kan ikke benytte sig af medierne, hvis man vil forstå verden,” sagde han til en forbløffet tv-vært.
Hans Rosling gjorde det til sit livsprojekt at bekæmpe vores sortsyn og uvidenhed om verdens tilstand. Hans våben var fakta og statistik formidlet på enestående og underholdende vis.
Siden 1995 har han testet menneskers viden om verden – og resultatet har på alle måder været nedslående: Vi tror simpelthen at verden er langt mere skræmmende, voldelig og håbløs end den i virkeligheden er. Nu udkommer bogen Factfulness, som Hans Rosling har skrevet sammen med sin søn og svigerdatter. “Denne bog er det sidste slag i min livslange kamp for at bekæmpe ødelæggende global uvidenhed,” skrev Rosling, som desværre døde af kræft sidste år.
Nedenfor kan du læse uddrag af bogens indledning, hvori Hans Rosling blandt andet forklarer, hvordan sabelslugning og verdens tilstand hænger sammen.
UDDRAG AF HANS ROSLING: FACTFULNESS
Sabelslugning: det umulige er muligt
Jeg elsker at gå i cirkus. Jeg elsker at se en jonglør kaste hvinende motorsave op i luften eller en linedanser, som laver ti saltomortaler i træk. Jeg elsker synet og følelsen af forbløffelse og glæde, når jeg er vidne til noget, som tilsyneladende er umuligt.
Da jeg var barn, drømte jeg om at blive cirkusartist. Men mine forældre drømte om, at jeg skulle have den gode uddannelse, de aldrig havde fået. Så jeg endte med at læse medicin.
En eftermiddag på universitetet, under en i øvrigt tør og kedelig forelæsning om spiserøret, sagde vores professor: »Hvis der sidder noget fast i halsen, kan man fremme passagen ved at stikke hagen fremad.« For at illustrere det viste han os et røntgenbillede af en sabelsluger.
Det slog mig som et lyn fra en klar himmel. Min drøm var ikke forbi! Et par uger tidligere havde vi studeret reflekser, og jeg havde opdaget, at jeg var den på holdet, som kunne stikke fingrene længst ned i halsen uden at få opkastningsfornemmelser. På det tidspunkt var det ikke noget, jeg pralede af. Jeg mente ikke, det var en vigtig færdighed. Men nu indså jeg, hvad den kunne bruges til, og min barndoms drøm blev genopvakt i samme sekund. Jeg bestemte mig for at blive sabelsluger.
En fiskestang i halsen
Mine første forsøg var ikke opmuntrende. Jeg havde ikke nogen sabel, så jeg brugte en fiskestang i stedet for, men lige meget hvor mange gange jeg øvede mig foran spejlet i badeværelset, kunne jeg kun skubbe stangen et par centimeter ned i halsen, før den sad fast. Til sidst måtte jeg opgive min drøm for anden gang.
Tre år senere var jeg turnuskandidat på en medicinsk afdeling. En af mine første patienter var en gammel mand med en vedvarende hoste. Jeg spurgte altid ind til mine patienters arbejde, i tilfælde af at det var relevant, og det viste sig, at manden havde været sabelsluger. Jeg var ved at trimle om af forbløffelse, da jeg fandt ud af, at det var sabelslugeren fra røntgenbilledet! Og så fortalte jeg ham alt om mine forsøg med fiskestangen. »Unge mand,« sagde han, »ved du ikke, at spiserøret er fladt? Man kan kun stikke flade ting ned i det. Det er derfor, vi bruger sabler.«
Suppeskeslugning
Samme aften efter arbejde fandt jeg en suppeske med et fladt skaft og genoptog mine øvelser. Inden længe kunne jeg stikke hele skaftet ned i halsen. Jeg var ellevild, men det var ikke min drøm at blive suppeskesluger. Næste dag satte jeg en annonce i lokalavisen, og inden længe fik jeg, hvad jeg søgte: en bajonet fra den svenske hær fra 1809. Da det lykkedes mig at sluge den, følte jeg en umådelig stolthed over min bedrift og frydede mig over, at jeg havde fået alle tiders idé til genbrug af våben.
Sabelslugere har altid demonstreret, at det tilsyneladende umulige er muligt, og de har inspireret mennesker til at tænke ud over det indlysende.
Indimellem praktiserer jeg denne gamle indiske kunst efter et foredrag om global udvikling. Jeg træder op på et bord, tager min ternede professorskjorte af og afslører en sort top med et lyn syet af guldpailletter. Jeg beder om dyb stilhed i salen, og til lyden af en trommehvirvel lader jeg bajonetten glide langsomt ned i min hals. Så strækker jeg armene ud, og tilhørerne går amok.
Lær at se verden, som den er
Indimellem sluger jeg sabler efter mine foredrag for at give en praktisk demonstration af, at det tilsyneladende umulige er muligt. Før mit cirkusnummer har jeg testet mine tilhøreres faktuelle viden om verden. Jeg har vist dem, at verden er helt anderledes, end de troede. Jeg har bevist, at mange af de forandringer, som de tror aldrig vil finde sted, allerede er sket. Jeg har kæmpet for at vække deres nysgerrighed over for, hvad der er muligt, hvilket er noget helt andet, end de tror, og noget helt andet end det, de ser i nyhederne hver dag.
Jeg sluger sabler, fordi jeg vil have, mine tilhørere skal indse, hvor forkerte deres intuitive tanker kan være.
Jeg vil have, de skal forstå, at de ting, jeg har vist dem – og det gælder både sabelslugningen og den forudgående information om verden – er sande, uanset hvor meget de strider mod deres forudfattede idéer, og uanset hvor umulige de virker.
Og når folk indser, at de har taget fejl med hensyn til verden, vil jeg ikke have, de skal føle sig pinligt berørt. Jeg vil have, de skal føle den barnlige betagelse, inspiration og nysgerrighed, som jeg kan huske fra cirkusset, og som jeg stadig føler, hver gang jeg opdager, at jeg har taget fejl med hensyn til verden. »Hold da op, hvordan er det dog muligt?«
Factfulness er en bog om verden, som den i virkeligheden er. Men det er også en bog om dig og om, hvorfor du (og næsten alle, jeg nogen sinde har mødt) ikke ser verden, som den i virkeligheden er.
Den handler om, hvad du kan gøre ved det, og hvordan det vil få dig til at føle dig mere positiv, mindre stresset og mere håbefuld, når du forlader cirkusset og vender tilbage til virkeligheden.
Så hvis du er mere interesseret i at have ret end i at fortsætte med at leve i din boble; hvis du er parat til at ændre dit verdenssyn; hvis du er parat til at erstatte instinktive reaktioner med kritisk tænkning; og hvis du føler dig ydmyg, nysgerrig og parat til at blive betaget – så fortsæt endelig med at læse min bog.
FACTFULNESS handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er.
Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande?
I Factfulness viser Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid.
“En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst – en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden.”
– Bill Gates

Du kan bestille Hans Roslings Factfulness hos din boghandler eller lige her
Andre læste også: